Karin Brunk Holmqvist

Søstrene Tilda og Elida er efterhånden blevet over 70, og de bor stadig i forældrenes hus ude på landet i nærheden af Simrishamn. Med kærligheden og mændene er det aldrig rigtig blevet til noget, og de gennemlever de samme rutiner dag efter dag, år efter år. Det er derfor med nogen frygt, at de læser, at naboens hus er blevet solgt, men det viser sig snart, at den nye nabo, Alvar, er både sød og charmerende.

Inden længe bliver der vendt op og ned på søstrenes tilværelse. De begynder at sætte pris på livets små glæder, som en ny kjole, en snaps til maden og et godt gilde i ny og næ. De får også den idé, at de nu langt om længe vil have toilet i huset i stedet for at sidde på det kolde das uden for. Og de får også en idé til, hvordan de skal få råd til det: De opretter et postordrefirma, hvor de sælger elskovsmidlet Potensgiverne til trængende mænd.

En af kunderne er deres yngre bror Rutger. Hans ægteskab med Marianne er gået i stå, og han er stille og roligt ved at gå i hundene med for meget alkohol og for lidt aktivitet i sengen.

Kan søstrenes middel hjælpe ham? Og kommer de fra affæren uden at blive afsløret – for det vil de synes er forfærdeligt pinligt?

Svarene skal selvfølgelig ikke gives her, men romanen er ikke en bog, hvor tingene for alvor går galt for hovedpersonerne. Det er en blanding af godmodig folkekomedie og moderne feel-good historie, men det er også en hyldest til livet og en påmindelse om, at det skal leves, uanset hvor gammel man er og hvor meget man har glemt at gøre det tidligere.

Jeg var fint underholdt og romanen er glimrende indtalt af Githa Lehrmann. Hun rammer meget fint søstrenes fortrolige og lidt naive tone.… (plus d'informations)

Jamen de er da søde og spøjse de to gammeljomfruelige søstre Elida og Thilda, hvor den nye nabo Alvar får sat lidt gang i nogle efterhånden temmelig bortglemte fornemmelser i dem. Og jo, det er da en fin idé, at søstrene vil tjene penge til deres nye indendørs toilet på at sælge et potensmiddel pr. postordre. Og det giver da også forviklinger, da deres noget yngre bror Rutger bliver køber midlet og samtidig i sit job som journalist skal skrive en artikel om postordreselskaber...
Og det er da en lun og humørfyldt historie - men skal jeg være ærlig, så blev til ret få gange, at jeg trak på smilebåndet. Og det på trods af, at det er det som er meningen med bogen.
Problemet er nok at Karin Brink Holmqvist så gerne vil hygge om sin læser med sin lidt gammeldags form for humor. Og gammeldags humor kan være rigtig godt, men det bliver lidt for anstrengt i denne bog, hvor stereotyperne altså bliver for stereotype og humoren for villet. Desuden er det "pikante" i Elidas og Tildas tiltrækning af Alvar og det lidt "frække" i at de sælger potensmidlet så lidt pikant og frækt, at det nok også var gået igennem censuren for halvtreds år siden.
Nej, bogen kan lige præcis læses på en kedelig togtur, under sygdom eller med tømmermænd - men selv under de omstændigheder ville jeg foretrække noget bedre.… (plus d'informations)