Romanen er fra 1972, og det er nogenlunde på det tidspunkt, at fortælleren ser tilbage på sine oplevelser tyve år før. Anledningen er nyheden om vennen Lades død efter mange års druk og forfald.

Da de var unge, var de tætte venner. Lade var maler, og fortælleren er forfatter – måske er der et selvbiografisk element i bogen? – og de kan godt lide at krydre tilværelsen med noget at drikke. Den stille Gudrun og den selvstændige Lis er deres piger. En sommer kaster de sig alle fire ud i en endeløs række af fester, og pludselig er de på vej ud over kanten. Først trækker Gudrun sig, så glider Lis videre til en ny mand, og til sidst står fortælleren også af.

Men for Lade er der tilsyneladende ingen vej tilbage. Det er slut med billeder og et normalt liv, snart er det kun sprutten, der betyder noget, men mange år senere, må fortælleren alligevel spørge sig selv, om han lod vennen i stikken:

”Jeg ser nu (også af det jeg her fortæller) at jeg var delt mellem en tro på ikke-indblanding i andres personlige forhold og en social-politisk upersonlig anskuelse som hindrede engagementer. Jeg havde et smukt forsvar for ikke at række Lade hænderne. ” (139)

Måske - eller måske eksisterer redningen kun i hukommelsens fordrejninger.

Hvorfor er det lige Lade, der går ned med flaget? Det får vi aldrig en entydig forklaring på, men det kunne skyldes oplevelser under besættelsen, hvor han blev taget af tyskerne og udsat for tortur. Der gøres ikke meget ud af det i romanen, men det ligner en forklaring.

Bogen kalder sig selv for en drankerroman, og der er selvfølgelig små hentydninger til Hærværk af Tom Kristensen – ”budskab om ulykke og pludselig død” f.eks. - men der er ingen romantisering af forfaldet. Tværtimod skildres alkoholikerens symptomer nådesløst.

Din omgang er en ok roman, men det er på ingen måde en klassiker. Det kan være fint nok, når man læser ny litteratur, fordi tidsånden alligevel kommer til udtryk, men en generation eller to senere skal der være lidt mere almenmenneskeligt på spil for at det bliver rigtig interessant. ( )