I en kombination af tekst og illustrationer beskrives det centrale i Jürgen Habermas' (f. 1929) og Niklas Luhmans (1927-1999) teoretiske systemer med vægt på medier og kommunikation. Hvis nogen har udfordret vores tanker om samfundets vilkår, så er det Jürgen Habermas og Niklas Luhmann. De er begge rundet af den tyske idealisme og referende til mange af de samme tænkere og er som sådan beslægtede. Begge står de for den kommunikative vending i filosofien. Og som pragmatiske tænkere introducerer de begge, men på vidt forskellige måder, kommunikation som det væsenligste aspekt i sociologien. Begge er de hypersensitive over for og orienterede mod medierne og deres rolle i socioevolutionen og indbygger dem i deres teorier om det moderne samfund og dets tilblivelse. Indflydelsen af de to tænkere kan næppe overvurderes, og de citeres og anvendes begge inden for en lang række fagfelter. I en kombination af tekst og illustrationer beskrives det centrale i Jürgen Habermas' (f. 1929) og Niklas Luhmans (1927-1999) teoretiske systemer med vægt på medier og kommunikation.