Jørgen Fink

Indeholder "Vækst og foretagsomhed - Ib Gejl", "Finn H. Lauridsen: Hans Broge - købmand og iværksætter", "Ib Gejl: Ceres - bryggeriet ved åens bred", "Erik Korr Johansen: Frichs - engang Danmarks lokomotivfabrik", "Henrik Vedel-Smith: Schmalfeld - byens første cigarfabrikant", "Henrik Fode: C. Langballe - ekspert i kalk og mørtel", "Jørgen Fink: Aarhus Oliefabrik - verdensfirma i Jægergårdsgade", "Henrik Fode: Otto Mønsted - Sig navnet: OMA", "Ib Gejl: Arbejdernes Produktionsforening - nede hos Jakob", "Erik Korr Johansen: Sabroe - kølemaskiner fra Dynkarken", "Finn H. Lauridsen: Elvirasminde - en sød og broget mangfoldighed", "Jørgen Fink: Bruun & Sørensen - pioner i fjernvarme", "Henrik Vedel-Smith: Jul. A. Jørgensen - småkager og Marie kiks", "Henvisninger", "Publikationer".

"Ib Gejl: Vækst og foretagsomhed" handler om at byen fra ca 1840 fik vokseværk. Før boede folk indenfor allégaderingen: Sønder Allé, Vester Allé, Nørre Allé, Nørregade. I 1840 ca 8000 indbyggere. I 1914 ca 65000. Fra en slags byttehandel i købmandsgårdene til egentlige virksomheder. Handelsfolkene specialiserede sig. Fx i øl som Lottrup, der grundlagde Ceres. Næste generation videreførte virksomheden. Langballes firma var på familiens hænder i fire generationer. Flere havde tekniske uddannelser og mange af dem kom udenbys fra.
"Finn H. Lauridsen: Hans Broge - købmand og iværksætter" handler om vintersmør, bomuldsfrøkager, koldtvandsmejerier, korn, kvæg, eksport til England og egne skibe. Jernbaner, dampskibsselskaber og politik. Aarhus Gasværk og Marselisborg gods. Han havde en finger med i utroligt meget og levede fra 1822 til 1908.
"Ib Gejl: Ceres - bryggeriet ved åens bred" handler om Malthe Conrad Lottrup 1815-1870. Han grundlagde Ceres og efter hans død overtog svigersønnen L. Chr. Meulengracht og han blev hovedrig. Foruden øl sørgede han også for at byen fik et tidssvarende vandværk. I 1982 brændte en del af de gamle bygninger og to af dem måtte rives ned.
"Erik Korr Johansen: Frichs - engang Danmarks lokomotivfabrik" handler om fabrikken, der fra start af lavede støbegods og landbrugsredskaber. I 1850'erne blev møllerinæringen frigivet og Frichs lavede masser af materiel til møller. I 1860 begyndte jernbanerne at skyde frem og Frich begyndte at lave dampmaskiner og dampkraftanlæg. Senere blev der leveret anlæg til masser af byens andre fabrikker. Søren Frich var en meget udpræget konservativ højremand og ikke skabt til forhandlinger og kompromisser. Fabrikken flyttede til Åbyhøj fra Søndergade og levede til den gik konkurs i 1979.
"Henrik Vedel-Smith: Schmalfeld - byens første cigarfabrikant" handler om en tobaksfabrikant på hjørnet af store torv over mod Magasin. Schmalfelds Skraatobak, tjah, det har min farfar tygget meget af. Føj for pokker. Fabrikken har forresten været brændt af et par omgange og det gælder også flere af de andre virksomheder, der er nævnt i bogen.
"Henrik Fode: C. Langballe - ekspert i kalk og mørtel" handler om C. Langballe (1805-1885) der grundlagde kalk og mørtelvirksomheden og Otto Langballe, der videreførte og udvidede den. Et teglværk giver mulighed for at levere næsten alt til et byggeri og der er god gang i byggeriet i byen. Man lavede kalk, mørtel og tagpap og i 1911 flyttede man til Spanien, dvs enden af Jægergårdsgade. Firmaet er senere solgt til Faxe Kalkbrud og senere til Aarhus Mørtel Co.
"Jørgen Fink: Aarhus Oliefabrik - verdensfirma i Jægergårdsgade" handler om Aarhus Palmekernefabrik fra 1871. Den førte en hensygnende tilværelse til 1892 hvor den blev til Aarhus Oliefabrik for at levere planteolier til Otto Mønsted. Den flyttede efterhånden produktionen ned på sydhavnen og havde eget kajanlæg. Men også egne fabrikker i andre lande, fx i 1918 en margarinefabrik i New York. Den kom i vanskeligheder i 1920'erne og blev rekonstrueret to gange. Men blev ved med at vokse. Direktøren Thorkild Juncker var tyskervenlig, så efter krigen hoppede han fra Oliefabrikken og startede Terma op.
"Henrik Fode: Otto Mønsted - Sig navnet: OMA" handler om Otto Mønsted, der er gift med Anna Sophie Broge, en datter af Hans Broge. Fabrikken lå i konsul Mørks gård på Vestergade. Han var en af de første til at bruge reklame helt uhæmmet, fx en Liva Weel sang "Lad det boble-boble-boble". Til gengæld forsøgte lovgiverne at beskytte smørret mod konkurrencen, fx måtte man ikke farve det, så det lignede smør, men så kunne man jo vedlægge farve. I 1888 opførte han en fabrik i England, og det gik strygende. I Danmark krævede lovgiverne mere og mere og man skulle kalde det for margarine, så det benyttede Otto Mønsted til at markedsføre den betegnelse. Bønderne i sognerådene forsøge at forhindre margarinelastbilerne i at køre på deres veje! Samlemærker og en lille praktisk bog om metersystemet, da det blev indført i 1912. I Holland spændte lovgiverne ikke ben for margarinen, så starten på Unilever skete der og ikke her. I 1950'erne blev produktionen af margarinen flyttet til København, men navnet OMA lever stadig. Otto Mønsted Aarhus.
"Ib Gejl: Arbejdernes Produktionsforening - nede hos Jakob" handler om en forbrugsforening, der starter med at sælge brød. Det får bagerne til at sætte prisen ned. I 1889 kommer kulhandel til. Et bryggeri Ares. Fællesbageriet. Star øl. Men det ebber stille ud og i 1967 er Produktionsforeningen bare et slags holdingselskab.
"Erik Korr Johansen: Sabroe - kølemaskiner fra Dynkarken" handler om Thomas Sabroe 1863-1942 og køleanlæg. Fiskefrysningsanlæg blev udviklet til praktisk brug i 1912. Skibskøleanlæg. Udflytning til Holme og grunden er den, hvor politigården har ligget siden 1983. I 1968 indgik Sabroe en aftale med Atlas, men i 1985 droppede Atlas deres køleaktiviteter, så Sabroe overtog dem.
"Finn H. Lauridsen: Elvirasminde - en sød og broget mangfoldighed" handler om chokolade. Elvirasminde (til minde om Elvira Gindrup) startede i 1876, men stoppede i 1901. Navnet var dog godt nok, så Frits Georg Clausen videreførte chokoladefabrikken. En "Danica" chokolade solgte godt. Fx i 1913: 140.000 kg. Godt med reklame skal der til. Clausen døde i 1927 og havde på det tidspunkt skabt en af de største formuer, der var set i Århus inden den tid. Der er en sød historie om en kronprins-chokolade-dåse lavet i anledning af prinsesse Olga af Grækenlands forlovelse med kronprins Frederik, men det gik jo som bekendt i vasken. Fabrikken går op og ned, mest ned og i juni 1967 træder den i likvidation.
"Jørgen Fink: Bruun & Sørensen - pioner i fjernvarme" handler om fjernvarme og en betroet funktionær, ingeniør H. V. Jørgensen (1867-1940). Firmaet sætter sig på fjernvarmemarkedet. Siden suppleret med forbrændingsanlæg. Det var imidlertidigt dårligt konsolideret og i 1980 kom det i stormvejr med korruptionsanklager og rekonstruktion og bagmandspolitiet på nakken. Det splittede firmaet op i en masse mindre virksomheder, der faktisk lever og har det fint.
"Henrik Vedel-Smith: Jul. A. Jørgensen - småkager og Marie kiks" handler om en kiksfabrik i Helsingforsgade fra begyndelsen af 1960'erne og frem til ca 1980. Men Albert Julius Jørgensen der fra 1902 drev forretning i Guldsmedgade 27. Senere et biscuit-bageri i Kongsvang. Et bageri i Herluf Trollesgade 7, osv. 19. september 1959 brænder fabrikken i Herluf Trollesgade og man mageskifter med en grund på 10600 kvadratmeter i Helsingforsgade 4. Fabrikken blev opført og var rationaliseret hele vejen igennem. 180000 kiks i timen kunne produceres her. Den blev solgt til General Foods Corporation, men det gik ikke voldsomt godt. I 1981 blev fabrikken lukket.
"Henvisninger" handler om hvilke opslagsværker, der er brugt af forfatterne til dette værk.
"Publikationer" er en liste over andre publikationer fra Århus Byhistoriske Udvalg.

Lidt sjov gang århushistorie og industrihistorie, fx om kiksefabrikken i Helsingforsgade.… (plus d'informations)