Johannes Møllehave (1937–2021)

Danmark, ca 1989
Indeholder kapitlerne "Skiltet på døren", "Han sad over for den lille tykke mand", "Som sædvanlig", "Stedet, måden, flugten", "Da de kom hjem fra Tivoli om onsdagen", "Nyhavn er dog blevet nydelig", "Torsdag morgen", "Jyske Banks pengetransportvogn", "Ambulancen kørte langs søerne", "Sylen, hvis virkelige navn var René August Petersen", "Lørdag morgen", "Flemming klædte sig stille af", "Friis tog ind på stationen", "Flemming parkerede sin Saab", "Søndag morgen", "De fire betjente gik over til naboen", "Mikkelsen foldede sig vældigt ud på femte i Nyropsgade", "Tirsdag kunne enhver", "Sylens overbo, invalidepensionisten med lytteudstyret", "Det var nogle betjente i en patruljevogn", "Da Friis kom hjem", "Friis kom til Nyropsgade", "Willy Karlsen svedte", "Da Aino og Peder Friis havde boet sammen", "Holger Danske forsvundet".

Kriminalassistent Peder Friis er 52 år gammel og træt af sit job og sit liv. Han er enkemand efter 30 års ægteskab med Anna og har ondt i maven, men lægen kan ikke finde nogen fysisk grund og sender ham til en psykiater, Carsten Laursen. Peder er vant til at afhøre folk, men nu er rollerne vendt om. Carsten spørger til om han før har haft ondt i maven på den måde og så er Peder nødt til at tænke tilbage på skoletid og en kammerat Morten, som døde af et vådeskud en af de første dage efter befrielsen. Morten Hee Langer Lund. I mellemskolen havde de om Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog og der er dagbogsskriveren en Morten Vinge, og der er også noget med en kugle. Peder Friis tager tilbage til sin barndoms adresse Holger Danskes Vej 60. Huset og opgangen er der ikke mere og det er egentlig en lettelse. I en anden sammenhæng kommer han forbi en lejlighed, hvor beboeren er angivet som Morten Hee Langer Lund og det tager pippet fra ham. Beboeren er ikke hjemme. Er navnet mon et sammentræf eller udtryk for nogen, der skjuler sig bag navnet på en længst afdød? Peder tager kontakt til Per og Mogens fra dengang. På storebæltsfærgen dertil møder han Aino Maae Nielsen, som var bedste skoleveninde med Anna og ligner hende.
I en anden tråd i fortællingen følger vi Flemming Larsen på 34 år, der er falckredder og bruger flere penge end han tjener, så han supplerer med lidt lyssky forretninger, men helt uden den store risiko. Hans kone, Maybritt, har ingen anelse om hvordan Flemming tjener lidt ekstra. Maybritt har sin søn Brian boende, men han og Flemming kommer ikke godt ud af det med hinanden. Flemming får en ide om at snyde en hæler, men han bliver opdaget af sine to lignende fæller, Sylen (René August Petersen på 61 år) og Lakridsroden (Viggo Sørensen på 58). Nu har Sylen (René August Petersen) så en klemme på Flemming, så han bliver indforskevet til at være med til et kup mod en pengetransport. Kuppet skulle være stensikkert, men Sylens ovenbo Jan Holger Karlsen er invalid og har ikke andet at give sig til end at lytte til hvad der foregår nedenunder, så nu kender han også planen! Kuppet bliver gennemført som planlagt. Lige da pengene er i en sårbar situation går en bombe af og tilsyneladende bliver en gammel mand ramt og ligger blødende på vejen med sin ene arm revet af ved skulderen (men det er nu en attraparm). En bombe mere går af og en ambulance kommer kørende med udrykning og henter den stærkt blødende mand. Men da ambulancen er kørt, opdager pengetransportfolkene at pengene er væk. Politiet gætter hurtigt på at en af de tre røvere har kørt ambulance før. Sylen (der som sekstenårig dræbte en 76-årig kvinde med en syl, fordi hun opdagede ham under et indbrud og genkendte ham) har skaffet pengene hjem til sig selv, men da han går ned og køber en frisk avis forsvinder de fra lejligheden. Det er Jan Holger's bror, Willy Karlsen, som ved siden af sit job i Vridsløselille Fængsel, har en nebengeschæft som narkobagmand og i fængslet er kendt som Muleposen, fordi han altid kan skaffe alt. Willy kan Peder Friis godt huske, for han var en bølle og plageånd allerede den gang.
Willy har dog også en djævel siddende på skulderen, for han er spillegal og både arven fra faderen og indtægterne fra narkohandlen har fået ben at gå på. Nu har Willy presset Jan Holger til at skaffe ham noget på Sylen og brikkerne er lagt på forhånd, for Willy ejer hele ejendommen og har derfor skaffet både sin scleroseramte bror og den løsladte Syl noget at bo i. Willy har sagt til Jan Holger at det var helt ufarligt, men da Sylen opdager at pengene er væk, går han helt amok. Han får fat i Lakridsroden og de to tager Flemming (som er den naturlige at mistænke) med ud på en køretur, hvor de mishandler ham og tilsidst skyder og dræber ham. Han bliver efterladt på en mark, men har jo i sagens natur ikke sagt noget om pengene.
Maybritts forældre dukker op og bræger løs om at de altid har set Flemming som en skidt fyr. Brian tager med dem hjem og Maybritt tømmer et pilleglas, skyller ned med hvidvin og går i karbad. Politiet leder efter Sylen og Lakridsroden, som de får samlet op uden den store dramatik. Men Willy Karlsen er gået lidt i panik over at Jan Holger har fortalt ham at Sylen er på sporet af ham. Han kommer til at køre over for rødt, bliver ramt af en lastbil og dør på stedet.
Peder Friis siger op i politiet og lidt senere opsøger han og Aino lejligheden med Morten Hee Langer Lundpå skiltet. Nu står der Jan Holger Karlsen i stedet og de snakker lidt med ham. Nogen tid senere er der en aprilsnar i Information om at Holger Danske har rejst sig og er gået fra Kronborg. Der er også en notits om at Sklerose foreningen har modtaget halvanden million i gave fra en anonym patient.
Peder Friis og Aino er flyttet sammen og Peder er ikke mere ved politiet, så han fortæller ikke nogen om sine overvejelser.

Udmærket bog om nogle mennesker, hvis liv flettes sammen på uventet vis.… (plus d'informations)

Indeholder "1. Øksemorderen", "2. En overflødig mands død", "3. Kattemanden", "4. Slip fangerne løs - det er forår", "5. Sygeplejersken", "6. Viceinspektøren", "7. Kokken", "8. Undervisningslederen", "9. Overvagtmesteren", "10. Betjent Karl Beck", "11. Den fremmede", "12. Portneren", "13. Herbert Levi", "14. Funktionærmødet", "15. Hvad siger sådan en præst?", "16. En frokost på fængslet", "17. Planen", "18. En opringning", "19. Hjælpelæreren", "20. Manden i kedeldragten", "21. En sigtelse", "22. Jerusalem".

Forfatterens første roman. ???… (plus d'informations)

Indeholder "På myrens fodsti", "Mudderbørn", "Min far", "Min mor", "Min mormor og min farmor", "Tanterne", "Huset", "Dommedag på en torsdag", "Jeg blev indoktrineret", "Julegaven", "Glassplinterne", "Der vokser forskellige sten på marken", "Albyl og kærlighed", "Musters og ødslinger", "Nick eller trylleriet der forsvandt", "Løgn som livsform eller Nis Petersens støvler", "Samvittighed sort som blæk", "Min karriere som busbilletør", "Efterskrift 1982 - Du er ikke alene på det ubevidstes hav".

"På myrens fodsti" handler om at samlingen er små glimt fra barndommen set i myreperspektiv.
"Mudderbørn" handler om familiens sommerhus og bybørn på landet og mudder.
"Min far" handler om faderen der boede på gården Møllehave og blev skrækkeligt forkælet. Til gengæld gik farfaderen fallit og faderen måtte leve på smalhals resten af sine dage. Han døde af en blodprop i hjertet uden varsel og uden smerter.
"Min mor" handler om moderen, der havde kræft i mange år og fik en skrækkelig og smertefuld død. Hun endte med at forbande Johannes: Du har jo kun ønsket min død! Gid du selv må dø med smerte! Gid dit hus må brænde! Gid dine børn må dø! "Jeg vil ikke kunne skrive nogen afhandling om dødshjælp. Var det hende eller mig, jeg ville befri?"
"Min mormor og min farmor" eller måske rettere Min mormor, men min farmor handler om de to. Mormoderen er lys i sind og tager alt i stiv arm og med tak til Gud endda. Farmoren er helt modsat og ser alt med sortsyn og får som regel ret. Mormoderen beder til Gud og har helt konkrete forslag til hvem der bør dø og faktisk overlever hun dem alle. "Hun er det nærmeste jeg har været Job."
"Tanterne" handler om tanterne (faktisk hans mors tanter) Anne, Via og Liza. De bor sammen og har derfor mange penge og vil gerne bestemme alt. De giver vildt mærkelige gaver og forventer taknemmelighed og total lydighed.
"Huset" handler om barndommens hus, de mange der boede der og specielt Niels, der var den mest livskraftige af dem alle, men en dag vågnede op og intet sanser mere.
"Dommedag på en torsdag" handler om Johannes der læser op og viser billeder fra Dorés billedbibel, så hans kammerater ikke kan sove uden onde drømme om syndflod og undergang.
"Jeg blev indoktrineret" handler om Johannes Nørvig, som lærte eleverne mistillid til det vedtagne og skepsis overfor det tillærte.
"Julegaven" handler om en rød Viking blyant, der ender med at være en sejere julegave end dampmaskinen.
"Glassplinterne" handler om en dumhed med at smadre en flaske på en mark og forestille sig at man er skyld i køernes snarlige død eller endnu værre at splinterne havner i kød eller mælk fra dem.
"Der vokser forskellige sten på marken" handler om Johannes og Per, der bliver lidt uvenner over om sten vokser på marken.
"Albyl og kærlighed" handler om Johannes første kærlighed, Hanne. Det gik over efter en albyl.
"Musters og ødslinger" handler om onklen Ove, der bliver gift med den overstrømmende og ødsle Ingeborg og som ender med at dø da forholdet efter 10 lykkelige år går i stykker. Musters og ødslinger er mormorens fejlopfattelse af muslinger og østers, men det er ligemeget hvad det hedder, så er mormoren sikker på at Ingeborg er den babylonske skøge.
"Nick eller trylleriet der forsvandt" handler om Johannes, der som barn og ung tit besøgte en tryllebutik, hvor bornholmeren Nick solgte tricks, der stod beskrevet i et stort tryllekatalog.
"Løgn som livsform eller Nis Petersens støvler" handler om at lege Nis Petersen og gå med snørestøvler, eller Oscar Wilde og bruge parfume, osv En gang søsyge kurerer manererne.
"Samvittighed sort som blæk" handler om at vælte blæk udover faderens med møje lagte skema for 50 skolelærere og ikke høre et bebrejdende ord.
"Min karriere som busbilletør" handler om et studiejob, der går helt i fisk. Efter Møllehaves mening flager de stadig i Hvidovre på den dag, billetdrengene blev afskaffet.
"Efterskrift 1982 - Du er ikke alene på det ubevidstes hav" handler om at bogen skylder Gert Ringhof sin eksistens. Og at en sygeplejerske på en kræftafdeling købte 25 stk til sine patienter, fordi det får dem til at huske de lykkelige øjeblikke.

Supergod bog, hvor Johannes Møllehave fortæller nogle meget personlige erindringer som alligevel bliver almene og udløser tanker om ens egen barndom og opvækst.… (plus d'informations)