Norge, Huseby, september ca 2000
En voksen mand kommer bærende på en lille dreng, som han har dræbt. Han lægger ham ude i skoven og der bliver liget snart fundet. På vej ud af skoven møder manden et ægtepar, Reinhardt på 36 og hans kone Kristine Ris, på vej ind i skoven. Reinhardt har ikke villet have børn og nu synes hun at lyset mellem dem er slukket. De finder drengen, den 7-årige Jonas August Løwe og får tilkaldt politiet. Konrad Sejer, Jacob Skarre og en flok teknikere kommer til. Reinhardt og Kristine har fået et godt kig på både manden og hans bil. Sejer og Skarre identificerer drengen og kontakter moderen, Elfrid Løwe. Hun har aldrig haft kontakt til manden, der er far til Jonas, så han ved ikke engang at han har en søn. Reinhardt er selvhævdende på en ucharmerende måde og har taget billeder af liget for at kunne prale med det overfor sine venner. Kristine har bidt mærke i at manden i skoven lignede H. C. Andersen og havde gråt hår. Bilen var hvid og havde fire døre, måske en Granada? Obduktionen viser at Jonas havde astma og døde af et kraftigt anfald, så måske var hans død et uheld? Men han var blevet misbrugt og det var jo nok ikke et uheld. Jonas gik i tredje klasse i Solberg Skole. Reinhardt bestemmer sig for at følge sagen til den engang har ført til en dom. Kristine synes det er skørt og underligt. Skarre og Sejer går ruten igennem som Jonas har fulgt. Bagefter snakker de hyggeligt med en dømt pædofil, Philip Åkeson, som er meget charmerende og intelligent og helt med på at finde ham, der tog livet af Jonas. Åkeson gætter på at det er en debutant, dvs en, der slet ikke er kendt af hverken politi eller pædofile. En Edwin Åsalid på 10 år forsvinder. Det er ellers ikke let, for han vejer tæt på halvfems kg. Hans mor Tulla Åsalid på fyrre år og hendes kæreste Ingemar Brenner er flinke, men Tulla har meget fokus på Ingemar, når han er på besøg. Skarre slår Ingemar Brenner op i politiets system og kan se at han har to afsonede domme for at have bedraget et par tidligere kærester for mange penge. Mon Tulla ved det? Jonas bliver begravet og Edwin er stadig ikke fundet. Reinhardt gik med til Jonas begravelse og det bemærkede Sejer også. Der går to måneder og der er stadig ingen spor af gerningsmanden eller af Edwin. En dag genkender Reinhardt manden i supermarkedet. Wilfred Arent Brein. Han kører i en hvid Toyota Carina. Politiet checker det og i første omgang lader de sig narre af at manden sidder i kørestol. Reinhardt er ikke tilfreds. Det er Kristine heller ikke, for hun finder et billede han har gemt i sin skuffe. En lille pige på fem, seks år. Fotograferet fra brystet og op og med nøgne skuldre. Er Reinhardt også til små børn?
Sejer og Skarre møder en mand, der siger at han er healer. Han kan mærke at Sejer har noget plagsomt eksem og råder ham til at flytte sin stol lidt. Han fortæller også at han ser navnet Hasselbäck, når han tænker på Edwin, men han har ingen anelse om hvad det betyder. Sejer og Skarre følger op på Brein-sporet og får et DNA-match fra en cigaret-stump. De samler Brein op til forhør med sikker forvisning om at de har fanget forbryderen, der forvoldte Jonas død. Brein benægter i starten alting. Men det holder ikke længe i selskab med Sejer som forhørsleder. Brein fortæller hvordan han tilfældig kom forbi den lille dreng og lokkede ham ind i sin bil og med hjem. Brein er 47 år og har været gift med en russisk kvinde og har to voksne døtre, Rita og Nadia på 19 og 22. men ægteskabet er forlængst gået i stykker og han har levet alene i årevis. Han forbrød sig mod Jonas, der fik et astma-anfald af overfaldet. Inhalatoren var faldet ud af hans lomme og Brein sad bare i panik og så på at Jonas døde.
Edwin bliver fundet i en jordkælder, da foråret kommer. Han blev efterladt der af to kammerater, Isak og Sverre. De ville have lukket ham ud efter aftensmaden, men Sverre måtte ikke gå ud igen og turde ikke sige hvorfor, for hans far har hænderne skruet løst på. Isak ville ikke gå alene og så blev det som det blev. Og nu bliver der ballade. Isak og Sverre havde et horn i siden på Edwin, fordi han sladrede om dem til lærerne. Men han ville godt være med til at spise det slik, de huggede i den lokale Kiwi. Han bliver fundet liggende i jordkælderen på en Hasselbäck springmadras fra Ikea.
Kristine Ris opdager at hun er gravid og forlader Reinhardt. Han tager det ikke godt og begynder at fantasere om at han en dag vil se en lille pige i rød regnfrakke og vil så rejse sig fra bænken med et strålende smil.

Sejers datter Ingrid er blevet ældre. Hans lille trylledejsfigur er ved at smuldre og Ingrids adoptivsøn Matteus er blevet en høj atletisk teenager på 17 år. Sejer har en shar-pei hund ved navn Robert Frank. Bogens titel går på parafili, dvs det at elske noget andet.
Vi følger tre fortællelinier, Sejer og Skarre, morderen, og Kristine og Reinhardt. Alle har noget at slås med. Skarre er fx vokset op med en far, der var præst. Sejer og Skarre diskuterer pædofile og andre afvigere. Sejer holder på at man skal overholde loven. Norsk lov. Og fx ikke diskutere at den seksuelle lavalder er forskellig fra Sverige til Norge.

Glimrende diskussioner om tilfældet, Gud, forbrydelse og straf. Tilbøjeligheder og evnen til at lide i stilhed uden at skade andre. ( )

A couple hiking comes across the partially clothed body of a young boy. After alerting the police the male hiker takes photos of the dead boy on his phone. The team of Inspector Sejer and his sidekick Jacob Skarre begin a thorough investigation. No clear answers are found before another boy disappears….

As mentioned on another review,I enjoy Fossum’s series because they are pure police procedurals; detailed investigations without all the guns and thriller bits. The detectives’ investigations are a puzzle to be enjoyed, their two-step-forward-one-step-back thinking process is more realistic and certainly refreshing. ( )

At times grotesque, sickening and terrifying, this is also beautifully written, compassionate and deeply insightful into so many human conditions and circumstances. I often think it's the gaps in Fossum's spare prose that evokes the body of her stories. She is masterful in both the creation and execution of her stories. ( )

A child disappears. His body is discovered in the woods by a couple who have been walking in that area for years. Further, the couple - Reinhardt and Kristine - remember that they saw a man leave the area shortly before they discovered the body. The man may have been the killer.

The discovery not only alerts the small community, but also changes the relationship between the two who discovered her. Kristine is understandably upset at what happened to the little boy, but finds her husband's reaction revolting. He actually seems to be enjoying the notoriety of being the only people who may have witnessed the killer.

The heat is turned up when a second boy goes missing. This one is ten, compared to the first who was seven, and the older boy is large, compared to the slight build of the younger boy. As Reinholdt inserts himself into the investigation, Kris pulls back. Inspector Sejer, meanwhile, pulls back and observes.

In the end, what is scary is that this is the stuff that real life is made of. There is no cardboard crazy here. There are people with desires and fears, not so different from ourselves. ( )

current day Norway
Pedop. murder — couple finds him
intriguing results for couple + thoughts of murderers — good

A married couple, Reinhardt and Kristine Ris, are out for a Sunday walk when they discover the body of a boy and see the figure of a man limping away. They alert the police, but not before Reinhardt, to Kristine’s horror, kneels down and takes photographs of the dead child with his cell phone. Inspectors Konrad Sejer and Jakob Skarre begin to make inquiries in the little town of Solberglia. But then another boy disappears, and an explanation seems more remote than ever. Meanwhile, the Ris’s marriage starts to unravel as Reinhardt becomes obsessed with the tragic events and his own part in them.