Valais, Alperne, 1930.
Først et lille forord om James M. Barrie skabte Peter Pan i 1902 og at Cosey vover at tro at Peter Pan ikke bliver vred på ham, når han nu anbringer ham blandt "raccards" i Valais-alperne. Det må være lige så godt som Kensington Gardens.

Albummet starter med lidt nostalgi over franske bønder, der var stort set selvforsynende på nær med lidt værktøj og medicin. Alt det ændrede sig, men det gjorde sundhedstilstand og levestandard også. Udviklingen er et hurtigtkørende tog, der ikke stopper ved nogen station.

Handlingen starter med at gendarmer leder efter en Baptistin, samtidigt med at en engelsk mand Melvin Z. Woodworth kommer på gåben på vej til byen, hvor han håber på at vinde en flaske "fendant" hvis han klarer turen på fem timer.
Han når det lige og han får også et glimt af en mand, der sikkert er Baptistin, men han røber ham ikke. Til gengæld er hans fødder godt slidt, da han endelig når frem til byen lige til tiden. Han får lidt at drikke, faktisk lidt for meget, så næste dag nøjes han med at gå en tur rundt i byen. Også lige omkring kirkegården, hvor han specielt kigger på en grav hvor Dragan z. Zmadjevic ligger begravet. Næste dag rumler det noget fra gletscheren over dalen. Woodworth har skrevet to romaner og hans forlægger er ved at blive lidt bisset mht at få den tredje roman nedfældet. Woodworth har ca 0 ideer i hovedet til en ny roman, men han tager det mere afslappet end forlæggeren. Han går ture i omegnen også om aftenen og en aften hører han sin bror, Dragans, værker spillet på klaver i det lukkede hotel, Grand Hotel. Men da han kommer derop, er pianisten gået. Han forsøger at finde ud af mere om hotellet og om den by, der blev begravet under gletcheren engang.
Han har taget Peter Pan med som læsestof og elsker den. Han har fået den af sin bror Dragan som ti-årig og den er en væsentlig årsag til at han blev forfatter.
Dragan var Melvins halvbror og 12 år ældre end ham. Deres far Zbrygniew var rejst fra Serbien og var egentlig på vej til staterne i håb om at blive rig, men blev hængende i London, hvor han og hans kone lige netop klarede skærene, men langtfra blev rige. I stedet satsede de på børnene. Dragan skulle være læge og Melvin advokat, men Dragan vil hellere spille musik og Melvin læse og skrive bøger. Dragan tager hjemmefra og sende regelmæssigt breve hjem om hvordan han spiller i Wien, Saltzburg, Paris, Firenze, Rom. Brevene antyder også at han ikke ligefrem bliver fed af at spille. Men en dag kommer der et tykt brev. Det er fyldt med penge og Dragan fortæller hvordan han er ved at få stor succes. Pengene bliver ved med at flyde og Melvin kan studere på Oxford for nogle af dem (og tager navnet Melvin Z. Woodworth i stedet for Vlatko Z. Zmadjevic). Men en dag stopper festen. Dragan dør ved en ulykke på Hotel Grand.
Og nu er Melvin taget til samme sted. Han tager på lange ture i omegnen og en dag ser han en smuk ung kvinde bade i en af søerne. Hun gemmer sig for ham og han kan ikke finde hende igen. På sin jagt efter hende havner han i fin pulversne og er ved at fryse ihjel, da han bliver reddet af Baptistin. Melvin tager med Baptistin, der på vejen til sit skjulested også udpeger de to gendarmer, der leder efter ham. De snakker sammen i nogle timer og Baptistin river Melvin ud af fantasien om Dragan som succesrig musiker. I stedet var han god til at sætte falske penge i omløb. Gendarmerne dukker op og Baptistin gør sig usynlig og efterlader Melvin med en masse tanker om Dragan.
Næste dag er der udflugt i bjergene og en af de andre spørger Melvin hvad hans næste bog skal hedde. Melvin har ingen ide, men slynger "På sporet af Peter Pan" ud og bagefter synes han godt om titlen. Måske har det også en lille effekt at hans forlægger Virgil har pudset en sagfører Wilfrid. H. Studebaker på ham.

Landsbyen bliver evakueret på grund af lavinefaren, men Melvin Woodworth løber risikoen og sniger sig tilbage igen efter at have lavet en aftale med kroværten om at der er efterladt rigelige forsyninger. Han har også planer om at gense pigen fra søen.
Glimrende fortalt og smukt tegnet. ( )

Valais, Alperne, 1930.
Først et lille forord om James M. Barrie skabte Peter Pan i 1902 og at Cosey vover at tro at Peter Pan ikke bliver vred på ham, når han nu anbringer ham blandt "raccards" i Valais-alperne. Det må være lige så godt som Kensington Gardens.

Albummet starter med lidt nostalgi over franske bønder, der var stort set selvforsynende på nær med lidt værktøj og medicin. Alt det ændrede sig, men det gjorde sundhedstilstand og levestandard også. Udviklingen er et hurtigtkørende tog, der ikke stopper ved nogen station.

Handlingen starter med at gendarmer leder efter en Baptistin, samtidigt med at en engelsk mand Melvin Z. Woodworth kommer på gåben på vej til byen, hvor han håber på at vinde en flaske "fendant" hvis han klarer turen på fem timer.
Han når det lige og han får også et glimt af en mand, der sikkert er Baptistin, men han røber ham ikke. Til gengæld er hans fødder godt slidt, da han endelig når frem til byen lige til tiden. Han får lidt at drikke, faktisk lidt for meget, så næste dag nøjes han med at gå en tur rundt i byen. Også lige omkring kirkegården, hvor han specielt kigger på en grav hvor Dragan z. Zmadjevic ligger begravet. Næste dag rumler det noget fra gletscheren over dalen. Woodworth har skrevet to romaner og hans forlægger er ved at blive lidt bisset mht at få den tredje roman nedfældet. Woodworth har ca 0 ideer i hovedet til en ny roman, men han tager det mere afslappet end forlæggeren. Han går ture i omegnen også om aftenen og en aften hører han sin bror, Dragans, værker spillet på klaver i det lukkede hotel, Grand Hotel. Men da han kommer derop, er pianisten gået. Han forsøger at finde ud af mere om hotellet og om den by, der blev begravet under gletcheren engang.
Han har taget Peter Pan med som læsestof og elsker den. Han har fået den af sin bror Dragan som ti-årig og den er en væsentlig årsag til at han blev forfatter.
Dragan var Melvins halvbror og 12 år ældre end ham. Deres far Zbrygniew var rejst fra Serbien og var egentlig på vej til staterne i håb om at blive rig, men blev hængende i London, hvor han og hans kone lige netop klarede skærene, men langtfra blev rige. I stedet satsede de på børnene. Dragan skulle være læge og Melvin advokat, men Dragan vil hellere spille musik og Melvin læse og skrive bøger. Dragan tager hjemmefra og sende regelmæssigt breve hjem om hvordan han spiller i Wien, Saltzburg, Paris, Firenze, Rom. Brevene antyder også at han ikke ligefrem bliver fed af at spille. Men en dag kommer der et tykt brev. Det er fyldt med penge og Dragan fortæller hvordan han er ved at få stor succes. Pengene bliver ved med at flyde og Melvin kan studere på Oxford for nogle af dem (og tager navnet Melvin Z. Woodworth i stedet for Vlatko Z. Zmadjevic). Men en dag stopper festen. Dragan dør ved en ulykke på Hotel Grand.
Og nu er Melvin taget til samme sted. Han tager på lange ture i omegnen og en dag ser han en smuk ung kvinde bade i en af søerne. Hun gemmer sig for ham og han kan ikke finde hende igen. På sin jagt efter hende havner han i fin pulversne og er ved at fryse ihjel, da han bliver reddet af Baptistin. Melvin tager med Baptistin, der på vejen til sit skjulested også udpeger de to gendarmer, der leder efter ham. De snakker sammen i nogle timer og Baptistin river Melvin ud af fantasien om Dragan som succesrig musiker. I stedet var han god til at sætte falske penge i omløb. Gendarmerne dukker op og Baptistin gør sig usynlig og efterlader Melvin med en masse tanker om Dragan.
Næste dag er der udflugt i bjergene og en af de andre spørger Melvin hvad hans næste bog skal hedde. Melvin har ingen ide, men slynger "På sporet af Peter Pan" ud og bagefter synes han godt om titlen. Måske har det også en lille effekt at hans forlægger Virgil har pudset en sagfører Wilfrid. H. Studebaker på ham.

Landsbyen bliver evakueret på grund af lavinefaren, men Melvin Woodworth løber risikoen og sniger sig tilbage igen efter at have lavet en aftale med kroværten om at der er efterladt rigelige forsyninger. Han har også planer om at gense pigen fra søen.
Glimrende fortalt og smukt tegnet. ( )