Vi møder Daniel Faigel i en togvogn, der fra Danmark rasler ned gennem Tyskland. Målet er Theresienstadt, viser det sig, den ghetto uden for Prag, hvor mange prominente europæiske jøder blev placeret, og hvor også de danske jøder, der blev fanget i efteråret 1943, blev deporteret til.

Daniel er læge og dansker. Det bliver hans held. Som læge arbejder han på byens hospital og får lidt ekstra, når de sparsomme rationer deles ud. Og som dansker er han beskyttet mod de transporter, der flytter den ene gruppe fanger efter den anden mod lejrene i øst, som ingen kom tilbage fra.

Historien om kz-lejren er voldsom, og selvom emnet er behandlet i mange andre romaner, så bliver vi nok aldrig rigtigt færdige med det. Placeringen af Daniel på hospitalet er i øvrigt godt fundet på, for det giver romanen en ny synsvinkel, som jeg i hvert fald ikke har læst før. Her folder det menneskelige forfald sig både mere voldsomt og mere klinisk ud end andre steder.

Romanen veksler mellem handlingen i ghettoen og tilbageblik på opvæksten i huset ved havet nord for København. Faderen var højesteretsdommer, og Daniel voksede selvfølgelig op med store forventninger om at gå i hans fodspor. Sådan kom det ikke til at gå. I stedet fik moderens psykiske sygdom og hendes alt for tidlige død ham til at læse medicin. Han vil hjælpe mennesker, ikke dømme dem, og det er der flere gode grunde til.

Overgangene kan virke en smule konstruerede, men grundlæggende fungerer det godt at skifte mellem de to perspektiver. Det er i konfrontationen med tilværelsen før lejren, at katastrofen og den menneskelige fornedrelse for alvor bliver tydelig.

Midt i fornedrelsen er menneskene stadig mennesker. (Og her er forskellen mellem SS’ propaganda-ghetto og udryddelseslejrene i øst tydelig: I Auschwitz blev man enten dræbt ved ankomsten eller meget hurtigt umenneskeliggjort.) Her er stadig håb og liv. Daniel forelsker sig i den smukke Ludmilla, som han stjæler mad og medicin til i håbet om at holde hende i live til krigen er forbi. Det er en smuk historie.

Bogen er vældig godt indlæst af Paul Becker. Hans oplæsning er klar og tilgængelig, og han nuancerer sin stemme præcis så meget, at det er til at skelne personerne i dialogen uden at det virker kunstigt og opstyltet.

Jeg synes kort sagt, at du skal læse eller høre Havet i Theresienstadt. Det er en klog og rørende bog om dengang vanviddet herskede i Europa. Den historie må aldrig glemmes, og Morten Brask skriver den fornemt frem. ( )

Daniel Faigel husker de lyse, danske sommerdage da han som lille dreng voksede op i overklassevillaen ved havet. Han husker lyden af bølgerne og mågernes skrig og solen på himlen. Men Daniel husker også andre ting. Han husker det han så en morgen i huset, og som han må bære i sig resten af livet som en frygtelig hemmelighed.

Dette er en bog om en ung jødisk læge, der kæmper en svær kamp for at redde få af de alt for amnge patienter i KZ-lejren Theresienstadt fra enten døden eller de frygtede transporter østpå. Om natten føres han til Prag, hvor han tilser de prostituerede på SS-soldaternes bordel.

Bogen indeholder også en kærlighedshistorie mellem Daniel og jødinden Ludmilla Zippora - kunne Daniel da blot glemme hvad han så den morgen i huset ved havet?!

En flot roman om et hårdt liv i den bizarre KZ-lejr Theresienstadt, hvortil alle Europas fremtrædende jøder blev sendt - virkelig anbefalelsesværdig. ( )

Smuk roman om krigens gru og livet i en koncentrationslejr. Men også om kærlighed og om det helvede, som livet i en velstående familie også kan være. ( )

En indlevende beskrivelse af en ung mands opvækst afvekslende med hans oplevelser i koncentrationslejren Theresienstadt. ( )