Danmark, Nordsjælland, ca 1976
Christer Wijk har sin kone Camilla Martin-Wijk i Danmark på operaturne på Det kongelige Teater, men faktisk vil hun også gerne møde instruktøren Preben Felding, som hun har en affære med. Det hele er ved at gå i vasken, for Preben beder hende om at møde sig i et hus i Nordsjælland og der møder hun ikke Preben, men liget af en ung pige liggende i en dobbeltseng i et hus, der tilhører Jörg Römer. Liget forsvinder sporløst mens hun alarmerer genboerne, så politiet bliver ikke tilkaldt.
Christer dukker uanmeldt op og forsøger at opklare mysteriet, mens han sunder sig over at hans kone har en affære med en anden, Preben Felding. Som biperson optræder Ulrik Cold, der blandt andet har udlånt sin lejlighed til Camilla.
Pigen hedder Lone Lauritzen og har været med i en narkoring sammen med Preben Felding og Jörg Römer. Morderen viser sig at være Prebens mor, Stéphanie Felding, men han hjalp med at skaffe liget af vejen. Det hele er udløst af at Preben efter at have truffet Camilla vil ud af narkoringen, men det vil Lone ikke have og hun truer derfor med at afsløre det hele, hvilket får Prebens mor til at gå amok på hende.
Christer og Camilla ender med at gøre et forsøg på at få deres ægteskab til at holde alligevel.

Hmm, lidt overdramatisk efter min smag. Undervejs er der lidt om Holger Drachmann (side 137) og Ulrik Cold, der synger Sarastro "Den, som ej vil sin uven vel, har taget skade på sin sjæl, ja, skade på sin sjæl." (side 54). ( )