Indeholder "Kejserens nye kluns", "Karl Klat, Karl Klat og Karl Klods", "Prinsessen på tærten", "Hvad fatter gør, er altid det forkerte", "Den grumme ælling", "Den fede kalkun", "Det er vist ganske vist", "Mutter Maren i myddergrøften", "Store Kaj og Stumpe-Kaj", "Blæselampen", "Grummelyden", "Efterskrift".

"Kejserens nye kluns" handler om at kejseren får besøg af de tre skræddere, Nål, Tråd og Saks, der klæder ham dyrt på i den nye stil: Kejsernudisme. Alle folk smider tøjet og det er superpraktisk ikke at bruge tid på at tage tøj af og på foruden al det man sparer ved ikke at skulle vaske det. Men et par måneder efter skifter Nål, Tråd og Saks moden igen til noget andet. Men det her er heldigvis et eventyr, så tag dig ikke af det.
"Karl Klat, Karl Klat og Karl Klods" handler om en brøndgraver med tre sønner, der hedder Karl Klat, Karl Klat og Hans Klods. De to første er morsomme og tænker at de vil forsøge at blive gift med prinsessen. Den tredje er der ingen, der regner med, selv om han har lært tyve sider af telefonbogen udenad (Olsen, Olsen, Olsen ...). De drager op til prinsessen alle tre. Undervejs samler Hans Klods et udsplattet pindsvin, en hjulkapsel og et stykke brugt nikotintyggegummi op. Inde på slottet står bejlerne i kø, der er spejlglas i loftet så man kan se deres skaldede pletter og der er så varmt at man kan smelte næsehorn på radiatoren. De to gange Karl har glemt deres vittigheder og bliver kværnet i en flishugger. Hans Klods giver svar på tiltale og vipper prinsessen en med hjulkapslen og ridder hjem med hende. I det samme dør brøndgraveren og efterlader Hans en gammel rusten spade. Hans Klods sætter prinsessen til at grave huller med spaden og Hans Klods levede lykkeligt til sine dages ende som hendes manager.
"Prinsessen på tærten" handler om prins Duskenbusk, der forsøger at finde en prinsesse, men der er noget i vejen med dem allesammen, så han giver sig til at trøstespise. En aften er det et frygteligt uvejr og den gamle Kong Flæskedrage den anden og forhåbentlig sidste lukker døren op, da det banker på. Det er en meget våd prinsesse, der siger at hun hedder prinsesse Tærtemos. Dronningen giver hende en seng, hvor der ligger en gammel tærte nederst og så 20 madrasser ovenpå. Prinsessen sover fint og snorker som en affaldskværn hele natten. Dronningen bliver sur og låser prinsessen inde i køleskabet. Duskenbusk opgiver helt at blive gift og så kan de jo lige så godt koge prinsessen og spise hende. Det gør de så og spiser af gryderetten de næste fjorten dage. Og så dør de så af sult.
"Hvad fatter gør, er altid det forkerte" handler om en bondemand og en bondekone i et faldefærdigt hus. De har en mølædt gammel hest, som de tænker at de kan bytte til noget bedre. Manden går mod byen og bytter hesten for en udstoppet ko, som han bytter til en paphøje på en kost, som han bytter for en ikke-fungerende mekanisk gris, som han bytter for en papegøje, der kun kan sige "Jokumsfedt til bolle for en Børge!". Papegøje bliver klemt flad og stillet op ad en ovn, så den brænder til aske. Et par tyskere får hele historien og vædder på at han får bank af konen, når han kommer tilbage. De følges hjem til bondehuset, hvor der bare ligger en seddel om at konen er rejst fra ham for skægs skyld. Så tyskerne får huset og bondemanden går videre. Han bytter asken for en elefant, som han bytter for en snøbelkalifator, som han bytter for et hulaharem. Han bytter og bytter og ender med at bytte sig til konen igen. De bliver enige om at bytte videre, men hun vil ikke byttes til noget andet. Sådan slutter den historie, og sådan kan det gå, når man gifter sig.
"Den grumme ælling" handler om en tungmetalforgiftet and, der får tyndskallede æg og så et enkelt stort æg. Det har en meget grim ælling indeni. Den er så strid at den ligner en skurebørste, men det vil den skide på for den vil melde sig ind i Hells Ællings. Han leder efter dem og finder en skurvogn, hvor der bor en gammel kælling med sin foxterrier Finkelbert og sin hamster Humperdinck. Han går videre men fryser inde i en snedrive og ligger der hele vinteren til det bliver forår. Så prajer han en taxa og kører ud i Bølleballe Bakker, hvor Hells Ællings hører til. Det er Skægbalde Bisterstøvle, Knaldbisse-Kurt, Arnold Asfalt og Kæberyster-Karl. De gider ikke selskab, så de skyder den grumme ælling. Og det var slut på den historie.
"Den fede kalkun" handler om at der i den fede kejser af Kinas slots fede have efter sigende lever en fed kalkun, der synger værre end en nordmand i et nedløbsrør. Riskommandanten bliver sendt ud at finde den. Hvis det mislykkes, skal hele hoffet kværnes i en flishugger og smeltes om til marcipangrise lige efter middagsmaden. Takket være Grille-Lise finder de den. Den ligner en melbolle sovset ind i suppefedt og har hverken vinger eller fjer. Den kommer op på slottet og synger jammerligt hjerteskærende forfærdeligt. Den kommer til at bo på slottet og bliver vartet fyrsteligt op, bare den lader være med at synge. En dag får kejseren en pakke med en kunstig kalkun. Den synger lige så rædselsfuldt og hvis nogen er dum nok til at trække den op, kan den bræge i et helt år. De to kalkuner synger om kap og efter lang tid fortrækker den rigtige. En dag går blikkalkunen i stykker og alle er glade. Fem år efter skranter kejseren og hans søn tror faktisk at han allerede er død og smider ham på en søm-madras i kælderen. Døden kommer og sætter sig og snakker med ham, men den rigtige fede kalkun kommer for at pine kejseren endnu mere. Men dens rædselsfulde sang skræmmer Døden, så den skåner kejserens liv og laver sig selv om til gåseleverpostej. Kejseren spiser gåseleverpostejen og dør. Og alle andre lever evigt fra den dag af. Og det bliver sikkert skidekedeligt.
"Det er vist ganske vist" handler om en hønegård, hvor hønen Høne taber en lille fjer. Nedenunder er der to andre høns, Hønehøne og Hønepønehøne. De snakker om Høne, der vil plukke sig nøgen for at komme på forsiden af Irmadetektivernes brancheforenings årsskrift. Og udenfor hører Olfert og Olga Ugle om det og brygger videre på historien. Katten Daving Livingstone bringer det videre til hanen. "Jeg har næsten hørt det selv." Hanen holder en længere tale næste morgen og udenfor hønegården hører en masse andre dyr historien og plukker selv og lægger til historien. En mellemgasfordeler på Svanemølleværket har fået hele København til at eksplodere. Høne hører historien og går helt til Christiansborg og statsministeren og kræver at der bliver gjort noget. Ved en fejl beslutter folketinget så at opløse sig selv. De brænder Christiansborg ned og lever resten af deres liv som deltidsansatte pølsepapirsamlere i bjergrutsjebanen i Tivoli. Da Høne kommer hjem, er landmanden gået fallit og har skudt konen, børnene og sig selv. Dyrene og hønsehuset bliver solgt. Det er ganske vist. En lille fjer kan sagtens blive til overhovedet ingen ting.
"Mutter Maren i myddergrøften" handler om en fisker, der er gift med Mutter Maren i muddergrøften. En dag fanger han en torsk, der kan tale. Den siger at den i virkeligheden er prins Fedtegreve den Første og ved en fejl har tryllet sig til en torsk. Han smider den ud igen. Og fortæller konen det, da han kommer hjem. Hun forlanger en hytte, som hun får. Et slot som hun også får og så at blive direktør for Kukken-Køla-fabrikkerne. Til sidst bliver hun Gud, men det vil hun heller ikke være ret længe for hun vil hellere opfinde en computervirus, der lægger ubrugelige festsange ind i alle forfatteres manuskripter på helt åndsvage steder. (Her følger en sang om tre små soldater, der kørte ned til grillen).
"Store Kaj og Stumpe-Kaj" handler om en stor tyk mand, der hedder Kaj og en lille fyr, der hedder Kaj, så folk kalder dem Store Kaj og Stumpe-Kaj. Store Kaj har en hest, der hedder Hugo, men han er så tyk at han ikke kan ride på den, så han låner den ud til Stumpe-Kaj, der så får penge for at ride rundt på den i ugens løb for at jage kaniner væk. Om søndagen arbejder han sort ved at ride på hesten i Palles Tivoli og der kalder han hesten for Palle. Det synes Store Kaj er åndsvagt, så han syer hesten om til en kamel, men så dør den. Stumpe-Kaj går amok og snupper kamelens skind og stikker af. Han havner ad omveje ovenpå en campingvogn, hvor Vera Winkelmuhle og hendes mand bor. Han opdager at Vera har besøg af en embedsmand fra Skattedirektoratet og det udnytter han da Werner Winkelmuhle kommer uventet hjem. Han lader som om kamelskindet er en tryllekunstner, der kan fortælle alt muligt, fx at der står en embedsmand ude i kosteskabet. Werner er meget imponeret og vil købe skindet. Det gør han for en femer til skrabelodskuponer. Og han får kosteskabet med, for Werner kan ikke lide embedsmænd. Han lader som om han vil smide kosteskabet i rensningsanlægget, så embedsmanden skynder sig at give lyd og give Werner flere skrabelodder mod at blive sluppet fri. Store Kaj har i mellemtiden været i fremmedlegionen og mast fem kameler flade. Han forsøger at sælge dem for at overgå Stumpe-Kaj i antal skrabelodder. Men folk synes det er fjollet og giver ham bank. Han sætter sig ovenpå Stumpe-Kaj som hævn, men han har taget fejl og det er Stumpe-Kajs bedstemor i stedet. Hun bliver helt flad og Stumpe-Kaj sælger hende som tag til kromanden for fem lotto-kuponer mere. Store Kaj hører det og sætter sig ovenpå sin egen bedstemor. Han forsøger så at sælge hende, men får flere bank i stedet. Så pakker han Stumpe-Kaj i en sæk for at putte ham i flishuggeren. Men vil lige skrabe kuponerne først. Imens bytter Stumpe-Kaj plads i sækken med invalidepensionisten Pølle, der er træt af livet. Store Kaj hugger Pølle til flis og går hjemad, men møder Stumpe-Kaj, der fortæller ham at han har fået en fodskammel fra nogle marsmænd, der lever på bunden af flishuggeren. Store Kaj hopper i flishuggeren og får også en fodskammel og så levede Store Kaj og Stumpe-Kaj lykkeligt til deres dages ende. Morale: Lottokuponer er noget lort.
"Blæselampen" handler om brandkorpsaspirant Brandt, der af Pulverheksen Palle bliver lokket ned i et bjerg af bilvrag og nå ned til en af Tvind-skolernes gamle langfartbusser. Der er tre nørder, den ene større end den anden, hver med en skumslukker. En af kobber, en af sølv og en af guld. Palle selv skal bare have en rusten blæselampe med derfra. Brandt henter skumslukkeren af guld og blæselampen, som han selv beholder fordi Palle ikke vil sige hvad han skal bruge den til. Brandt tager ind på en kro og kommer til at brænde hele bydelen af med blæselampen ved et uheld. En chauffør fortæller ham om Dronning Dunkeldyts dejlige døtre, der er spærret inde i en blybunker, fordi det er spået at de skal blive gift med en brandkorpsaspirant. Brandt opdager at en flamme på en meter påkalder den lille nørd, en på to tilkalder mellemnørd og en på tre meter tilkalder Storenørd. De bliver sendt afsted efter døtrene, men kommer op at slås og går i opløsning. I stedet går Brandt en tur og støder ind i bunkeren og vækker døtrene, der følger efter ham. Næste dag bliver soldaterne, der skulle have bevogtet døtrene, sendt ud for at sætte kryds på Brandt. De slæber ham også med tilbage til dronningen, der siger at han skal i fængsel på livstid med et kryds i panden, en pose havregryn i nakken og søstøvler på fødderne. Det er fordi hun ikke kan holde rede på hvordan den rigtige historie var. Dronningen ombestemmer sig og dømmer ham til at blive hængt på skafottet. Her får han lov at få et sidste ønske opfyldt, så han prøver at tænde blæselampen, men der sker ikke noget. Så ønsker han sig at blive fri for at blive hængt. Døtrene bliver smidt ud hjemmefra og går rent i stykker. Brandt marcherer ud ad landevejen. En, to, fem, syv. En, to, fem, syv. He's a poor lonesome cowboy, and a long way from home.
"Grummelyden" handler om en lillebitte grim pige, der bliver døbt Grummelyden. Hun møder sidenhen en lillebitte grim dreng, der bliver kaldt Dummeliden og så bliver de gift.
"Efterskrift" handler om at mange af historierne er vandrehistorier og at de netop skal holdes vedlige for at holde sig levende.

En respektfuld respektløs gendigtning af eventyr. De kræver i en eller anden grad at man kender den oprindelige historie, men hvem gør ikke det? Båt, båt. Fyrtøjet er en blæselampe. ( )