I read this book for one reason and one reason only: because Cable makes a pun about having an evil clone. And, honestly? That was literally the only good thing about this story. Sure, it set up a lot of things that came after it throughout the 90s right up until Grant Morrison took over with New X-Men 114 in the early 00's but on its own NOTHING HAPPENS!!! For 12 issues everyone just sort of faps about and then it's over. That said, it's a really great pun.



Also, can we talk about how 90s that panel is? So many muscles and guns and POUCHES!!! ( )

Som de fleste nok har bemærket, så har jeg i 80’erne og starten af 90’erne været stor fan af Marvel-tegneserierne, men det var også på det tidspunkt, at tingene for alvor begyndte at gå galt, og det handlede mest om grådighed. Dels blev der lavet den ene tværgående begivenhed efter den anden, og for det meste udvandede det bare fortællingerne, at alle serier skulle være en del af noget større. Dels blev de mest populære titler splittet op i flere sideløbende serier, og det gjorde det ikke nemmere at holde styr på sammenhæng og kronologi.

X-Cutioner’s Song er et eksempel på disse problemer. Den forholder sig ikke til hele Marveluniverset, men på det tidspunkt var X-Men allerede delt op i en helt stribe titler: Uncanny X-Men, X-Men, X-Factor og X-Force (tidligere New Mutants) foruden miniserie, en serie om Wolverine og en britisk afstikker i form af Excalibur.

De tolv numre, der er samlet i albummet, kommer fra de fire hovedserier, og det gør det svært at lave en skarp og sammenhængende fortælling. Historien er – kort fortalt – at Charles Xavier bliver udsat for et attentat under et offentligt arrangement. Umiddelbart peger sporene på Cable, og det betyder, at de andre grupper kommer på kant med X-Force, selvom han har forladt dem på dette tidspunkt. Men det er ikke det eneste spor: Scott Summers og Jean Grey bliver overfaldet og kidnappet af nogle af Apocalypses hjælpere under en bytur, og det forhold at Xavier ikke er ramt af en almindelig kugle men af en ”teknovirus”, som minder om Apocalypses teknologi, peger i samme retning.

Undervejs dukker andre potentielle bagmænd også op: Mister Sinister og den mystiske Stryfe, der ligesom Cable er kommet fra fremtiden. De mange spor skal holde spændingen ved lige, men det flytter også fokus fra det, der er tænkt som den centrale personlige konflikt i historien, nemlig hvorfor nogen har et personligt horn i siden på Scott og Jean. Den manglende sammenhæng er selvfølgelig endnu tydeligere på billedsiden hvor Brandon Peterson, Jae Lee, Andy Kubert og Greg Capullo har stået for tegningerne. De fungerer fint nok, men især Jae Lees numre fra X-Factor skiller sig stilmæssigt så meget ud, at det forstyrrer kontinuiteten lidt.

Samlet set: X-Men serier er sjældent rigtigt dårlige, men den her er heller ikke rigtig god. ( )

Wow i thought it might get to 4 stars in the end but it screwed up so badly and gives so little closure that it dropped to 2 instead.
Mostly its fine, some of the ideas are quite good but not implemented very well.

The context of the event is far more problematic than the work itself. One of the major characters is Stryfe, a villian only in the X-Force comics who therefore means nothing to 3/4's of the heroes. In fact even in those X-Force comics he was largely forgotten about by this point as the writer only has one story trick they use which is the mystey villian.
So you had Stryfe, the government agents hunting cable, the guy who deadpool works for and the X-ternals, all of which are relying on mystery to make them compelling. I thought finally we would get answers to one of these plot lines in this crossver but no.

Also minor problem, jean and cyclops are all lovei-dovei in this throwing aside the intresting rift in their relationship being caused by cyclops having the hots for psylocke.

Anyway... on its own its decent enough except for the completely empty conclusion. ( )

Very good indeed. ( )