Frankrig, Paris, oktober 1923
Den unge kvinde Adèle Blanc-Sec har uhyggelige drømme. Hun besøger sin lillesøster, Mireille, der er blevet gift med Honoré Fia (eller Fiasco) og venter barn. Imens hærger et uhyre Paris, dræber folk og spiser dem, undtagen hænderne fordi der er for mange ben i. Et par skumle typer Léon Dandelet og Regis Fluet forsøger at køre hende ned, men de bliver selv kørt af vejen af et andet hold, Georgette Chevillard, en mand og en chauffør Marcel. Chevillard og de to andre kender en dr Chou, som producerer hostemedicin. Den medicin har andre effekter. Den er ifølge Charles Chalazion, som er en bekendt af Lucien Brindavoine, fremstillet af dolkhaler og medfører irreversible mutationer. Inspektør Laumanne er fx blevet forvandlet til et minotaurus uhyre, der med nød og næppe holdes under lås og slå. Léon minder Fluet om at Adèle stadig har en særligt stærk metallegering i en tand. Måske fordi Fluet har et horn i siden på både Adèle og Brindavoine?
Dr Chou bliver formentlig selv spist af Laumanne, eller i alt fald ser en efterladt hånd ud til at være hans, men han har gemt opskriften på en modgift i hånden på af voksfigurerne i Geévinmuseet. Desværre er den blevet bortført, men gennem det meste af denne historie render en lille hund Gilbert rundt med den. Honoré har klædt sig ud som den maskerede mand F, og finder til sidst vokshånden, så den kan komme på plads. Brindavoine bruger masser af Dr Chous snuedråber og begynder at få udvækster, der ligner horn og små bylder. Flageolet falder i Seinen og bliver reddet op med halvhjertet hjælp af Adèle. En Georgette Chevillard finansierer Chou ligesom hendes far finansierede ham tidligere. Georgette har været gift med Honoré, før han blev gift med Adèles søster. Léon Dandelet og Fluet forsøger at skyde Adèle, men det mislykkes og Fluet bliver skudt i bagdelen. En politimand Punais er evigt sulten og træt af sin overordnede overkommissær Poissard. Laumanne er på fri fod og fortsætter med at spise sine ofre. Sagfører Moulinot og professor Dieuleveult er også med i historien og ligesom Georgette har de en høne at plukke med Adèle. Chou har fremstillet 7 sprængfarlige kloner af Adèle og Dieuleveult omkommer, da han slår på en af dem.
Imens er Adèle gået en tur op på taget af den bygning, hvor hun har en lejlighed. Hun overraskes af Laumanne og er ved at falde ned, men reddes af sin gamle mumie og dennes veninde Milagros Copihue. Imens har Brindavoine og Charles Chalazion slået sig på en flaske hvidvin, men de opdager at det er slotsaftapning fra Chàteau de Chou-sur-Loire, dvs måske noget som den gode doktor Chou har puttet ting og sager i.
Albummet slutter med at næsten alle har horn groende ud af ørene!

Dette album slutter med noget af en cliff-hanger, for næste bind er ikke kommet endnu og det er snart 8 år siden dette bind kom. I mellemtiden kan man jo drikke noget tør hvidvin? Blanc, sec, s'il Vous plait. ( )