Den i USA opvoksede men siden til Danmark indvandrede multikunster Craig Frank må være nogenlunde så velintegreret, som man kan være. Han fik i hvert fald ansvaret for at instruere Rejsen til Saturn, der i tegneseriekredse regnes for et nationalklenodie med sin anarkistiske humor men trods alt trygge forbrødring på tværs af klasseskel, og nu har han så beriget den danske tegneserietradition med Cool Valley.

Bogen er Franks erindringsværk om opvæksten i det amerikanske midtvesten i starten af 1970’erne. Drengene havde for længst fået halvlangt hår, men forældregenerationen var lige så håbløst gammel, som den altid har været. Craig var født midt i en brødreflok på seks, og selvom moderen var streng og pengene ikke var store, så var det et godt sted at vokse op. Kvarteret lå op af et naturområde, hvor børnene lærte dyrelivet at kende – det kunne godt gå brutalt for sig, som når drengene konkurrerede om, hvor mange myrer de kunne hakke i stykke med en pind – og hvor de lærte at navigere i et selvorganiseret samfund. Det kunne gå hårdt for sig, når de store drenge i Geigerbanden drev klapjagt på de små og efterlod dem bundet til et træ, eller når nogen af dem gik skridtet videre fra stoffer og begik indbrud hos deres familie.

Det vil være misvisende at betegne det hele som drengestreger, men hårdkogte kriminelle var de heller ikke. Som så mange andre måtte Craig som 12-13 årig finde vej fra barndommens uskyldighed til voksenlivets dilemmaer, og Cool Valley var ikke det værste sted at gøre det. Bogen er fyldt med fine iagttagelser af venskaber og sjove episoder, som alle har oplevet, og som verden over er genstand begejstret erindring til genforeningsfester. Kan du huske dengang kæden til røgelseskarret knækkede til begravelsen, og præsten ikke vidste, hvilket ben han skulle stå på? For nu at tage et eksempel fra bogen.

Erindringerne om opvæksten hviler på et mørkt bagtæppe. Som lille var Craig tæt på at dø, da han fik mad i den gale hals, og døden er en diskret følgesvend gennem hele bogen. Pludselig er den gamle gnavne mand ikke længere en frygtet nabo men den døde ved en begravelse. Pludselig rives en af de store drenge væk af en tragisk ulykke på floden. Og voldsomst af alt rammes byen af en katastrofe, da et stormvejr slår en rutefly i jorden.

Humoren og livslysten fylder mest i den fremadskridende fortælling, men når den voksne fortæller træder frem, kaster tragedierne og oplevelsen af et forladt og faldefærdigt kvarter en melankolsk skygge over historien. Bogen er også en ode til dem, der aldrig blev voksne og til et samfund, der er forsvundet.

Craig Franks stregtegninger er holdt i en enkel stil med mørke og kraftige farver. I enkelte kapitler dominerer en rødlig, en blå eller en mørk gul nuance, men den mest gennemgående farve er grøn, der findes i alle nuancer fra de lyse blade om foråret til mørke og næsten sorte varianter i skildringen af uvejret.

Inden for graphic novels er barndomserindringen en hæderkronet genre med deciderede mesterværker som Alison Bechdels Bedemandens datter og Marjane Satrapis Persepolis. Det niveau når Cool Valley ikke, men det er en stemningsfyldt bog om en barndom, der blev levet, og også om et hårdtarbejdende amerikansk kerneland, der nu synes forsvundet. ( )