Indeholder "List of Illustrations", "A Word about Words", "Introduction", "Part One. Interception", "1. Wireless War One", "2. Codes and Ciphers", "3. Between the Wars", "4. Wireless War Two", "5. A Window on a War", "6. NoMo", "7. 'If the Wind Meets It'", "8. Knockholt", "Part Two. Decryption", "9. 'HQIBPEXEZMUG'", "10. Fishing the Depths", "11. Herring and the Cat's Whiskers", "12.'Hier ist so traurig'", "13. Making the Difference", "14. The Robinson Family", "15. Inventing the Electronic Computing Machine", "16. 'Colossus Arrives Today'", "17. Fish Dialects", "18. Fish -- Landing the Catch", "19. A Day in the Life of Fish I", "20. A Day in the Life of Fish II", "21. The Technology and Organization of Fish", "22. Transatlantic Fisheries", "23. Siginstitutionalization", "24. Colossus -- The Legacy", "Epilogue", "Part Three. Appendices", "A. The Baudot Code", "B. The Vernam Cipher", "C. Extended Example of 'The First Break'", "D. Structure of the Lorenz Schluesselzusatzgeraet SZ40/42", "E. The Delta Technique", "F. Robinson: Block Diagram of Major Function Units", "G. Non-machine Problems Identified During the Heath Robinson Period", "H. Basic Functional Sub-systems of Colossus", "I. Annotated Printout of Colossus 3 run 23/10/44 (Stickleback)", "J. Colossus 'Processing Tree'", "K. Sturgeon and Thrasher", "L. Bream Message Types and Examples - Early 1944", "M. Some Jellyfish Messages from May and June 1944", "N. Cribs Used on Dragon", "O. Whiting Decode, 5 February 1945", "P. 'Hitler as seen by Source'", "Q. Newmanry Staffing", "A Note on Sources", "Notes", "Further Reading", "Index".

Forordet fortæller lidt om det hemmelighedskræmmeri England brugte både under og efter krigen. Først i 1974 gik der lidt hul på det, men også de bøger, der blev skrevet på det tidspunkt indeholder fejl og udeladelser. Lige efter krigens afslutning spillede man på betydningen af spioner og efterfølgende blev Alan Turing fremstillet som om det alene var ham, der knækkede nogle af tyskernes koder.
I første verdenskrig afbrød tyskerne kortvartgt nogle af englændernes kabelforbindelser blandt andet ved Fanning island, men dels var de hurtigt repareret og dels var der redundante forbindelse, så det havde ikke nogen effekt. Til gengæld isolerede de allierede Tyskland og gjorde det nødvendigt for dem at bruge trådløs kommunikation og det kan alle jo lytte med på uden videre. Englændernes Room 40 fik deciffreret et telegram, Zimmermann telegrammet, som fik amerikanerne til at gå ind i krigen. Hvilket de facto vandt krigen for englænderne. Efter krigen fortalte både englændere og amerikanere at de havde brudt tyskernes koder og det fik selvfølgelig andre til at skifte systemer ud. Hvilket fik specielt englænderne til at lære at holde mund. Japanerne begyndte at udvikle kryptomaskiner. En hollænder Alexander Koch fik i 1919 patent på en Geheimschrijftmachine, men han fik ikke gang i en produktion og patentet blev solgt til tyskeren Arthur Scherbius, der lavede en maskine kaldet Enigma. Morse-kode, Baudot-kode, Playfair, Charles Babbage. Vernam cipher.
I 1930'erne laver firmaet Siemens og Halske en videreudvikling til en Geheimschreiber baseret på rotorhjul, men mere brugervenligt. Deres T52, Siemens T42 og Lorenz SZ40/12 bliver udviklet og brugt af tyskerne. En fjernskriver kan forsynes med en dekoder og så kan man nu skrive tekst i den ene ende og læse tekst i den anden ende, men det transmitterede er kodet.
Hele systemet med fjernskrivere blev brugt i stor stil i Hitler Tyskland. Alle ordrer - selv de hemmelige - skulle være på skrift og kulturen med ja-sigere allevegne blev fremmet af selve dette system. Tilsvarende systemer med trådløs kommunikation i feltet blev udviklet. Og englænderne bliver i mellemtiden ret skarpe til at retningsbestemme hvor en sender er placeret.
Da anden verdenskrig bryder ud, flygter polske kodebrydere til England. Deres viden om Enigma er højst velkommen i Bletchley Park. Alan Turing bliver hyret ind og finder en måde at bygge "Bombes" på, som kan effektivisere den polske metode og også følge med tyskernes ændringer af systemet. Englænderne har radar, kan aflytte og decifrere tyskernes kommunikation og det tyske luftvåben er ret åbenmundet over radioen. Englænderne har derfor tid til at sætte flyproduktion i gang og ved ret præcist hvor få fly tyskerne har i reserve da Slaget om England starter. Efter at Slaget om England er tabt, vender Hitler sine hære mod Sovjetunionen. Det gør at disse i langt højere grad må bruge radiokommunikation og Bletchley Park kan begynde at lytte med. Det koster selvfølgelig ressourcer, men de har Churchills bevågenhed og kan nogenlunde følge med. Hitler bliver slået tilbage ved Moskva og hans reaktion er at lave skarpere styring af hæren. De bliver nu beordret til at erobre en by i stedet for at blive bedt om det. Russerne får hurtigt organiseret partisanvirksomhed i de områder, tyskerne har erobret. Et af de vigtigste områder er at genere kommunikationen mest muligt. Tyskerne udbygger til gengæld No-Mo, dvs non-morsekode kommunikation. Englænderne med Turing og George Boole og amerikaneren Claude Shannon er ved at kigge på generelle koder og om man kan bygge maskiner, der kan manipulere dem. Englænderne får bygget modtagere, der kan hente tyske No-Mo signaler ned og får lidt hjælp af at tyskerne også nogle gange er nødt til at gensende.
En engelsk kodebryder Tiltman ved at tyskerne sender et serienummer som noget af det første, så to beskeder med samme start er sikkert den samme besked bare gensendt. Hvis det er en Vernam kode og man har den samme besked kodet med to nøgler, så er der et teoretisk angreb på den. Og det virkede faktisk. De får dekodet en besked og en tilsvarende længde af nøglen. Så de skal nu bare gætte baglæns til et gæt på hvordan maskine er konstrueret. I januar 1942 får de et gennembrud. En Bill Tutte får en god ide. To beskeder sendt med samme nøgle hedder en "depth" og derfor er det "fishing in depth" de har gang i.
Da maskinens konstruktion er gættet, er det så bare om at prøve indstillinger af systematisk.
Det udvikler de Colossus til. En svensker Arne Beurling knækkede Siemens T42 maskinen, men fortalte ikke hvordan. Under krigen opsnappede svenskerne ca 500.000 beskeder og knækkede 350.000 af dem. Alene informationen om at det var lykkedes at knække T42 gav Bletchley Park blod på tanden. Man kan også se at russerne godt vidste at englænderne havde knækket Enigma, men det fortalte de ikke tyskerne heller ikke selv om de var allierede på det tidspunkt.
I begyndelsen knækkede englænderne No-Mo fordi mange beskeder så ud til at indeholde teksten SPRUCH9++ Senere kom der meget lange beskeder 10000 tegn eller mere og så gentog tyskernes system nøglen. Dvs man fik foræret en Depth helt automatisk eller måske endda to. Tyskerne strammede deres brug af systemet lidt ved at tilføje nonsensord i starten. Til gengæld finder englændernes Max Newman ud af at koble Tutte's statistiske analyse på noget automatisk. Det bliver starten på først Robinson og så Colossus.

??? Og her skal min biblioteksbog så afleveres som jeg er nået til kapitel 11 ??? ( )