Det er efterhånden nogle år siden, at jeg læste den førsteEske Litle roman. Jeg syntes egentlig meget godt om den, men jeg kom bare aldrig videre med serien. Sådan går det nogle gange, i hvert fald når man er mig.

Nu skulle det være, og det var en god beslutning at tage Helligåndens gæster med hjem fra biblioteket. Scenen er endnu engang Assens under Grevens fejde. Vi er i vinteren 1332, hvor byen er dybfrossen og endnu engang har fået en ny overherre. Eske Litle holder dog fast som foged, og denne gang står han og sergent Bane over for ikke bare ét men tre mord.

De er begået på det herberg / hospital, som Helligåndsbrødrene driver lige uden for bymuren, og der er ikke mange spor at gå efter. Har de tre noget tilfælles? Hvem af dem var det primære offer? Og hvorfor ville nogen vedkommende til livs? Undersøgelsen fører Eske og Bane vidt omkring. Der er stridigheden mellem Reinold, Helligåndshusets præst og sognepræsten Søren. Der er herbergets øvrige gæster, der ikke er, hvad de giver sig ud for at være og måske har haft en finger med i spillet. Og så er der selvfølgelig brødrene i huset. Har de haft utugtige planer med den lille pige?

Litle får lidt efter lidt redt trådene ud. Der sker under indtagelse af en masse flæsk og øl i Stenkælderen, og mens Eske har travlt med at navigere i det lokalpolitiske landskab, hvor den driftige købmand Tammes Jyde er på vej frem, og hvor håndværkerne også kræver at få plads i byens råd. Bag det hele løber rygter om bedrageri, ligesom Eske må balancere mellem elskerinden Thrund og datteren Marte.

Plottet er ikke voldsomt indviklet, men Martin Jensen bygger historien fint op. Hverdagsscenerne fungerer godt. Det bliver ikke så dominerende, at det går ud over fremdriften, men det er med til at give tidsbilledet de detaljer, der skal til for at gøre det levende og nærværende.

Jeg håber ikke, at der går lige så længe, før jeg får læst den næste Litle-roman! ( )