Indeholder "Forord", "Svend Åge Madsen: Mnemosynes børn", "Ole Henrik Laub: Stævnemøde med døden", "Jannick Storm: Nu falder skoven", "Dorrit Willumsen: Dica elsker", "Tage Eskestad: Dialog i 2084", "Merete Kruuse: Dommen", "Niels E. Nielsen: Forbudne æventyr", "Arne Herløv Petersen: Dagligdag i Utopia", "Jens Smærup Sørensen: Det menneskelige princip", "Inge Eriksen: Rapport fra fremtiden", "Erwin Neutzsky-Wulff: En sørgelig historie", "Annelise Malmgren: Sorte sten", "Ernesto Dalgas: De sidste dage", "Efterskrift: Dansk science fiction-litteratur", "Om forfatterne".

"Forord" handler om at udgivelsen skyldes at det nu er 1984 og de fleste af teksterne er skrevet med inspiration heri..
"Svend Åge Madsen: Mnemosynes børn" handler om en fremtid, hvor man takket være spejlplaneten Mnemosyne og en avis For-Posten kan følge med i romernes liv og levned, blandt andet Titus Lucretius Carus. Et nutidigt ægtepar diskuterer om Lucretius mon vil skrive et bind mere (som så siden er gået helt tabt for os). I det hele taget er verden anno 55 før vor tidsregning mere interessant end verden år 1996. Novellen slutter med at russerne har opdaget en anden spejlplanet Echo, der kun er et par hundrede lysår væk. Alle folk har udskiftet deres tage med glastage og bruger tiden på at iagttage andre.
"Ole Henrik Laub: Stævnemøde med døden" handler om parret Edvin og Mitte og deres dreng John, der er på vej med en færge, hvor der også er en hoben pensiorotter. De tre har en Homecar TX og klarer sig godt, selv om samfundet er blevet meget polariseret over de sidste 30 år. Middelklassen går med kniv eller pistol for at beskytte sig og isolerer sig i særlige kvarterer for at undgå de fattige og banderne. Ombord på færgen møder John et par outsiderdrenge Ul og Kakao, der senere forsøger at overfalde Edvin og Mitte i Homecar'en, men John lever sig ind i aktionhelten Donnert Daze og skyder dem.
"Jannick Storm: Nu falder skoven" handler om Miriam, der bor i en mørk og kold udgave af København og fyrer med møbler og bogsider. Jerry Cornelius er også med måske som fiktiv person. Miriam laver lidt porno for at tjene en skilling, men bliver opdaget og sort arbejde straffes med mindst et halvt års tvangsarbejde med at rive Farøbroen ned. Hun holder lav profil og kommer ned til nogle venner og kan slappe af igen.
"Dorrit Willumsen: Dica elsker" handler om Dica, der blot betragter sit barn vokse op med en farrobot og en morrobot, der gør det hele meget bedre end hun selv ville gøre det. Dica er perfekt til kærlighed og ved altid hvad partneren ønsker inderst inde og indstiller sig på at ønske det samme.
"Tage Eskestad: Dialog i 2084" handler om en bedstefar, der viser sit barnebarn en såkaldt bog. Nu sørger datamaterne for alle og der er ingen kriser, ingen bekymringer og ingen problemer. Faktisk må menneskene slet ikke bevæge sig udenfor reservaterne. Og talen om fortiden a la 1984 belønnes med en helt rød drik...
"Merete Kruuse: Dommen" handler om en politisk fange i Utopia (fremtidsudgave af Danmark). Han må alt, men er komplet isoleret. Selv familiebesøg af børnene viser sig at være dygtigt fremstillede efterligninger, tror han. Han lufter mistanken for konen, der giver ham ret og siger sandheden, for det er hun programmeret til. Han 'kvæler' hende og bestiller en ny robot. Lighed med den gamle er underordnet.
"Niels E. Nielsen: Forbudne æventyr" handler om en fremtid hvor al opdragelse er sat i system fra vugge til grav, men alligevel lader robot-902 barn-1001 slippe forbi kontrollen og fortæller hende eventyr. Det var et tilfælde, men da hun vokser op sætter hun det i system og det er let for efter hundreder af fantasiløse generationer er eventyr et glemt begreb.
"Arne Herløv Petersen: Dagligdag i Utopia" handler om en mand, der er verdenspræsident. Det er kedeligt i længden, så han bliver storvildtjæger, og derefter hemmelig agent og så sørøver. Men det er også kedeligt, så han hopper i vandet og bliver spist af hajer og bliver landmand i Kansas. Hænger sig og bliver maharajah. Halshugget og grønthandler. Gas, katolsk præst. Druknet, astronaut. Kvalt, perledykker. Osv. Til slut forsvundet. Den store Unibrain har forsøgt at holde menneskene i reservater, men det er nemmere bare at bevare hjernerne, men de går i loop med selvmord mange af dem. Det kunne nemt løses, men det er endnu nemmere bare at destruere hjernerne og så koncentrere sig om vigtigere emner.
"Jens Smærup Sørensen: Det menneskelige princip" handler om Charles på ca 50 år, som er doman og med på en rumfærd mod Rigel. Færden har varet i 1890 år, men den bliver ikke en succes, for selv om de nu er halvvejs, så er Charles den sidste overlevende. Han beretter om de forløbne år, hvor selvskabte plager og underlige skikke har taget livet af resten. Og så sender han ellers budskabet tilbage til Jorden, hvor man om 270 år kan høre beretningen.
"Inge Eriksen: Rapport fra fremtiden" handler om andre væsener, der kigger på menneskene og kan se at man overlevede den første drivhuskrise, men skovene forsvandt. Ordet park bestod, men kun fordi man lavede kunstige trælignende og smukke konstruktioner. Efter et par tusind års tørke vender skydækket tilbage. På den tid har rumrejser udviklet sig og man kan emigrere til Annar, Beridai, Dielli I, Gdar og Tracian III. Hele rapporten handler om et stykke teater, hvor andre væsener kan følge lidt af emigreringen og de sidste skibe fra Jorden.
"Erwin Neutzsky-Wulff: En sørgelig historie" handler om dr Adams og CREA-VI, der spiller et simuleringsspil med menneskeheden, men det har det med at ende skidt. Adams spørger CREA hvordan de skal spille for at vinde. CREA-VI er lige sat i testdrift og den får syv dage til løse simuleringsopgaven inden den går i almindelig produktionsdrift. Adams kan egentlig godt lide ordet 'sørgeligt', så han kan også godt lide at simuleringer over menneskets fremtid ender sørgeligt med nøgne mennesker i en ørken. Adams er gift med Eve, der virker fascineret af Adams kollega Samaels. Simuleringen på CREA-VI gør ikke helt glat, og det gør Adams ægteskab heller ikke. CREA-VI sætter militær ind for at gennemtvinge sin model og Samaels boller Eve. Maskinerne overtager produktionen og menneskene bliver som de gamle grækere. Eve stikker af med Samaels og vil skilles. Simuleringen kører til ende. Menneskene bruger maskinerne til at leve deres voldelige fantasier ud og samfundet bryder sammen. I stedet for en nobelpris i naturvidenskab og en fredspris, kan Adams kigge på skærmbilledet af nøgne mennesker i en ørken.
"Annelise Malmgren: Sorte sten" handler om optegnelser fra en mareridtsagtig karavane af flygtninge på vej fra en katastrofe, syge og tørstige, og på vej gennem ikke-kortlagt land. Mange dør, men fortælleren og hans partner Kita lever endnu. Kitas søn er død.
"Ernesto Dalgas: De sidste dage" handler om en forudsigelse af verdens fremtid. 'Den store Kineser' vil sætte alt på formel og lave en formelmaskine, der forudser alt. Han har dog kun taget en endelig brøk med for pi og e med i formlen, så efter 800000 år er forudsigelsen og dermed styringen over verden brudt sammen og Pan kan begynde forfra med en naturlig jord.
"Efterskrift: Dansk science fiction-litteratur" handler om den ringe betydning science-fiction genren har haft for dansk litteratur. Og så gennemgås ret så hurtigt Ludvig Holberg over Sibbern til Niels E. Nielsen og Neutzsky-Wulff.
"Om forfatterne" giver lidt information om forfatterne og om teksterne, hvoraf nogle er skrevet specielt til denne antologi. Niels Meyn nævnes også.

Små, ikke så fremragende, noveller af diverse forfattere. Den bedste novelle er efter min mening den, som Erwin Neutzsky-Wulff har skrevet. ( )