Danmark, ca 1957
Drengen Kim holder sommerferie i et lille fiskerleje, hvor hans onkel Carlo og tante bor. Sammen med kammeraterne Palle Birk - kaldet Brille, Katja, Erik og dennes hund Snap har han oplevet så meget i den første uge at hans nedskrevne dagbog er købt af et forlag og Kim har fået et generøst forskud på 1000 kr som han har hævet i banken som ti hundredekronesedler og for sjov gravet ned i en tom dåse ude i skoven. Ideen er at de skal finansiere Brilles opfindelse, en ny karburator. Desværre opdager de at pengene er væk, da de graver dåsen frem et par dage senere.
De leder efter spor uden at finde noget andet end en cigaretpakning. På vej hjem ser de at der er ild i Storgårdens lade og stopper op for at se Hillerød brandvæsen slukke ilden. På vej tilbage bliver de set af en opsynsmand Laursen, som de ikke er specielt begejstrede for.
Næste dag ringer Kim til banken og får numrene på de ti hundredekronesedler, han hævede. Brille har også fået en ide, så han checker dåsen for fingeraftryk. Og Kim har hørt en latter, som han også hørte dagen før inde i skoven, så Brille bliver sat til at skygge en vagabond og finde ud af hvor han holder til. Imidlertid dukker landbetjenten Larsen op og vil gerne snakke med Kim nede på stationen for Laursen har fortalt at han så de tre drenge dagen før, da laden brændte. Laursen kan også fortælle at Kim ryger majspibe, så hvis de nu har været inde i laden og ryge og der er gået ild. Landbetjenten tror nu ikke at det er dem og lader dem gå igen. Det kan også sagtens være at det er et lyn, der har tændt branden.
Erik og Kim leder efter Brille og opdager lidt efter at Katja også følger efter dem. Hun følger det spor af brækkede grene, som Erik og Kim slet ikke har set! De finder nu hurtigt Brille, der er i hyggelig samtale med vagabonden, der bliver præsenteret som hr Svendsen. Han vil gerne hjælpe dem mod tyven, for han gætter på at det er den samme, som sætter fælder ude i skoven. Kim har i mellemtiden tænkt over at det må være Laursen, for han kan kun vide det om majspiben, hvis han har været inde i deres hule! Kim går hen og konfronterer Laursen og siger at han vil melde ham til politiet og så går han sin vej igen. Imens holder de andre øje og ganske rigtigt flytter Laursen pengene fra et skjulested til et andet. Kim ringer ham op og siger at politibetjenten ikke var hjemme, men at han i morgen vil melde ham og også fortælle at de ved at det er ham, der sætter fælder ude i skoven og at politiet sikkert vil finde hans fingeraftryk på dem allesammen. Det får selvfølgelig Laursen til at gå ud i skoven og samle fælderne sammen og imens snupper Katja pengene tilbage. Ude i skoven overfalder de Laursen, der flygter og løber i armene på hr Svendsen, der giver ham en gang bank og binder ham til politiet kommer.
Brille får pengene, så han kan fremme sit karburator-projektog alt er godt. De har endda lidt ondt af Laursen, så hvis det bare havde været pengene, havde de nok ladet ham gå, men når han ligefrem er ond ved dyr!

Drengen Kim holder sommerferie i et lille fiskerleje (modelleret over Dragør, hvor forfatteren Bengt Janus Nielsen kom meget som barn). I denne bog er der lidt om rygning og også overvejelser om man skal holde andre lidt fra livet for at de ikke skal klæbe til en. Moralen i bogen er heller ikke så klistret som i de andre drengebogsserier, så den holder faktisk stadigvæk, selv om fiskerlejer, karburatorer, banker, kontanter og gnisttelegrafi er ved at være en saga blot. Vagabonder kan godt være snavsede, men gode. Opsynsfolk kan gode være rene og pæne i tøjet, men have en rottes hjerte. ( )