Freddy MiltonCritiques

Vagn er en helt almindelig dansk teenager i 1980’erne. Han bor alene med sin mor, er begyndt at interessere sig for piger og er efterhånden træt af at gå i skole. Men han har også en livlig fantasi, og ligesom Steen nogle gange ser sig selv som rumagent Spiff, så fortolker Vagn omverdenen gennem fortællingerne om jomsvikingerne.

Forholdet til moderen er ikke det bedste. Hun er træt af, at hans teenagesløvsind og den megen vikingesnak, mens han har et anstrengt forhold til hendes nye kærester. Faderen er røget i fængsel, og ham ser man ikke meget til. Da hans bedste ven flytter fra det indre København til betonforstæderne i vest, og da Vagn samtidig skal prøve at imponere den søde Inge kører tingene op i en spids.

Sammen med kammeraten Aslak stikker han af i en gammel båd, og da den går til bunds beslutter de sig for at gemme sig for alvor. Det ender med efterlysning og billeder på forsiden, men det er ikke en tegneserie, hvor man er bange for, at det skal blive rigtig farligt. Vagn kommer hjem igen og får mobiliseret sin indre viking, da han støder ind i en sabotageaktion mod den lokale byfornyelse, men må til sidst indse, at ungdommens forelskelser er flygtige.

Vagn tør lidt mere i vikingefantasierne, men de er stadig båret af humor og gemytlighed. Det er mere Asterix end Frank Miller med stjerner i taleboblerne end udpensling af brækkede lemmer. Det passer fint med Miltons generelle tegnestil.

Drømmen om Vagn er et udmærket album, som mange sikkert har kunnet spejle sig i, da det udkom. Det er stadig en fin måde at bruge en eftermiddagsstund på.