Review of Volume 1.
The surmise is quite simple, 10 people in plague riven Florence decide to decamp to the country and isolate themselves from the contagion. To while away the time, on each day they each tell a story. This volume held 4 days and so 40 stories, plus explanation of how they set out, the servants they bought with them, where they were and how they arranged themselves.
The days each take a theme, so you are told 10 rather similar stories in a set.
It is difficult not to compare this to Chaucer's Canterbury tales. It has a similar set up, a group of people each tell a tale. I would say that, so far, Chaucer has the edge. Here all the stories are told of someone else, they are no first person tales. The story tellers are largely anonymous, they don't interact with each other or the stories to any great extent. They are also like of estate and degree, there are no voices of the common people here. Compare that to Chaucer and the liveliness of the Wife of Bath is absent.
I read a significant portion of this on a trip to Germany, And it works quite well as a travel book, most stories being between 2 & 10 pages, making it easy enough to stop & pick up again. ( )

PB-2

KB-4

I reviewed this translation together with the two others I own here

Italien, 1348
En gruppe på syv damer og tre unge mænd er på flugt fra pesten, slår sig ned et godt stykke fra byerne og fordriver tiden med at fortælle historier. Over 10 dage fortæller de 100 historier.
Bind 1 indeholder "Forfatterens fortale", "Indledning: Pesten i Firenze. Herresædet.", "Første dag", "1. historie: Ser Ciappellettos Skriftemål (Pamfilo)", "2. historie: Jøden Abraham i Rom (Neifile)", "3. historie: De tre ringe (Filomena)", "4. historie: Den snilde munk (Dioneo)", "5. historie: Markgrevinden og kongen (Fiammetta)", "6. historie: Lægmanden og inkvisitoren (Emilia)", "7. historie: Festkavaleren og Cangrande (Filostrato)", "8. historie: Festkavaleren og gnieren (Lauretta)", "9. historie: Kongen af Cypern (Elisa)", "10. historie: Den vise læge (Pampinea)", "Slutning: Emilias sang: Spejlbilleder (en allegori)", "Anden dag", "Indledning", "1. historie: De tre gøglere (Neifile)", "2. historie: Sankt Giulianos fadervor (Filostrato)", "3. historie: Den hvide abbed (Pampinea)", "4. historie: Sørøveren fra Ravello (Lauretta)", "5. historie: En søster fundet og forsvundet (Fiammetta)", "6. historie: De genfundne sønner (Emilia)", "7. historie: Den erfarne brud (Pamfilo)", "8. historie: Greven af Antwerpen (Elisa)", "9. historie: Den trofaste hustru (Filomena)", "10. historie: Messer Ricciardos kalender (Dioneo)", "Slutning: Pampineas sang: Lykkelig kærlighed", "Tredje dag", "Indledning: Det andet herresæde", "1. historie: Nonnernes gartner (Filostrato)", "2. historie: Kong Agilulfs staldknægt (Pampinea)", "3. historie: Det snilde skriftebarn (Filomena)", "4. historie: Genvej til paradis (Pamfilo)", "5. historie: Zimas ganger (Elisa)", "6. historie: Elskerlist (Fiammetta)", "7. historie: Den forelskede pilgrim (Emilia)", "8. historie: Bonden i skærsilden (Lauretta)", "9. historie: Kongens læge (Neifile)", "10. historie: Munken Rustico og Alibech (Dioneo)", "Slutning: Laurettas sang: De to tilbedere (en allegori)".

"Forfatterens fortale" handler om at formålet er at bringe opmuntring og glæde.
"Indledning: Pesten i Firenze. Herresædet." handler om at pesten rammer Firenze, Syv damer, anonyme men for nemheds skyld kaldet, Pamipnea, Flammetta, Filomena, Emilia, Lauretta, Neifile, Elisa. Og tre herrer, som de engagerer Dioneo, Filostrato, Pamfilo. De ti beslutter sig for at fordrive tiden med fortællinger, ti om dagen i ti dage (dog ikke i træk).
"Første dag" handler om at Pampinera er dronning for en dag og byder Pamfilo om at lægge for.
"1. historie: Ser Ciappellettos Skriftemål (Pamfilo)" handler om en svigefuld mand Ciappelletto, der på dødslejet overbeviser en naiv munk om at han har været fantastisk from hele livet. Ciappelletto får en flot begravelse i kirken i en marmorsarkofag og bliver fejret som helgen.
"2. historie: Jøden Abraham i Rom (Neifile)" handler om en jøde, der rejser til Rom og der ser hvordan paven og hele hans hof og hele byen frådser og vælter sig i usædelighed. Da religionen alligevel trives, tager Abraham det som tegn på Helligåndens magt og lader sig døbe.
"3. historie: De tre ringe (Filomena)" handler om en Saladin, der har magt men mangler penge. Han beder en jøde Melkisedek møde op og spørge ham hvilken af de tre love, den jødiske, saracenske eller kristne, han anser for sand. Det er med vilje et farligt spørgsmål, men Melkisedek er ikke dum og glider af. Saladin siger så tingene som de er og Melkisedek låner ham den ønskede sum og de bliver gode venner.
"4. historie: Den snilde munk (Dioneo)" handler om en ung munk i et kloster i Lunigiana. Han får en ung pige til at muntre ham op i sin celle, men de bliver opdaget af abbeden. Munken opdager at de er opdaget og får lokket abbeden til at begå samme synd, så han selv slipper for straf.
"5. historie: Markgrevinden og kongen (Fiammetta)" handler om kongen af Frankrig der har hørt at Markgreven af Montferrat er bortrejst på korstog og at hans kone er særdeles smuk, så han inviterer sig selv på besøg. Hun serverer allehånde retter alle lavet på høns. Da han undrer sig, svarer hun at hunkønnet her er som hunkønnet alle andre steder uanset hvor forskellige de kan være indbyrdes i dragt og fornemhed. Han bliver flov og drager hurtigt videre.
"6. historie: Lægmanden og inkvisitoren (Emilia)" handler om en grådig inkvisitor, som presser penge af en rigmand, der nok betaler, men tillader sig at gøre grin med at munkene deler tynd suppe ud til de fattige. Når himmerige kommer, vil de selv få hundredefold igen og han tænker at de vil drukne ynkeligt i den suppe.
"7. historie: Festkavaleren og Cangrande (Filostrato)" handler om messer Can della Scala, der normalt er generøs, men får et anfald af gerrighed, som Bergamino helbreder ved at fortælle en historie om en gerrig mand. Det er heldigt for Bergamino er selv ved at løbe tør for penge og har solgt flere af sine ting, for at kunne bo på herberg.
"8. historie: Festkavaleren og gnieren (Lauretta)" handler om at drille en gnier Guiglielmo Corsiere med at han bør lade Gavmildheden afbilde i sine gemakker, da den ellers ikke har været set der!
"9. historie: Kongen af Cypern (Elisa)" handler om at drille en konge med hans brede ryg til at bære forhånelser. Det hjælper og han vågner til dåd.
"10. historie: Den vise læge (Pampinea)" handler om lægen Alberto på 70 år, der bliver drillet af madonna Malgherida de' Ghisolieri fordi han trods er forelsket i hende. Men han driller bare tilbage.
"Slutning: Emilias sang: Spejlbilleder (en allegori)" handler om at spejle sig.
"Anden dag" handler om at Filomena bliver ny dronning og tiltræder alle Pampineras bestemmelser. Hun laver også en ny bestemmelse om at hver efterfølgende dag skal have et tema, og tillader den variation at Dioneo ikke behøver at følge temaet, men til gengæld slutter hver dag.
"Indledning" handler om at Filomena beder Neifile om at starte dagen under temaet "Gennem mange trængsler og imod al forventning kommer hovedpersnen til sidst lykkeligt i havn".
"1. historie: De tre gøglere (Neifile)" handler om Martellino der får Marchese og Stecchi til at hjælpe sig med at spille en invalid der bliver helbredt ved et mirakel. Martellino bliver dog genkendt og får en omgang striglen uden strigle. En Sandro Agolanti får ham dog taget til nåde igen hos podestàen i en grad så han endda får nye klæder til erstatning for dem, der blev ødelagt da han fik bank.
"2. historie: Sankt Giulianos fadervor (Filostrato)" handler om Rinaldo d'Asti, der sætter sin lid til sankt Giuliano og ikke bliver skuffet. Tre røvere der har overfaldet og udplyndret ham må træde deres luftige dans dagen efter, dvs de bliver hængt.
"3. historie: Den hvide abbed (Pampinea)" handler om messer Tedalgo, der har tre sønner, Lamberto, Tredalgo og Agolante. Efter hans død bruger de penge med begge hænder og går fallit. De reddes dog ved at nevøen Alessandro slår følge med en abbed på vej til paven i Rom og denne abbed finder stort behag i ham. Abbeden er nemlig datter af den engelske konge og de to bliver gift.
"4. historie: Sørøveren fra Ravello (Lauretta)" handler om Landolfo Ruffolo, der lider skibbrud efter en mislykket handelstur. Senere bliver han samlet op af pirater, men lider skibbrud igen, før han heldigt finder ud af at han har klynget sig til et skrin med juveler.
"5. historie: En søster fundet og forsvundet (Fiammetta)" handler om Andreuccio af Perugia der bliver rullet af en ung kvinde der udgiver sig for at være en ukendt søster. Han vågner i en dynge skidt i en gyde og nogle gravrøvere tager ham med for at få ham til at kravle ned i en sarkofag med den nyligt afdøde ærkebisp af Neapel, messer Filippo Minutolo. Han får dem skræmt væk og slipper selv væk med en kostbar ring, der er flere penge værd end dem han er blevet franarret.
"6. historie: De genfundne sønner (Emilia)" handler om madonna Beritola, hvis mand Arrighetto Capece er forsvundet i uroen efter at kong Manfred af Sicilien faldt i krig. Hun flygter sammen med sine to drenge Scacciato og Giusfredi og deres amme, men de bliver bortført af pirater, mens hun er væk. Hun går grædende omkring, men finder to råkid, som hun giver af sin modermælk. Flere måneder senere kommer et skib forbi og hun bliver reddet. Hun går i tjeneste hos en adelsmand Currado. Imens er hendes amme og drengene sendt til en Guasparrino d'Orla hvor de vokser op uden at give sig til kende. Den ældste Giusfredi går i tjeneste ved Currado Malespino under navnet Giannotto di Procida og bliver forelsket i hans datter Spina, der netop er blevet enke i en alder af seksten år. De hygger sig sammen, men det bliver opdaget og Currado lader dem begge fængsle under jammerlige kår. Efter et år skifter kongedømmet Sicilien hersker igen og Giusfredi giver sig til kende som Arrighettos søn. De to unge får lov at gifte sig og Giusfredi bliver genforenet med sin mor. Arrighetto bliver sat fri af fangenskab og Currado får også hentet Scacciato og ammen tilbage. Guasparrino giver endda Scacciato en elleveårig datter til ægte. Alt ender i fryd og gammen selv om det har taget fjorten år.
"7. historie: Den erfarne brud (Pamfilo)" handler om den unge pige Alatiel, som hendes far sultan Beminedab fra Babylon sender til kongen af Algarvien som brud. Da skibet med hende er næsten fremme, forliser det tæt ved Majorca. En adelsmand Pericone da Bisalgo redder hende og efter nogle dage giver hun efter for ham og bliver hans brud, for hun er i et fremmed kristent land og er selv muslim, så hun fortier sin herkomst. og bliver borgherren Pericones frille for en tid. Hans onde broder Marato slår Pericone ihjel og får hende bragt ombord på sit skib og fornøjer sig med hende der. Et par af hans mænd slår ham imidlertid snart ihjel under sejladset, dog til ingen nytte for de kommer op at slås om hende og den ene slår den anden ihjel, men bliver selv såret. De ankommer til Clarenza, hvor fyrsten af Morea snart overtager hende. Hun kommer her på den grønne gren, men hertugen af Athen kommer på besøg og kort efter dræber han fyrsten og bortfører Alatiel efter at have haft hende i samme værelse, som fyrsten blev dræbt i. Fyrsten er gift, så han installerer Alatiel i et slot på landet og forsyner hende med alt hvad hun behøver. Men fyrstens lig er blevet fundet og det udløser krig mod hertugen. Kejseren af Konstantinopel sender sin søn Constantin med en stor hær, men da han har snakket med hertuginden skifter han over til kun at tænke på sig selv og bortfører Alatiel. De gør holdt ved Aegina og når til Chios, hvor Constantin bliver og snart trøster hende på samme måde som de andre. Tyrkernes konge Osbek får nys om dette og overfalder øen i ly af mørket. Mange grækere falder og Alatiel bliver krigsbytte og hurtigt gift med Ozbek, som hun lever lykkeligt sammen med i flere måneder. Uafhængigt af dette har kejseren forhandlet med Basanus, konge af Cappadocien om at angribe Ozbek. Enden bliver et stort slag, hvor Ozbek bliver dræbt og Basanus sejrherre. Imens bliver Alatiel og Ozbeks tjener Antiochus forelskede og stikker af til Rhodos. Her bliver Antiochus syg og dør. Han efterlader ansvaret for Alatiel til en af sine venner, en købmand fra Cypern. De rejser mod Cypern, men forholdene er lidt trange og snart er de også i seng sammen. I Baffa bor de sammen i længere tid, indtil en adelsmand Antigonus tilfældigt kommer forbi. Alatiel kender ham fra sultanens hof og aflægger fuld beretning om hvad der er hændt hende i al den forgangne tid. Antigonus udvirker at hun kommer tilbage til faderen og han finder også på en historie om at hun har været på et kloster ovenpå forliset og først nu har kunnet komme hjem. Sultanen bliver overmåde glad og giver Antigonus store gaver. Kort efter bliver hun sendt til kongen af Algarvien og selv om hun havde sovet måske ti tusinde gang hos otte forskellige mænd bliver hun modtaget som jomfru og får også kongen til at tro at hun er det. Hun lever længe med ham i fryd og glæde som dronning. Og deraf mundheldet: Nymåne og jomfrumund bliver altid fornyet, frisk og sund.
"8. historie: Greven af Antwerpen (Elisa)" handler om grev Gualtieri, der i en krig vikarierer for kongen af Frankrig, mens kongen og hans søn er i felten. Sønnens kone vil gerne i lag med Gualtieri og da han nægter dette, bliver hun meget fornærmet og beskylder ham for at have villet tage hende med vold. De uretfærdige beskyldninger får ham til at flygte over hals og hoved med sine to unge børn, sønnen Luigi på ni og datteren Violante på syv. Undervejs får han Violante anbragt ved en fornem engelsk dame. I Wales får han sønnen anbragt på lignende vis og selv tager han til Irland og får tjeneste hos en ridder. Årene går og Violante er nu under navnet Giannetta blevet en smuk ung kvinde og sønnen i huset er syg af kærlighed til hende. Hans forældre giver til sidst efter og de to bliver gift, selv om de nu mener at Giannetta er under hans stand. Imens er sønnen under navnet Perotto steget i graderne godt hjulpet af pestens hærgen og han er blevet marsk. Greven er imellemtiden blevet gammel og bryder op fra Irland for at se hvordan det er gået børnene i de forgangne 18 år. Han kommer i tjeneste hos Giannettas mand, Giachetto, uden at give sig til kende, men nyder at være i nærheden af Giannetta og hendes børn, der jo er hans børnebørn. Imens er kongen død og dronningen ligger for døden. Hun bekender på dødslejet sine gamle synder mod Gualtieri og denne bliver taget til nåde igen. Alt ender i fryd og gammen.
"9. historie: Den trofaste hustru (Filomena)" handler om nogle storkøbmænd, der diskuterer deres koners trofasthed og kun en, Bernabo Lomellin fra Genua, mener at hans kone er tro, når han er ude på rejse. En af de andre Ambrogiuolo driller ham og indgår et væddemål, hvor Ambrogiuolo sætter 1000 guldfloriner mod Bernabos 5000 på at Ambrogiuolo kan komme i seng med Bernabos kone, madonna Zinevra. Ambrogiuolo opdager at det ikke er let, men han bestikker en gammel kone til at smugle ham ind i en kiste, der står i Bernabos sovekammer. Om natten sniger han sig ud og napper en pung og et shawl og stjæler sig til et kig på konen, der sover trygt, så han kan rapportere om et modermærke på det venstre bryst med nogle hår, der lyser som guld. Bernabo synes at det er som en dolk i hjertet, da han får beviserne og beordrer med det samme en tjener til at slå hende ihjel. Det kan han dog ikke nænne, så hun får lov at flygte uset og tjeneren rapporterer at han også har bortskaffet liget. Imens har konen klippet sig korthåret og taget job som sømand under navnet Sicurano fra Finale og hun kommer efter nogen tid i tjeneste hos sultanen i Aleksandria og får rang som kaptajn. På torvet ser hun en dag en pung og et bælte, som hun genkender som sine egne. Sælgeren viser sig at være Ambrogiuolo og han smile, da han forærer kaptajn Sicurano dem i stedet for at forlange noget for dem. Han fortæller også historien om hvordan han er kommet i besiddelse af dem. Sicurano tænker sig om og får så både Ambrogiuolo og Bernabo lokket til Aleksandria på samme tid. Sicurano får også Ambrogiuolo med til sultanens hof hvor han fortæller historien. Senere får Sicurano sultanen til at kræve at Ambrogiuolo fortæller den fulde og sande historie på et tidspunkt hvor der er mange til stede, heriblandt Bernabo. Bagefter får sultanen Bernabo til at fortælle fortsættelsen. Så afslører Sicurano sig som Zinevra og spørger Ambrogiuolo hvornår det var at han skulle have sovet med hende. Han er slået af stumhed. Sultanen befaler at Ambrogiuolo skal bindes til en pæl i solen og oversmøres med honning og blive stående der til hans knogler er faldet fra hinanden. Sultanen holder stor fest for Zinevra og Bernabo, som hun har tilgivet og taget til sig igen. Og han skænker Zinevra over 10000 dubloner i smykker, vaser i guld og sølv, og rede penge. Så den der graver en grav for andre, falder selv i den.
"10. historie: Messer Ricciardos kalender (Dioneo)" handler om den gamle messer Ricciardo hvis unge kone bliver snuppet af Paganino. Efter at være blevet opvartet af denne afviser konen fuldstændigt at vende tilbage til Ricciardo og hans mange undskyldninger for ikke at gå i seng med hende. Hans kalender er simpelthen for fyldt med helligdage til at det kan friste hende.og han holder ikke længe efter den fyndige afvisning.
"Slutning: Pampineas sang: Lykkelig kærlighed" handler om en hyldestsang til Amor som har skænket sangerinden alt, hvad hun begærer.
"Tredje dag" handler om at Neifile bliver ny dronning og befaler at de springer fredag og lørdag over og så på søndag mødes et nyt sted og fortæller om den, der ved dygtighed får opfyldt et ønske eller generhverver noget tabt.
"Indledning: Det andet herresæde" handler om deres ankomst til et meget fint landsted med en overdådig have og en smuk plæne med grønt græs. Efter middagen begynder fortællingerne på ny.
"1. historie: Nonnernes gartner (Filostrato)" handler om Masetto, der ved at spille døvstum får en plads som gartner i et nonnekloster. Han er ung og køn og bliver snart forført af et par af nonnerne, hvilket selvfølgelig har været planen hele tiden. Det breder sig dog og snart betjener han alle 8 nonner foruden abbedissen. Det er ved at få det til at pibe i hans knogler, så han lader som om der er sket et mirakel, der har givet ham talens brug og beder abbedissen om råd. Hun ansætter ham som forvalter og den ordning går godt i mange, mange år. Selv om han efterhånden avler mange små munke, bliver det også ordnet i mindelighed. Efter abbedsissens død, vender Masettot, der er begyndt at blive gammel og har hjemve, tilbage til sin hjemegn med den opsparede løn for mange års tjeneste på lommen og alle er godt tilfredse, selv om der ikke forlyder noget om nonnerne skaffede sig en ny forvalter.
"2. historie: Kong Agilulfs staldknægt (Pampinea)" handler om en staldknægt, som fatter kærlighed til Kong Agilufs dronning. Han sniger sig i seng med hende ved at klæde sig ud som kongen og nyder hendes gunst flere gange. Kort efter kommer kongen i samme klædedragt til dronningen, men bliver sendt væk fordi hun synes at een omgang er nok. Han forstår hvad der er sket og sniger sig ned til sine sovende mænd og klipper en god lok af den skyldige, som han kan kende på det hurtige åndedræt og den høje puls. Så går han igen og den skyldige klipper en tilsvarende lok af alle de andre. Kongen der gerne ville have taget hævn uden at gøre skandale, ser sig overvunde og nøjes med at hviske hver mand i øret at 'Den, der har gjort det, gør det aldrig mere, og gå så med Gud.'.
"3. historie: Det snilde skriftebarn (Filomena)" handler om en smuk kvinde, der ved at klage sig til en dum men renfærdig munk får denne til at klage videre til en ung adelsmand, hvis selskab hun søger. Munken videregiver klagerne og adelsmanden beklager og lover bod og bedring, imens han læser mellem linierne hvad hensigten er. De mødes uden risiko og er fælles lystige over broder tossefår.
"4. historie: Genvej til paradis (Pamfilo)" handler om en rig dumrian Puccio di Rinieri, der lader sig optage i Den hellige Frans' lægmandsorden under navnet Fra Puccio. Han har en ung og frisk kone Monna Isaberra og en ung og klog munk ved navn Don Felice får Fra Puccio til at stå ubevægelig i sit kammer for sin sjæls frelses skyld. I mellemtiden slider munken og konen på sengen til begges store fryd.
"5. historie: Zimas ganger (Elisa)" handler om Zima (spradebassen) der udnytter at messer Francesco Vergellesi er nærig ved at forære ham en prægtig hest og til gengæld får hans kone i tale og det der er mere end tale.
"6. historie: Elskerlist (Fiammetta)" handler om at Ricciardo Minutolo er forelsket i Catella, der er gift med Filipello Fighinolfo og frygelig skinsyg. Ricciardo bilder hende ind at Filipello har planer for med Ricciardos kone og får hende med på at spille Filipello et puds. På mødestedet der er et mørkelagt værelse dukker Catella op og udgiver sig for at være Ricciardos kone. Hun indlader sig med en mand, som hun tror er hendes egen mand, men viser sig at være Ricciardo. Så i stedet for at få overtaget over sin mand, som hun tror er hende utro, har hun i stedet været manden utro med Ricciardo. Efter lidt overtalelse falder hun ned igen til fordel for både hende selv og Ricciardo.
"7. historie: Den forelskede pilgrim (Emilia)" handler om Tedaldo Elisei, der elsker Monna Ermellina, der desværre er gift med Aldobrandino Palermini. Men de mødes og elsker, indtil en dag hun forstøder ham og slet ikke vil høre fra ham mere. Han bliver trist til mode og drager bort, for syv år senere at vende tilbage forklædt som pilgrim, selv om han undervejs er blevet en rig købmand. Her finder han Aldobrandino i fængsel for angiveligt at have slået Tedaldo ihjel og det kan jo ikke passe. Han opsøger Monna Ermellina og hun er opløst af gråd og fortæller at hun forstødte ham fordi en munk gav hende det råd. Han fortæller at hendes handling overfor Tedaldo har været årsag til hele miseren, men at han vil komme tilbage, hvis hun lover fremover at skænke ham hvad hun før nægtede ham. Hun lover det på stedet og han giver sig til kende. Derefter besøger han Aldobrandino i fængslet og får ham til at love at tilgive dem, der har fået ham smidt i fængsel (thi det er Tedaldos brødre). Så går han til dommeren, der tror på ham og de tre virkelige drabsmænd bliver pågrebet. Alle bliver forsonet og man finder endda ud af at den dræbte er en Faziuolo fra Pontremoli, der tilfældigvis lignede Tedaldo. Faziuolos drabsmænd bliver henrettet.
"8. historie: Bonden i skærsilden (Lauretta)" handler om bonden Feondo, der har en smuk kone, som abbeden begærer. Feondo er desværre skinsyg og våger over hende. Abbeden får ham givet et pulver, der får ham til at sove og da han vågner op, er han i et fangehul, hvor en munk giver ham tæsk som om han var i skærsilden og fortæller at det er fordi han var jaloux uden grund. Det varer ti måneder, hvorefter han bliver bedøvet igen og bliver anbragt i en grav. Da han vågner op, bliver han bragt tilbage som om han er opstanden ved et mirakel og sørme om ikke også hans hustru meget bliver hurtigt gravid. Feondi er grundtigt helbredt for skinsyge, så konen kan af og til muntre sig med abbeden.
"9. historie: Kongens læge (Neifile)" handler om en ung kvinde, Giletta, der er datter af lægen Gerardo af Narbonne. Hun er forelsket i sønnen Beltram til en grev Isnardo af Roussillon, men denne er taget til Paris. Kongen bliver syg og ingen af hans læger kan helbrede ham, men Giletta mener at hun kan. Både Gerardo og Isnardo er døde, så både Beltram og Giletta er uden bindinger. Giletta lykkes med at helbrede kongen og hun kræver som løn at blive gift med Beltram. Det sker, men meget mod Beltrams vilje, så han stikker af stort set inden brylluppet er overstået. Giletta er utilfreds, men sætter dygtigt skik på Roussillon, så alle undersåtterne bliver glade. Hun sender besked til grev Beltram, men han siger at han først vil vende tilbage, når hun har hans ring på fingeren og en søn af ham på armen. Det er jo et helt urimeligt krav, men hun får ved list og dygtighed opfyldt begge krav og hun får ham også til at anerkende dette og genoptage deres ægteskab. Og de levede lykkeligt til deres dages ende.
"10. historie: Munken Rustico og Alibech (Dioneo)" handler om den fjortenårige pige Alibech, der gerne vil være from. Hun kommer til munken Rustico der viser hende at han har en djævel og hun et helvede. Og at de kan tjene Gud ved at jage djævelen tilbage til helvede. Helvede bliver dog efter en tid for hedt for Rustico og han lader en ung mand Neerbale afløse sig. Morale: "Og I, mine unge damer, der har Guds nåde behov, burde derfor lære at jage djævelen til helvede, da det er til stor glæde for Gud og begge parter, og der kan fødes og opstå meget godt af det."
"Slutning: Laurettas sang: De to tilbedere (en allegori)" handler om en kort forelskelse og et langt mismodigt ægteskab.

Meget morsomme og lærerige historier. Dette er en smuk udgave med meget veloplagte illustrationer af Arne Ungermann. Desværre er bindet noget møg for ryggen falder af for et godt ord. ( )