Photo de l'auteur
65+ oeuvres 145 utilisateurs 19 critiques 1 Favoris

Critiques

19 sur 19
Indeholder "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 1", "Tossepose", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 2", "De tre dumme svin og den store, tykke pulv", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 3", "Det er ganske vist", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 4", "Dolly Dyt og de bøvede bamser", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 5", "Snøfthvide og de syv gorillakrigere".

"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 1" handler om at Bedstemor koger grød og begynder at fortælle eventyret om Rødspætte. Eller var det Grødmette, Røv-Jette eller Kødhætte? En dag kommer hun i tanke om at pigen jo hed Rødhætte, men efter mange fortællinger om Rødhætte kan Sally ikke tåle ordet længere og sprænger derfor Bedstemor i luften, når hun siger ordet Rødhætte.
"Tossepose" handler om Kong Flæskedrage den Første og hans dronning Bibs, der ønsker sig en datter og vupti, så får de en. De bor i kongeriget Tubakløften i slottet Trummerum og døber datteren Tossepose, for det er der ikke andre, der hedder. De inviterer til stor fest. Men de begår en fejl. De har inviteret de glade feer fra Nord, Vest og Syd, men ikke den sure fe fra Øst. Hun dukker op og kaster en forbandelse om at Tossepose når hun fylder fjorten skal stikke sig på noget og dø. De gode feer kan ikke omgøre forbandelse, men mildne den, så slottet i stedet skal sove i hundred år. Op til fødselsdagen fjerner man alle spidse ting fra slottet. Tossepose går rundt for sig selv og finder et rum, hvor Bedstemor Bob sidder efter at være sprængt i luften af Søde Sally Sukkertop. Hun sidder og spiller dart med sig selv. Dartpilene hedder Rødhætte og Bedstemor Bob kommer til at stikke Tossepose med en af dem. Alle på slottet falder i søvn og en mur af affaldsposer hober sig op om slottet. Fra hele verden kommer kongesønner for at prøve at trænge ind, men de dør alle en jammerlig død i stegefedt, klistersovs og mugne fiskefrikadeller. Hundrede år efter kommer en ny kongesøn forbi og han kan nemt komme ind på slottet hvor alle undtagen Tossepose er vågnet og fortsat hvor de slap hundrede år før. Han vækker Tossepose, der ikke ser alt for godt ud, men hendes penge er sikkert gode nok, så de gifter sig. Men til festen har man igen glemt at invitere den sure fe, så hun kommer og forbander dem allesammen en gang til.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 2" handler om Sally, der ikke vil høre om Rødhætte, men Bedstemor Bob lader som om hun er døv. Hvad? Rødhætte, siger Sally. Og så skændes de lidt om at sige Rødhætte. Indtil Sally sprænger Bedstemor i luften.
"De tre dumme svin og den store, tykke pulv" handler om tre svin, der falder af lastbilen til slagteriet. Lille Dumme Svin, Mellem Dumme Svin og Ib Gris. Lille bygger et hus af reklametryksager på toppen af en bakke tæt ved der hvor den gamle, grimme pulv bor. Han kommer forbi og hoster og harker og savler og spytter huset omkuld med sin tobakshoste. Lille flygter over til Mellem, der har bygget sit hus af gammelt køkkenaffald. Pulven er lige i hælene på Lille og hoster og harker og savler og spytter huset omkuld med sin tobakshoste. De to svin flygter over til Ib Gris, der har bygget sit hus af stjålne cykler. Det kan sagtens holde til den fæle hoste, så pulven henter en bulldozer og hoster og harker og savler og spytter og bulldozer huset omkuld. Grisene flygter og løber ud på en motorvej og bliver kørt over ved en fejl. Næste dag bliver de lavet til sæbe, så hvis du har et lille stykke sæbe ude på wc, så er det Lille Dumme Svin, et mellemstort stykke så er det Mellem Dumme Svin og et stort stykke, så er det Ib Gris. Ulven kan egentlig ikke køre bulldozer, så han kører galt og slår hovedet og glemmer at den er vild og farlig. Den får job ved Statens Skadedyrslaboratorium med at sidde i kloakkerne for at skræmme rotter væk.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 3" handler om at Sally har en historie om en bombeterrorist, der sprænger Bedstemor i luften. Og bomben hed Rødhætte. Ikke Bamse og Dukke Lise eller Elmer Fjot eller Vakse Viggo eller Dyndkongens Datter. Men Rødhætte. Og Sally sprænger Bedstemor i luften.
"Det er ganske vist" handler om en hønegård, hvor hønen Høne taber en lille fjer. Nedenunder er der to andre høns, Hønehøne og Hønepønehøne. De snakker om Høne, der vil plukke sig nøgen for at komme på forsiden af Irmadetektivernes brancheforenings årsskrift. Og udenfor hører Olfert og Olga Ugle om det og brygger videre på historien. Katten Daving Livingstone bringer det videre til hanen. "Jeg har næsten hørt det selv." Hanen holder en længere tale næste morgen og udenfor hønegården hører en masse andre dyr historien og plukker selv og lægger til historien. En mellemgasfordeler på Svanemølleværket har fået hele København til at eksplodere. Høne hører historien og går helt til Christiansborg og statsministeren og kræver at der bliver gjort noget. Ved en fejl beslutter folketinget så at opløse sig selv. De brænder Christiansborg ned og lever resten af deres liv som deltidsansatte pølsepapirsamlere i bjergrutsjebanen i Tivoli. Da Høne kommer hjem, er landmanden gået fallit og har skudt konen, børnene og sig selv. Dyrene og hønsehuset bliver solgt. Det er ganske vist. En lille fjer kan sagtens blive til overhovedet ingen ting.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 4" handler om at Sally gerne vil fortælle et eventyr. Men Bedstemor hænger oppe i lysekronen fra sidst, hun blev sprængt i luften. Hun hænger på en dingsebums, der ved nærmere eftertanke hedder Rødhætte. Sally sprænger Bedstemor i luften igen.
"Dolly Dyt og de bøvede bamser" handler om Bedstemor Dyt der er god til at rulle rullepølser, så hun er den bedste rullepølseruller i hele Pølserød sogn. Hun finder en lille pige blandt rullepølserne og kalder hende Dolly Dyt. Hun vokser op, men kommer aldrig udenfor for i skoven er der bumser, der fjumser og bøller med øller og bjørne rundt om hvert et hjørne. I alt fald hvis man skal tro Bedstemor Dyt. Men et forår har hun fået nok. Grøn er vårens hæk, jeg tror jeg fiser væk. Ude i skoven finder hun et hus. Her bor tre bjørne og hun spiser af deres mad og ser deres hjemmevideoer og lægger sig til at sove i den store bjørns seng. Bjørnene kommer hjem og opdager Dolly Dyt. Hun opdager også dem og løber lige hjem til Bedstemor. Efter mange år dør Bedstemor og Dolly Dyt er blevet ældre, så hun bliver kaldt Bedstemor Dyt. Hun laver den gamle døde Bedstemor Dyt om til rullepølse og kører forretningen videre. En dag finder hun en lille pige blandt rullepølserne og kalder hende Daisy Dyt.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 5" handler om at Bedstemor er træt af at blive sprængt i luften og Sally er træt af at sprænge hende i luften. Bedstemor må ikke sige Rødhætte. Men måske kan man godt holde ud at høre Rødhætte, Rødhætte, Rødhætte, Rødhætte, men fx Rødhætte, Rødhætte, Rødhætte, Rødhætte, Rødhætte, Rødhætte, Rødhætte, Rødhætte, er jo helt ulideligt. Sally giver hende Bedstemor ret og går hjem og sprænger sig selv i luften.
"Snøfthvide og de syv gorillakrigere" handler om en dronning, som er stedmor med et spejl: Lille spejl, oh sig mig straks, hvem er wonderful og vaks? Spejlet svarer som regel: Selv om verden er fuld af skøre krukker, så er der ikke et eneste skår som dig, huhej! Men en dag siger det: Grimme gamle sæk, gå væk. Snøfthvide hun er smuk og fræk! Dronningen beordrer en jæger til at tage Snøfthvide med ud i skoven og slå hende ihjel. Det gør han dog ikke, men han får hende til at flygte ind i skoven. Her møder hun syv guerillasoldater fra slaget ved Klatkagebjerget. De kan ikke stave, så de tror de er gorillaer. Hun fortæller sin historie og de tilbyder hende at flytte ind og stå for husholdningen helt alene. Hun tager jobbet, men næste dag fortæller spejlet jo Dronningen at Snøfthvide suverænt er den sejeste sild på den kant af landet. Hun klæder sig ud som postbud og Snøfthvide er dum nok til at lukke hende ind, så Dronningen kvæler hende næsten i et lag reklameaviser. Dronningen smutter hjemad, men gorillaerne redder Snøfthvide. Spejlet sladrer igen. Dronningen forklæder sig som skorstensfejer og stopper kosten ned i halsen på Snøfthvide og går igen. Gorillaerne får kosten fri uden at den har taget skade. Men Snøfthvide overlever også. Så spejlet siger: Snøfthvide er et labert skår, du har skæg og fede lår. Dronningen tager afsted igen som indsamler for Nogen Folk i Nød. Gorillaerne finder Snøfthvide helt og uigenkaldeligt død. De bygger en kiste til hende og sætter den på toppen af et bjerg, så hun ikke kommer til at stinke tæt ved deres hytte. En kongesøn kommer forbi og kysser hende og vækker hende og de beslutter straks at blive gift og leve lykkeligt sammen. Der bliver holdt bryllup og Dronningen bliver jaget bort fra både festen og slottet.

Glimrende omvendte eventyr.
 
Signalé
bnielsen | Feb 9, 2023 |
Indeholder "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop I", "Kejseren, schweitzeren, filejseren og stabejdseren", "Anden, som ikke kunne spise sin andemad", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop II", "Dummeliden", "Lige børn", "Dedstedor Dob og Døde Dally Dukkerdop III", "Blæselampen", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop IV", "Den grumme ælling", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop V".

"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop I" handler om at Bedstemor er ved at koge kål og tager gebisset ned i gryden. Da hun fisker det op og sætter det ind, opdager hun at det er et stykke varmt kål og ikke gebisset hun har fået fat i. I det samme kommer Sally og vil have et eventyr, men Bedstemor kan kun sige Møbbelbøp, Bløpbløp og Bøp. Til sidst får hun dog råbt at eventyret, hun vil fortælle, hedder Rødhætte og så må Sally desværre sprænge hende i luften.
"Kejseren, schweitzeren, filejseren og stabejdseren" handler om at kejseren får besøg af tre skræddere (en schweitzer, en filejs og en stabejds) der klæder ham dyrt på i den nye stil: Kejsernudisme. Et stort optog med kejseren i sit nye kluns får en lille dreng til at udbryde at han jo ikke har noget på. Så alle folk går hjem og skifter til den nye mode. Men det her er heldigvis et eventyr, så tag dig ikke af det.
"Anden, som ikke kunne spise sin andemad" handler om en and, der ikke kunne spise sin andemad, drikke sin andrik eller spille et almindeligt andespil som dam. Fordi den er så dum. Og den tror selv at den er en stor, smuk, snehvid svane med brusende vinger. Landmanden sælger den som kost til en bilvasketunnel, så hvis du nogensinde kommer for skade at køre igennem sådan en og møder noget, der ligner en karklud, der siger "Jeg er en svane! Jeg er en svane!", så er det bare den åndssvage and og det har den rigtig godt af, for den spiste aldrig sin andemad som lille.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop II" handler om at Sally får den ide at de skal lege en eventyrleg, hvor det gælder om at sige blå i stedet for rød. De kommer hurtigt op at toppes om reglerne og om Bedstemor sagde røde bær eller rødebær og om der er noget, der hedder rødebær. Bedstemor fortæller om en pige, der gik ned til det røde hav for at fange blåspætter. Og hun møder Rodhætte, som er så fattig at hun slet ingen penge har og som har gravet en pilerod op og udhulet og bruger som hætte. Og derfor kalder folk hende for Rodhætte. Sally må desværre sprænge Bedstemor i luften.
"Dummeliden" handler om en kælling og en gammel gnavpot, der bor i et bræddeskur ude i Brædtskoven. Hun føder et lille barn, der ikke er større end en tommeltot og han er også lidt dum, så de døber ham Dummeliden. En dag skal gnavpotten ud at hugge noget brænde som brændehuggerne har hugget og hans folkevognsrugbrød har fået gnistpludder i mellemgasfordeleren. Tommeliden tilbyder at hjælpe, selv om han er så lille. Og han hidser naboens pigbullterrier Knud op, så den kommer stormende med hundehuset efter sig. Et par mænd der begge hedder Kurt har hørt optrinnet og hugger Dummeliden fordi han er så lille at de tænker at kunne vise ham frem for penge. Dummeliden har siddet i hundens øre og er fedtet helt ind i ørevoks, så han falder ud af Kurts hånd og ned i et mosehul. De to mænd må gå videre, for Benny-Børges Billardbar og Bowling-bodega lukker allerede klokken otte om natten om mandagen. Dummeliden bliver fundet af to andre mænd, der også begge hedder Kurt. De vil have fingre i Kejser Fedtskægs guld og det tilbyder Dummeliden at hjælpe med. Han får imidlertid råbt så højt til dem om en snabelsko at kejseren vågner og de to tyve løber væk. Dummeliden smutter ud i laden for at sove, men bliver ædt af en ko. Han råber så højt at Kejser Fedtskæg kan høre det og lader koen slagte. Maven med Dummeliden ryger ud på møddingen og bliver ædt af en pulv. Inde fra maven råber Dummeliden til pulven at der er kager og kylling at hente i et bræddeskur ude i Brædtskoven. Pulven smutter der ud og æder alt muligt fra spisekammeret og bliver så tyk at den ikke kan komme ud igen. Gnavpotten vågner og fræser pulven i småstykker med sin motorsav. Dummeliden kommer ud og råber Huhej, her kommer jeg. Gnavpotten prøver også at få fat på ham med motorsaven, men kommer til at save hovedet af kællingen i stedet. Han saver også tagbjælkerne over ved en fejl og huset styrter sammen og de dør allesammen. Nissen som havde boet på loftet i 300 år bliver skidesur, men det var han nu i forvejen, så pyt.
"Lige børn" handler om to konger. Den ene har tre døtre, Zip, Zipzippenip og Zipzippenipzipzirumzip. Den anden har tre sønner, Skrot, Skrotterot og Ib. Den ene konge bliver skilt og gifter sig med Zip. Ib er halvblods-madagascarkaner og går ind for flerkoneri og gifter sig med Zipzippenip og Zipzippenipzipzirumzip. Der er også kønsskifteoperationer, homoseksuelle, rugemødre og gensplejsninger med i historien og moralen er at lige børn leger bedst, men de skæve har det sjovere.
"Dedstedor Dob og Døde Dally Dukkerdop III" handler om at Sally er blevet forkølet og svær at forstå, når hun snakker. Hun vil gerne have et Dævendyr, tror Bedstemor. Og åbenbart må man heller ikke sige Døddætte. Fint nok. Bedste siger så Rødhætte i stedet og bliver sprængt i luften af Sally Sukkertop.
"Blæselampen" handler om brandkorpsaspirant Brandt, der af Pulverheksen Palle bliver lokket ned i et bjerg af bilvrag og nå ned til en af Tvind-skolernes gamle langfartbusser. Der er en grillbarejer, en neger i bastskørt og en lille tyk mekaniker, hver med en skumslukker. En af kobber, en af sølv og en af guld. Palle selv skal bare have en rusten blæselampe med derfra. Brandt henter skumslukkeren af guld og blæselampen, som han selv beholder fordi Palle ikke vil sige hvad han skal bruge den til. Brandt tager ind på en kro og kommer til at brænde hele bydelen af med blæselampen ved et uheld. En chauffør fortæller ham om krigspellefant Dunkeldyts dejlige døtre, der er spærret inde i en betonbunker, fordi det er spået at de skal blive gift med en brandkorpsaspirant. Brandt opdager at en flamme på en meter påkalder grillbarejeren, en på to tilkalder bongonegeren og en på tre meter tilkalder mekanikeren. Bongonegeren bliver sendt afsted efter døtrene og kommer hurtigt tilbage med dem. Brandt kysser de forsvarsløse piger og får dem leveret tilbage, men over morgenmaden fortæller de forældrene om en drøm, de har haft. Nogle gorillasoldater bliver sat til at passe på døtrene. Om natten kommer bongonegeren og henter pigerne igen, men soldaterne følger efter og bomber den jordhule, hvor de er blevet slæbt hen. Så går soldaterne tilbage til Dunkeldyt, men da hele byen ligner et bombekrater er jordhulen ikke til at finde igen. Desuden er døtrene og Brandt jo sprængt i små stykker. Dunkeldyt lader soldaterne og sin kone spærre inde, men senere falder han selv i et mosehul og dør, så de indespærrede dør af sult. Grillbarejeren, bongonegeren og mekanikeren slår sig sammen med Palle Pulverheks og laver et selskab der laver bilkirkegården om til ferieparadis og tjener kassen på tyske turister. Men næste dag dør de allesammen på grund af den stærkt forurenede undergrund.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop IV" handler om at Sally har hærdet sig til at kunne høre eventyret om Rødhætte. Bedstemor fortæller om Rødhætte, der altid råbte Pulven kommer! En dag kom pulven og åd alle folk i byen og fra den dag af sagde Rødhætte altid Pulven har været her. Sally protesterer og siger at det eventyr hedder Peter og Ulven og ikke Rødhætte og Pulven. Bedstemor insisterer og remser alle dem op, som pulven har ædt. Pastoren, pladesmeden, pulverheksen, parykmageren, pladdernakkerne, pluskæberne og plattenslagerne. Punkerne, plakatmalerne, pattebørnene, pensionister, både Palle, Petra, Pelle, Pille og Pingo Pedalpedut. Sally siger Pulv og sprænger sig selv i luften.
"Den grumme ælling" handler om en tungmetalforgiftet and, der får tyndskallede æg og så et enkelt stort æg. Det har en meget grim ælling indeni. Den er så strid at den ligner en skurebørste, men det vil den skide på for den vil melde sig ind i Hells Ællings. Han leder efter dem og finder en skurvogn, hvor der bor en gammel kælling med sin foxterrier Finkelbert og sin hamster Humperdinck. Han går videre men fryser inde i en snedrive og ligger der hele vinteren til det bliver forår. Så prajer han en taxa og kører ud i Bølleballe Bakker, hvor Hells Ællings hører til. Det er Skægbalde Bisterstøvle, Knaldbisse-Kurt, Arnold Asfalt og Kæberyster-Karl. De gider ikke selskab, så de skyder den grumme ælling. Og det var slut på den historie.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop V" handler om at Bedstemor fortæller en historie om Rædhøtte (for ikke at sige Rødhætte). Som hun siger, er det da bedre end at hedde Pylle Platmås eller Pingo Pedalpedut. Rædhøtte tager ud til Skovdoktor Hansen for at få nogle piller, for hun er forkølet. Hun spiser pillerne og kan nu snakke ordentligt og fortælle at hun i virkeligheden hedder Vera Vinkevante. Sally er stadig bekymret over hvor historien er på vej hen. Og det er velbegrundet for Bedstemor fortsætter med at fortælle at Skovdoktor Hansen faktisk hedder Rødhætte Hansen og er den første kvindelige læge i skoven. Sally bliver desværre nødt til at sprænge Bedstemor i luften. Og det gør hun så.

Fyrtøjet er her blevet til blæselampen og den findes også i en anden (og bedre) udgave i H. C. Anderledes. Kejseren, schweitzeren, filejseren og stabejdseren er Kejserens nye klæder og den findes også i en anden udgave "Kejserens nye kluns". Og en snabelsko er noget, som en elefant tager på snablen, når den vil hoppe rundt på snablen i stedet for på sine fire ben.
 
Signalé
bnielsen | Feb 9, 2023 |
Indeholder "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop I", "Den lilla Møghætte og pulven", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop II", "Klaskepot", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop III", "Robertsen-Krudtso", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop IV", "Ali Babas kameler", "Haren Harry Hurry og skildpadden Gonzales", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop V", "Det muldædte møgdyr", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop VI", "Hærge-Hans og grimme Grete".

"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop I" handler om at Sally kommer hen til Bedstemor Bob lige som denne er begyndt at fortælle et eventyr: Der var engang en lille pige, der hed Rødspætte. Grødmette. Røv-Jette. Kødhætte. Sally bliver sur. Men Bedstemor er ligeglad, for pigen blev alligevel spist af en pulv!
"Den lilla Møghætte og pulven" handler om at Den Lilla Møghætte af sin gamle mor får besked på at tage sin lilla møghætte på og gå ud i skoven til oldemor med en vognfuld blodpølser. Pulven lurer på vejen og skynder sig i forvejen. Den sluger oldemor og tager hendes nathue og natkjole på og hopper op i sengen. Møghætte kommer og stiller en masse skøre spørgsmål om hvordan man får børn, hvad meningen med livet er og den slags. Hun får lige så skøre svar af pulven, der ender med at smide hende ud. På vej hjem bliver hun savet i ti tusinde små stykker af en senil, gammel skovhugger. Og så gifter skovhuggeren sig med pulven og de lever lykkeligt til deres dages ende.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop II" handler om at Sally kommer hen til Bedstemor Bob, der gerne vil fortælle eventyret om Rødhætte. (Og benægter at hun nogensinde har hedder Rødspætte, Røv-Jette eller lignende.) Faktisk siger Bedstemor Bob at Rødhættes søskende også hed Rødhætte. Allesammen. Og hendes far og mor. Og oldemor og oldefar og grandtanter. Sally er desværre nødt til at sprænge Bedstemor Bob i luften og det gør hun så.
"Klaskepot" handler om en pige, der bliver kaldt Klaskepot, fordi hun kun gider sidde og lave urtepotter af bornholmsk rødler. Hun bor ved en plejefamilie og må knokle løs hele dagen for at stille sin stedmor og stedsøstre tilpas. En dag er der bal på slottet og stedsøstrene tager med, men Klaskepot må blive hjemme. En edderkop viser sig at være en forhekset fe og hjælper Klaskepot med også at komme til bal. Hun bliver ballets dronning og danser hver eneste dans med prinsen. Desværre hørte hun ikke efter feens sidste ord om at være hjemme inden tolv, så hun bliver forvandlet til et elorgel og må flygte fra ballet. Hun har dog tabt en sko og prinsen forsøger at finde hende. Det lykkes dog og så skammer hun sig ikke mere over at være blevet til et el-orgel og inden året var omme, blev hun mor til en trækbasun.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop III" handler om at Sally gerne vil høre et eventyr, men ikke ordet Rødhætte! Men Bedstemor snakker om det røde tørklæde Sally har på hovedet og om ikke det er en rødhætte? Sally er desværre nødt til at sprænge Bedstemor Bob i luften og det gør hun så.
"Robertsen-Krudtso" handler om en dreng, der hellere ville have heddet Ib eller noget andet almindeligt. Så han stikker af hjemmefra, men skibet går ned og alle dør undtagen ham. Han skyller i land på en øde ø ved navn Hawaii. Og bortset fra 7000 badehoteller og 9000 golfbaner, lever han helt alene. Han holder styr på tiden ved at skære mærker i en stolpe og fører dagbog. Ellers sker der ikke en bønne, før der kommer en kannibal, som han kalder Fredag, fordi han mødte ham på en tirsdag og ikke har styr på dagene. Men faktisk var han bare skør og boede et sted i Nordsjælland og har aldrig så meget som set en øde ø.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop IV" handler om at Sally fortæller en historie om da jorden blev skabt. På den fjerde dag kom fuglene og åd bierne. På den femte dag kom kattene og åd fuglene. På den sjette dag kom hundene og åd kattene. På den syvende dag kom Gud og skabte en grim gammel heks, der lavede dem alle til fiskefrikadeller. Det er derfor præsidenten i Amerika er en fiskefrikadelle. Sally er desværre nødt til at sprænge Bedstemor Bob i luften og det gør hun så.
"Ali Babas kameler" handler om Ali Baba, der har otte kameler, som er ved at æde ham ud af huset, så han spørger vismanden Hipsomhap Kebab om råd. Kebab siger at han skal sende sine otte kameler afsted til marked som sædvanligt, men uden kameldrivere. Når de kommer frem, skal han få kamelslagter Maleikum i Mekka til at slagte de to bagerste for det må være de dummeste. Som sagt så gjort. De to klogeste kameler holder sig forrest. De to dummeste kommer ud af kurs. De to næstdummeste går op i mad og lokkes af en anden karavanes duft af småkager. De to næst-næst-dummeste er en han og en hun, så de snakker hele tiden sammen og kommer ud af kurs. Så det er kun de to klogeste, der kommer frem. Efter nogen tid tænker slagteren sig om og tænker at de jo på den måde både er de forreste og de bagerste, så han slagter Ali Babas to klogeste kameler. Fjorten dage efter kommer de to dummeste kameler ved et tilfælde hjem igen til Ali Baba, der tænker at de må være kloge og så avler han på dem. I løbet af kort tid har udkonkurrerer race af dumme, gnavne og småirritable kameler alle de andre kamelmodeller og derfor er kameler i dag dumme, gnavne og småirritable. De næst-dummeste æder den anden karavanes forsyninger af mad til et helt bryllup, så de bliver i stedet selv serveret til brylluppet. De næst-næst-dummeste bliver i de blå bjerge og ender med at leve i vinden. Og sådan kan det gå til, at de klogeste nogle gange er de uheldigste, og de dummeste nogle gange er de heldigste. De næst-næst-dummeste er de gladeste, og de næst-dummeste bliver lavet om til æbleskiver.
"Haren Harry Hurry og skildpadden Gonzales" handler om haren og skildpadden, der løber om kap. Skildpadden har udfordret til et væddeløb over 51 kilometer. Starten går og efter et kvarters tid er haren næsten ruten igennem, men tager sig et hvil, før den tulrer i mål og får en guldpokal, mens skildpadden sikkert stadig er på vej.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop V" handler om at Sally gerne vil have et eventyr, der ikke handler om Rødhætte. Bedstemor fortæller om en orm og en humlebi og en muldvarp. Sally frygter at de hedder Rødhætte og vil sprænge Bedstemor i luften. Men Bedstemor lover at Rødhætte ikke er med i historien. Og fortæller at det er fordi det er Rødhætte, der har skrevet historien. Boom!
"Det muldædte møgdyr" handler om en gammel far, der hedder Gammel Gubbe og hans unge søn, unge Gubbe. Deres eneste dyr er et æsel, som de kalder for det muldædte møgdyr. En nat drømmer unge Gubbe at de sælger møgdyret og får en kæmpeformue for det. Næste dag drager de tre afsted mod markedet for at sælge møgdyret. De møder en mand, der er ved at dø af grin over at de to Gubber går, når nu en af dem kunne ride på æslet. Så lader de unge Gubbe ride på æslet. De møder en mand, der er meget sur over at den unge rider og lader den gamle gå. Så rider begge Gubber på æslet. De møder en mand, der er meget sur over det dyrplageri. Så de ender med at bære æslet. Men det dunker hovedet i vejen af og til, så en dame bliver meget sur. De slipper æslet fri, men lidt efter kommer en mand, der klager over at æslet har ædt al den kinakål, han og familien skulle have levet af hele vinteren. Gamle Gubbe tilstår at det er hans æsel og så skyder manden ham med en kæmpestor revolver. Unge Gubbe kommer frem til markedet og sætte æslet til salg og efter et stykke tid kommer kongen og vil købe det. Prisen ender på hundrede tusinde guldstykker. Men æslet er jo på fri fod, så kongen bliver møgsur og fængsler unge Gubbe og får ham ristet over en evigt brændende ild. Moralen er at det er meget bedre at eje et muldædt møgdyr og have det sådan nogen lunde godt end at dø en langsom død over et evigt brændende bål med et shawarmaspyd i røven.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop VI" handler om at Bedstemor fortæller et eventyr om en høne, der fløj baglæns. Det fortsætter med at den bliver til et spejlæg og flyver rundt sammen med de andre spejlæg. Og spejlægget hed Rødhætte. Sally er desværre nødt til at sprænge Bedstemor Bob i luften og det gør hun så.
"Hærge-Hans og grimme Grete" handler om to møgunger, som forældrene forsøger at blive af med. Familien går ud i skoven for at hugge noget af det brænde, som skovhuggerne har hugget. Faderen binder en tung sten om benene på Hans og Grete og smider dem ud i en sø med besked om at blive der til forældrene kommer tilbage. Fiskene i søen er utilfredse med det nye selskab og bider rebet over. Næste dag gentager historien sig, men faderen binder dem fast til et træ i stedet. En spætte hakker rebet over og som tak fanger møgungerne spætte, plukker alle fjerene af den og prøver at lave den til grillkylling, men det var altså kun noget, de gjorde for sjov, for de var nemlig slet ikke sultne eller noget. De overnatter i skoven og går så på opdagelse. De finder et hus, der er bygget af børne-pizzaer og æder hele huset. Den søde, gamle kone i huset spærrer de inde og feder op med larver, biller, maddiker og myrer, indtil de kan stege hende. Desværre tænder deres bål ild til skoven og alle dyrene kommer trampende hen over dem, så de bliver til verdens fladeste pandekager.

Veldrejede variationer af Rødhætte og Robinson Crusoe.
 
Signalé
bnielsen | Feb 7, 2023 |
Indeholder "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 1", "Hvad fatter gør, er altid det forkerte", "Prinsessen på tærten", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 2", "Don Kasjot og riddertidens rædsler", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 3", "Store Kaj og Stumpe-Kaj", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 4", "Kålsommerfuglen Kaja".

"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 1" handler om at Sally gerne vil høre et eventyr, men Bedstemor er forkølet og derfor lidt smådøv. Flaskepost? Nej, Askepot. Klaskepot? Smaskebåt? Tossepose? Nej! Tornerose! Dummeliden? Spagattin og den vildt underlige lampe? Kødhætte eller Røv-Jette? Ja, Rødhætte! Og så sprænger Sally Bedstemor Bob i luften.
"Hvad fatter gør, er altid det forkerte" handler om en bondemand og en bondekone i et faldefærdigt hus. De har en mølædt gammel hest, som de tænker at de kan bytte til noget bedre. Manden går mod byen og bytter hesten for en udstoppet ko, som han bytter til en paphøje på en kost, som han bytter for en ikke-fungerende mekanisk gris, som han bytter for en papegøje, der kun kan sige "Jokumsfedt til bolle for en Børge!". Papegøje bliver klemt flad og stillet op ad en ovn, så den brænder til aske. Et par tyskere får hele historien og vædder på at han får bank af konen, når han kommer tilbage. De følges hjem til bondehuset, hvor der bare ligger en seddel om at konen er rejst fra ham for skægs skyld. Så tyskerne får huset og bondemanden går videre. Han bytter asken for en elefant, som han bytter for en snøbelkalifator, som han bytter for et hulaharem. Han bytter og bytter og ender med at bytte sig til konen igen. De bliver enige om at bytte videre, men hun vil ikke byttes til noget andet. Sådan slutter den historie, og sådan kan det gå, når man gifter sig.
"Prinsessen på tærten" handler om prins Duskenbusk, der forsøger at finde en prinsesse, men der er noget i vejen med dem allesammen, så han giver sig til at trøstespise. En aften er det et frygteligt uvejr og den gamle Kong Flæskedrage den anden og forhåbentlig sidste lukker døren op, da det banker på. Det er en meget våd prinsesse, der siger at hun hedder prinsesse Tærtemos. Dronningen giver hende en seng, hvor der ligger en gammel tærte nederst og så 20 madrasser ovenpå. Prinsessen sover fint og snorker som en affaldskværn hele natten. Dronningen bliver sur og låser prinsessen inde i køleskabet. Duskenbusk opgiver helt at blive gift og så kan de jo lige så godt koge prinsessen og spise hende. Det gør de så og spiser af gryderetten de næste fjorten dage. Og så dør de så af sult.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 2" handler om at Sallys næse begynder at klø. Bedstemor Bobs næse klør også. Måske er det fordi de trænger til at høre et eventyr. De tænker så på hvert sit eventyr i 10 minutter. Sally har tænkt på Askepot, mens Bedstemor har tænkt på Rødhætte. Så Sally må desværre sprænge hende i luften. Og Sallys næse klør igen.
"Don Kasjot og riddertidens rædsler" handler om en herremand i La Mancha i Sydspanien. Han betaler aldrig sine regninger, så han ryger ud og ind af fængslet og derfor kalder de lokale ham for Don Kasjot. Han elsker ridderromaner, men det at være ridder, ædel, modig og fair er ikke moderne mere. Han bliver fattigere og fattigere og mere og mere bims, så en dag støver han sin tipoldefars rustning af, døber hesten Magerpjalt Skvatben om til Rosinante og udnævner den tykke og gamle malkepige Dulcinea til skønjomfru. Han rider ud på eventyr, men nyser konstant på grund af høfeber, så han støder tilfældigt ind i det lokale fængsel og fangevogteren Viggo Panser. Don Kasjot er langt væk i sine fantasier, så Viggo hopper op på sit æsel og prøver at trække ridderen ud af byen. Don Kasjot tror han er med i en ridderturnering og at den der kan fælde dragen Drøbeldrøn og besejre troldmanden Dracularsen Dysterbærm vil få et skrin med skatte overrakt af prinsesse Dulcinea. Kun to melder sig, Don Kasjot og en kæmpe. Det er kæmpens tur først, men han bliver grillet af dragen og står tilbage i underhylere. I den virkelige verden har Don Kasjot bare bakket lidt rundt i bunkerne på byens losseplads. I Don Kasjots verden er det nu hans tur og han besejrer dragen med en blød banan. Det er lidt synd for dragen, så de finder et horn til den og den spiller faktisk fremragende. Så er det troldmandens tur og han tryller let Don Kasjots banan om til noget mindre farligt. Så pumper Don Kasjot en oppustelig gummi-hest op og sætter fjedre under hovene på den. Og han sætter sig op på hesten og danser uberegneligt rundt, mens dragen spiller til. Dracularsen Dysterbærm bliver rundtosset og taber sin tryllestav. Don Kasjot napper tryllestaven, tryller Dracularsen om til en karamel og spiser den. Publikum jubler. I den virkelige verden tager Viggo Panser ham på slæb ind til byen og putter ham i spjældet. Her sidder han endnu og læser ridderromaner og er meget lykkelig.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 3" handler om at Sally går over til Bedstemors hus for at høre et eventyr, men der er tilsyneladende ingen hjemme. Endelig finder hun Bedstemor Bob oppe på loftet hvor hun lige har fundet bogen med Rødhætte. Hun var kommet i tanke om at hun havde den der gamle Rødhætte-bog liggende og når nu ikke Sally kan tåle at høre ordet Rødhætte, så vil hun tage Rødhætte-bogen med Rødhætte i og smide ud. Sally må desværre sprænge hende i luften.
"Store Kaj og Stumpe-Kaj" handler om en stor tyk mand, der hedder Kaj og en lille fyr, der hedder Kaj, så folk kalder dem Store Kaj og Stumpe-Kaj. Store Kaj har en hest, der hedder Hugo, men han er så tyk at han ikke kan ride på den, så han låner den ud til Stumpe-Kaj, der så får penge for at ride rundt på den i ugens løb for at jage kaniner væk. Om søndagen arbejder han sort ved at ride på hesten i Palles Tivoli og der kalder han hesten for Palle. Det synes Store Kaj er åndsvagt, så han syer hesten om til en kamel, men så dør den. Stumpe-Kaj går amok og snupper kamelens skind og stikker af. Han havner ad omveje ovenpå en campingvogn, hvor Vera Winkelmuhle og hendes mand bor. Han opdager at Vera har besøg af en embedsmand fra Skattedirektoratet og det udnytter han da Werner Winkelmuhle kommer uventet hjem. Han lader som om kamelskindet er en tryllekunstner, der kan fortælle alt muligt, fx at der står en embedsmand ude i kosteskabet. Werner er meget imponeret og vil købe skindet. Det gør han for en femer til skrabelodskuponer. Og han får kosteskabet med, for Werner kan ikke lide embedsmænd. Han lader som om han vil smide kosteskabet i rensningsanlægget, så embedsmanden skynder sig at give lyd og give Werner flere skrabelodder mod at blive sluppet fri. Store Kaj har i mellemtiden været i fremmedlegionen og mast fem kameler flade. Han forsøger at sælge dem for at overgå Stumpe-Kaj i antal skrabelodder. Men folk synes det er fjollet og giver ham bank. Han sætter sig ovenpå Stumpe-Kaj som hævn, men han har taget fejl og det er Stumpe-Kajs bedstemor i stedet. Hun bliver helt flad og Stumpe-Kaj sælger hende som tag til kromanden for fem lotto-kuponer mere. Store Kaj hører det og sætter sig ovenpå sin egen bedstemor. Han forsøger så at sælge hende, men får flere bank i stedet. Så pakker han Stumpe-Kaj i en sæk for at putte ham i flishuggeren. Men vil lige skrabe kuponerne først. Imens bytter Stumpe-Kaj plads i sækken med invalidepensionisten Pølle, der er træt af livet. Store Kaj hugger Pølle til flis og går hjemad, men møder Stumpe-Kaj, der fortæller ham at han har fået en fodskammel fra nogle marsmænd, der lever på bunden af flishuggeren. Store Kaj hopper i flishuggeren og får også en fodskammel og så levede Store Kaj og Stumpe-Kaj lykkeligt til deres dages ende. Morale: Lottokuponer er noget lort.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 4" handler om at Sally presser rullepølser. Bagefter går hun over til Bedstemor, der også presser rullepølser. Hendes rullepølser bliver lagt under hendes kødhætte. Hun har også en grødhætte og en brødhætte. Og en hætte til hendes rødgrød. Den hedder Rødhætte og Sally må desværre sprænge hende i luften.
"Kålsommerfuglen Kaja" handler om at studere for at blive klog og udødelig. Han studerer polkapolsk, tittenbortisk, pynkedyt og volapyk. Men han bliver bare mere ør i bolden. Han køber en stjernekikkert og kigger på stjernerne og fisken, havgassen, jomfruhummeren og de andre stjernetegn, men det dur ikke. Han prøver med kemiske eksperimenter, men det virker heller ikke. Han er ved at fortvivle, da en lille puppe falder ned og åbner sig. En kålsommerfugl. Det er en åbenbaring og han ved nu at man kun kan leve evigt, når man oplever alting, som om det er første gang, man har set det. På den måde bliver verden til et mirakel, og tiden bliver uendeligt langt.

Veldrejede variationer af prinsessen på ærten og andre klassikere.
 
Signalé
bnielsen | Feb 4, 2023 |
Indeholder "Søde Sally Sukkertop uden Bedstemor Bob I", "Hobåtten", "Kvækkedille og den frygtelige frø", "Søde Sally Sukkertop uden Bedstemor Bob II", "Pulverheksen Pasta", "Poul Pip og Knud Jordbærtud", "Søde Sally Sukkertop uden Bedstemor Bob III", "Spagattin og den vildt underlige lampe", "Hulda Høvlgebis".

"Søde Sally Sukkertop uden Bedstemor Bob I" handler om at Sally er rejst ud i verden, fordi hun ellers hele tiden er nødt til at sprænge Bedstemor i luften for at sige Rødhætte. Hun møder en døv skovhugger, der fortæller hende om en grødspætte. Hun fortæller ham om at hun ikke kan holde ud at høre navnet Rødhætte og det er ikke så godt, for grødspætten hedder nemlig Rødhætte. Så hun er desværre nødt til at sprænge den vamle, gamle skæggede skovhugger i luften. Og det gør hun så og går videre ind i skoven.
"Hobåtten" handler om Hobåtten Billy Bobsæk, der bliver kidnappet af troldmanden Tandalf, der har taget en 14-18 dværge med, der allesammen hedder Benny. Billy skal bare hente et ton guld og ædelsten fra en drage ved navn Småugh på størrelse med en boreplatform. De møder nogle trolde, der steger medisterpølse, og narrer dem så de bliver forvandlet til havefliser. De tager pølsen med og drager til Elver-Elmer i Sløvedal og han fortæller hvordan de finder den hemmelige bagindgang til dragehulen. De kommer omkring nogle kannibaler, der lover at lade være med at æde dem, hvis de kan få lov at lave dragen om til frikadeller. De sniger sig ind i bjerget og dragen kommer i tanke om at den er løbet tør for franske kartofler. Den brænder byen af og dør af overanstrengelse. Dværgene roder rundt i guldbunken, men kan ikke finde den badebold, de egentlig leder efter. Den har Billy snuppet. Dværgene slår hinanden og de andre ihjel og Billy tager hjem.
"Kvækkedille og den frygtelige frø" handler om den frygtelige frø Frede på jagt efter en frøkenfrø, der vil giftes med en frømand som ham. Han finder en frøkenfrø ved navn Kvækkedille. Hun hører ikke så godt, så hun vil ikke giftes lige på en struds. Hun er ret besværlig, men måske kvækker de stadig væk sammen?
"Søde Sally Sukkertop uden Bedstemor Bob II" handler om at Sally møder julemanden, der bor i et råddent bræddeskur midt i skoven. Han er sur for alle hans julegavepakker er blevet stjålet af Rødhætte. Ved et uheld kommer han til at stikke ild på skoven, men heldigvis kan han bare kalde på sine rensdyr. Han har 48 og de hedder allesammen Rødhætte. Sally sprænger julemanden og de 47 rensdyr i luften og rider væk på nummer 48. Det sprænger hun i luften senere på aftenen.
"Pulverheksen Pasta" handler om en heks, der lever af at sælge pulvere til folk. Fx et kodødspulver til dem, der er sure på naboen. Og bagefter et kolivspulver til naboen, så han kan få liv i sin ko igen. Men det er kedeligt at lave pulver og hun har også fået pulveralbue. Så hun prøver at blande heksemos og Colgate sammen og det har sjove effekter. Hun prøver det på en ko, der bliver hyperaktiv i stedet for at dø. Ham der ville have den til at dø, kommer hun til at slå ihjel. Koen dør af at gå ind i en højspændingsledning og lidt efter kommer ejeren og brokker sig til pulverheksen. Hun smører noget kolivspulver på en frikadelle, men det bliver en dårlig erstatning for en ko. Så smører hun noget på sit hus, men det bliver til en gammel gummisko og hun får selv noget på næsen og bliver til en gammel sur sok, der ligger inden i gummiskoen resten af sit liv. Så hvis du går med gamle gummisko, så kan du risikere hvad som helst. Køb dig hellere et par sandaler.
"Poul Pip og Knud Jordbærtud" handler om en klatkagesmed i Køge og hans tre børn, Ib, Sippenip og Poul Pip. Ib bliver sendt ud for at tjene nogle penge. Han møder buksetrolden Knud Jordbærtud, der vil give ham et job og alle hans aktier i Tølperød Tørvetrilleri. Men Knud sætter Ib til at skovle grisemøg i 12 - 13 timer på sin gård Ondegård uden pauser eller mad. Da Ib klager, skærer Knud Ibs balder af med en suppeske, dypper ham i chilisovs og sender ham hjem med balderne i en nettopose. Så sender klatkagesmeden Sippenip af sted. Hun får også job ved Knud og holder i fjorten dage, før hun skælder ud og bliver sendt hjem med balderne i en nettopose. Så bliver Poul Pip sendt af sted. Han chikanerer Knud ved at spille Gustav Winkler for fuld udblæsning og står op før de andre, så han kan tømme køleskabet som morgenmad. Han løser sine opgaver på sin egen måde og Knud bliver ret træt af ham. Fx fræser Poul gårdspladsen og omgivelserne inklusive hovedvejen op. Så skal Knud og konen til ølbryllup et sted og Poul trækker dem derhed i badekarret. Mens de er væk skal han vaske troldungerne godt, få ordnet hovedvejen igen og tænde godt op og fylde brønden op. Poul fylder al bohavet i brønden, kogevasker troldungerne efter at have lagt dem i blød en times tid i eddikesyre og brænder huset af med en blæselamp. Da han får Knud og konen hjem, bliver Knud begejstret over udsigten til at få både brandforsikring, tyveriforsikring og børnenes livsforsikring udbetalt. Poul Pip bliver ansat hos Knud Jordbærtud som kammertjener på livstid og de levede lykkeligt til deres dages ende.
"Søde Sally Sukkertop uden Bedstemor Bob III" handler om at Sally når frem til sumptrolden Gumpe og hans troldefamilie ude i Sumpmose sumpmose. Gumpe præsenterer sin familie, Fjante, Fjolle, Fjumre, Fjase og Fjols, Diller, Daller, Dunk, Dyt, Dit og Dat og Dosmer, Drønnert, Drivert og Drog. Nødhætte Dødhætte, Blødhætte, Mjødhætte, Brødhætte, Grødhætte og Kødhætte. Og Rødmette, Rødjette, Rødspætte, Rødflette og ... Men da sprængte Sally ham i luften lige som han ville have sagt Tut.
"Spagattin og den vildt underlige lampe" handler om en møgunge i Bagdad, der egentlig hedder Laladin, men kun bliver kaldt Spagattin, fordi hans far altid var lige ved at gå i spagat over alle hans abekattestreger. Han er skopudser og forelsker sig i prinsessen, der dog ikke vil vide af ham. Så han køber en magisk lampe med en ånd. der kan skaffe alt muligt. Men den gamle kalif Al Bif forlanger at en svigersøn skal kunne komme op med et palads af guld og sølv. Det ordner lampens ånd, Dampesen, og han tryller også prinsessens snabelsko om til laksko, så hun får brug for en skopudser.
"Hulda Høvlgebis" handler om en ækel enke, der har en datter og et plejebarn. Datteren er grim som en grødske, men heldig. Plejedatteren er smuk og klog, men en fummelfingret klodsmajor. En dag plejedatteren slår græsset, kommer hun til at klippe tæerne og næsen af sig selv og plæneklipperen taber hun ned i brønden. Hun hopper ned efter den og lander på en blomstereng. Hernede støder hun på en væmmelig kælling, der hedder Hulda Høvlgebis. Hun har lige brug for en til at spille banjo og det er plejedatteren god til, men da hun er lidt klodset, kommer hun en dag til at vælge hele hytten. Hulda sender hende tilbage, men maler hende først højorange så hun kan se lidt festlig ud. Enken tænker at det højorange ser flot ud, så hun smider sin egen datter i brønden. Hulda har ikke mere maling så datteren fortsætter og ender ude i rummet i kredsløb sammen med tv-satellitterne og lever lykkeligt til sine dages ende. Plejedatteren kommer igen i karambolage med plæneklipperen og bliver til småstumper. Enken kommer til at bore hul i havbunden og bliver blandet op med naturgas, så hvis det rumler i radiatoren, så er det bare hende, der høvler rundt derinde.

Veldrejede variationer af Aladdin og lampens ånd. For ikke at tale om Hobbitten. Her er også en retningsforstyrret frø. Det hele er ål og rejer.
 
Signalé
bnielsen | Feb 4, 2023 |
Indeholder "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop I", "Karl Klat, Karl Klat og Hans Klods", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop II", "Mester Mumleskaft", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop III", "Hans Høvl, som ikke kunne blive bange", "Historien om Knud Kødpølse og den høvlens høne", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop IV", "Den skrappe skrædder, der var dum som en stabel brædder".

"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop I" handler om at Sally taler med sin fætter Bødebally Bungy-Bob for han er motorcykelbetjent i Barkbille Bøgeskov og kan måske overtales til at arrestere Bedstemor Bob, når hun siger Rødhætte? Men han har strikket et rødt overtræk til sin motorcykel, så der ikke drysser barkbiller ned i mellemgasfordeleren. Og derfor kalder han motorcyklen for Rødhætte og derfor må Sally desværre sprænge ham i luften.
"Karl Klat, Karl Klat og Hans Klods" handler om en brøndgraver med tre sønner, der hedder Karl Klat, Karl Klat og Hans Klods. De to første er morsomme og tænker at de vil forsøge at blive gift med prinsessen. Den tredje er der ingen, der regner med, selv om han har lært tyve sider af telefonbogen udenad (Olsen, Olsen, Olsen ...). De drager op til prinsessen alle tre. Undervejs samler Hans Klods et udsplattet pindsvin, en hjulkapsel og et stykke brugt nikotintyggegummi op. Inde på slottet står bejlerne i kø, der er spejlglas i loftet så man kan se deres skaldede pletter og der er så varmt at man kan smelte næsehorn på radiatoren. De to gange Karl har glemt deres vittigheder og bliver kværnet i en flishugger. Hans Klods giver svar på tiltale og vipper prinsessen en med hjulkapslen og ridder hjem med hende. I det samme dør brøndgraveren og efterlader Hans en gammel rusten spade. Hans Klods sætter prinsessen til at grave huller med spaden og Hans Klods levede lykkeligt til sine dages ende som hendes manager.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop II" handler om Sally nødigt vil sprænge Bedstemor Bob i luften, så derfor prøver hun at hærde sig ved at forestille sig Rødhætte i alle mulige eventyrnavne. Klodshætte, Snehætte, Askehætte og videre med Aladdin og de fyrretyve Rødhætter. Så går hun over til Bedstemor Bob og siger at hun gerne vil høre et eventyr og det gør ikke noget om det der navn er med. Men Bedstemor Bob har glemt navnet. Er det Anders And? Fedtmule? Rip, Rap eller Rup? Klaus Krikke? Klara Kluk? Sally er nødt til at sprænge hende i luften og går så hjem til sig selv.
"Mester Mumleskaft" handler om Splat-Sofie, der bliver solgt til kongen og skal koge spaghetti af rottehaler. Det kan hun ikke, men hun får hjælp af en mumlende festoriginal, der fikser spaghettien, så kongen bliver begejstret. Mumlegøjen får hendes venstre sok som løn. Det gentager sig og han får hendes højre sok. Det gentager sig og hun må love at give ham sin første guldmedalje, når kongen får hende savet midt over, udhulet og lavet til bobslæde. Et år efter vinder hun guldmedaljen og mumlegøjen er der straks. Men han forbarmer sig over hende, fordi hun tuder som et tågehorn. Han lover at hvis hun kan gætte hans navn inden weekenden er omme, så vil han forvandle hende tilbage til sig selv og hun må beholde guldmedaljen. Hun gætter på Finkelbert Funkelstjert, Hjalmar Hjulben, Polle Popgris, Viggo Vinkelben, Skrotpalle Snørestøvle, Bertram Bollebøvl, Georg Gaffeltruck, Børge Bobcat og Kurt Thorsen og den slags, men en af de andre bobslæder har hørt en original hoppe rundt og synge navnet Mester Mumleskaft. Det gætter hun på og han bliver så rasende at han går midt over og glemmer at trylle hende tilbage, men hun får da lov at beholde guldmedaljen.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop III" handler om at Sally tænker at hun må tage tyren ved halen og se situationen i øjnene. Så hun går hen til Bedstemor Bob for at fortælle eventyret om Rødhætte. Bedstemor Bob lader som om hun ikke forstår noget om Rødhætte og hvad er en ulv for en? Så Sally er nødt til at sprænge hende i luften.
"Hans Høvl, som ikke kunne blive bange" handler om Hans Høvl, der bliver sendt hjemmefra som 14 årig, fordi forældrene ikke kan sætte en skræk i livet på ham. Lederen af efterskolen hedder Thorkild, men falder i en flishugger, da han vil forskrække Hans. Pastor Pumpernikkel klæder sig ud som fanden, men har heller ikke heldet med sig og dør af sult. Hans slår sig ned på kirkegården og spiller kort med tre skeletter. De vil tilbage i gravene, da solen står op, men Hans har vundet nogle af deres knogler fra dem og vil ikke give slip. Så kommer Døden og brokker sig over skeletterne. Og tilbyder Hans en tur i Dødens egne rådne hul. Han kommer på besøg og Døden giver ham en pakke sprængstof med derfra, for kongen er forkølet og har udlovet kongeriget og den halve prinsesse, hvis nogen kan få det til at holde op. På vej til kongen overnatter han på medisterfabrikken, som nattevagten ikke tør være i, fordi det spøger. Grisekværner, der laver grise til medister, larmer, så Hans sætter den i bakgear og den begynder at lave medisterpølse om til grisen. Efter et stykke tid dukker en kiste op og indeni er der et lig, der fryser. Det snakker om en lottokupon, det ikke har fået indløst. Hans snupper kuponen og smider kisten ind i ilden, så det ikke skal fryse mere. Så kommer han op til kongen og sprænger ham i luften. Han gider ikke være konge og heller ikke prinsessen, der er blevet savet midt over da hun havde sommerferiejob på et savværk. I stedet går han ud i verden og en uge efter bliver han kørt flad på motorvejen og lavet om til sæbe. Sæben levede lykkeligt til sine dages ende, og da sæben var brugt op, løb sæbeatomerne ud i grundvandet, så næste gang du drikker et glas vand, der smager mærkeligt, ved du nu hvorfor.
"Historien om Knud Kødpølse og den høvlens høne" handler om en høne, der siger popcorn i puden, du kan få et hak i tuden! og bider folk i næsen. Først kokkepigen Liselot Kompot og så prinsesse Pedersen og dronning Druesukkerdrop. Alle tænker sikke dog en saftig sag til at koge suppe af, men de får bare ondt i næsen. Dronningen går til sin mand, kong Knud Kødpølse med verdens længste tud. Hånen hakker et stykke af hans næse, og så et stykke mere og endnu et. Indtil næsen er nede på normal størrelse. Det er kongen glad for og han udnævner hønen til premierminister og koger suppe til hele hoffet på de mange stykker næse.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop IV" handler om at Sally er træt af folk, der siger Rødhætte, så hun går og går til hun kommer til byen Hætterød. På vej ind i byen møder hun en sidevej, der bærer skiltet Vejside, et gadekær, der hed Kærgade og en branddam, der hedder Dambrand. De er alle lavet af skiltemaler Vendtbag. Desværre er det fordi han kun kan tale bagvendt. Værredes re ted difor gej nuk nak leat vendtbag, som han selv siger. Han har lært det af en sær gammel kone, der var Stændfuldig bøt i bimsen. Sally siger ikke noget, men går tilbage og hen til Bedstemor Bob og sprænger hende i luften.
"Den skrappe skrædder, der var dum som en stabel brædder" handler om en skrædder, der godt nok kan lægge cowboybukser op, men kun op på loftet. En dag hugger han en Hjemis-bil og nogle rotter bliver tiltrukket af de 7 kubikmeter dessertis, æder dem på et sekund og dør af mavepine. Han føler sig lidt som storvildtsjæger og laver et skilt med: Jeg har dræbt alle rotterne med 7 kubikmeter Hjemis, men han kan ikke stave, så ingen forstår hvad der står på skiltet. En kæmpe, der hedder Klamphugger Klaptorsk, bor på Båtbønne Bakke og de dyster lidt med at kværne sten i hænderne og smide ting op i luften. Skrædderen gør en masse forkert og klemmer en zebrafinke og kyler en sylte op i hovedet på sig selv, mens kæmpen fx smider hele Båtbønne Bakke så højt op at den går i kredsløb om Mars. Kæmpen inviterer skrædderen med hjem, hvor han bor nede i kloakkerne under det kemiske værk i Væmmelse. Nede i kloakken sidder en bande kæmper og æder en muggen fiskefrikadelle, for de er nemlig på bistandshjælp. Om natten tygger en af dem også på skrædderen, så om morgenen er han godt gennemtygget og lugter fælt af muggen fiskefrikadelle. Han bliver indlemmet i hæren som sabelsluger, men folkene klager over lugten til Kong Bong. Denne sender skrædderen ud mod to kæmper, der beslutter sig for at slå hinanden ihjel for at slippe for lugten. Så sender kongen skrædderen ud på lossepladsen for at lede efter en enhjørning. Det har han ikke held med, så han bliver sendt til Sahara for at lede efter en blåhval. Heller ikke det går så godt, så kongen gifter ham med prinsessen, der var den strideste møgunge i hele landet. Nu bor de i en affaldscontainer i den fjerneste ende af landet og skændes bravt hele tiden. Men ellers gik det meget godt.

Veldrejede variationer af den tapre skrædder og Rumleskaft. Hele bogen er stændfuldig bøt i bimsen.
 
Signalé
bnielsen | Feb 4, 2023 |
Indeholder "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 1", "Rudolf Ræv og de syngende krager", "Bjørnen Kurt og håndtaskerne", "Pulven i fåreklæder", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 2", "Mikkel Mus og Løjbert Løve", "Sidsel Sol og Norbert Nordenvind", "Karlo Kat og Mylle Mus", "Tim Tut, Tom Tot og kæmpen Benny Båtbalde", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 3", "Gorm Gedekid og pulven", "Farmer Fut og Gudrun Guldæg".

"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 1" handler om at Sally vil sprænge Bedstemor Bob i luften med det samme, men Bedstemor mener at hun først skal nævne hende der, hvis navn Sally ikke kan tåle at høre. Men er det Blåhat eller Ødætte? Og kan bedstemor sige at det IKKE er Rødhætte og så slippe for at blive sprængt i luften? Nej.
"Rudolf Ræv og de syngende krager" handler om at Rudolf Ræv er meget sulten og får en krage, Kræsten Kra, med et stykke ost i næbbet til at synge, så Rudolf kan nappe osten. Det gentager sig med Krumme Kra, Kristoffer Kra og Kris Kra. Så kommer Krumspring Kra og han har et endnu større stykke ost med. Han synger Remouladen fra Wienerbassen i biksemaden af Skægbalde-Bundtesen og taber osten. Rudolf kan næsten ikke spise mere og så kommer Krummelure Kra med et enormt stykke ost. Rudolf går over på midten og alle ostebidderne flyver ud. Benny Bonde kommer til og skyder alle kragerne og laver dem til kragemos. Morale: Kragemos er bedre end en åndssvag gammel ost.
"Bjørnen Kurt og håndtaskerne" handler om en bjørn, som to krybskytter Krible og Kravle sælger til en håndtaskehandler for 5000 kr og en ølpølse. De møder bjørnen ude i skoven hvor den sidder fast i en stub. Den vil give 5000 kr for at komme fri, men den har ikke lige pengene. Dem låner krybskytterne den så og den komer til at nyse, så den selv kommer fri. Krybskytterne får stubben i hovedet så de besvimer. Bjørnen går ind til håndtaskehandleren og forsøger at sælge selv sig gratis, men manden har jo lige købt en bjørn, så han har ikke brug for flere. Og desuden skal bjørnen være død. Bjørnen giver manden de 5000 kr tilbage, men ølpølsen har den jo spist. Den går ind på en kro og drikker fadøl og stikker en ølpølse i lommen. Bjørnen drikker mange øl og tager ølpølserne med over til håndtaskehandleren. Tjeneren kræver 5000 kr for øllet. Og Krible og Kravle kræver også 5000 kr. De kommer op at slås med håndtaskehandleren og de slår allesammen hinanden ihjel. Bjørnen tager alle 12047 håndtasker i forretningen og kommer til at tænke på at det kunne være godt at fylde dem med honning. Det bliver han ved med, så hvis du finder en klam klat honning i din håndtaske, så er det nok bare Kurt, der har været forbi. Morale: Man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er død.
"Pulven i fåreklæder" handler om pulven, der forklæder sig som får, så han er nødt til at spise græs. Han får det dårligt og fårene hænger ham op i et træ med hovedet nedad i en måned. Morale: Ulve skal passe på fåreklæder.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 2" handler om at Sally vil høre eventyret om Den lilla Rødspætte og Pulven. Bedstemor Bob kender det ikke, så Sally fortæller det og det ender med en motorcykel i en æbletærte. Bedstemor siger at æbletærten hedder Rødhætte og så må Sally desværre sprænge hende i luften.
"Mikkel Mus og Løjbert Løve" handler om Mikkel Mus, der leder efter en ostepalme. Han løber ud på savannen, hvor Løjbert Løve sætter en pote på ham. Mikkel er så dum at han tror Løjbert er en ost. Løjbert lader ham løbe igen, men kommer selv i vejen for et læs kommen fra en lastbil. Mikkel kalder på familie og venner, så de kan spise sig ind til osten under bunken af kommen. Men da Løjbert kommer til syne, æder den alle musene. For så at blive splat fladt under ti vognlæs kommen.
"Sidsel Sol og Norbert Nordenvind" handler om at de to kommer til at diskutere, hvem der har det hårdeste arbejde og hvem der er stærkest. Sidsel Sol går med til at Norbert Nordenvind er stærkest, hvis han kan få en mand til at tage al tøjet af. Norbert puster, men manden tager bare mere tøj på og til sidst får han et træ i hovedet og dør. Sidsel Sol får næsten en dame til at tage al tøjet af, men så kommer der nogle sorte skyer.
"Karlo Kat og Mylle Mus" handler om at musene på Rummelgummel Gård er trætte af Karlo Kat, der ligger på lur over det hele og æder dem morgen, middag og aften. De får en ide med at spænde en bjælde om halsen på den, men der er ingen frivillige til opgaven, før Mylle Mus melder sig. Det lykkes for Mylle at få sat en pose på hovedet af katten og en snor i halen og et vækkeur på ryggen, men resultatet er at loftet falder ned og Magnus Mår falder ned på katten. Så æder den katten og bagefter Mylle Mus og så alle de andre mus, så nu har de ingen problemer.
"Tim Tut, Tom Tot og kæmpen Benny Båtbalde" handler om Tim Tut, der spiller på en meget falsk mundharmonika og hans far Tom Tot, der har verdens sidste tryllestav. Tim Tut spiller så meget og så falsk at folkene i Klatpalle flytter dem til en knaldhytte i bjergene. Her vækker mundharmonikaen læmpen Benny Båtbalde. Tom Tot kan kun trylle ting væk, der er lavere end ham selv, men han kratrer op i et træ og tryller kæmpen væk. Så brokker folkene sig højlydt over at Tim og Tom ikke blev spist af kæmpen. Til sidst tryller Tom også dem væk. Men han kom til også at trylle Tim væk. Så han holder tryllestaven over hovedet og tryller sig selv væk. Og alt var stille et stykke tid, indtil en havørn kom forbi, tog tryllestaven og kom til at trylle hele jorden væk. Splunk badunk! så må vi høre slutningen på historien en anden gang.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 3" handler om at Bedstemor Bob vil fortælle Sally eventyret om Topeksa eller Esorenrot. Dvs Askepot eller Tornerose bagfra. Eller Ettæhdør og nevlu. Bedstemor mener at Sally nu må sprænge sig selv i luften for at det kan være bagfra. Det gør hun og hun ryger op til Sankt Peter, der siger at Vorherre ikke er hjemme, men hans stedfortræder Rødhætte er der. Så sprænger Sally Sankt Peter i vejret og siden er der ikke kommet nogen ind i Paradiset.
"Gorm Gedekid og pulven" handler om en dag, hvor Mutter Ged skal til byen og lader lille Gorm Gedekid blive hjemme. Han får besked på ikke at lukke pulven ind, medmindre han kan sige det hemmelige løsen: Pyt med pulven! Næppe er hun væk, før pulven kommer. Gorm siger han ikke må lukke nogen ind, der ikke kan sige "Pyt med pulven!", så det siger pulven selvfølgelig. Men Gorm vil være sikker og beder om at se pulvens næse først. Den får et godt nap med en tang. Efterfølgende får det ene øje et prik for at se om det er af glas. Og hovedet får en tur med et støvsugerrør for at checke om han går med paryk. Alt er i orden og Gorm lukker døren op. Splat siger det, for den åbner nedad og er tung. Mutter Ged kommer hjem og Gorm undskylder at Tante Tut er blevet flad, men hun kan da bruges som dørmåtte. Og det gør de så.
"Farmer Fut og Gudrun Guldæg" handler om en høne, der lægger guldæg. Farmer Fut optimerer på produktionen ved at give Gudrun kraftfoder og vitaminer og fiskeolie, så hun lægger 20 æg om dagen. Hun er også blevet meget stor, så da han forsøger at slå hende ihjel for at få fat i alle æggene, spiser hun ham i den tro at han er en frø. Så lægger hun tyve guldæg, der bliver klækket til tyve guldkyllinger, der æder alle folk i landet, fordi de tror, at det er frøer. Så hvis du hører nogen banke på taget, så er det en kæmpehøne, der kommer for at æde dig. Gok, gok, gok! Morale: Hvis du har en høne, der lægger guldæg, så husk at slagte den, mens den er lille.

Veldrejede variationer af Rødhætte og gåsen med guldæggene. Måske har Rune T. Kidde en passion for ølpølser?
 
Signalé
bnielsen | Feb 4, 2023 |
Indeholder "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 1", "Robbing Hut og sheriffen af Skinkeløs", "Den sælsomme tragedie om Hairlok Håååååms og Vaskerbils hund", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 2", "Ali Papand og de fyrre syge bøvere", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 3", "Kællingen med kælken med stikkelsbærstrudsen i båtbønnebusken", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 4".

"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 1" handler om at Sally er rejst ud i verden, fordi hun ellers hele tiden er nødt til at sprænge Bedstemor i luften for at sige Rødhætte. Bedstemor savner Sally og pakker sin øllebrødsgryde og rejser ud for at lede efter hende. Hun rejser gennem Skumleskov og Mumleskov og tager til Spætterød og Mætterød og alle steder lægger hun besked om at der er en kær gammel kone, der leder efter Sally. Alt går fint til hun desværre bliver sprængt i luften med et mægtigt knald.
"Robbing Hut og sheriffen af Skinkeløs" handler om Englands bedste hattehugger, der derfor blev kaldt Robbing Hut. Han går og prøver at fløjte, mens han går gennem Sir Hr. Wood-skoven, så pludselig står han i en lysning og opdager en masse skovfogeder, der er ansat af sheriffen i Skinkeløs. De holder julefrokost og han hugger en masse af deres hatte. De sladrer til sheriffen, der gør Robin fredløs. Han bliver anfører for de andre fredløse (der også er fredløse for at hugge hatte). De holder mægtige gilder, hvor de brænder flere hektopascal skov af hver gang og synger sange. Skoven er snart brændt helt af, men en dag kommer kong Bøvehjerte af England ridende med sin krone på hovedet. Den hugger Robbing Hut og hans hutgutter og det synes kongen godt om og udnævner Robbing til ridder af dronning Victorias korset.
"Den sælsomme tragedie om Hairlok Håååååms og Vaskerbils hund" handler om Sir Hugo Vaskerbil, der tænker over slægtens forbandelse, da en fem meter lang gravhund dukker op og han kommer til at bore sig ned i pløret, så han dør. Næste dag henvender Henry Vaskerbil sig til den berømte detektiv Hairlok Håååååms. Hairlok mener at Henry er en kvindelig russisk kuglestøder, men hans assistent doktor What undskylder med at Hairlok har trukket hatten ned over øjnene. Henry fortæller at slægten lider under en forbandelse med fem meter lange gravhunde. Hairlok ved alt, så han ved også at familien Vaskerbil har en genetisk bestemt svaghed, så de vasker bil fyrre gange i døgnet og at alle beboere i området omkring Mudball Splops er druknet af det, så der er et hævnmotiv til Hugo Vaskerbils død. Og den fem meter lange gravhund var faktisk en grovhund. De lægger en fælde og doktor What smækker hunden en på låget, men Sir Henry Vaskerbil går imens til bunds i mosen og dør. Hairlok praler med at det var ham, der dræbte de to Vaskerbiller. Der har aldrig været en forbandelse over dem. Men både Hairlok og What synker også ned i mosen og drukner, så historien er aldrig kommet frem.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 2" handler om at Sally også savner Bedstemor og derfor kommer på besøg, men Bedstemor er jo ikke hjemme, så hun tager ud at lede og kommer til Viggo og Vera Vinkevante i Vipperød. Og til Ib Bip og hans bungalow på Båtbanke og til Fjantevante Vinkelben og alle steder får hun at vide at en gammel kone leder efter hende. Men hun vil finde Bedstemor og er ikke interesseret i gamle koner. Så da hun møder en, sprænger hun hende i luften.
"Ali Papand og de fyrre syge bøvere" handler om en brændehugger, der lever af at stjæle brænde i den store dytbiderjungle som er plantet af kalif Al Bif. En dag opdager han fyrre bøvehoveder, der er på vej med store bunker af noget, der ligner tyvekoster. Han følger efter og ser dem komme ind i en røverhule ved at sige "Mamse, Mamse, luk dig op!" når de skal ind og "Mamse, Mamse, klap så i!", når de skal ud. Da de er gået igen uden tyvekosterne, prøver han at komme ind, men kan ikke huske løsenet, så han bruger sit trykbor i stedet. Han tager en dynge med på æslet og cykler hjemad. Han vil låne en badevægt af sin bror Blop til at veje dyngen på. Denne vil have del i skatten, så Ali fortæller ham hvor og hvordan. Næste dag kører Blop ud til hulen i sin varevogn, men den kommer til at sidde fast i hullet i hulen og Blop bliver skåret midt over på højkant i midten af røverne. Blops kone bliver urolig og alarmerer Ali, der cykler derud på sit æsel og finder broderen i to halvdele. Han tager begge halvdele med hjem og tænker at de kan lime ham sammen og bruge ham som havenisse. Ali får sin kloge kone Snorkiana til at hente en boghandler Pepperback og noget lim. Boghandleren får en pose over hovedet, så han ikke kan se noget, mens han og Snorkiana går frem og tilbage fra Alis hus. Det hjælper dog ikke, for han kan lugte klor og ved at liget var en bademester og bunden var gået ud af posen, så han kunne fint se at det var Alis hus. Han fortæller det til en af røverne, der tilfældigt kom ind i butikken næste dag og røveren markerer Alis hus med en masse graffiti. Om natten vågner Snorkiana og synes at det ser sjovt ud med graffiti, så hun overmaler husene i byen og så kan røverne ikke finde Ali Papands hus. Næste dag gentager det sig med baldrede ruder. Røverhøvdingen bliver sur og pakker de fyrretyve bøvere væk i skotøjsæsker og tromler Ali og hans hus fladt med en bulldozer. Bøverne bliver solgt til kaliffen, der lader dem udhule og bruge som tøfler. Ali bliver solgt som bademåtte, så check ude ved brusekabinen og ring til politiet, hvis det ligner Ali Papand bare den mindste smule. Høvdingen vender tilbage til sin bøverhule og lever lykkeligt. Dog får han en mani med at hugge hatte, så derfor er dette eventyr i sin oprindelige form kendt som Tusind og en hats eventyr.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 3" handler om at Bedstemor Bob er havnet i et træ og benægter at hun er Bedstemor Bob, for så kan det jo være at Sally stikker af igen. Da hun for femte gang benægter at hun er Bedstemor, sprænger Sally hende i luften.
"Kællingen med kælken med stikkelsbærstrudsen i båtbønnebusken" handler om en konge, der har en prinsessedatter, der er det sureste løg syd for sydpolen. For at få hende giftet bort udskriver han en konkurrence, hvor den, der kan få hende til at flække af grin, kan få begge halvdele til koner og blive konge i landet efter ham. Men det lykkes ingen. Kongen strammer reglerne til at man bliver dyppet i pibesovs og rullet i nullermænd, hvis det ikke lykkes, men det hjælper ikke. Ude i Pløremose Muddermark bor en klamphugger med tre sønner: Per den første, Per den anden og Per Paphoved. Den første forsøger sig, men på vejen møder han en gammel kælling, som han ikke vil give en partychips og derfor forbander hun ham og han bliver dyppet i pibesovs. Historien gentager sig med den Per den anden. Per Paphoved får ingen partychips med, men en bøtte ristede løg, der er så mugne, at der gror røde fluesvampe op af den. Kællingen får de ristede løg og bliver glad for dem, så hun spørger Per Paphoved om han har tænkt på hvordan det vil være at blive gift med et surt løg. Desværre har hun spist af fluesvampene, så hun dør inden de får snakket mere. Han tænker i stedet selv og kan huske en historie om en kælk, der kører selv og hvor folk er nødt til at hænge på, hvis man siger Pippip, hold da fast. Han finder kælken, men den starter af sig selv og det går helt galt. Situationen er dog så absurd at prinsessen får et grineflip. Per Paphoved er brændt, slottet og det meste af omegnen er også brændt, men prinsessen griner stadig, så kongen lover prinsessen væk til den, der kan får hende gjort sur igen. Det lykkes for Per den første og Per den anden, så de bliver gift med hende. Per Paphoved var nu alligevel den heldigste, for han blev jo nemlig brændt af.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 4" handler om at Bedstemor Bob igen er havnet i et træ og nu hævder at hun er Bedstemor Bob. Men Sally tror ikke på hende. Hun har kun en bombe tilbage og den lægger hun på vejen og går hjem. Så Bedstemor Bob siger Sævens osse, og sprænger sig selv i luften.

Veldrejede variationer af Ali Baba og de fyrretyve røvere og Sherlock Holmes.
 
Signalé
bnielsen | Feb 3, 2023 |
Indeholder "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 1", "Grillekylle", "Dåsen, Kniplen og mountainbiken Mogens", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 2", "Trolden Knyt og Laskedyt", "Goddawmand Pølseskaft", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 3", "Lange Lemmedasker Larsen", "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 4".

"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 1" handler om Bedstemor Bob og hendes køkken, hvor en skeand har bygget rede i skorstenen. Pap, pap, pap siger den. Hun prøver at få den ud, men det går grueligt galt og hun ender med selv at sidde fast i skorstenen. Sally kommer forbi og snakker med anden og dens kæreste, dvs en hunskeand og en hanskeand. Hun kigger nærmere på de to ender og deres unger, for de har alle en underlig bule i halsen. Det viser sig at være skeer, som hun tager ud og så siger de rap, rap, rap. Bedstemor Bob sidder stadig fast i skorstenen og siger at ænderne allesammen hedder Rødhætte. Hun håber at Sally så vil sprænge hende i luften, så hun kan kommer ud af skorstenen, men Sally går hjem. Undervejs møder hun skeænderne igen og de har spist flere skeer, så dem hjælper hun dem af med.
"Grillekylle" handler om familien Plimmerplunk og deres mikrobølgeovn, hvor Grillekylle, Hønedrøne, Hanehøvl, geden Kurt, gåsen Gump, kaninen Karlo Kæphøj, foxterrieren Fuzzy og konen og manden fra gården alle bliver forvandlet til mærkelige retter. Til sidst kommer feen Finkelstjerne Pytfe forbi og vil hjælpe. Men hun kommer op at toppes med konen i huset og denne tryller hendes tryllestav om til en rædsom rådden ræddike. Konen bliver tryllet til en støvsuger og manden til en kæmpestor mikrobølgeovn. Feen går ind i den og bliver forvandlet til en dåse makrel i tomat. Familien Plimmerplunk levede lykkeligt til deres dages ende for de blev sprængt i luften af en svagtseende færøsk terroist næste weekend.
"Dåsen, Kniplen og mountainbiken Mogens" handler om en barber, Harry Hår, der har to sønner Billy, Willy og en datter Millie og en ondskabsfuld ged. Billy tager ud og fodrer geden og den siger at den er proppet som en sæk, guffet maden væk, men hjemme siger den at den er slatten som en klud, maden er brændt ud. Så Harry bliver sur og jager Billy væk. Næste dag er det Willys tur og det samme sker. Næste dag er det Millies tur og det samme sker. Nu er Harry alene med geden og det samme sker, så han indser at han uretfærdigt har jaget sine børn væk. Så han barberer geden og farver den med henna, så den bliver højorange og jager den væk. Den gemmer sig i en rævehule og ræven bliver bange for den. Ræven får hjælp af en bjørn og en myg, så geden løber helt ned til Afrika og dens orange farve skræmmer livet af alle løverne. Imens har Billy fået job som uddeler nede i Brugsen og da læretiden er færdig giver direktøren ham en tom dåse bønner, der har den gode egenskab at den bliver fyldt med bønner når man siger dyt i dåsen. Han tænker at faderen nok er blevet god igen og tager hjemad. På vejen kommer han forbi Kragebalde kro og er dum nok til at vise krofatter Feberhat, hvad dåsen kan. Feberhat bytter dåsen med en tilfældig tom dåse, så da han vil imponere Harry ved at bespise alle naboerne, ender det i gråd. Willy har været i lære som mekaniker og han får en rusten mountainbike, der hedder Mogens. Når man ryster den og siger trille, trille, lille cykeldille, så vælter der femkroner ud af den. Han tænker også at faderen er god igen og tager hjemad og undervejs tager han ind på kroen. Han betaler med femkroner og Feberhat bytter cyklen. Naboerne og familien bliver lovet penge, men den forbyttede cykel virker jo ikke, så de giver Harry en gang bank. Til gengæld giver han så Willy helvede den næste uges tid. Millie er kommet ind på politiskolen og Willy og Billy skriver til hende og fortæller om at nogen må have narret dem. Da hun er færdig, giver hendes ovenoverbetjent hende en sæk med en knippel i. Hvis nogen vil give hende tæsk ved hjælp af nogle bank skal hun bare sige knogleklask og knippelsuppe. Hun kommer til Kragebalde kro og påkalder kniplen, der banker løs på alt og alle. Hun får cyklen og dåsen tilbage og får kniplen ned i sækken igen. Så tager hun hjem til Harry og takker ham for at have jaget dem alle tre på porten. Det er selvfølgelig med kniplen at hun takker ham. Han får sagt at det er gedens skyld, så nu er hun i Afrika og leder efter geden, så den kan få nogle bank.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 2" handler om at Sally går hen til Bedstemor og møder en and, der siger Pop, pop. Hun dunker den på ryggen og der ryger en gaffel ud. Bap siger den og så får den et dunk mere, så der ryger en proptrækker ud. Dens far har nok været en gaffeland og dens mor en proptrækkerand. Rap, rap, siger den. Henne ved Bedstemor, sidder denne stadig fast i skorstenene, så hun siger at den underlige and hedder Rødhætte. Men Sally siger at det er noget sludder og går hjem til sig selv.
"Trolden Knyt og Laskedyt" handler om en grovsmed på laveste folkepension, der har tre børn, Lærke, Lasse og Laskedyr, der ikke gider lave noget. Men en dag finder han på at de skal gå ud i hans skov og fælde træer, så de kan sælge noget brænde. Han sender Lærke ud med en motorsav, men hun møder trolden Knud Knyt, hvis slægt af skovtrolde har boet der i tusinde år, før biskop Båtskæg blev filipens i Bongonesien. Lærke bliver truet og går hjem igen. Næste dag bliver Lasse sendt ud, men han bliver også truet og sendt hjem. Nu tager Laskedyt afsted og han får en gammel rygeost med i lommen. Da trolden truer ham, knuger han rygeosten i hånden og lover trolden at han kan mase ham lige som han nu maser den lille hvide sten. Trolden bliver lidt bange og lover at fælde nogle træer til ham. Laskedyt vil først have noget at spise, så trolden inviterer på øllebrød. Laskedyt foreslår at de spiser om kap. Mens trolden skolver indenbords, skovler Laskedyt det meste ned i skjorten og da trolden morer sig over at der kommer øllebrød ud der, siger Laskedyt at han har stukket hul på maven, for det gør han altid, når maven er ved at være fyldt op. Trolden prikker hul på sin mave og bliver ved at spise og spise, selv om øllebrøden står ud over det hele. Til sidst drukner Laskedyt i øllebrøden og trolden bygger motorsaven om til en olieboreplatform og bliver millionær.
"Goddawmand Pølseskaft" handler om en hobbyterrorist, der er lidt fummelfingret, så en dag havner han i et pæretræ, da en rørbombe går af. Han er også blevet døv af eksplosionen, så da et par advokater kommer med besked om en arv på 14 milliarder og en gummiged, siger han at den må de selv beholde. Det gør de så og køber månen for alle pengene. Næste eksplosion sender Pølseskaft helt til månen hvor de to nye ejere samler splattet op, kommer det på glas og sælger det til zoologisk have. Så nu er han udstillet som Ægte månemand fra månen.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 3" handler om Sally går hen til Bedstemor og møder en ærtegrøn and med gule polkaprikker og lyslilla vinger. Hun dunker den i ryggen og ud ryger en persillehakker, en tundåse, et fedtet barberspejl, en neglefil og hanken af en vandkande. Hun fortæller Bedstemor Bob historien og denne siger at den underlige and hedder Rødhætte. Sally gider ikke sprænge hende i luften, selv om hun har hængt i skorstenen i fjorten dage. I stedet går Sally hjem og er sur.
"Lange Lemmedasker Larsen" handler om Leo Løjbert Larsen, der bor sammen med sin kone Trixi Tryllepyt i et betonbyggeri med en mobiltelefonmast udenfor. Det bliver man lidt skør af så han tror at konen er en heks og smider hende ud af vinduet. Hun rammer en baldakin, kommer igen og får ham til at hoppe ud af vinduet. Han overlever også og kommer i tanke om at han er Leo og er gift med Trixi. Børnene, Ole, Elo, Leo og Loe, kommer ind i stuen og viser deres nye trøjer frem. Den øverste knap erstatter både dvd, sms, mobiltelefon, tv og computer. Og mobiltelefonnettet er derfor nedlagt. Det er derfor Leo og konen er blevet normale igen. Men de gamle mobiltelefoner gjorde kun folk en smule skøre, men de nye deltaknapper gør dem helt skøre. Nisserne, troldene og den polkaprikkede marsmand kommer igen. Politiet ringer på døren og spærrer dem alle inde i en gummicelle og der levede de lykkeligt til deres dages ende.
"Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop 4" handler om skeænder, gaffelænder og proptrækkerænder. En mærkelig and siger bare rap og har en stor rød hue på og bor i et lille bindingsværkshus. Her kan konen fortælle at den hedder Rødhætte, så Sally er nødt til at sprænge hende i luften. En uge senere fortæller Sally selv til Bedstemor Bob at anden hed Rødhætte og så er hun nødt til at sprænge sig selv i luften.

Veldrejede variationer af Rødhætte, goddag mand, økseskaft og diskussioner af hvad reglerne er for ønsker.
 
Signalé
bnielsen | Feb 3, 2023 |
Indeholder "Bedstemor Bob og søde Sally sukkertop I", "Gravhunden, bjørnen og den gamle hejre", "Peter og pulven", "Kællingens kat", "Bedstemor Bob og søde Sally sukkertop II", "Dolmer Didrik Dracula", "H. C. And : den fede kalkun", "Bedstemor Bob og søde Sally sukkertop III", "Lille Luffe, Mellemstore Melvis og Kæmpestore Kasper Knaldhætte", "Historien om prins Oluf af Korallandet", "Bedstemor Bob og søde Sally sukkertop IV", "Maren i muddergrøften".

"Bedstemor Bob og søde Sally sukkertop I" handler om at Bedstemor Bob snakker med Påskeharen, Tandfeen, Julemanden, Sætter-nissen, Lygtemanden, Mosekonen, Lykke-edderkoppen og Peter Pan om at fortælle Rødhætte historien. Desværre er Søde Sally Sukkertop så nødt til at sprænge dem i luften.
"Gravhunden, bjørnen og den gamle hejre" handler om at bjørnen Kurt og hejren bliver inviteret hen til hunden, hvor maden bliver serveret på flade tallerkener. Så kun hunden får noget at spise. Næste dag spiser de ved hejren og her serveres i høje vaser og kun hejren får noget at spise. Næste dag inviterer bjørnen og her er der honning i krukker, men bjørnen selv sidder fast i en krukke. Han raver rundt til han falder i en grusgrav, hvor han bliver kværnet i en stor maskine og sendt videre til flisefabrikken.
"Peter og pulven" handler om Peter der siger "Pulven kommer!" indtil pulven en dag kommer og spiser alle andre. Nu siger han altid: "Pulven har været her!"
"Kællingens kat" handler om Maren Træsko der får sin kat Knud til at passe vællingen i gryden, mens hun selv smutter over til Mary i mosen. Katten æder både grøden og gryden og grydelapperne med. Så spiser den også kællingen, da hun kommer hjem. Og en trold og en nisse og en vampyrflagermus og et næsehorn. Ude på vejen møder den de hvide elefanter med skotskternet propelhat. Så kommer den til byen og æder den. Og Luftværnet og Hjemmeværnet og Frelsens Hær. Så møder den en mus og kløjs i det da den skal sige hvad den har spist. Blodtrykket stiger og den springer i luften. Og ud kommer grydelapselefanten eller hvordan var det nu?
"Bedstemor Bob og søde Sally sukkertop II" handler om at et grønt ekspresbud kommer forbi med en pakke til Rødhætte, mens Sally er der og så er Sally desværre nødt til at sprænge ham i luften.
"Dolmer Didrik Dracula" handler om at Dolmer opdager at han er 713 år og er blevet gammel. Han flyver ud og brænder varm på Maren i Kærets barnebarn. Han bliver overrasket af solen og bliver til støv. Hun fejer støvet op og skyller det ud i håndvasken og går ned for at få en ordentlig plads i turistbussen til Bællinge Bøveskov.
"H. C. And : den fede kalkun" handler om at der i den fede kejser af Kinas slots fede have efter sigende lever en fed kalkun, der synger værre end en nordmand i et nedløbsrør. Riskommandanten bliver sendt ud at finde den. Hvis det mislykkes, skal hele hoffet kværnes i en flishugger og smeltes om til marcipangrise lige efter middagsmaden. Takket være Grille-Lise finder de den. Den ligner en melbolle sovset ind i suppefedt og har hverken vinger eller fjer. Den kommer op på slottet og synger jammerligt hjerteskærende forfærdeligt. Den kommer til at bo på slottet og bliver vartet fyrsteligt op, bare den lader være med at synge. En dag får kejseren en pakke med en kunstig kalkun. Den synger lige så rædselsfuldt og hvis nogen er dum nok til at trække den op, kan den bræge i et helt år. De to kalkuner synger om kap og efter lang tid fortrækker den rigtige. En dag går blikkalkunen i stykker og alle er glade. Fem år efter skranter kejseren og hans søn tror faktisk at han allerede er død og smider ham på en søm-madras i kælderen. Døden kommer og sætter sig og snakker med ham, men den rigtige fede kalkun kommer for at pine kejseren endnu mere. Men dens rædselsfulde sang skræmmer Døden, så den skåner kejserens liv og laver sig selv om til gåseleverpostej. Kejseren spiser gåseleverpostejen og dør. Og alle andre lever evigt fra den dag af. Og det bliver sikkert skidekedeligt.
"Bedstemor Bob og søde Sally sukkertop III" handler om at Sally forsøger at få Bedstemor til at fortælle eventyret om Rødhætte, men det går desværre galt, Åh nej! Og Sally sprænger Bedstemor i luften og går hjem til sit kransekagehus.
"Lille Luffe, Mellemstore Melvis og Kæmpestore Kasper Knaldhætte" handler om tr brødre, Luffe, Melvis og Kasper. Deres mor klager sig altid, så de tager hende med og sælger til dyrefoder. De kommer til en bro, hvor trolden Fanden Fiseme bor under. Luffe får lov at gå over, for han siger at den større Melvis kommer om lidt. Melvis får også lov at gå over, for han siger at den større Kasper kommer. Kasper lover at komme tilbage og blive spist, men det er jo smart for alle, hvis de kommer hen til kroen og får noget mad at spise først. Men de spiser og drikker i flere dage og da de kommer tilbage til broen, brækker de sig og bøvser over det hele, så trolden synes det er for ulækkert. Heldigvis kommer de tre bukke fra Brugsen gående og begår selvmord ved at lade sig spise af trolden. Så falder trolden i dyb søvn og 347 år senere bliver den brugt som bærepille i Storebæltsbroen, så kør forsigtigt hvis du skal over.
"Historien om prins Oluf af Korallandet" handler om Oluf Palme, der er prins i Korallandet og forelsker sig i prinsesse Istapita fra Thule i Grønland, men fordi hun er ved at smelte, putter han hende i en frysepose og lægger hende i dybfryseren. Alt er fint til han en dag forveksler hende med en grisesylte og tager hende op af fryseren og spiser hende. Han bliver meget ked af det, men gifter sig så med grisesylten i stedet. Derfor er det i dag en grisesylte, der er dronning af Korallandet.
"Bedstemor Bob og søde Sally sukkertop IV" handler om at Bedstemor synger en sang, der går i ring om en trold, som bo'de på en knold. Og så sprænger Sally Bedstemor i luften.
"Maren i muddergrøften" handler om fiskeren Fusker, der er gift med Mutter Maren i muddergrøften. En dag fanger han en torsk, der kan tale. Den siger at den i virkeligheden er prins Flæskedrage den første og ved en fejl har tryllet sig til en torsk. Han smider den ud igen. Og fortæller konen det, da han kommer hjem. Hun forlanger en hytte, som hun får. Et slot som hun også får og så at blive direktør for Kukken-Køla-fabrikkerne. Til sidst bliver hun Gud, men det vil hun heller ikke være ret længe for hun vil hellere være en computervirus, der lægger ubrugelige festsange ind i alle forfatteres manuskripter på helt åndsvage steder.

Veldrejede variationer af Rødhætte og den gamle hejre fra stoleskoven.
 
Signalé
bnielsen | Feb 2, 2023 |
Indeholder "Frankrig", "Belgien", "Sverige", "England", "Holland", "Italien", "Irland", "Luxemboug", "Spanien", "Grækenland", "Tyskland", "Portugal", "Østrig", "Finland", "Danmark", "Nye ansøgerlande - Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovenien, Slovakiet, Ungarn, Malta, Cypern".

Man skal ikke lade en anledning til at gøre grin med næsten alle lande i Europa glide sig af næsen. Det gør Rune T. Kidde heller ikke.
 
Signalé
bnielsen | Jan 25, 2023 |
 
Signalé
kaatmann | Dec 28, 2018 |
Indeholder "Kejserens nye kluns", "Karl Klat, Karl Klat og Karl Klods", "Prinsessen på tærten", "Hvad fatter gør, er altid det forkerte", "Den grumme ælling", "Den fede kalkun", "Det er vist ganske vist", "Mutter Maren i myddergrøften", "Store Kaj og Stumpe-Kaj", "Blæselampen", "Grummelyden", "Efterskrift".

"Kejserens nye kluns" handler om at kejseren får besøg af de tre skræddere, Nål, Tråd og Saks, der klæder ham dyrt på i den nye stil: Kejsernudisme. Alle folk smider tøjet og det er superpraktisk ikke at bruge tid på at tage tøj af og på foruden al det man sparer ved ikke at skulle vaske det. Men et par måneder efter skifter Nål, Tråd og Saks moden igen til noget andet. Men det her er heldigvis et eventyr, så tag dig ikke af det.
"Karl Klat, Karl Klat og Karl Klods" handler om en brøndgraver med tre sønner, der hedder Karl Klat, Karl Klat og Hans Klods. De to første er morsomme og tænker at de vil forsøge at blive gift med prinsessen. Den tredje er der ingen, der regner med, selv om han har lært tyve sider af telefonbogen udenad (Olsen, Olsen, Olsen ...). De drager op til prinsessen alle tre. Undervejs samler Hans Klods et udsplattet pindsvin, en hjulkapsel og et stykke brugt nikotintyggegummi op. Inde på slottet står bejlerne i kø, der er spejlglas i loftet så man kan se deres skaldede pletter og der er så varmt at man kan smelte næsehorn på radiatoren. De to gange Karl har glemt deres vittigheder og bliver kværnet i en flishugger. Hans Klods giver svar på tiltale og vipper prinsessen en med hjulkapslen og ridder hjem med hende. I det samme dør brøndgraveren og efterlader Hans en gammel rusten spade. Hans Klods sætter prinsessen til at grave huller med spaden og Hans Klods levede lykkeligt til sine dages ende som hendes manager.
"Prinsessen på tærten" handler om prins Duskenbusk, der forsøger at finde en prinsesse, men der er noget i vejen med dem allesammen, så han giver sig til at trøstespise. En aften er det et frygteligt uvejr og den gamle Kong Flæskedrage den anden og forhåbentlig sidste lukker døren op, da det banker på. Det er en meget våd prinsesse, der siger at hun hedder prinsesse Tærtemos. Dronningen giver hende en seng, hvor der ligger en gammel tærte nederst og så 20 madrasser ovenpå. Prinsessen sover fint og snorker som en affaldskværn hele natten. Dronningen bliver sur og låser prinsessen inde i køleskabet. Duskenbusk opgiver helt at blive gift og så kan de jo lige så godt koge prinsessen og spise hende. Det gør de så og spiser af gryderetten de næste fjorten dage. Og så dør de så af sult.
"Hvad fatter gør, er altid det forkerte" handler om en bondemand og en bondekone i et faldefærdigt hus. De har en mølædt gammel hest, som de tænker at de kan bytte til noget bedre. Manden går mod byen og bytter hesten for en udstoppet ko, som han bytter til en paphøje på en kost, som han bytter for en ikke-fungerende mekanisk gris, som han bytter for en papegøje, der kun kan sige "Jokumsfedt til bolle for en Børge!". Papegøje bliver klemt flad og stillet op ad en ovn, så den brænder til aske. Et par tyskere får hele historien og vædder på at han får bank af konen, når han kommer tilbage. De følges hjem til bondehuset, hvor der bare ligger en seddel om at konen er rejst fra ham for skægs skyld. Så tyskerne får huset og bondemanden går videre. Han bytter asken for en elefant, som han bytter for en snøbelkalifator, som han bytter for et hulaharem. Han bytter og bytter og ender med at bytte sig til konen igen. De bliver enige om at bytte videre, men hun vil ikke byttes til noget andet. Sådan slutter den historie, og sådan kan det gå, når man gifter sig.
"Den grumme ælling" handler om en tungmetalforgiftet and, der får tyndskallede æg og så et enkelt stort æg. Det har en meget grim ælling indeni. Den er så strid at den ligner en skurebørste, men det vil den skide på for den vil melde sig ind i Hells Ællings. Han leder efter dem og finder en skurvogn, hvor der bor en gammel kælling med sin foxterrier Finkelbert og sin hamster Humperdinck. Han går videre men fryser inde i en snedrive og ligger der hele vinteren til det bliver forår. Så prajer han en taxa og kører ud i Bølleballe Bakker, hvor Hells Ællings hører til. Det er Skægbalde Bisterstøvle, Knaldbisse-Kurt, Arnold Asfalt og Kæberyster-Karl. De gider ikke selskab, så de skyder den grumme ælling. Og det var slut på den historie.
"Den fede kalkun" handler om at der i den fede kejser af Kinas slots fede have efter sigende lever en fed kalkun, der synger værre end en nordmand i et nedløbsrør. Riskommandanten bliver sendt ud at finde den. Hvis det mislykkes, skal hele hoffet kværnes i en flishugger og smeltes om til marcipangrise lige efter middagsmaden. Takket være Grille-Lise finder de den. Den ligner en melbolle sovset ind i suppefedt og har hverken vinger eller fjer. Den kommer op på slottet og synger jammerligt hjerteskærende forfærdeligt. Den kommer til at bo på slottet og bliver vartet fyrsteligt op, bare den lader være med at synge. En dag får kejseren en pakke med en kunstig kalkun. Den synger lige så rædselsfuldt og hvis nogen er dum nok til at trække den op, kan den bræge i et helt år. De to kalkuner synger om kap og efter lang tid fortrækker den rigtige. En dag går blikkalkunen i stykker og alle er glade. Fem år efter skranter kejseren og hans søn tror faktisk at han allerede er død og smider ham på en søm-madras i kælderen. Døden kommer og sætter sig og snakker med ham, men den rigtige fede kalkun kommer for at pine kejseren endnu mere. Men dens rædselsfulde sang skræmmer Døden, så den skåner kejserens liv og laver sig selv om til gåseleverpostej. Kejseren spiser gåseleverpostejen og dør. Og alle andre lever evigt fra den dag af. Og det bliver sikkert skidekedeligt.
"Det er vist ganske vist" handler om en hønegård, hvor hønen Høne taber en lille fjer. Nedenunder er der to andre høns, Hønehøne og Hønepønehøne. De snakker om Høne, der vil plukke sig nøgen for at komme på forsiden af Irmadetektivernes brancheforenings årsskrift. Og udenfor hører Olfert og Olga Ugle om det og brygger videre på historien. Katten Daving Livingstone bringer det videre til hanen. "Jeg har næsten hørt det selv." Hanen holder en længere tale næste morgen og udenfor hønegården hører en masse andre dyr historien og plukker selv og lægger til historien. En mellemgasfordeler på Svanemølleværket har fået hele København til at eksplodere. Høne hører historien og går helt til Christiansborg og statsministeren og kræver at der bliver gjort noget. Ved en fejl beslutter folketinget så at opløse sig selv. De brænder Christiansborg ned og lever resten af deres liv som deltidsansatte pølsepapirsamlere i bjergrutsjebanen i Tivoli. Da Høne kommer hjem, er landmanden gået fallit og har skudt konen, børnene og sig selv. Dyrene og hønsehuset bliver solgt. Det er ganske vist. En lille fjer kan sagtens blive til overhovedet ingen ting.
"Mutter Maren i myddergrøften" handler om en fisker, der er gift med Mutter Maren i muddergrøften. En dag fanger han en torsk, der kan tale. Den siger at den i virkeligheden er prins Fedtegreve den Første og ved en fejl har tryllet sig til en torsk. Han smider den ud igen. Og fortæller konen det, da han kommer hjem. Hun forlanger en hytte, som hun får. Et slot som hun også får og så at blive direktør for Kukken-Køla-fabrikkerne. Til sidst bliver hun Gud, men det vil hun heller ikke være ret længe for hun vil hellere opfinde en computervirus, der lægger ubrugelige festsange ind i alle forfatteres manuskripter på helt åndsvage steder. (Her følger en sang om tre små soldater, der kørte ned til grillen).
"Store Kaj og Stumpe-Kaj" handler om en stor tyk mand, der hedder Kaj og en lille fyr, der hedder Kaj, så folk kalder dem Store Kaj og Stumpe-Kaj. Store Kaj har en hest, der hedder Hugo, men han er så tyk at han ikke kan ride på den, så han låner den ud til Stumpe-Kaj, der så får penge for at ride rundt på den i ugens løb for at jage kaniner væk. Om søndagen arbejder han sort ved at ride på hesten i Palles Tivoli og der kalder han hesten for Palle. Det synes Store Kaj er åndsvagt, så han syer hesten om til en kamel, men så dør den. Stumpe-Kaj går amok og snupper kamelens skind og stikker af. Han havner ad omveje ovenpå en campingvogn, hvor Vera Winkelmuhle og hendes mand bor. Han opdager at Vera har besøg af en embedsmand fra Skattedirektoratet og det udnytter han da Werner Winkelmuhle kommer uventet hjem. Han lader som om kamelskindet er en tryllekunstner, der kan fortælle alt muligt, fx at der står en embedsmand ude i kosteskabet. Werner er meget imponeret og vil købe skindet. Det gør han for en femer til skrabelodskuponer. Og han får kosteskabet med, for Werner kan ikke lide embedsmænd. Han lader som om han vil smide kosteskabet i rensningsanlægget, så embedsmanden skynder sig at give lyd og give Werner flere skrabelodder mod at blive sluppet fri. Store Kaj har i mellemtiden været i fremmedlegionen og mast fem kameler flade. Han forsøger at sælge dem for at overgå Stumpe-Kaj i antal skrabelodder. Men folk synes det er fjollet og giver ham bank. Han sætter sig ovenpå Stumpe-Kaj som hævn, men han har taget fejl og det er Stumpe-Kajs bedstemor i stedet. Hun bliver helt flad og Stumpe-Kaj sælger hende som tag til kromanden for fem lotto-kuponer mere. Store Kaj hører det og sætter sig ovenpå sin egen bedstemor. Han forsøger så at sælge hende, men får flere bank i stedet. Så pakker han Stumpe-Kaj i en sæk for at putte ham i flishuggeren. Men vil lige skrabe kuponerne først. Imens bytter Stumpe-Kaj plads i sækken med invalidepensionisten Pølle, der er træt af livet. Store Kaj hugger Pølle til flis og går hjemad, men møder Stumpe-Kaj, der fortæller ham at han har fået en fodskammel fra nogle marsmænd, der lever på bunden af flishuggeren. Store Kaj hopper i flishuggeren og får også en fodskammel og så levede Store Kaj og Stumpe-Kaj lykkeligt til deres dages ende. Morale: Lottokuponer er noget lort.
"Blæselampen" handler om brandkorpsaspirant Brandt, der af Pulverheksen Palle bliver lokket ned i et bjerg af bilvrag og nå ned til en af Tvind-skolernes gamle langfartbusser. Der er tre nørder, den ene større end den anden, hver med en skumslukker. En af kobber, en af sølv og en af guld. Palle selv skal bare have en rusten blæselampe med derfra. Brandt henter skumslukkeren af guld og blæselampen, som han selv beholder fordi Palle ikke vil sige hvad han skal bruge den til. Brandt tager ind på en kro og kommer til at brænde hele bydelen af med blæselampen ved et uheld. En chauffør fortæller ham om Dronning Dunkeldyts dejlige døtre, der er spærret inde i en blybunker, fordi det er spået at de skal blive gift med en brandkorpsaspirant. Brandt opdager at en flamme på en meter påkalder den lille nørd, en på to tilkalder mellemnørd og en på tre meter tilkalder Storenørd. De bliver sendt afsted efter døtrene, men kommer op at slås og går i opløsning. I stedet går Brandt en tur og støder ind i bunkeren og vækker døtrene, der følger efter ham. Næste dag bliver soldaterne, der skulle have bevogtet døtrene, sendt ud for at sætte kryds på Brandt. De slæber ham også med tilbage til dronningen, der siger at han skal i fængsel på livstid med et kryds i panden, en pose havregryn i nakken og søstøvler på fødderne. Det er fordi hun ikke kan holde rede på hvordan den rigtige historie var. Dronningen ombestemmer sig og dømmer ham til at blive hængt på skafottet. Her får han lov at få et sidste ønske opfyldt, så han prøver at tænde blæselampen, men der sker ikke noget. Så ønsker han sig at blive fri for at blive hængt. Døtrene bliver smidt ud hjemmefra og går rent i stykker. Brandt marcherer ud ad landevejen. En, to, fem, syv. En, to, fem, syv. He's a poor lonesome cowboy, and a long way from home.
"Grummelyden" handler om en lillebitte grim pige, der bliver døbt Grummelyden. Hun møder sidenhen en lillebitte grim dreng, der bliver kaldt Dummeliden og så bliver de gift.
"Efterskrift" handler om at mange af historierne er vandrehistorier og at de netop skal holdes vedlige for at holde sig levende.

En respektfuld respektløs gendigtning af eventyr. De kræver i en eller anden grad at man kender den oprindelige historie, men hvem gør ikke det? Båt, båt. Fyrtøjet er en blæselampe.
 
Signalé
bnielsen | Oct 1, 2015 |
Indeholder "Sørøver Skumskæg og den bælgsorte sejler", "Sømand Sol og lille Mille Måneskin", "Politi-postyr-mester Dyhr", "Gården mellem øst og vest", "Ræven Randolf Rødepels", "Gravhunden, bjørnen og den gamle hejre", "Verdens længste tud og trolden Knud", "Dengses far var punker", "En kat skvat i brønden", "Da hr. Tobbi ville flyve".

"Sørøver Skumskæg og den bælgsorte sejler" handler om Rappenskralle og Røver Ralle, der får en dreng med ørenring, øjenklap, træben og en klo, så Arnold Jordemoder døber ham Sørøver Skumskæg. Han vokser op og sammen med Bisse-Billy påmønstrer de som sørøverkaptajn og sørøverbølle på den bælgsorte sejler ude i Rottehalevigen. Men de andre skibe skynder sig i havn, når Skumskæg er i nærheden, så færgen til Oslo og dens kapt'n Knyt er eneste chance og de kan ikke få lov at røve den stille og roligt, så de aftaler at alle de røvede kan få deres ting tilbage bagefter og varm kakao oveni. Alle hygger sig og det bliver en tradition at de røver færgen en gang om ugen.
"Sømand Sol og lille Mille Måneskin" handler om Sømand Sol, der skal finde sig en prinsesse ude mellem stjernerne. Han finder Mille Måneskin, men det er hans far ikke tilfreds med. Her har han haft tusinder af stjerner at vælge imellem og så holder han hemmeligt bryllup med månens datter! Faderen mildner dog og trækker sig tilbage, så Sol og Måneskin kan skiftes til at lyse. Og når det er overskyet og der hverken er sol eller måne på himlen, så er det fordi Sømand Sol og Mille Måneskin er ude for at besøge Sømand Sols far.
"Politi-postyr-mester Dyhr" handler om steder, hvor der er dyr, der laver postyr. Kattene i Katterød og hundene i Hundested og ænderne på Anholt. Fortælleren har tre akvariefisk, Kaspar og Melchior og Balthazar, som når de bliver fodret, pisker rundt i vandet og råber hurra så højt at naboerne tror at det er den franske revolution.
"Gården mellem øst og vest" handler om et besøg på en gård, der ligger øst for Østerby Ydermark. Tiden er lidt svær at få styr på, så de sover på underlige tidspunkter og steder. I huen sov fluen, og i stuen sov fruen, og på stigen sov pigen, og i sengen sov drengen og så videre.
"Ræven Randolf Rødepels" handler om at ræven vågner op, er sulten og går ud, men ikke finder noget at spise, så den lusker hjem igen og lever nu af sure rævekager og en dåse bønner.
"Gravhunden, bjørnen og den gamle hejre" handler om at bjørnen Kurt og hejren bliver inviteret hen til hunden, hvor maden bliver serveret på flade tallerkener. Så kun hunden får noget at spise. Næste dag spiser de ved hejren og her serveres i høje vaser og kun hejren får noget at spise. Næste dag inviterer bjørnen og her er der honning i krukker, men bjørnen selv sidder fast i en krukke. Han raver rundt til han falder i en grusgrav, hvor han bliver kværnet i en stor maskine og sendt videre til flisefabrikken.
"Verdens længste tud og trolden Knud" handler om en trold med en lang næse. Han hedder Knud og bor på en knold. Og kongen hedder Ib og landet Spirrevip og de har en sang, der er meget lang og man kunne ikke stoppe den, når først den gik i.
"Dengses far var punker" handler om drengen Dengse hvis far er punker og har sikkerhedsnåle over det hele. Det ender med at faderen kommer i bur i zoo og bliver vist frem for penge. Dem køber han en stor knaldrød styrthjelm for og ham og styrthjelmen Snella lever lykkeligt til deres dages ende.
"En kat skvat i brønden" handler om en kat, der forsøger at fange en gulspurv. Men fuglen letter og katten falder i brønden og lige ved at dø. Heldigvis bliver den reddet af lille Poul.
"Da hr. Tobbi ville flyve" handler om at han hopper ud fra et bjerg for at flyve, men falder ned i havet og lærer at svømme i stedet.

Hver novelle slutter med et digt eller en sang med et indhold, der minder om novellens. Man kan købe melodierne på en cd. Dog er ikke hele sangen med, hvad man godt forstår for sangen om en trold på en knold stopper jo ikke.½
 
Signalé
bnielsen | May 5, 2013 |
Indeholder en række tegneseriestriber. Kidde er ikke nogen stor tegner, men nogle af teksterne er sjove.
Fx et interview med en datalog:
"Datalog Mads Matsen Mågeløs, mener De, at der er hold i påstandene om, at datalogien efterhånden er blevet så kompliceret, at den lille mand på gulvet ikke har en chance og må underordne sig en elite af eksperter?" "Overhovedet ikke! Datalogien er hverken menneskefjendsk eller utilgængelig..." "Her har jeg f.eks. medbragt en simpel matematisk model af "Den lille mand på gulvet"".

Morsom, men ret tidsbundet, dvs ikke så sjov at læse i dag
 
Signalé
bnielsen | Mar 4, 2012 |
Selvom jeg har svært ved at finde ud af, hvad jeg skal skrive om bogen, så er jeg i hvert fald ikke begejstret.

Først og fremmest må det vel slås fast, at det ikke er en rigtig krimi. Der er ganske vist masser af voldelig død, men ingen efterforskning eller noget mysterium om, hvem der er morderen. Fortælleren Christian voksede op sammen med Julius, der allerede som barn var psykisk ustabil. For eksempel har han en vane med at prøve at slå Christian ihjel, hvad han dog kun tager som venskabeligt drilleri.

Julius får mere held med at slå sine forældre ihjel, hvad Christian dog først finder ud af senere. Derefter begiver han sig på eventyr i Argentina, inden han igen vender tilbage til en forhutlet tilværelse som (svigtet) psykiatrisk patient i København. Det er svært at vide, hvor alvorligt Julius’ oplevelser skal tages. Noget af det er åbenlyst hallucinationer – eftersom Christian er fortælleren, kan det endda diskuteres, hvem der hallucinerer, og det er vel muligt at fortolke historien derhen, at Christian / Julius er én person – men uanset, hvordan det skal opfattes, så havde jeg svært ved at opfatte Julius som en interessant figur.

Alt for meget i romanen er spøjse ideer, der er pustet op til overstørrelse. (Tag f.eks. det med de ”venskabelige” mordforsøg. Det lyder sjovt som en vandrehistorie, men som centralt element i en roman virker det bare opstyltet på mig.) I Kiddes kortere værker – f.eks. hans klassiske tegneserier – er han en mester til at skabe helt nye associationer ved små sproglige ændringer (”Den lilla møghætte” f.eks.) men i den længere form virker det ofte forceret og irriterende.

”En syg væsensbesathed, der malede hans værensrum gråt. Julius fik simpelthen dødsstød på dødsstød af dagenes plagende nedbrudthed. Golde maskiner pinte menneskebarnet Julius.” Smag og behag er forskellig – men for mig er det bare for meget.
 
Signalé
Henrik_Madsen | 1 autre critique | May 2, 2010 |
Kiddes afsindige og rablende fortælleglæde er i den grad det, der bærer 'Julius' afsind' oppe. Ikke andre vil kunne lave lige netop de sprogblomster og, ja, afsindige påfund, som bogen rummer.
Der er så to historier i bogen, som i sig selv er guld, nemlig kapitel 4 og 8, der kunne bringe tårer frem hos mig. Hvis disse to kapitler ikke havde været der, ville min dom over en ellers meget ujævn fortælling have været noget mere forbeholden.
Jeg blev faktisk først glad for bogen, da jeg læste den som om den blev fortalt mundrligt for mig - nok ikke tilfældigt, når det er Runne T. Kidde, der er forfatteren.½
 
Signalé
2810michael | 1 autre critique | Jan 4, 2010 |
Rune T. Kiddes klassiske gendigtning af berømte eventyr holder stadigvæk. Det er friskt og originalt tænkt, med simple, udtryksfulde tegninger, der tilfulde afspejler teksternes uortodokse tolkninger. Særligt interessant er den fabuleren som de sproglige nydannelser giver anledning til, som f.eks. den lilla møghætte, der i Kiddes univers skal tages endog meget bogstaveligt.
1 voter
Signalé
Henrik_Madsen | Jan 1, 2010 |
 
Signalé
jacobzink | Nov 27, 2018 |
19 sur 19