Photo de l'auteur

Christian Graugaard

Auteur de Sexologi

9 oeuvres 10 utilisateurs 1 Critiques

A propos de l'auteur

Œuvres de Christian Graugaard

Étiqueté

Partage des connaissances

Il n’existe pas encore de données Common Knowledge pour cet auteur. Vous pouvez aider.

Membres

Critiques

Anmeldt af Joachim Boye, LGBT Biblioteket
Med de mange kropslige og følelsesmæssige omvæltninger, vi gennemlever i vores teenageår, er usikkerhed og tvivl en fast konstant for de fleste teenagedrenge – ikke mindst for de homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede. For alle teenagedrenge vil Christian Graugaards nye bog ”Kun for drenge – værd at vide om krop, følelser og sex” dog uden tvivl være beroligende læsning. I et friskt og direkte sprog gør han det klart, at alle drenge er forskellige, og at man aldrig skal være bange for at stå ved den, man er.
Christian Graugaard er læge og formand for foreningen Sex & Samfund. Han har skrevet flere bøger om krop, køn og seksualitet, bl.a. Kend din krop, mand, som ”Kun for drenge” med en filmvending vel nærmest kan siges at være en prequel til. I fire oplysende kapitler gennemgår han kroppens rejse fra dreng til mand, det eksploderende følelsesliv, det seksuelle og de ekstra udfordringer, der kan være, hvis man fx er ung bøsse med anden etnisk baggrund end dansk, eller hvis man er transkønnet teenager.
Bogen er skrevet om og til teenagedrenge og -fyre af alle slags, og netop rummeligheden i dens syn på det at være dreng, teenager og mand er en af dens klare styrker. Et hovedbudskab er, at der ikke er én rigtig måde at være mand på, og at det at være mand først og fremmest handler om at være sig selv. At Graugaard er meget bevidst om at inkludere alle fyre, ses fx i afsnittet om forelskelse, hvor genstanden for forelskelsen ikke omtales med et hetero-traditionelt ”hun” og ”hende”, men med kønsneutrale vendinger som ”den man er vild med” og ”personen”. Dette afsnit efterfølges så af et afsnit med titlen ”Er jeg homo?”, som bl.a. behandler spørgsmålet om at springe ud og nævner, hvor man kan finde nogen at tale om det med. Kapitlet om sex rummer således også to ”førstehjælpskurser” – ét i sex med piger og ét i sex med andre fyre. Netop bogens rummelige og inkluderende stil gør den også til nyttig og lærerig læsning for heterofyre, der samtidig kan få en sund dosis mangfoldighed.
Denne del af bogens målgruppe bliver nu heller ikke ligefrem snydt: Hele det afsluttende kapitel handler udelukkende om piger og om, hvordan sådan nogle er skruet sammen. Meget pædagogisk forsøger Graugaard i dette kapitel også at imødegå mange af de fordomme, drenge kan have om piger.
”Kun for drenge” er skrevet til unge i et ungt sprog, hvor tonen er afslappet, men samtidig seriøs. Den oplyser ikke kun om krop og følelser, men advarer også mod de farefulde fristelser, man kan møde i form af fx alkohol og usikker sex, dog uden at der bliver talt ned til læseren.
Selv om bogen naturligvis kan læses af alle (ikke mindst forældre), kan den klarest anbefales til alle teenagedrenge: homo-, hetero-, biseksuelle og transkønnede. Den er skrevet til dem alle.
… (plus d'informations)
 
Signalé
LGBT-Biblioteket | Nov 11, 2015 |

Statistiques

Œuvres
9
Membres
10
Popularité
#908,816
Critiques
1
ISBN
8