Harold Foster (1)Critiques

E7C5KB8E

Prins Valiant er et af den tidlige tegneseriekunsts store værker, skabt af Harold Foster, der skrev og tegnede den fra 1937 og frem til 1970. Foster overdrog gradvis serien ti andre, og den udkommer stadig i sin oprindelige form: Én fuld side trykt i alverdens aviser hver uge. Serien er selvfølgelig også samlet i forskellige albumserier, og Den store sørejse er bind 8 i Interpresses udgave fra 1970’erne.

Prins Valiant er én fortløbende serie, hvor den unge prins af Thule i Norge drager til kong Arthurs hof i England og derfra videre ud på eventyr i hele verden. Undervejs kommer han ud for mange eventyr og endnu flere kampe og krige, mens han forelsker sig i den smukke dronning Aleta fra Tågeøerne, bliver gift og får børn. Værkets fortløbende karakter kan være en udfordring, når man dykker ned i et enkelt album, for Foster havde ikke afsluttede forløb af 48 eller 64 sider i tankerne, da han skabte den.

Heldigvis er det ikke så svært at følge med. I den store sørejse møder vi en hårdt såret Valiant, der netop er blevet reddet af sir Gawain nord for Britanniens grænse mod Skotland. Nu går turen sydpå mod Hadrians mur og frelsen fra de skotter og vikinger (især de sidste er standardmodstandere på hans eventyr) der har optaget forfølgelsen. Vel fremme bliver Valiant passet og plejet af smukke jomfruer, mens Arthur leder hæren ud for at få hævn.

Den konflikt er nu kun et mellemspil, for albummet er optaget af to andre fortællinger: Først drager Valiant igen ud i sumpene for at blive spået af den mystiske heks Horrit. Han har mødt Aleta og kan ikke glemme hende igen – men han har også svært ved at affinde sig en tilværelse i familiens skød. Dernæst beslutter han at rejse hjem til Thule for at tale med sin far. Efter at have udryddet en røverbande går turen med skib over Nordsøen. Det er et sælsomt skib – en galej og alligevel ikke – og der er tilsyneladende allerede solide handelsruter til Skandinavien. Undervejs bliver Valiant rodet ind i et jalousidrama og er på nippet til at spidde en forelsket og storskrydende adelsmand, men da skibet pludselig havarerer, må alle vise, hvad de er gjort af.

Foster er en storartet tegner. Hans stil kan virke gammeldags, når man ser på sideopbygningen, men de enkelte ruder er detaljerede og gennemarbejdet i en fin realistisk stil. Det kommer ikke helt til i sin ret i denne udgivelses typiske albumformat, så det er fint, at den senere udgave har valgt et lidt større format.

Til gengæld er historierne lidt uinspirerede. Jeg kan fint leve med periodesammenblandingen, men intrigerne er for banale. Mest trættende er dog de evindelige sværdkampe, hvor Valiant nedlægger fjender i hobetal og med højt humør. Den store sørejse er et fint eksempel, både på det, der stadig fungerer i serien, og de udfordringer den har.½

8 TOMOS

Prinssi Rohkea, N.o 1/ 1976, Angor Wrack
Prinssi Rohkea ei ollut vielä täyttänyt 20 vuotta,mutta hänen seikkailunsa olisivat täyttäneet vaikka 40-vuotiaan miehen elämän. Siitä on jo kulunut monta vuosisataa , kun hän pääsi maanpaossa elävänä prinssinä mukaan kuningas Arthurin Pyöreän Pöydän Ritareihin ja auttoi isäänsä kuningas Agnaria pohjoisen kotimaansa Thulen takaisinvalloittamisessa.Nyt prinssi Rohkea oli seikkaiiuretkellä etelä-Euroopassa ja oli päätynyt ikuiseen kaupunkiin Roomaan...
Prinssi Rohkea joutui kuitenkin poistumaan Roomasta melkoisella hopulla ja koska sankarillamme oli taipumus joutua mitä hurjimpiin tilanteisiin niin hän päätyi kaleeriorjaksi Angor Wrackin laivaan. Kaiken kukkuraksi pelottava, hurjaluontoinen Angor Wrack otti prinssi Rohkean kallisarvoisen "laulavan miekan".
Rohkea pääsi kuitenkin pakenemaan ja hän matkasi veneellä pitkin Kreikan saaristoa. Hän näki kuumehoureissaan neidon, jota ei voinut unohtaa. Kyseessä oli Aleta - utuisten saarten kuningatar.
Viimein Rohkea päätyi Tambelainen saarelle, missä kuningas Lamorack piti häntä vieraanaan... ja odotti vieraastaan melkoisia Iunnaita!

Wonderful adventure comic beautifully drawn. I used to collect PV from newspapers all over North American and have them still.

Em quadrinhos. Pranchas de nºs 1560 a 1645 publicadas originalmente de 01/01/1967 a 18/08/1968. Introduções de Marco Adjaric e de Fernando Moretti.

Em quadrinhos. Pranchas de nºs 1441 a 1559 publicadas originalmente de 20/09/1964 a 25/12/1966. Introduções de Franco da Rosa.

Em quadrinhos. Pranchas de nºs 1368 a 1440 publicadas originalmente de 28/04/1963 a 13/09/1964. Introdução de José Sobral.

Em quadrinhos. Pranchas de nºs 1296 a 1367 publicadas originalmente de 10/12/1961 a 21/04/1963. Introdução sem assinatura.

Em quadrinhos. Pranchas de nºs 1224 a 1295 publicadas originalmente de 24/07/1960 a 03/12/1961.Com introdução de Heitor Pitombo.

Em Quadrinhos. Pranchas de nºs 1063 a 1142 publicadas originalmente de 23/06/1957 a 28/12/1958.

Em quadrinhos. Pranchas de nºs 973 a 1062 publicadas originalmente de 02/10/1955 a 16/06/1957.

Em quadrinhos. Pranchas de nºs 890 a 972 publicadas originalmente de 28/02/1954 a 25/09/1955. Posfácio com biografia de Harold Foster.

Em quadrinhos. Pranchas de nºs 809 a 889 publicadas originalmente de 10/08/1952 a 21/02/1954.

Em quadrinhos. Pranchas de nºs 728 a 808 publicadas originalmente de 21/01/1951 a 03/08/1952.

Em quadrinhos. Pranchas de nºs 648 a 727 publicadas originalmente de 10/07/1949 a 14/01/1951.

Em quadrinhos. Pranchas de nºs 568 a 647 publicadas originalmente de 28/12/1947 a 03/07/1949.

Em quadrinhos. Pranchas de nºs 482 a 567 publicadas originalmente de 05/05/1946 a 21/12/1947.

Em quadrinhos. Pranchas de nºs 408 a 481 publicadas originalmente de 03/12/1944 a 28/04/1046.

Em quadrinhos. Pranchas de nºs 331 a 407 publicadas originalmente de 13/06/1943 a.26/11/1944.

Em quadrinhos. Pranchas de nºs 264 a 330 publicadas originalmente de 01/03/1942 a 06/06/1943. Inclui mapa com as viagens de Valente nos volumes III e IV.

Em quadrinhos. Pranchas de nºs 182 a 263 publicadas originalmente de 04/08/1940 a 22/02/1942.

Em quadrinhos. Pranchas de nºs 86 a 181 publicadas originalmente de 02/10/1938 a 28/07/1940.

Em quadrinhos. Pranchas de nºs 1 a 85, publicadas originalmente de 13/02/1937 a 25/09/1938. A numeração nas pranchas seguiu a das páginas (11 a 95). Na segunda edição, adotou-se o critério, já estabelecido a partir da impressão do volume II, de numerar as páginas segundo o número da prancha (ou seja, no vol. I, de 1 a 85).

Original Bilder von Harold Foster mit erweiteten Text von Max Trell.