Hans Lyngby Jepsen (1920–2001)

Indeholder "Det ene ord tog det andet", "Så langt borte og nær ved", "Informationer om sammenhængende problemer", "En af Himlens søjler", "Det evige Sicilia", "Fortiden mere levende end nutiden?", "En lang historie kortfattet", "Håbet om det himmelske liv", "Af Danilo Dolci: Rosario og det onde øje", "Kønsliv i Vittorios have", "Foden under eget bord", "Aldrig cozze om aftenen", "Bryllup på siciliansk", "Af Danilo Dolci: Nedda, bedstemoderen", "Degraderinger i den hellige hær", "Spørge hjertet om grunde?", "Individet mod systemerne", "Af Danilo Dolci: Bastiano og den tørre jord", "Den uimodståelige sicilianer", "Vinter i det varme Syden", "En seng blandt sytten andre", "Af Danilo Dolci: Gaspare den tuberkuløse", "Santa Marguerita di Belice", "Det ærede og anonyme selskab", "Af Danilo Dolci: La Patata iglekonen", "Spild i La Kalsa", "Andre levende og døde i Palermo", "Terrassen er det halve liv".

"Det ene ord tog det andet" handler om skuddramaer, der opstår ud af det blå ingenting. Siciliansk vanvid. Siciliansk logik.
"Så langt borte og nær ved" handler om at kommet til og fra Sicilien - både indland og udland.
"Informationer om sammenhængende problemer" handler om store problemer, fattigdom, analfabetisme, ernæring, lønninger, uddannelsesniveau, politisk indflydelse osv osv.
"En af Himlens søjler" handler om Etna.
"Det evige Sicilia" handler om ???
"Fortiden mere levende end nutiden?" handler om ???
"En lang historie kortfattet" handler om ???
"Håbet om det himmelske liv" handler om ???
"Af Danilo Dolci: Rosario og det onde øje" handler om ???
"Kønsliv i Vittorios have" handler om ???
"Foden under eget bord" handler om ???
"Aldrig cozze om aftenen" handler om ???
"Bryllup på siciliansk" handler om ???
"Af Danilo Dolci: Nedda, bedstemoderen" handler om ???
"Degraderinger i den hellige hær" handler om ???
"Spørge hjertet om grunde?" handler om ???
"Individet mod systemerne" handler om ???
"Af Danilo Dolci: Bastiano og den tørre jord" handler om ???
"Den uimodståelige sicilianer" handler om ???
"Vinter i det varme Syden" handler om ???
"En seng blandt sytten andre" handler om ???
"Af Danilo Dolci: Gaspare den tuberkuløse" handler om ???
"Santa Marguerita di Belice" handler om ???
"Det ærede og anonyme selskab" handler om ???
"Af Danilo Dolci: La Patata iglekonen" handler om ???
"Spild i La Kalsa" handler om ???
"Andre levende og døde i Palermo" handler om ???
"Terrassen er det halve liv" handler om ???

Citaterne af Danilo Dolci er fra hans bog "Racconti Siciliani".

???… (plus d'informations)

Romanen er fra 1972, og det er nogenlunde på det tidspunkt, at fortælleren ser tilbage på sine oplevelser tyve år før. Anledningen er nyheden om vennen Lades død efter mange års druk og forfald.

Da de var unge, var de tætte venner. Lade var maler, og fortælleren er forfatter – måske er der et selvbiografisk element i bogen? – og de kan godt lide at krydre tilværelsen med noget at drikke. Den stille Gudrun og den selvstændige Lis er deres piger. En sommer kaster de sig alle fire ud i en endeløs række af fester, og pludselig er de på vej ud over kanten. Først trækker Gudrun sig, så glider Lis videre til en ny mand, og til sidst står fortælleren også af.

Men for Lade er der tilsyneladende ingen vej tilbage. Det er slut med billeder og et normalt liv, snart er det kun sprutten, der betyder noget, men mange år senere, må fortælleren alligevel spørge sig selv, om han lod vennen i stikken:

”Jeg ser nu (også af det jeg her fortæller) at jeg var delt mellem en tro på ikke-indblanding i andres personlige forhold og en social-politisk upersonlig anskuelse som hindrede engagementer. Jeg havde et smukt forsvar for ikke at række Lade hænderne. ” (139)

Måske - eller måske eksisterer redningen kun i hukommelsens fordrejninger.

Hvorfor er det lige Lade, der går ned med flaget? Det får vi aldrig en entydig forklaring på, men det kunne skyldes oplevelser under besættelsen, hvor han blev taget af tyskerne og udsat for tortur. Der gøres ikke meget ud af det i romanen, men det ligner en forklaring.

Bogen kalder sig selv for en drankerroman, og der er selvfølgelig små hentydninger til Hærværk af Tom Kristensen – ”budskab om ulykke og pludselig død” f.eks. - men der er ingen romantisering af forfaldet. Tværtimod skildres alkoholikerens symptomer nådesløst.

Din omgang er en ok roman, men det er på ingen måde en klassiker. Det kan være fint nok, når man læser ny litteratur, fordi tidsånden alligevel kommer til udtryk, men en generation eller to senere skal der være lidt mere almenmenneskeligt på spil for at det bliver rigtig interessant.… (plus d'informations)

Indeholder "Brevet", "Hilsen fra Ida", "Emmy", "Smilet", "I kærlighed", "Han følger dig", "Salomo", "I dalen", "Drømmeren", "Jezabel og skomageren".

"Brevet" handler om Irene, der via Elizabeth hører om en billedhugger. Han er provokerende og mærkelig og måske derfor falder hun for ham. Hun skriver et brev til Elizabeth og siger farvel, for hun er ikke længere den pige, Elizabeth kendte. Brevet er flettet sammen med glimt fra hendes hverdag med billedhuggeren.
"Hilsen fra Ida" handler om ???
"Emmy" handler om ???
"Smilet" handler om en ung kvinde, der bor sammen med sin bror Tom og deres far. Faderen kommer hjem ved to-tiden om natten og er lidt vranten. Hun smører ham en mad og finder en hvidtøl til ham og så går han i seng. Lidt senere skal Tom op. Hun smører madpakken til faderen og går selv på job. Hun håber at faderen vil smile til hende. Det gør han ikke, men postbudet, hun møder udenfor. smiler og det gør hende glad og får hende til at smile tilbage.
"I kærlighed" handler om ???
"Han følger dig" handler om ???
"Salomo" handler om ???
"I dalen" handler om ???
"Drømmeren" handler om ???
"Jezabel og skomageren" handler om ???

Små stemningsbilleder af hverdagssituationer.… (plus d'informations)

Danmark, Vendsyssel, Dronninglund herred, Stagsted, 1841
En høstfest på gården Langholt søndag den 30. oktober 1841 med ejeren Chr. Sønderhave som vært får et gevaldigt slagsmål som uønsket indslag. Skov-Christian, Klog-Kristen og Krog-Lars dukker op, uinviterede og uønskede. De er fattiglemmer, men har sjovt nok både penge og fint tøj. De får et voldsomt lag bank, for folk er godt trætte af dem. De får selv snittet en af angriberne i hånden, men ellers er det mest dem, der tager imod slag. De får sig slæbt hjem og bruger de næste dage på at komme sig. Imens snakker folk om at folkene fra Hedehus-banden ikke fik nok tæsk, for de kunne jo rejse sig igen.
Skov-Christian er hårdest i filten og han kommer faktisk allerede dagen efter høstfesten og vil have sit tøj og ting igen. Da han ikke får det, bander og svovler han og lover hævn.
Hverken Hedehus-folkene eller Sønderhave-folkene melder noget til myndighederne, dels fordi ingen af parterne har opført sig godt og dels fordi der er almindelig enighed om at øvrigheden i form af herredsfoged Johan Christian Heiberg er tæt på uduelig.
Nogle dage efter dukker maskerede folk op ved Hedehus-banden og tæsker fire af dem ihjel.
Kongen får øje for sagen og nedsætter en kommision bestående af Landsretsdommer P. Jacobsen Tetens og justitsråd Nicolai Petersen med sekretær Peter Munthe Brun. En overbetjent Lundbymølle står for det praktiske i arrestation og forvaring af anklagede. Han udøver desuden fysisk pression som får mange til at hoste op med ting, de hellere havde holdt for sig selv. Efter lang tids efterforskning skrider dommerne til sagen og af 170 tiltalte er der kun en enkelt, der bliver frikendt. De fire mordere får alle dødsstraf, men den bliver hurtigt ændret til livstid og da kongen dør, bliver de helt benådet af den nye kong Frederik og kan vende hjem. Det er Møller Peder Hansen, 31 år, forpagter Søren Jepsen, 31 år, hans bror Peder Jepsen, 23 år og sognefoged Lars Jensen, 43 år. Peder Jepsen var kæreste med Klog-Else og far til hendes dreng, men det er jo en umulig konstellation.
De myrdede, Christian Skov Nielsen, Maren Olesdatter Klog Barkholt, Kristen Pedersen Klog Barkholt og Lars Pedersen Klog Barkholt ville troligt også have fået strenge straffe, men det var jo ikke muligt.

Historien fortælles syv år senere af degnen fra Skæve skole. I 1848 er fæstningen i Rendsborg rendt over ende. I Nordjylland render rygterne om løsslupne fanger og man frygter at nogle af dem, der blev dømt i 1842, nu er på vej for at hævne sig. Men det er kun rygter og i virkeligheden er det en tysk hær, man bør frygte.

Baggrunden er også at der er national uro ovenpå 1789-revolutionen i Frankrig og den mængde af social uro, den forstærkede i resten af Europa, så de danske godsejere var på tæerne i forvejen. Det er også hårde tider for landbruget og for egnsdelen generelt, så fattigfolk har det skidt. Hedehus-folkene har ernæret sig ved tyverier og noget, der i vore dage ville hedde hjemmerøverier.

Glimrende behandling af en gammel historie om tyve og røvere i Vendsyssel.… (plus d'informations)