Indeholder "Yankee fashion", "Kaptajn Anton", "Levende billeder", "Sang ved en grav", "Ko og konfirmand", "Dichtung und Wahrheit", "Et liv", "Elsa får klaver", "Sent efterår", "Sagen om de sorte fødder", "Millionæren", "Storvildt", "Efterskrift".

"Yankee fashion" handler om et par vagabonder i stil med fyr og bi. Tall and Fat = Toll og Fatt. En streng stationsforstander Tender-Johnson får fingre i dem efter at de har gjort indhug i noget øl og nogle kiks og giver dem en akkord med at tjære tage. Det ordner de på rekordtid, men det er så heller ikke mere holdbart end som så. Stationsforstanderen har ord for at være en streng stivstikker, der ikke vil høre indvendinger mod sine ordrer, så folkene lader ham stege i sit eget fedt og lader vagabonderne slippe afsted med hærværket.
"Kaptajn Anton" handler om en ung knægt, der stikker af hjemmefra (hans forældre er døde og han bor ved en moster), men efter 10 måneder kommer han tilbage og fortæller vidt og bredt fra sin sømandskarriere. Fortælleren er på dette tidspunkt en lille dreng og han lokker Anton med ud på sejlads i en lille jolle. Anton afslører sig som en komplet nybegynder og taber åren og det er kun af vanvare at de når uskadt i land. Faktisk var Anton bare messedreng på dampskibet Göta Kanal, men fortælleren afslører at Anton kun blev 20 år, så lad hans skipperløgn være ham tilgivet.
"Levende billeder" handler om da de første levende billeder kom til Tosterup. Provsten er imod, så det bliver ikke i kirken, men i skolestuen at der skal vises billeder. Det er en bet at sognefogeden arresterer hr Sjöland, der skulle vise filmene. Måske fordi han har et spil kort med, hvor der er otte ekstra esser? Men apparat og film overlades til skolelæreren hr Haker og cykelhandleren, der skal få karbidlampen til at virke. Cykelsmeden spilder vand på filmene og lærerens husholderske Momma lægger dem til tørre i ovnen, hvilket kort tid efter udløser en heftig eksplosion. En enkelt film Mandarinens Morgentur har overlevet og det lykkes at få den vist omend den bliver vist bagfra, så kineserne i filmen går baglæns. Men det gør folk i Kina. De skriver endda baglæns!
"Sang ved en grav" handler om skolelærerinden frøken Jensen, der har en ondsindet hoste og ender med at dø. Inden hun dør, ligger hun syg længe i skolebygningen og børnene kan høre hende hoste og hoste. Afløseren frøken Lindman skriver en sang til begravelsen, som forresten foregår i en heftig snestorm. Drengen Oskar forsvinder i snetykningen og man tror at han er faldet i graven, men han bliver nu fundet uskadt lidt derfra. I forvirringen glemmes sangen og de børn, der har øvet sig på den, føler sig snydt og river Oskar det i næsen. Han soner sin skyld ved at synge for frøken Jensen om natten på kirkegården og er derefter usårlig overfor hån.
"Ko og konfirmand" handler om fortælleren og bødkerens Alfred, der ovenpå konfirmationen tager en tur i ådalen for at tage en dukkert i badehullet. Desværre dukker en ko op og æder noget af Alfreds tøj, heriblandt hans vest, hvor hans lommeur ligger og i det lå en oblat, som han ikke kunne spise ved nadveren. Han frygter for sin sjæl, men koens ejer beroliger ham og det ender endda med at han får ros, fordi han dukker op i kirken selv om han er konfirmeret.
"Dichtung und Wahrheit" handler om fortællerens bekendt, Peter Gedde, som er en anelse nærig. Han har på et tidspunkt flottet sig og købt en sølvskål på auktion for 2000 kr og den river konen ham tit i næsen. En dag har han og fortælleren været på "fisketur" og nok haft lidt damebekendtskab, så fru Anna, som konen hedder, er stram i betrækket. Fortælleren finder på en løgnehistorie om en ekcentrisk millionær, der måske vil købe sølvskålen. Han er angiveligt etbenet og med rødt fuldskæg og hedder Jacobson. En dag dukker der faktisk en rødskægget etbenet vagabond op og konen aftaler en pris på 2500 kr med ham og giver ham skålen med og så kan han bare sende pengene på en check bagefter. De ser hverken vagabond, check eller skål mere.
"Et liv" handler om Victor Dieudonné, søn af kammerherre Henrik Luitpold Blaudonner. Han er ikke skoleegnet og landbruget trækker heller ikke, så en dag stikker han af hjemmefra. Han efterlader en gravid stuepige, men hun spiser fluepapir og klarer selv problemet. Årene går, Victors mor dør og selv er han tabt af syne og formodet død, men en dag tolv år senere læser kammerherren i avisen at Victor Dieudonné Blaudonner kæmper på engelsk side i Boerkrigen og på slagmarken ved Modder River af lord Kitchener selv er blevet udnævnt til løjtnant. Efter krigsafslutningen kommer Victor til London og han og faderen begynder at udveksle breve og der kommer en lind strøm af penge fra faderen til Victor. Der er brug for penge, for Victor drikker kraftigt og kaldes af kammeraterne for en tre flaskers mand (whisky naturligvis). Regimentet kommer til Indien og i en rus sårer han sin boy og bliver hjemsendt på half-pay, dvs ca 100 pund om året. I 1910 kommer besked om at kammerherren er død og at Victor har arvet Donnersberg og meget andet. Han begiver sig hjemad og giver ordre til auktion over alt løsøre. Med auktionssummen i lommen giver han sig ufortrødent til at bruge penge med den runde hånd og i juli 1914 går han konkurs. Da er han imidlertid mobiliseret i den engelske hær og afrejst. Han er med i det første (og sidste) kavaleriangreb på en tysk maskingeværlinie og er den ene af to overlevende ud af otte tusinde. Han er tapper og med i alle angreb og faktisk for ivrig til overkommandoens smag, så de sender ham tilbage i linierne som bestyrer af et depot. På et tidspunkt opdages mangler i depotet og han kommer for en krigsret og bliver dømt til døden. En svensk militærattache får ham benådet og i 1920 vender han hjem uden andre ejendele end sin egen sjusket skrevne dødsdom. Han får fribolig hos en enkefru Judit Amorin på Marendal og dør engang efter 1939.
"Elsa får klaver" handler om fortællerens ven, Philip Strand, der har en underlig aversion mod blomster. For at forklare fortæller han om sommeren to år før, hvor hans kone Elsa og deres børn var på ferie uden ham, mens han underviste for at tjene penge til familien. Han mødte en gammel flamme, Annie Hansen, og i al ærbarhed mødtes de i Philips lejlighed og drak et glas vin og røg nogle cigaretter sammen. Desværre kom Elsas søster, dvs hans svigerinde, Rut forbi for at vande blomster og i panik gemte Philip Annie i soveværelset og nægtede at lukke Rut derind. Rut gik op i en spids og beskyldte ham for alt muligt, inden hun stormede ud af døren. Philip lukkede Annie ud af soveværelset og gik selv lidt i panik. Men fik på meget kort tid købt og leveret et klaver, som konen havde ønsket sig i lang tid. Så konen kom hjem i følge med Rut og var opsat på skilsmisse, men i stedet for kunne hun jo se at der var et klaver som overraskelse, så Ruts aktier dalede og Philips steg tilsvarende. Men det var et dyrt klaver, så han vil ikke længere have blomster indenfor, når konen ikke er der.
"Sent efterår" handler om en gammel kaptajn Schever. Styrmand Fransson er lige død og Schever mindes. Det sidste år under den sidste krig havde Franssons kone, kaldet Franselma, fået installeret et gasværk, der gik på karbid. Desværre kommer de til at hælde vand på karbiden og hele huset eksploderer. Schever er blevet en gammel mand og historien er lavet lidt om i årenes løb. Han fortæller det som at det er Fransson, der må bekoste et nyt hus ovenpå eksplosionen, men faktisk var det Schever selv, der betalte det hele uden diskussion.
"Sagen om de sorte fødder" er en sjovt omstændig historie. En af fortællerens bekendte kaldtes af ukendte grunde for F og en af hans bekendte hedder Henry Torreld og er både dr. phil og rig. Efter en længere rejse er Torreld hjemme igen og inviterer F. De starter med at mødes i byen og proviantere. En stor limburgost og en brie og nogle østers og kogte hummere. Imidlertid bliver de forsinket på hjemrejsen og det er godt varmt, så pakken med varerne lugter snart ganske fælt. Efter flere forsøg på at slippe af med den på skæmtsom vis ender de med at måtte brænde den. De har drukket bravt, så Torreld tager hjem først og så skal F dukke op næste dag, men Torreld er slet ikke kommet hjem endnu, da F kommer. Torrelds lille datter åbner døren og fortæller "Han har ikke været hjemme en hel uge. Han er ude og drikke med et bogstav, siger mor." En anden af F's bekendte er baron Flandern Rosenholck til Lund. Fra ca 1899 hjælper F ham med at bruge penge og det lykkes fremragende. Da pengene er brugt op, går de over til at skrive veksler, men krakket i 1921 sætter en stopper for spøgen. Heldigvis dør den gamle kammerherre og baron Flandern arver nok til at klare sig, men hans og F's veje skilles. Ca 1960 er F blevet en gammel mand, 79 år gammel faktisk, og besøger som mange gange før fortælleren. Han får værelse i stueetagen for ikke at risikere trapperne om natten, når naturen kræver sit. Det går også fint, men en morgen vågner han op med sorte fødder. De er dækket af sod og det er mærkeligt for der er ingen sod nogen steder i huset. Til sidst bliver det dog opklaret at han om natten er vågnet og har tisset i håndvasken i køkkenet (i stedet for bare at gå ud i haven, men nu er han jo en gammel distræt mand). Og for at få passende faldhøjde til vasken har han trukket en gammel gammel suppegryde ud og brugt som taburet uden at lægge mærke til dens kulsorte bund.
"Millionæren" handler om Oscar G. Jönsson. Faderen er pantelåner og lærer drengen sin metier. Aldrig stol på nogen og vurder alt ud fra pengeværdien. Oscar tjener penge på lejligheder og er bolighaj uden helt ulovlige transaktioner. Senere efter en næsten-konkurs er det børsverdenen, der må holde for. Han hjælper en nevø ud af en slem knibe, men sørger også for selv at tjene på hjælpen. Ovenpå første verdenskrig er det småt med varer, men børsspekulation florerer. OG's formue ligger i forskellen mellem enorme aktiver og enorm gæld. I 1920 trækker sorte skyer op og foråret 1921 bliver skrækkeligt. Han trækker sig ruineret tilbage til sit overbelånte gods Gyllevad og dør af et slagtilfælde i 1922.
"Storvildt" handler om at fortælleren har truffet en Lord Wateregg og letsindigt pralet med sin egen store rigdom, der desværre kun forefindes i fantasien. Wateregg troede på praleriet og melder nu med en enkelt dags varsel at han vil dukke op og deltage i årets elgjagt. Fortælleren forsøger at klare frisag ved at lade byen Tranäs spille rollen som hans "gods". Spillet går så godt at han får Wateregg interesseret i en adelsfrøken Rosenfjoll, der forefindes i hans periferi. Wateregg tager hjem og tager adelsfrøkenen med. Fortælleren ser dem aldrig mere, men læser i avisen om vielsen i London mellem James Edward Ainslie, den syvende Earl of Wateregg og Lady Rosenfjoll of Sweden.

"Efterskrift" handler om Fritiof Nilsson Piraten, som var uddannet som jurist og en tid lang var advokat i Tranäs. I 1932 skriver han "Bombi Bitt og jeg", der bliver et brag af et gennembrud. Efterskriftet fortæller mere om hans senere bøger, men ikke så meget om ham selv, for han var et meget privat menneske.

Skægge historier, fortalt som selvoplevede erindringer. Genren er jo kendt fra fx Mark Twain, men derfor er en godt fortalt historie jo stadig en fornøjelse at læse. Illustrationerne er ganske gode og matcher fortællingerne perfekt. ( )