Sverige, Stockholm og Skoga, ca 1977
Polly Tomsson er sekretær for Mirjam Ekerud, som er redaktør for et uafhængigt ugeblad "Vi Kvinder". Mirjam er 30 år gammel, ejer en lejlighed på Östermalm og har for tiden tre logerende, sin bror Jesper Ekerud på 35, Polly på 20 og sin kæreste Eduard Hambras på ca 25.
Polly's forældre døde ret tidligt og hun er vokset op ved en moster, Alberta Fabian (født Lundén), og er ret usikker på sig selv. Hun vil dog gerne være operasangerinde og er begyndt at tage timer ved Camilla Martin, da hun får at vide at Alberta er død. Camilla har også fået det at vide via Christer Wijks mor, der bor tæt på Alberta og hun kan fortælle at det var kulilteforgiftning, der kostede den halvfjerdsårige Alberta livet.
En præst Rudolf Lundén og hans kone Liselott er i spil som arvinger og Eduard viser sig også at være i familie med Alberta. Det er en ret ung advokat, Svante Strand fra firmaet Strand, Strand og Strand, der er eksekutor på boet og han har hænderne fulde.
Alberta har deponeret et testamente ved firmaet og han starter med at læse det op. Så melder Christer Wijks mor, Helena Wijk, sig som vidne sammen med lægen Daniel Severin og kan fortælle at de har bevidnet et nyere testamente.
Det bliver fundet frem, og Alberta giver i dette Polly hele villaen + lige ret, når resten skal deles. Det bliver dog hurtigt spoleret, for Eduard afslører at han er i familie med Albertas afdøde mand Frans-Erik Fabian og da hun sad i uskiftet bo, er hele situationen nu helt anderledes. Måske arver Eduard størstedelen og Polly får i alt fald ikke villaen. Ovenpå det chok går folk til ro og aftaler at tænke over sagen til næste dag.
Dog er der om natten lige en, der går ind til Eduard og slår ham ihjel med en skorpiongift, han selv bærer rundt på i en amulet. Amuletten kan ses på et maleri i huset af Eduards farfarmor Fransiska Fabian, og han ligner hende også, så der er sådan set ingen tvivl om at han er arving.
Christer Wijk dukker op og finder for det første ud af at Alberta virkelig døde af et uheld, fordi hun kom til at lukke spjældet for sin kakkelovn, så der udviklede sig kulilte. Som mordmetode ville det være højst usikkert og Alberta sov let, så hun ville også være vågnet, hvis nogen havde sneget sig ind og lavet lusk. Eduard er derimod med sikkerhed blevet myrdet og der er ingen fingeraftryk, så det er overlagt mord.
Christer er lige ved at afsløre at Polly er morderen, da en oversvømmelse rammer huset og Polly kan stikke af. Hun går dog bare op til en tagterrasse og springer ud. Hun drukner ikke, men brækker halsen i faldet. Det bliver spændende hvordan arven bliver fordelt ovenpå den omgang, men det melder historien ikke noget om.

Ganske glimrende krimi, hvor man kommer lidt mere ind på personerne, selv om det er lidt tit at morderne ender med at begå selvmord i denne forfatters bøger. Det er snedigt at Polly, da vi først får hende beskrevet, ikke er morder og ikke har skænket det en tanke at blive det. Det er først da hun tror at Eduard har slået Alberta ihjel og at endda skal arve og derved berøve hende det hus, hun allerede i tankerne havde flyttet ind i, at det slår klik. ( )