Biler og dyr af Helle Helle er ikke så meget en novelle- eller prosasamling, men i højere grad en tilstand. En tilstand af stemninger, oplevet af især yngre kvinder, der bliver fortalt om de små hverdagsting med kaffe, blødt brød og ordvekslinger med andre mennesker i deres nærhed. Og det virker alt sammen som om, at det er helt almindelige hverdagssituationer, skrevet med de allermest almindelige hverdagsreplikker, men...
Der lurer i alle historierne noget, som vil være et brud med den verden, som personerne tager for givet. Og ved mange af historierne kunne jeg ikke lade være med at tænke: "Gud ved, hvad der kommer til at ske herfra?"
Helle Helle er en fantastisk forfatter, som der ikke findes andre af samme slags af i Danmark. Hendes blik for de helt små ting og nuancer er eminent, og hun forstår ikke mindst at gøre de mest almindelige iagttagelser til noget, som dækker over nogle meget dybere hemmeligheder og sandheder om de personer, som novellerne handler om. Jeg har før læst Ned til hundene og Rødby-Puttgarden af hende og er sikker på, at det er de to romaner, som vil blive ved med at sidde i mig, men Biler og dyr vil også få en plads, omend nok mindre. ( )

16 noveller på 100 ikke specielt tætskrevne sider - det siger sig selv, at Helle Helle her giver eksempler på den form for kortprosa, hvor personer og begivenheder skal udfoldes meget hurtigt. Det lykkes stort set, for som læser synes man at genkende næsten alle karaktererne. Om ikke andet, går man forbi dem i Brugsen et par gange om ugen.

Helles kongstanke er, at hverdagen rummer så rigeligt med at drama, at der ikke er grund til at bringe overnaturlige fænomener, død og vold på banen, for at gøre den interessant. Istedet fokuserer hun på de øjeblikke, hvor den brutale virkelighed stikker sit grimme hoved frem til fri beskuelse. Når der pludselig afsløres utroskab eller når situationen bliver kejtet, fordi ens kollegas mand er død, og man er lige ved at opkræve penge fra hende til den fælles bårebuket. Det er smukt og præcist, men det er også skrevet så kort, at historierne hurtigt forsvinder ud bevidstheden igen efter endt læsning. Den bedste er 'Globryllup', som karakteristisk nok også er en af de længere. Her fører det hurtigt til absurd komik, da en tilfældig har sneget sig med til bryllup i kirken og bagefter ikke kan bekvemme sig til at sige, at hun faktisk ikke hører til selskabet! ( )