Vinea, ca 1983
Den unge japanske elektroingeniør Yoko Tsuno er på besøg på planeten Vinea, to millioner lysår fra Jorden. Sammen med vinaneren Khany og dennes yngre tvillingsøster Poky tager de langt ud på en ø, hvor en kvinde har fundet en lille dreng, der ligger i en dvalekiste. Khany opfanger et signal ude fra vandet og flyver alene ud for se hvad det er. De andre mister forbindelsen til hende og flyver ud for at lede. De finder et gigantisk tårn, der suger luft ned i dybet. Khany ser ud til at have landet sit fly på tårnet, men hun er der ikke. De lander og bliver straks kontaktet af en Ærkeengel. Yoko og Poky og Ærkeenglen bliver angrebet af et andet hold vineanere, Ærkeenglen bliver såret, men de følger allesammen med tilbage til det seneste holds base. Undervejs bliver de angrebet af et fjernstyret hajlignende dyr kaldet en styr. Det er ikke så godt, for dronningen ejer styrerne og vil blive rasende over at en af dem er død. De andre fortæller at dronningen er smuk men grusom og ærkeenglen fortæller at der i alt er 20 som ham. De passer på de mere end 200000 børn, der stadig ligger i dvale efter en af fortidens store krige. Dronningens vedligeholdelsesrobotter forsøger at få fat i dem, så dronningen kan bruge dem som soldater i en ny krig. Ærkeenglen viser Yoko at han er en robot, men alligevel synes hun godt om ham.
Poky, ærkeenglen og Yoko forsøger at bekæmpe vedligeholdelsesrobotterne, men Yoko bliver taget til fange, fordi hendes rygjet svigter. Imens har ærkeenglen og Poky fået kontakt med Yokos venner, Pol Pitron og Vic Video, der sammen med vineaneren Vynka har været på udkig efter Yoko og Khany.
Yoko bliver ført til dronning Hegora, der dømmer hende til tvekamp med den Styr, hvis mage hun dræbte tidligere. Det gør imidlertid helt galt og Hegora ender med at blive dødeligt såret. Hun tvinger Yoko med sig i dybet, hvor hun afslører at hun er en robot og bare kan skifte krop. Hun har stadig fire kroppe tilbage, men hvis hun dør helt tager hun byen med sig, for energien i byen styres af en superdatamat, der er tunet ind på hendes hjerterytme. En servicerobot Tryak er imidlertid ved at være træt af hende og smider hende nogle etager ned. Hendes hjerte slår stadigt, men svagt. For at redde byen får Yoko Tryak til at putte dronningen i oplivningsmaskinen, men Yoko stækker også den nye kopis magt ved at pille ved hendes hjelmvåben. Kopien er imidlertid lige så magtgal som originalen og flygter i et af krigsskibene. Ærkeenglene gør oprør, men kopien har taget Yoko med sig. Det var dumt for Yoko saboterer krigsskibet og kopien dør.
Khany bliver befriet og Tryak ødelægger de andre dronningekopier. Ærkeenglene modsætter sig at børnene bliver flyttet, men går med til at våbnene på krigsskibene bliver ødelagt.
Tryak foreslår at Yoko bliver hersker over byen og efter lidt tøven går hun med til det. Ærkeenglene frygter nu ikke mere dronning Hegoras planer og vil opdrage de 200000 børn, så de kan komme ud af dvale og få et liv.

For en gangs skyld er det lidt selvironi. Pol får det sidste ord: "Jeg ved godt hvordan historien ender: 'Han var blå vineaner, hun gul japaner. De levede lykkeligt til deres dages ende og fik masser af små grønne børn.'"
De her robotter har vist aldrig hørt om robotikkens tre love, for de tøver ikke med at tage magten og bruge den.
Der er også ganske fornuftige overvejelser over magt og magtbrynde. ( )