Knud Sønderby var et ungt menneske, da han skrev denne roman om andre unge mennesker, der konstant søger ny nydelse i damer og musik og spil, men aldrig finder noget substantielt at gå op i. Tja. Klart sprog, men småkedelig. ( )

Danmark, 1920'erne
Stud. jur. Peter Hasvig arbejder som vikar på et kontor. Man arbejder og laver sjov. Finn Søeborg-agtigt bare længe før. Peter er vokset op under første verdenskrig, men uden at bemærke noget særligt. At en honning-mad landede med honningsiden op har sat sig lige så varige sport.
Han går ture og støder på sin første rigtige kæreste, Ellen. Da de kom sammen, gik hun på et tidspunkt over tiden og selv om de slap med skrækken, er han ikke helt stolt over hans opførsel dengang. Nu snakker de sammen, men han stiler højere. Grosserer Bagge og frue har et landsted, hvor deres niecer søstrene Vera og Eva Bagge og veninderne søsterparret Ida og Esther Schmidt holder hof i sommerferien og inviterer deres venner op. De spiller tennis, rider, bader, spiller bridge og flirter. Peter, Hugo Simonsen og en af Veras fætre er med, men Hjalmar Hviid har de kasseret og han kommer ikke med. Hugo overvejer det og siger "Der skulle blot være nogen, som kasserede dem engang!" men omvendt "så forlanger de jo heller ikke andet end selv at vælge, hvem de vil omgås".
Peter har drømme om at blive en berømt højesteretssagfører, men hans miljø er et sted mellem Ellen og Vera, så helt hjemme føler han sig ikke nogen af stederne. En Sverigestur med de unge, rige fra Nordsjælland går ikke så godt. Han kommer til at smadre en vase, som koster 100 kr. Det har han ikke råd til, selv om det for de andre er et ubetydeligt beløb. Det slår hovedet på sømmet for ham og han rejser hjem i utide. Han er sammen med flere andre, fx frøken Nathansen fra arbejde og han mødes igen med Ellen, men lader hende gå og hun gifter sig med en anden, hvilket han ærgrer sig over. Han bider sig selv i armen til der kommer blod. Ubeslutsomhed bærer lønnen i sig selv?

Bogen var debut for den 22-årige jurastuderende Knud Sønderby og udkom i 1931. Anmelderne (hvide gamle mænd) var ikke begejstrede for hverken hovedpersonen eller forfatteren. Men den er nu fornyligt kommet i en ny udgave fra Dansklærerforeningen som synes den er glimrende fx til 9. klasse. Den er vist også den første roman, hvor jazz-musik ikke bliver omtalt negativt. ( )

Een wat rommelige roman over de onmogelijkheid om in het moment zelf lief te hebben, die pas halverwege echt op dreef komt. Niet meteen duidelijk of dat rommelige niet vooral aan de vertaling ligt. Alvast in het tweede deel enkele juweeltjes, ook over de saxofoon, en over de liefde. De verbanden met Hemingway en Fitzgerald lijken eerder oppervlakkig, wel enige verwantschap met Breakfast at Tiffany's en met Gerard Reve's De avonden. ( )

Jeg læste Sønderbys roman om de swingende 20’ere for mange år siden. Jeg huskede den mest for en uheldig weekendtur (det var lidt forkert: det er en hel ferie) og et ungdomsliv med fest og usikkerhed over for det andet køn. Nu har jeg så hørt Christian Tafdrups indlæsning, og den bekræfter min erindring, selvom romanen selvfølgelig er noget mere kompleks.

Peter Hasvig er i starten af tyverne. Han læser jura og arbejder på kontor, men det fylder ikke så meget i hans drømme og tanker: Han kan ganske vist se sig som berømt sagfører, men det er svært at tage sig sammen til at læse, og den mere kropslige drøm om at ride nøgen ned af stranden på en hvid hest er mindst lige så fremtrædende.

Vi følger hans liv gennem et år, og det er et studenterliv, som det har været til alle tider. Han fester, han bruger sin nye viden til ironiske kommentarer sammen med sine jævnaldrende, og han prøver på at finde sig en plads i et voksenliv, der skal udfolde sig i en helt ny verden.

Pigerne fylder selvfølgelig det meste! Der er mange af dem, og Peter er populær hos dem. Der er den søde Ellen, som han tidligere har været sammen med, og som han i virkeligheden føler sig for fin til. Der er overklassepigen Vera Bagge og hendes kreds af ridende, tennisspillende unge. Det er dem han rejser på ferie sammen med, og hvor han føler sig fattig og får pengebekymringer. Og der er frk. Nathansen på kontoret.

”Hvor er folk dog blevet dejligt hårde nu til dags,” tænker Peter på et tidspunkt, men det er selvfølgelig kun en facade, og man mærker hele tiden usikkerheden og smerten lige under overfladen. Det har aldrig været nemt at være ung – heller ikke i en jazztid.

Tafdrup formidler fint den unge mand, både den glatte overflade og følelserne lige nedenunder. Sønderby har skrevet en stærk roman om det at være ung lige før 1930 – og om at være ung til alle tider. ( )