USA, ca 1975
Andrew Horne er hjerneforsker. Hans seneste eksperiment er at tage en optagelse af sin egen hjerne og påtrykke den en dødsdømt fanges for at se om han kan dublikeres. Eksperimentet før dette gik galt og de har nu en grønsag gående rundt, hvilket sikkerhedstjenesten (kaldet Alice, efter Noel Coward sangen Alice is At It again) ikke er begejstret for.
De kræver derfor dele af input til 233/4, som patienten kaldes, erstattet af ikke-sikkerhedstruende materiale.
Metoden er en slags hjernevask og Horne er faktisk selv blevet udsat for hjernevask af en Dr. Chon, da han var krigsfange i Korea under Korea-krigen. For at overleve opfandt Horne en fup-udgave af sig selv, som han så kunne "lække" gradvist til Chon. Blandt de konstruerede erindringer var indflettet en masse russiske folkesagn om fx kæmpen Ilja Muromets med en 20 m lang seng (ti sasjen) og en 800 kg (50 pood) tung hat.
De sletter 233/4 og lægger ham i en kiste, hvor han så "med hjernehastighed" bliver fodret med Horne's liv.
Lige inden 233/4 er nået op i tid til Andrews nutid, bliver Andrew arresteret, frataget sin sikkerhedsgodkendelse og sendt i 6 måneders internt eksil.
Han begynder nu at få en fornemmelse af at få tanker sendt fra "sorte bjørn", som han kalder 234.
Senere bliver han opsøgt af sikkerhedsfolkene, der fortæller at "sorte bjørn" er gået over til russerne.
Andrew rejser over til russerne, møder den russer Lesjebokov, der var med til at hjernevaske ham i Korea, møder en russisk pige, som han har en hurtig affære med, inden "sorte bjørn", som er døden nær, slår ham ihjel.

Helt usandsynlig, mystisk og uunderbygget handling og plot. Oversættelsen er ikke alt for god. Navne er fx translittereret fra russisk til engelsk og så bibeholdt på dansk. ( )