Tage Voss (1918–2017)

Indeholder "Forord", "Hvordan blive læge?", "Hospitalsdebut", "Vest for Valby Bakke", "Læge omsider", "Ø-læge", "Fødsler", "Kontakt og distance", "Piverne", "Placebo", "Alternativ medicin", "Det er ikke kræft - sagde doktoren", "Alderdomshjem", "Privatisering", "Smitte", "Øen forsvinder", "Fra middelalder til nutid", "Selektion", "Hjerteambulancer", "Vagtlæge", "Sig mig sandheden, doktor", "Hallucinationer og vrangforestillinger", "Vorherre og andre rumvæsner", "Fru Bandl", "Læger - en trussel mod sundheden", "Med hilsen til ministeren", "Skolelæge", "Narko og druk", "Fængselslæge", "Læge - med livet som indsats", "Sociallæge", "Abort", "Fremskridt", "Sundhedspolitik", "Farvel og tak".

"Forord" handler om at bogen handler om at videregive erfaringer.
"Hvordan blive læge?" handler om at han gerne vil være journalist og hans mor at han bliver læge. Han terper sig igennem, men kan også tænke selv og iagttage. Fx en politiker (statsminister?) der dør af apoplexi, men har tydelige tegn på tidligere anfald, der har taget tre fjerdedele af hjernen. Små krav til politikerhjerne eller stor kapacitet på forhånd?
"Hospitalsdebut" handler om at overlægen er gud, men Voss forenkler alligevel nogle af arbejdsgangene, der ellers er bestemt for at blive udført slavisk efter gudens forskrifter. Han bliver ikke ramt af en tordenkile, men overlægen ignorerer ham i resten af tiden. Tidens ånd er at mennesket er en maskine og lægen en mekaniker. Tiden er også til at tage silling. Voss er egentlig pacifist og måske lidt kynisk, men da nazisterne i oktober 1943 vil have fat i de danske jøder er bægeret for fuldt og Voss giver en hånd med for at redde jøderne. Og så fanger bordet jo.
"Vest for Valby Bakke" handler om at tage fra København, hvor det i krigens sidste tid er blevet lidt for hedt. Han tager til Ikast/Herning under Onkel Svend og lærer meget af denne. Nok mere om at være læge end selve håndværket.
"Læge omsider" handler om at blive færdig og komme i turnus på et provinshospital styret af "Jens Lyn", der er en lynhurtig kirurg. Måske lidt for lynhurtig, for han fjerner mange mavesække. Befrielsen kom for de lægestuderende først den 4 maj 1945 og så et halvt år senere da den sidste eksamen var klaret. Jens Lyn har en hård tone overfor de nye og Voss regner med at det er håbløst at blive der, så han søger væk. Hvorefter Jens Lyn lokker med en fast stilling, men da er det for sent at være flink.
"Ø-læge" handler om at Voss tager job som læge på Christiansø, hvor der er 200 beboere. Som eneste læge i Danmark har han lov selv at blande medicin. Og hostesaft med lakrids og alkohol er jo godt i kulden. Voss trives.
"Fødsler" handler om at man skal være godt forberedt og ikke have glemt noget. Han bliver som læge i næsten tyve år, så han kender sine folk godt. Og hjemmefødsler er præcis som klinikfødsler hvad angår statistik, men meget bedre hvis man spørger de fødende. Men klinikfødsler er billigere, som industri er billigere end håndværk.
"Kontakt og distance" handler om at man ikke må være for tæt på, hvis ens anvisninger skal beholde deres autoritet. Derfor må man aldrig være læge for sin egen familie. Og som mandlig læge skal man heller aldrig være alene med en kvindelig patient.
"Piverne" handler om patienter, der spilder lægens tid. Voss er i Sverige som vikar og en af patienter henviser til at lægen har sagt at vikaren endelig må se i kartotekskortet først. Her har han så bare skrevet: God Fornøjelse! Den største fare er selvfølgelig hvis de faktisk en dag fejler noget. Som læge må man ikke se bort fra at også en piver kan få blindtarmsbetændelse. Og man kan som læge faktisk påføre sygdomme: Iatrogene sygdomme.
"Placebo" handler om at det er svært at snyde folk. Fx en patient, hvor lægen siger at medicinen i denne måned er ligesom den hun fik sidste måned. Men nej: I forrige måned sank de til bunds, når jeg smed dem i wc'et. Nu flyder de ovenpå. Medicinen kan også være for billig: Herregud doktor. De kan da ikke forvente, at patienter får respekt for en medicin, som koster 3 kr og 65 øre! Dyr medicin virker bedre end billig. Og lidt indviklede ordinationer er bedre end enkle: to tabletter et kvarter før solopgang.
"Alternativ medicin" handler om at noget, der hævdes at virke på alt, nok ikke virker på noget som helst. Voss tror ikke rigtig på det, men har været med til at stifte et selskab, der forsøger at se om noget af det har en påviselig effekt på noget.
"Det er ikke kræft - sagde doktoren" handler om folks ubegrundede frygt for kræft. Fx en ung pige i Sverige. Hun dør af en indeklemt brok, men i det mindste var det ikke kræft.
"Alderdomshjem" handler om at holde sig i gang i stedet for at sidde i en stol og blive passet som en potteplante.
"Privatisering" handler om at hattedamer ikke kan erstatte professionel ofentlig service. Men måske er en høj skrænt løsningen? Språnget i et svensk skovdistrikt eller Salgårdshøj med en 100 meter høj lerskrænt ud mod havet.
"Smitte" handler om at der er mode i hvilke lidelser folk har. Fx har børn med hovedpine uvægerligt en mor med hovedpine. Søvnproblemer, fordøjelsesproblemer, franskemænd, tyskere, forskelle på Västergötland og Östergötland og så videre. Også sjovt at opkald til vagtlæge i 1960'erne først kom, når fjernsynet slukkede.
"Øen forsvinder" handler om at øen bliver mindre og mindre isoleret, så efter 20 år flytter han job og bolig sammen med hustruen og det yngste barn. Inde på Bornholm og i det større rige har bedre veje og adgang til biler også gjort hans type af lægegerning til en anakronisme. Både øen og dens beboere har spillet roller i alle årene (300), men udviklingen går stærkt. Elektrisk lys, støvsugere, køleskabe osv. Fra at være sin egen verden bliver øen nu en afkrog. Noget lægen tidligere kunne klare med en klorætyl bedøvelse, kræver nu en tur til fastlandet og hospital og tilbage igen. Så en halv time ved lægen bliver til en hel dags bøvlen rundt. Tage og Ulla Voss flytter fra øen til Nordsjælland, men der er gået knas i ægteskabet og de bliver skilt. Efterfølgende taber Tage Voss mange penge på hushandler og ender på Falster uden penge.
"Fra middelalder til nutid" handler om at være gået fra at man kunne købe igler på det lokale apotek i 1920 til at man faktisk kan kurere mange sygdomme som folk ellers døde af. I starten af lægegerningen så Voss typisk først folk, når han skulle skrive dødsattesten. Hygiejnen var i starten ikke i højsædet, fx en jordemoder, der klasker fluer med hånden, og en anden jordemoder der lægger de nyfødte i faderens fodende. Her er staldbakterier og de små børn er i stor fare for at få stivkrampe og dø. På andre område gik det kvikt. To minutter for at rydde munden for tænder, så den var klar til gebis.
"Selektion" handler om at man i gamle dage fik mange børn og en god del af dem døde. Men hvem er egnet og hvem er uegnet? Beethoven-vildfarelsen.
"Hjerteambulancer" handler om at vi har råd til hjerteambulancer, men ikke til almindelig sund fornuft? Samerne og ødemarkstelefoner.
"Vagtlæge" handler om at en vagtlægen er en lavbudget løsning og måske knap nok en løsning.
"Sig mig sandheden, doktor" handler om at lægen heller ikke kender sandheden. 3 måneder eller halvandet år? Måske når du (eller lægen) at dø af noget andet først. Lev livet i stedet for at vente på døden. Hvis Voss kendte sandheden, ville han nok ikke fortælle den til nogen.
"Hallucinationer og vrangforestillinger" handler om indbildte venner og måske en indbildt hund for ikke at havne i et almindeligt fængsel. Voss morer sig med at tage indbildningen alvorligt. Han morer sig også over at en verdenskendt klovn, Lavater Lee, ikke bliver taget alvorligt.
"Vorherre og andre rumvæsner" handler om en ikke-troende frisør, der melder sig ind i pinsemissionen, for de frelste vil kun klippes af en frelst, men de andre er ligeglade.
"Fru Bandl" handler om en superrutineret jordemor, der hele livet igennem kun er bange for at støde på en komplikation kendt under navnet Bandls ring. Det sker aldrig, men i mellemtiden tager hun alle andre komplikationer uden et sekunds tøven.
"Læger - en trussel mod sundheden" handler om at han ikke har megen fidus til screeninger og regelmæssige undersøgelser. Folk dør på ca samme tidspunkt om de er undersøgt eller ej.
"Med hilsen til ministeren" handler om hospitaler og sund fornuft.
"Skolelæge" handler om at margenen for at gøre 'noget andet' er smallere end sædvanligt erkendt. Og børn i særdeleshed er et produkt af deres omgivelser.
"Narko og druk" handler om tomhed og oprør. Og om afhængighed. Fjern årsagerne til misbruget.
"Fængselslæge" handler om at ingen - samfundet, domstolene, socialpædagogerne - har klare tanker om formålet med fængselsstraffen. Det er tit et udmærket system, men når det ikke er, så er der intet at gøre ved det. Fangerne kan ikke gå deres vej, men det kan lægen.
"Læge - med livet som indsats" handler om at der er risici ved at være læge. Narkosedampe er fx ikke sunde. Smitterisiko med mere. Som fængselslæge var risikoen nok ikke stor. Selv en voldsforbryder kan jo have hovedpine og brug for en læge. Som vagtlæge kunne man blive tilkaldt af politiet for lige at snakke en tvær person med en pistol til ro. Men det var nok heller ikke så farligt.
"Sociallæge" handler om at død er den gamle læge, som var sine patienters læge. Som sagsbehandlere, således også lægen i dag.
"Abort" handler om at Voss fint kunne alle de gode argumenter for abort og også udførte aborter i tiden inden det blev lovligt, men han kunne ikke på nogen måde lide det. Nu er aborten fri og samtiden er der flere og flere, der har problemer med at få børn, når de gerne vil. Men der er ikke så meget lægen kan gøre ved det.
"Fremskridt" handler om at vi er rasende dygtige til at gøre ting og opfinde ting, men ikke så kloge, at vi har overblik over følgerne.
"Sundhedspolitik" handler om at man ikke kan vaccinere mod fattigdom og dårlig trivsel, så det er ikke lægens område, men man kan vaccinere mod influenza og børnesygdomme, så det gør man. Men man kan ikke behandle sig til sundhed.
"Farvel og tak" handler om at Tage Voss siger farvel og tak af høflighed, ikke fordi han synes, der er noget at takke for.

Tage Herman Voss (1918-2017) blev student fra Schneekloths Skole i 1937 og aflagde medicinsk eksamen i 1946. Han var værnepligtig, da Danmark blev besat i 1940, og udførte senere som medicinstuderende modstandsarbejde på Kjellerup Sygehus.
Han virkede som læge på Christiansø 1947-1967, var dernæst skolelæge i Københavns Kommune 1967-1977 og i Birkerød 1977-1988. Derudover har han været ansat som læge ved alkoholikerbehandling, fængselsvæsen og narkomanbehandling, samt som lektor i skolehygiejne ved Københavns Universitet i årene 1971-1977.

Tre børn. Mik, Adam og Lotte. Konen Ulla Voss. Ulla Madsen-Wiesneck gift 1943. En svoger, arkitekt Klaus Wiesneck.
Ulla Charlotte Voss (fødenavn Madsen-Wiesneck) (11 september 1918 - 4 november 2014).
TV-Syd har lavet en række på tolv udsendelser, hvor Mik Voss snakker med Tage Voss. Udsendelserne er lavet fra 2010 til 2014.

Meget af det her er (berettiget) jammer over at politikere ikke er bedre end os andre. Eller som jeg plejer at sige, når fx ejendomsvurderinger her i 2023 ser ud til at være blevet en glemt kunst: Danmark er et rigt land.… (plus d'informations)

Indeholder "The og Tao", "The i den vesterlandske hverdag", "Thebrygning", "Udstyret", "Om at købe The", "The-sorterne", "Theavlen", "Sammenfattende om Thesorter", "Theens kemi og fysiologiske virkninger", "Theens historie", "The - filosoferen", "Afsluttende almene råd og betragtninger".

"The og Tao" handler om ???
"The i den vesterlandske hverdag" handler om ???
"Thebrygning" handler om ???
"Udstyret" handler om ???
"Om at købe The" handler om ???
"The-sorterne" handler om ???
"Theavlen" handler om ???
"Sammenfattende om Thesorter" handler om ???
"Theens kemi og fysiologiske virkninger" handler om ???
"Theens historie" handler om ???
"The - filosoferen" handler om ???
"Afsluttende almene råd og betragtninger" handler om ???

???… (plus d'informations)

Indeholder "Deus et esse idem", "De fremmede", "Carne Vale", "Prinsessen og uhyret", "Tilfældet X", "Det gamle spil", "Mediet", "To enkelte til Hareskov", "Kassandra".

"Deus et esse idem" handler om Sergei Obratsov fra Moskvas Dukketeater og hvordan publikum tager dukken for det, den skulle være i modsætning til en skuespiller, der jo er nødt til både at være rollen og sig selv.
"De fremmede" handler om flygtninge fra nazi-tyskland. Jøder og strasser-nazister og helt almindelige flygtninge i en pærevælling, som er endt i Danmark og hvis midler stille slipper op. Desværre meget aktuelt.
"Carne Vale" handler om en karneval, hvor manden ikke opdager at det er hans egen kone, han lader sig forføre af. Ikke før lang tid bagefter. Og er det nu godt eller skidt?
"Prinsessen og uhyret" handler om ægteskaber, hvor prinsessen efter en tid måske er blevet til et bøvsende pruttende ulækkert uhyre eller også er manden, men hvis man anstrenger sig kan man se den elskende gennem uhyrets maske.
"Tilfældet X" handler om en læge, der fortæller om tilfældet X. En italiensk soldat der blev meget slemt forbrændt i et slag i anden verdenskrig. Lægen bygger patienten op næsten fra ingenting og da soldaten ikke kan give sig til kende, er der masser af enker til de døde i samme slag, som lægger billet ind på ham. Til sidst bliver han udskrevet og brænder op i et andet slag.
"Det gamle spil" handler om et skakspil. Mat i tre træk? Er jeg en løber, fordi jeg går på skrå -- eller går jeg på skrå, fordi jeg er en løber? Et skakspil sættes i perspektiv. Selv når spillet med sikkerhed er tabt, kan man jo vende omstændighederne til fælles fordel.
"Mediet" handler om den 40-årige Eva, hvis mand Werner Hoffmannvar ss-læge i Dachaur, men har været forsvundet siden krigens sidste dage. En ung mand på 20 år Georg Beuchler opsøger hende og fortæller historier udfra Werners efterladte nøgleknippe og kasket. Desværre dukker Werner op i avisen nogle uger senere, for han er blevet genkendt under sit nye navn Werner Hazel i Flensburg. Og hans tanker er blottet for anger og han har også fundet sig en ny "meget god veninde". Eva tager tilbage og nyder sin unge elsker lidt endnu inden hun gør det forbi. Og i en kronik tænker en professor højt over hvordan man skal dømme denne slags krigsforbrydere. Efter deres gerninger eller efter om de bevidst har handlet mindre grusomt end det blev pålagt dem? Man kan næsten spørge sig selv, om dommen i sidste instans ikke vil sige nok så meget om dommerne som om den, de skal dømme.
"To enkelte til Hareskov" handler om et jødisk ægtepar, hun er lidt under tres og han er lidt over. De foretrækker at begå selvmord selv om de bliver tilbudt at flygte.
"Kassandra" handler om at være forsynet med forsyn og forbandet med aldrig at blive hørt. "Lad hugget ramme hårdt, lad øjet briste strax ..." Her er vi på et filmset i græsk sol og hede. Instruktøren Boris, scriptgirl Marion, skuespillerne Ted (Agamemnon), Dora Dobson (Klytaimnestra) og Frank (Aigistos). Carl Cummings (korføreren), fru Eileen Fitzgerald (Kassandra). "At vide alt som skulde komme. Og måtte leve videre alligevel, ensom i sin viden og se det ske". Skuespillerne skændes og boller som alle andre både før og siden.

Blanding af filosofi og iagttagelser og konstruktioner. Ret fermt præsenteret. Der er en del diskussion af om et liv er styret af skæbne, egen vilje, eller rene tilfældigheder.… (plus d'informations)