Even though I know not to judge a book by its cover, that is exactly what attracted me to this anthology. I should not have judged it by the title either since I expected ghost stories and the majority of these tales are absent of spirits.

There were a few stories that I enjoyed, even though there were no scares to be found. Most of the stories were just not to my liking. Even "The Waxwork" which was made into one of my favorite episodes of Alfred Hitchcock Presents was kind of dull and flat here. Whoever they hired to turn it into a tv script is the one who added all the flavor and flair that is missing in this book.

The few stories that I liked were more whimsical than scary

I did enjoy The Wonderful Day in which a young boy drifts off to sleep after listening to his family gossip about the residents of their town. He thinks to himself that adults are confusing since they often say things they don't mean. He makes a wish as he falls asleep and soon the figurative becomes literal which is wonderful for some people but less so for others.

I also enjoyed Miss Emmeline Takes off, about a woman who sneaks into the home she lost after a financial difficulty to retrieve an important item that the new owner refused to let her take.

The Truth About Pyecraft was a fun story about a prescription for weight loss that works far too well.

The illustrations by Fred Banbery are amazing

I'm not sure that 3 stories out of 11 make a convincing argument in favor of this book but you may enjoy the rest more than I did. If you are interested there are plenty of used copies in decent condition floating around out there. ( )

When I was a kid, there were a couple of Alfred Hitchcock anthologies on our shelves, but since Scooby Doo scared the crap out of me, I'd never really do more than take them off the shelve and stare at the covers.

Now I'm just about a hardened enough cynic to be able to finally read the stories and delight in them. This one had a cover that looks vaguely Autumnal, which I needed for a challenge, and that was a good enough excuse.

11 stories, most better than average. The first one, Miss Emmeline Takes Off, was just purely delightful in that way it feels like authors today just never achieve. I doubt it would have even scared little-kid me, and I further doubt it was written to be; I imagine my nieces giggling in delight over this one.

The Valley of the Beasts by Algernon Blackwood was, far and away, my favorite as an adult. The writing was gorgeous and the plot, while incredibly simple, was a morality tale that never dates. A lot of people today would read this and think "racist!!", as Blackwood's choice of character descriptions is revealing of the sensibilities of his time and age. Those people would miss the forest for the trees; I'd argue there's a definite satiric bent to his word choices, because it's the Native Canadian Indian that comes out of the story as hero, and the white Englishman who has a much deeper lesson about life and morality shoved (deservedly) down his throat.

The Haunted Trailer was the weakest of the collection for me; very meh. As was The Truth About Pyecraft by H.G. Wells, though it has an ironic twist that's very Poe. The Wonderful Day is another delight; the best of Karmic fantasy. In a Dim Room won the kewpie doll for most unexpected ending. It's short, abrupt and it works. The Waxworks by A.M. Burrage is hands down the spookiest and would definitely have scared younger-me, as would The Upper Berth by F. Marion Crawford.

The final story is The Isle of Voices by Robert Louis Stevenson. The plot didn't do that much for me, but the writing is wonderful. Nothing scary about it either, for either now-me or then-me. But it definitely made me curious about finally getting around to reading more of his work. ( )

Indeholder "Robert Arthur: Den spøgefulde påhængsvogn", "Walter Brooks: Frøken Emmelines luftfart", "Lord Dunsany: Et spøgelses historie", "Henry Kuttner: Et boligproblem", "Robert Arthur: En dejlig dag", "F. Marion Crawford: Overkøjen".

"Robert Arthur: Den spøgefulde påhængsvogn" handler om Melvin Mason, der er på vej fra østkysten af USA til vestkysten for at gifte sig med sin kæreste, Monica. Desværre gør han holdt i sin nyindkøbte campingvogn et sted, hvor et vagabondspøgelse Spike Higgins huserer. Spøgelset slår sig ned i campingvognen og får endda nogle af sine kammesjukker som også er spøgelser med på vognen. Melvin forsøger at slippe af med dem, men til ingen nytte før han opdager at Monicas onkel, Dan Bracer, er ved at dø og at spøgelserne ikke kunne lide ham i levende live. Planen lykkes og Dan Bracers genfærd jager de andre væk. Til gengæld har Monica set sig sur på Melvin, fordi han grinede så fjoget over at hendes onkel Dan døde og blev begravet.
"Walter Brooks: Frøken Emmelines luftfart" handler om frøken Emmeline Valiant, der er blevet dårligt behandlet af en hr Maule. Han har købt hendes fædrende hjem med alt indbo på tvangsauktion for et latterligt lille beløb. Hun kommer i tanke om at hun ikke fik en lille taske med sig, men den vil han ikke af med. Bare for princippets skyld. Hun ved dog at køkkendørslåsen ikke er noget værd, så hun sniger sig ind om natten. Hun får ikke tasken med sig, men hun opdager en lille æske med flyvesalve i, et minde fra en fjern formoder der endte sine dage på bålet. Hun kommer til at smøre lidt salve på hænderne og opdager at hun kan flyve. En kost i nærheden kan bruges som styrepind og så skynder hun sig væk fra loftet, for hr Maule er vågnet ved støjen. Vel hjemme får hun betroet sig til veninden fru Bishop, der ikke tror helt på hende, før hun selv har prøvet en tur. De skræmmer hr Maule grundigt og en trylleformular fremkalder et pludseligt uvejr, der spolerer et haveselskab for ham. Han kommer med tasken uden beregning og beder om godt vejr og også gerne en forklaring. For et stort beløb køber han en sjat flyvesalve og får en kemiker til at analysere den. Inden den kan nå at blive sat i produktion, tester han den dog selv og da han ikke har tænkt på at tage en kost i hænderne, forsvinder han mod øst (formentlig med kurs mod Bloksbjerg) for aldrig at blive set igen. Frk Emmeline bruger sine penge på at købe huset tilbage. Og fru Bishop er blevet bidt af hekserierne og er ofte væk i dagevis, men det er nok bedst ikke at vide mere om det.
"Lord Dunsany: Et spøgelses historie" handler om at fortælleren ikke har haft held med at fortælle spøgelseshistorier for to børn. Han har derfor inviteret Jorkens, som fortæller om sit møde med en tiger. Tigeren forfølger ham ind i en mørk hule og forresten sidder de nu i et mørkt værelse. Historien slutter med at tigeren får held til at fange og æde Jorkens og han er derfor nu et spøgelse.
"Henry Kuttner: Et boligproblem" handler om Eddie Fraser og hans kæreste Jacqueline, der har lejet et værelse ud til mr Henchard, en knirkende lille mand med et ansigt som skipper Skræks far og med en pudsig evne til at være heldig. Han har et bur med en undulat eller lignende i, men de har aldrig set den og den lyder ikke som en undulat. En dag rejser han væk i en uges tid og beder dem om at holde værelset, men ikke kigge til "undulaten". Det gør de selvfølgelig alligevel. Under klædet er et lille dukkehus, tilsyneladende beboet. Så de giver sig til at pille. De ser aldrig beboerne, men der dukker små mælkeflasker og aviser op på dukkehusets veranda. De bliver ved med at pille, så nogle få dage efter dukker et skilt med "Til leje!" op og dukkehuset ser ud til at være fraflyttet. Da Henchard dukker op, bliver han rasende og siger også op og flytter. Han efterlader dog huset og der flytter nogle nye "alfer" ind, men de er mere sjuskede end Henchards lejere. Det held, de betaler husleje med, er også sjusket held, men dog meget bedre end ingen held.
"Robert Arthur: En dejlig dag" handler om den lille by Locustville, der har sin andel af gniere, sladdertasker, dovenlarser og bagtalere. Drengen Danny Norcross hører de voksne diskutere en aften, før han selv går i seng for at komme sig ovenpå en gang skoldkopper. Han har fundet en spøjs tingest fra sin oldefar Jonas Norcross. Det ligner en stump horn fra en enhjørning og der er kinesisk krimskrams på den. Han tænker på de voksnes samtale og tænker på at det kunne være sjovt hvis noget af deres snak gik i opfyldelse og så falder han i søvn. Næste dag vågner byen op til at dovenlarsen Henry Jones får en mongolsk hest hvergang han ønsker noget. Gnierpinden Luke Hawks opdager at hans penge klistrer fast til fingrene, når han vil bruge dem. Han forudser en vanærende sultedød og forærer alle sine penge til konen Emily. Sladderkællingen Netty Peters opdager at hendes tunge taler hende imod, når hun forsøger at bagtale nogen og skynder sig hjem i tavshed. Jacob Earl ejer det halve af byen, men han kommer til at røre ved en lille kinesisk lykkefigur, mens han er ved at true John Wiggins til at betale tusind dollars tilbage. Lykkefiguren begynder at spytte guldmønter ud og da Earl kommer hjem, kan han se at hans skjulte guldbarer forsvinder i samme tempo. John Wiggins og en frøken Alice Wilson får øjnene op for hinanden. Mrs Edward Norton er så oppustet af selvhøjtidelighed at hun bogstaveligt svulmer op som en gasballon og er lige ved at blæse helt væk. En bagtalerske Minerva Benson vågner op og opdager at hendes baghoved har fået sit eget liv som med smalle ondskabsfulde træk ligner et heksefjæs. Og en Bill Morrow og en Janice Avery finder sammen. Næste dag er de mærkelig fænomener holdt op, men virkningerne holder sig, så byen er pludseligt blevet mere behagelig at bo i. Danny kan ikke rigtigt huske hvad han ønskede og hans senere forsøg på at ønske sig noget virker heller ikke rigtigt.
"F. Marion Crawford: Overkøjen" handler om en mand, Brisbane, der relativt tit sejler over Atlanten og har yndlingsskibe. Kamsjatka er ikke længere et af dem, for sidst fik han kahyt 105 og de seneste tre passagerer der er sprunget over bord undervejs. Hans medpassager i overkøjen går samme vej. Både skibslægen og kaptajnen tilbyder Brisbane at han kan overtage deres kahyt, men han er gjort af stædigere stof. Koøjet i kahytten har det med at gå op af sig selv og endda sætte en krog fast i et beslag. Han overrasker også noget, der ligger i den øverste køje, men det slipper væk. Til sidst indvilger kaptajnen i at overnatte i kahyt 105 sammen med ham, men det bliver en hård nat. Koøjet er skruet helt fast, men alligevel løsner det sig. Lyset går ud og noget ligger i den øverste køje, selv om den var tom fra starten. De slås med det, men Brisbane brækker håndledet og kaptajnen bliver slået ned. Skibstømreren får sin vilje og kahyt 105 bliver spigret til og opgivet. Kaptajnen selv har ikke lyst til flere ture med skibet og Brisbane heller ikke.

Den engelske udgave har 11 historier og et forord af Alfred Hitchcock, men her er kun de seks og eneste spor af Hitchcock er på titelbladet.
Fortællingerne er ret harmløse og forudsigelige, men også lidt charmerende. ( )

I first discovered this volume in my elementary school library, and later acquired my own copy, but I don't think that I had actually read any of it until now. The cover terrified me as a child, kept me awake at night much like the boy on the cover, imagining faces watching me from every corner of my bedroom (you have to see the back cover as well for the full effect.) It's stuck with me in all these years and when I found it again in a public library, I decided to finally fill in the gap.

Alfred Hitchcock's Ghostly Gallery (which I often confused with [b:Alfred Hitchcock's Haunted Houseful|87613|Alfred Hitchcock's Haunted Houseful|Alfred Hitchcock|https://images.gr-assets.com/books/1276705311s/87613.jpg|84578]) is a collection of classic weird tales packaged for young readers, including work by H.G. Wells, Robert Louis Stevenson, Algernon Blackwood, F. Marion Crawford, Lord Dunsany and others. Some have a serious tone while others, particularly those by ghost-editor Robert Arthur, are more whimsical. Despite the title, only a few are ghost stories. Some of them may seem predictable to seasoned adult readers, but I have no doubt that children will be carried right along. Still, I had a lot of fun with this and was glad to put this "ghost" to rest at last!

( )

More fun ghost and paranormals stories. Alfred Hitchcock movies used to scare me silly when I was a kid, so anything with his name on it tends to grab my attention. Light little fluff read, but fun. ( )