Cliquer sur une vignette pour aller sur Google Books.
|
Chargement... Kaddish pour l'enfant qui ne naîtra pas (1990)par Imre Kertész
   Actuellement, il n'y a pas de discussions au sujet de ce livre.  PUautomne | Dec 8, 2012 | 
 Da Politiken i februar 2005 spurgte lyrikeren og bachelor i litteraturvidenskab Adda Djørup om hvad der har været hendes største læseoplevelse det sidste år, svarede hun: "Kaddish for et ufødt barn af Imre Kertész. Den er blændende godt skrevet - hjertegribende og knivskarp. Som jeg læser den, er den et klartseende blik på den vestlige kultur og dennes iboende tendens til totalitær tænkning og voldelig - for ikke at sige moderisk - adfærd. Og den er skrevet af et menneske, der selv har oplevet dette i yderste konsekvens. Men samtidig peger den på det godes mysterium; på det forhold, at selv i de hæsligste og mest livstruende omstændigheder kan mennesket udføre helt uselviske handlinger. den gav mig på samme tid en kugle og et lys i hjertet. Ungareren Imre Kertész er i den europæiske superliga for ordkunstnere. Hans uhyggelige værk om KZ-lejrens virkelighed sætter overbevisende de største spørgsmål i spil. Litterært er der tale om en triumf: Kunsten får hos Celan som hos Kertész orkestreret grusomheden. Ordene graver graven i vinden, så læseren kan stå og meditere ved den og måske blive klogere. Men det er samtidig en bittert uafgjort triumf: Hvad er det dog med dén kunst, at den mest monumentale grusomhed lader sig transponere til noget, der i sidste ende er smukt? Hvordan kan litteratur være et rungende nej til livet og fremtiden og samtidig fremstå livsbekræftende i sin trods? Kertész er ungarer og jøde, kan man læse i Peter Nielsens gode efterskrift. Han har selv levet igennem først nazisternes dødslejre, så kommunisternes diktaturer, så han ved nok, hvad han skriver om. Bønnen over det ufødte barn viser ham også som en forfatter i den europæiske superliga for ordkunstnere. Han er - uden sammenligning i øvrigt - æstetisk avanceret og genreoverskridende knivskarp lidt på samme måde som de unge danske prosaister, som en del ældre danske kritikere er så vrede på. Men samtidig har hans frygtelige og musikalske kværn solidt fat i de store spørgsmål, som vi er nødt til at blive ved at stille. Formentlig kan disse spørgsmål netop kun holdes åbne ved, at folk som Kertész sætter dem på spil i kunstens form IMRE Kertész’ egen skæbne ligner på mange måder den fortællers, som han har skudt ind mellem sig selv og teksten. Som overlevende fra nazismens dødslejre levede han siden hen i fyrre år i et diktatur, det såkaldte folkedemokrati i Ungarn, der hvad ensretning og undertrykkelse angik, ikke gav nazismen meget efter, og var det meste af tiden ramt af udgivelsesforbud. Det får ham i hele hans forfatterskab, som Peter Nielsen i en efterskrift giver et kyndigt omrids af, til at kredse om forholdet mellem skæbne og frihed, hvor friheden består i hele tiden at konfrontere sig selv med skæbnen i stedet for at lægge en skæbne, dødslejrens, som man ikke selv har valgt, bag sig og derved virkelig holde op med at eksistere. Det er desuden i forståelsen af verden og sin egen placering i den, at der kan ligge en redning, som intet har med religion at gøre, hvad denne kompakte og arabeskagtige tekst trods sit grufulde udgangspunkt bekræfter, uden at der af den grund er nogen opløftelse at hente. Men den eksistentielle udsathed, som Imre Kertész skriver på, giver læseren en erkendelse, ingen bør være foruden i en tid, hvor det igen viser sig, at antisemitismen »ikke er nogen overbevisning, men fortvivlelsens moral, de selvhadendes vanvid, de døendes vitalitet,« der atter vejrer morgenluft. Jeg vil holde på, at Kaddish for et ufødt barn er den væsentligste bog, der er udkommet på dansk i flere år. Est contenu dansContient un guide de lecture pour étudiantListes notables
The first word in this mesmerizing novel by the winner of the Nobel Prize for Literature is “No.” It is how the novel’s narrator, a middle-aged Hungarian-Jewish writer, answers an acquaintance who asks him if he has a child. It is the answer he gave his wife (now ex-wife) years earlier when she told him that she wanted one. The loss, longing and regret that haunt the years between those two “no”s give rise to one of the most eloquent meditations ever written on the Holocaust. As Kertesz’s narrator addresses the child he couldn’t bear to bring into the world he ushers readers into the labyrinth of his consciousness, dramatizing the paradoxes attendant on surviving the catastrophe of Auschwitz. Kaddish for the Unborn Child is a work of staggering power, lit by flashes of perverse wit and fueled by the energy of its wholly original voice. Translated by Tim Wilkinson Aucune description trouvée dans une bibliothèque |
Discussion en coursAucunCouvertures populaires
 Google Books — Chargement...GenresClassification décimale de Melvil (CDD)894.511334Literature Literature of other languages Altaic, Finno-Ugric, Uralic and Dravidian languages Fenno-Ugric languages Ugric languages Hungarian Hungarian fiction 1900–2000 Late 20th century 1945–2000Classification de la Bibliothèque du CongrèsÉvaluationMoyenne: (3.88)
Est-ce vous ?Devenez un(e) auteur LibraryThing. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
13
Il y a l'expérience concentrationnaire qui est là, mais pour moi elle n'excuse aucunement le comportement du personnage. La question sur l'identité ne pousse pas le raisonnement assez loin. Superficie des sentiments, des comportements. Tout ça pour la dernière page.
L'écriture ne m'a pas plu mais je reconnais le travail et la qualité littéraire du texte. Je peux comprendre qu'il fascine, mais découverte trop tardive pour moi. Dommage.
Quand je vois que Kertész a eu un Nobel et pas Borges, je me dis que le comité Nobel a des fois de drôles de choix. (