Italien, 1348
En gruppe på syv damer og tre unge mænd er på flugt fra pesten, slår sig ned et godt stykke fra byerne og fordriver tiden med at fortælle historier. Over 10 dage fortæller de 100 historier. Her er nogle stykker udvalgt.

Indeholder "Udgiverens forord", "Forfatterens forord", "Den medskyldige", "Den forstilte krøbling", "San Giulianos fadervor", "Rubinen", "Madonna Beritola", "Kongen af Algarviens brud", "Kvindelig troskab", "De gamle mænds kalender", "Nonnernes gartner", "Kong Agilulfs staldknægt", "Skriftefaderen som kobler", "Vejen til Paradis", "Zima og hans dame", "Kærlighedens list", "Feondo i skærsilden", "Englen Gabriel", "Girolamo og Salvestra", "Elskeren i kassen", "Nattergalen", "Theodoro og Violante", "Falken", "Hanrejens trøst", "Tranen med det ene ben", "Fru Filippas forsvar", "Broder Cipollas relikvier", "Spøgelset", "Karret", "Ormebesværgelsen", "Tofanos brønd", "Den skinsyge som skriftefader", "Den dobbelte list", "Den tilfredse hanrej", "Sismondas tråd", "Det forheksede pæretræ", "Den pengegriske", "Præsten fra Varlungo", "Calandrino og heliotropen", "Provsten i Fieole", "Calandrinos svin", "Hanrejen i kassen", "Nonnesløret", "Calandrinos svangerskab", "Calandrinos forelskelse", "Hoppen", "Griselda", "Forfatterens slutning".

"Udgiverens forord" handler om at oversættelsen er fra 1873, men stadig frisk, så en lille modernisering af ordbrugen og en lugen ud af de mindre interessante historier, så er Boccacio klar til at underholde et nyt århundrede.
"Forfatterens forord" handler om at få trøst og opmuntring, når man har det behov. Og så selv give trøst og opmuntring videre til andre. Og særligt må man trøste og opmuntre kvinderne, så her er hundrede fortællinger om glædelige såvel som sørgelige kærlighedshændelser og andre eventyrlige begivenheder.
"Den medskyldige" handler om en ung munk i et kloster i Lunigiana. Han får en ung pige til at muntre ham op i sin celle, men de bliver opdaget af abbeden. Munken opdager at de er opdaget og får lokket abbeden til at begå samme synd, så han selv slipper for straf.
"Den forstilte krøbling" handler om Martellino og hans to venner Stecchi og Marchese, der tager til Treviso og lader som om helgenen Arrigo har helbredt Martellino for lammelser. Deres snyd bliver afsløret og Martellino får alvorligt med stryg. Til sidst forbarmer fyrsten sig dog over dem og redder Martellino fra at blive hængt.
"San Giulianos fadervor" handler om Rinaldo fra Asti, der falder i røverkløer, men alligevel bliver reddet og slipper helt uskadt fra oplevelsen, mens røverne ender i galgen. Det må helt klart være fordi han beder til San Giuliano, for han er lidt for naiv til denne verden.
"Rubinen" handler om Andreuccio fra Perugia, der tager til Neapel for at købe heste, men havner i kløerne på en hjerteløs kvinde, der hugger hans penge og sikkert ville have slået ham ihjel, hvis han ikke var faldet i den store lokumstønde. Han redder sig op og får en tur i en brønd inden han havner i en nyligt afdød biskops sarkofag og redder sig ligets ring med en stor rubin.
"Madonna Beritola" handler om en ung hustru, der må flygte, da hendes mand bliver fængslet. Senere lider hun, hendes to børn og en amme skibbrud og må gå grueligt meget igennem, inden de igen får magt og rigdom og kan takke Gud for deres redning.
"6. historie: De genfundne sønner (Emilia)" handler om madonna Beritola, hvis mand Arrighetto Capece er forsvundet i uroen efter at kong Manfred af Sicilien faldt i krig. Hun flygter sammen med sine to drenge Scacciato og Giusfredi og deres amme, men de bliver bortført af pirater, mens hun er væk. Hun går grædende omkring, men finder to råkid, som hun giver af sin modermælk. Flere måneder senere kommer et skib forbi og hun bliver reddet. Hun går i tjeneste hos en adelsmand Currado. Imens er hendes amme og drengene sendt til en Guasparrino d'Orla hvor de vokser op uden at give sig til kende. Den ældste Giusfredi går i tjeneste ved Currado Malespino under navnet Giannotto di Procida og bliver forelsket i hans datter Spina, der netop er blevet enke i en alder af seksten år. De hygger sig sammen, men det bliver opdaget og Currado lader dem begge fængsle under jammerlige kår. Efter et år skifter kongedømmet Sicilien hersker igen og Giusfredi giver sig til kende som Arrighettos søn. De to unge får lov at gifte sig og Giusfredi bliver genforenet med sin mor. Arrighetto bliver sat fri af fangenskab og Currado får også hentet Scacciato og ammen tilbage. Guasparrino giver endda Scacciato en elleveårig datter til ægte. Alt ender i fryd og gammen selv om det har taget fjorten år.
"Kongen af Algarviens brud" handler om den unge pige Alatiel, som hendes far sultan Beminedab fra Babylon sender til kongen af Algarvien som brud. Da skibet med hende er næsten fremme, forliser det tæt ved Majorca. En adelsmand Pericone da Bisalgo redder hende og efter nogle dage giver hun efter for ham og bliver hans brud, for hun er i et fremmed kristent land og er selv muslim, så hun fortier sin herkomst. og bliver borgherren Pericones frille for en tid. Hans onde broder Marato slår Pericone ihjel og får hende bragt ombord på sit skib og fornøjer sig med hende der. Et par af hans mænd slår ham imidlertid snart ihjel under sejladset, dog til ingen nytte for de kommer op at slås om hende og den ene slår den anden ihjel, men bliver selv såret. De ankommer til Clarenza, hvor fyrsten af Morea snart overtager hende. Hun kommer her på den grønne gren, men hertugen af Athen kommer på besøg og kort efter dræber han fyrsten og bortfører Alatiel efter at have haft hende i samme værelse, som fyrsten blev dræbt i. Fyrsten er gift, så han installerer Alatiel i et slot på landet og forsyner hende med alt hvad hun behøver. Men fyrstens lig er blevet fundet og det udløser krig mod hertugen. Kejseren af Konstantinopel sender sin søn Constantin med en stor hær, men da han har snakket med hertuginden skifter han over til kun at tænke på sig selv og bortfører Alatiel. De gør holdt ved Aegina og når til Chios, hvor Constantin bliver og snart trøster hende på samme måde som de andre. Tyrkernes konge Osbek får nys om dette og overfalder øen i ly af mørket. Mange grækere falder og Alatiel bliver krigsbytte og hurtigt gift med Ozbek, som hun lever lykkeligt sammen med i flere måneder. Uafhængigt af dette har kejseren forhandlet med Basanus, konge af Cappadocien om at angribe Ozbek. Enden bliver et stort slag, hvor Ozbek bliver dræbt og Basanus sejrherre. Imens bliver Alatiel og Ozbeks tjener Antiochus forelskede og stikker af til Rhodos. Her bliver Antiochus syg og dør. Han efterlader ansvaret for Alatiel til en af sine venner, en købmand fra Cypern. De rejser mod Cypern, men forholdene er lidt trange og snart er de også i seng sammen. I Baffa bor de sammen i længere tid, indtil en adelsmand Antigonus tilfældigt kommer forbi. Alatiel kender ham fra sultanens hof og aflægger fuld beretning om hvad der er hændt hende i al den forgangne tid. Antigonus udvirker at hun kommer tilbage til faderen og han finder også på en historie om at hun har været på et kloster ovenpå forliset og først nu har kunnet komme hjem. Sultanen bliver overmåde glad og giver Antigonus store gaver. Kort efter bliver hun sendt til kongen af Algarvien og selv om hun havde sovet måske ti tusinde gang hos otte forskellige mænd bliver hun modtaget som jomfru og får også kongen til at tro at hun er det. Hun lever længe med ham i fryd og glæde som dronning. Og deraf mundheldet: Nymåne og jomfrumund bliver altid fornyet, frisk og sund.
"Kvindelig troskab" handler om nogle storkøbmænd, der diskuterer deres koners trofasthed og kun en, Bernabo Lomellin fra Genua, mener at hans kone er tro, når han er ude på rejse. En af de andre Ambrogiuolo driller ham og indgår et væddemål, hvor Ambrogiuolo sætter 1000 guldfloriner mod Bernabos 5000 på at Ambrogiuolo kan komme i seng med Bernabos kone, madonna Zinevra. Ambrogiuolo opdager at det ikke er let, men han bestikker en gammel kone til at smugle ham ind i en kiste, der står i Bernabos sovekammer. Om natten sniger han sig ud og napper en pung og et shawl og stjæler sig til et kig på konen, der sover trygt, så han kan rapportere om et modermærke på det venstre bryst med nogle hår, der lyser som guld. Bernabo synes at det er som en dolk i hjertet, da han får beviserne og beordrer med det samme en tjener til at slå hende ihjel. Det kan han dog ikke nænne, så hun får lov at flygte uset og tjeneren rapporterer at han også har bortskaffet liget. Imens har konen klippet sig korthåret og taget job som sømand under navnet Sicurano fra Finale og hun kommer efter nogen tid i tjeneste hos sultanen i Aleksandria og får rang som kaptajn. På torvet ser hun en dag en pung og et bælte, som hun genkender som sine egne. Sælgeren viser sig at være Ambrogiuolo og han smile, da han forærer kaptajn Sicurano dem i stedet for at forlange noget for dem. Han fortæller også historien om hvordan han er kommet i besiddelse af dem. Sicurano tænker sig om og får så både Ambrogiuolo og Bernabo lokket til Aleksandria på samme tid. Sicurano får også Ambrogiuolo med til sultanens hof hvor han fortæller historien. Senere får Sicurano sultanen til at kræve at Ambrogiuolo fortæller den fulde og sande historie på et tidspunkt hvor der er mange til stede, heriblandt Bernabo. Bagefter får sultanen Bernabo til at fortælle fortsættelsen. Så afslører Sicurano sig som Zinevra og spørger Ambrogiuolo hvornår det var at han skulle have sovet med hende. Han er slået af stumhed. Sultanen befaler at Ambrogiuolo skal bindes til en pæl i solen og oversmøres med honning og blive stående der til hans knogler er faldet fra hinanden. Sultanen holder stor fest for Zinevra og Bernabo, som hun har tilgivet og taget til sig igen. Og han skænker Zinevra over 10000 dubloner i smykker, vaser i guld og sølv, og rede penge. Så den der graver en grav for andre, falder selv i den.
"De gamle mænds kalender" handler om den gamle messer Ricciardo hvis unge kone bliver snuppet af Paganino. Efter at være blevet opvartet af denne afviser konen fuldstændigt at vende tilbage til Ricciardo og hans mange undskyldninger for ikke at gå i seng med hende. Hans kalender er simpelthen for fyldt med helligdage til at det kan friste hende.og han holder ikke længe efter den fyndige afvisning.
"Nonnernes gartner" handler om Masetto, der ved at spille døvstum får en plads som gartner i et nonnekloster. Han er ung og køn og bliver snart forført af et par af nonnerne, hvilket selvfølgelig har været planen hele tiden. Det breder sig dog og snart betjener han alle 8 nonner foruden abbedissen. Det er ved at få det til at pibe i hans knogler, så han lader som om der er sket et mirakel, der har givet ham talens brug og beder abbedissen om råd. Hun ansætter ham som forvalter og den ordning går godt i mange, mange år. Selv om han efterhånden avler mange små munke, bliver det også ordnet i mindelighed. Efter abbedsissens død, vender Masettot, der er begyndt at blive gammel og har hjemve, tilbage til sin hjemegn med den opsparede løn for mange års tjeneste på lommen og alle er godt tilfredse, selv om der ikke forlyder noget om nonnerne skaffede sig en ny forvalter.
"Kong Agilulfs staldknægt" handler om en staldknægt, som fatter kærlighed til Kong Agilufs dronning. Han sniger sig i seng med hende ved at klæde sig ud som kongen og nyder hendes gunst flere gange. Kort efter kommer kongen i samme klædedragt til dronningen, men bliver sendt væk fordi hun synes at een omgang er nok. Han forstår hvad der er sket og sniger sig ned til sine sovende mænd og klipper en god lok af den skyldige, som han kan kende på det hurtige åndedræt og den høje puls. Så går han igen og den skyldige klipper en tilsvarende lok af alle de andre. Kongen der gerne ville have taget hævn uden at gøre skandale, ser sig overvunde og nøjes med at hviske hver mand i øret at 'Den, der har gjort det, gør det aldrig mere, og gå så med Gud.'.
"Skriftefaderen som kobler" handler om en smuk kvinde, der ved at klage sig til en dum men renfærdig munk får denne til at klage videre til en ung adelsmand, hvis selskab hun søger. Munken videregiver klagerne og adelsmanden beklager og lover bod og bedring, imens han læser mellem linierne hvad hensigten er. De mødes uden risiko og er fælles lystige over broder tossefår.
"Vejen til Paradis" handler om en rig dumrian Puccio di Rinieri, der lader sig optage i Den hellige Frans' lægmandsorden under navnet Fra Puccio. Han har en ung og frisk kone Monna Isaberra og en ung og klog munk ved navn Don Felice får Fra Puccio til at stå ubevægelig i sit kammer for sin sjæls frelses skyld. I mellemtiden slider munken og konen på sengen til begges store fryd.
"Zima og hans dame" handler om Zima (spradebassen) der udnytter at messer Francesco Vergellesi er nærig ved at forære ham en prægtig hest og til gengæld får hans kone i tale og det der er mere end tale.
"Kærlighedens list" handler om at Ricciardo Minutolo er forelsket i Catella, der er gift med Filipello Fighinolfo og frygelig skinsyg. Ricciardo bilder hende ind at Filipello har planer for med Ricciardos kone og får hende med på at spille Filipello et puds. På mødestedet der er et mørkelagt værelse dukker Catella op og udgiver sig for at være Ricciardos kone. Hun indlader sig med en mand, som hun tror er hendes egen mand, men viser sig at være Ricciardo. Så i stedet for at få overtaget over sin mand, som hun tror er hende utro, har hun i stedet været manden utro med Ricciardo. Efter lidt overtalelse falder hun ned igen til fordel for både hende selv og Ricciardo.
"Feondo i skærsilden" handler om bonden Feondo, der har en smuk kone, som abbeden begærer. Feondo er desværre skinsyg og våger over hende. Abbeden får ham givet et pulver, der får ham til at sove og da han vågner op, er han i et fangehul, hvor en munk giver ham tæsk som om han var i skærsilden og fortæller at det er fordi han var jaloux uden grund. Det varer ti måneder, hvorefter han bliver bedøvet igen og bliver anbragt i en grav. Da han vågner op, bliver han bragt tilbage som om han er opstanden ved et mirakel og sørme om ikke også hans hustru meget bliver hurtigt gravid. Feondi er grundtigt helbredt for skinsyge, så konen kan af og til muntre sig med abbeden.
"Englen Gabriel" handler om Berto della Massa, der med rette har fået et dårligt ry i Imola og derfor flytter til Venedig og træder ind i gråmunkeordenen som broder Alberto fra Imola og lader from. En såre ubegavet dame, madonna Lisetta fra Ca Quirino, er gift med en rigmand og går til skrifte ved Alberto. Efterfølgende fortæller han hende at englen Gabriel har vist sig for ham og fru Arurk tror på det. Hun vil gerne have besøg af englen og Alberto lover hende at den vil komme i skikkelse af en mand og for ikke at forskrække hende, vil den bruge hans legeme. Fru Køkkenslev tror på den løgn også. Om natter kommer "englen" og betjener hende aldeles udmærket. Det gentager sig mange gange, men en dag kommer fruen, der er blevet forfordelt med hensyn til surdej, til at røbe sig for naboersken, der dog ikke tror meget på den historie. Hun gentager den dog til andre og snart kender hele Venedig historien. Også fruens svogre, der efter et par nætter overrasker englen, som tager flugten gennem viduet og Canale Grande. Han havner ved en mand, der hjælper ham for betaling, men senere udleverer ham til pøblens skæld og skarn. Hans klosterbrødre henter ham tilbage til klosteret, men smider ham i hullet, hvor man mener at han døde af elendighed.
"Girolamo og Salvestra" handler om Girolamo, der er søn af en rig storkøbmand, Leonardo Sighieri, der desværre dør kort efter sønnens fødsel. Han vokser op og bliver forelsket i en jævnaldrende pige, Salvestra, der er datter af en skrædder. Girolamos mor sender ham til Paris. Pigen glemmer ham og gifter sig med en anden. Han kommer tilbage og ser at hun slet ikke elsker ham mere. Han får lov at lægge sig ved hendes side og der holder han bare stille vejret og dør. Hun bliver forfærdet og vækker sin mand, der tror på hendes forklaring og sammen flytter de liget hen til Girolamos familie. Derefter blander de sig formummet mellem de sørgende, men Salvestra bliver overvældet af kærlighed til den døde Girolamo og dør af sorg ved hans lig. De to bliver stedt til hvile i samme grav.
"Elskeren i kassen" handler om lægen Mazzeo della Montagna, der er rig og gammel og har giftet sig med en ung kone, som han forsømmer at tildække tilstrækkeligt. Hun finder sig en ung elsker Ruggieri fra Jeroli, som er adelig, men har et dårligt rygte på grund af tyverier og andre slyngelstreger, hvilket hun dog er ligeglad med. En dag er han lige kommet på besøg, da han gribes af tørst og drikker et af lægens medikamenter og falder om som død. Konen bliver ikke glad og får ham verfet ned i en stor kasse som snedkeren har stående. Pudsigt nok bliver kassen kort efter stjålet af et par unge fyre og efterladt nær huset. Senere vågner Ruggieri og tænker at der nok er en grund til at han er blevet skjult i kassen, så han ligger stille en tid lang. Der er ubekvemt i kassen, så han vender sig om på den anden side og det får kassen til at vælte. Det skaber stor ståhej og det ender med at Ruggieri bliver grebet inde i de to fyres hus og dommeren tænker at det er bedst at klynge ham op uden unødig opsættelse. Lægefruen er utilfreds med den udgang og finder snart ud af hvordan det hele hænger sammen med sovedrikken og kassen. Hun instruerer sin pige i at lade som om det var hende, der fik besøg af Ruggieri og tilstå over for lægen at hun var skyld i at Ruggieri ved en fejl fik sovedrikken. Senere tilstår hun også overfor dommeren og får Ruggieri løsladt, mens kassetyvene får en bøde.
"Nattergalen" handler om datteren af messer Lizio og Madonna Giacomina. Hun hedder Caterina og er ung og smuk og forelsket i adelsmanden Ricciardo og han i hende. Hun får lov at sove på balkonen, fordi hun har det varmt og gerne vil lytte til nattergalen. Ricciardo kommer i nattens løb og nattergalen får lov at synge flere gange, så de to falder i søvn og hun har endda "nattergalen" i hånden, mens hun sover. Det opdager hendes forældre om morgenen og de reagerer fornuftigt, så brylluppet står snart efter.
"Theodoro og Violante" handler om en dreng, der bliver købt som slave af en adelsmand, messere Amerigo fra Trapani. Drengen er beleven og høflig, så Amerigo frigiver ham og døber ham Pietro fordi han tror at han er af tyrkisk afstamning. En af messer Amerigos døtre Violante, forelsker sig i Pietro. En varm dag er familiens kvinder sammen med Pietro på vej på gåben til et smukt landsted lidt uden for Trapani, da de bliver overrasket af et haglvejr. Pietro og Violante søger ly i en forfalden hytte og fuldbyrder deres kærlighed. Siden er de ofte sammen og Violante bliver gravid. Moderen hjælper hende til at skjule graviditeten, men faderen kommer forbi, mens fødslen er i gang, så det er lidt svært at skjule historien. Amerigo truer hende til at sige hvem faderen er, Amerigo tænder helt af og går til den kongelige foged, messer Currado og får Pietro dømt til hængning og han vil også dræbe både Violante og det lille barn. Undervejs til hængningen bliver Pietro bemærket af tre armeniske adelsmænd og en af dem Fineo kan genkende ham på et modermærke som en søn, der femten år før var blevet bortført af sørøvere. Han kalder på Pietro ved hans rigtige navn Teodoro og den unge mand svarer ham. Fineo får stoppet hængningen og får messer Currado til at lave dommen om til et bryllup. Amerigo bliver enig med Fineo og de to elskende sejler til Laiazzo og lever sammen i ro og fred til deres dages ende.
"Falken" handler om Federigo degli Alberighi som elsker Monna Giovanna. Hun er gift og ser ikke til hans side, mens han ødsler sine penge bort for at få hende til at lægge mærke til sig. Til sidst trækker han sig tilbage til en lille gård, hvor han lever i relativ armod men har en fantastisk jagtfalk, som Monnas dreng er begejstret for. Monnas mand dør og drengen bliver syg. Drengen plager moderen for at skaffe ham Federigos falk, for så tror han at han straks vil komme sig. Monna går da på besøg hos Federigo og inviterer sig selv på frokost. Frederigo har intet at sætte på bordet, men så tænker han sig om og drejer halsen om på falken og serverer den. Da Monna fortæller hvorfor hun er kommet, bliver han meget ked af det. Drengen dør, men det havde han måske gjort alligevel? Monna fatter kærlighed til Frederigo og gifter sig med ham, hvorved han kommer til rigdom og ære igen.
"Hanrejens trøst" handler om den rige mand, Pietro di Vinciolo, der har giftet sig, men egentlig er til mænd. Hans kone er ikke dum, men godt ærgerlig over at være gift med en bøsse og finder sig snart elskere i hobetal. En aften opdager Pietro en af dem, da han kommer for tidligt hjem, men det biiver ordnet i mindelighed og da elskeren dagen efter går hjem, er han ikke ganske klar over om det var manden eller konen, der havde underholdt sig mest med ham.
"Tranen med det ene ben" handler om en kok Chichibio, der er ansat ved adelsmanden Currado Gianfigliazzo. En dag får han til opgave at tilberede en trane, men undervejs kommer han til at give det ene lår til en køn pige, donna Brunetta. Da Currado brokker sig, siger Chichibio frækt at traner da kun har et ben. Næste dag tager de ud til et vandløb og de eneste traner med et ben er dem, der sover. Currado råber op, så de letter og viser at de har to ben. Chichibio griber chancen og siger at Currado bare kunne have råbt sådan til tranen fra aftenen før. Meget heldigt for Chichibio er Currado ved at dø af grin over det svar, så han slipper for en dragt prygl.
"Fru Filippas forsvar" handler om madonna Filippa, der er gift med Rinalde de' Pugliesi, men bliver fundet i seng sammen med en adelig yngling, Lazzarino de' Guazzagliotri. Efter byen Pratos lov skal en sådan kvinde brændes som hvis hun havde solgt sig til en anden. Hun giver imidlertid ikke op og møder selv op i retten og påpeger at denne lov ingen legitimitet har. Dommeren giver hende ret og loven bliver lavet om ved samme retsmøde ved podestàens tilskyndelse.
"Broder Cipollas relikvier" handler om en mand, hvis tjener kaldes Guccio Svinemikkel og har ni egenskaber, der er sådan at blot en af dem kunne have spoleret virkningen af al kong Salomons visdom og hellighed: Han er doven og svinsk, fuld af løgn og digt, ulydig, bagtalerisk, uven af pligt, utidig og sløj, med hukommelsessvigt. Desværre har broder Cipolla (Løg) betroet Guccio at passe på sit relikvielager, hvilet Giovanni del Bragoniera og Biagio Pizzini benytter sig af. De skifter englen Gabriels fjer (en papegøjefjer) ud med kulstykker. Da han skal vise fjeren frem, opdager han snyderiet, men skifter hurtigt op til at forklare at skrinet med fjeren og skrinet med de kul, Sankt Lorenzo blev ristet over, ligner hinanden til forveksling og at han derfor er kommet til at tage det sidste med. Han høster lige så mange penge for at vise kullene frem som fjeren kunne have indbragt, og gør en god handel. De to gavtyve morer sig også kosteligt og giver ham fjeren tilbage bagefter.
"Spøgelset" handler om Gianni Lotteringhi, der er en god uldvæver, men lidt enfoldig. Hans kone Monna Tessa har en elsker Federigo di Neri Pagolotti og da Monna til dagligt bor på et lille landsted Gianni har i Camerata kan Federigo tit komme på besøg. De har et aftalt advarselstegn, hvis Gianni er i farvandet, men en dag går det galt og Gianni må sende pigen ud i haven for at gemme den lækre mad hun havde tiltænkt Federigo. Desuden kommer Federigo og banker sagte på døren, hvilket vækker Gianni. Konen bilder ham ind at det er et spøgelse og at det kan fordrives med besværgelsen: 'Du genfærd, derved nattetid // med hævet svans dig vover hid, // med hævet svans din vej du gå // så vi vor nattero kan få. // Ved ferskentræet i haven lun // udruger æg en stegt kapun; // en god slurk vin, og så af sted! // for nu vil jeg og Gianni ha' fred.' Det får ganske rigtigt spøgelset til at gå væk og finde maden i haven, men det kommer nok tilbage en anden dag.
"Karret" handler om Peronella, der er gift med en murer, men også har gang i en elsker Gianello Stirignario. Det går godt længe, men en dag kommer manden tidligt hjem og kommer til en låset dør. Peronella tænker hurtigt og får Gianello til at kravle ind i et stort vinkar. Så lukker hun manden ind og skælder ham ud for at han har holdt tidligt fri. Han fortæller at de begge har glemt at det er St. Galens fest og at det er fridag. Til gengæld har han fundet en, der vil købe karret for 5 dukater. Peronella griber bolden og sigerat hun har en køber til vinkarret 7 dukater. Køberen er endda ved at besigtige karret indefra. Gianello spiller med på sangen og vil gerne købe karret for prisen, hvis det bliver gjort ordentligt rent først. Manden kryber ind i karret og Peronella holder en lygte, mens Gianello hopper på Peronella bagfra og for sjov følger hendes anvisninger til manden: skrab her og skrab der. Gianello og manden bliver færdige med hver deres job samtidigt, Gianello betaler sine 7 dukater og får karret båret hjem og er godt tilfreds med handelen.
"Ormebesværgelsen" handler om Rinaldo, der står fadder til naboersken Agnesas barn fordi han gerne vil i seng med hende. Han bliver også munk, men det holder ikke længe før han igen sværmer om Agnesa og prøver med lidt ulogik at lokke hende. Det lykkes fint, men en dag er han på besøg og manden kommer uventet hjem. Agnesa er ikke uden evner og bilder manden ind at broder Rinaldo har læst over barnet, så det ikke døde af orm. I taknemmelighed skænker manden kirken et voksbillede i stor størrelse.
"Tofanos brønd" handler om en rig mand, Tofano, der har en smuk kone, Monna Ghita, men forfalder til skinsyge. Hun bliver inspireret og finder sig en elsker, som hun hygger sig med, når manden har drukket sig fuld, hvilket hun gerne tilskynder ham til. Han er dog ikke helt dum, så en dag er hun gået ud til elskeren og kommer tilbage til en låst dør. Hun trygler og skælder ud og lader til sidst som om hun kaster sig i brønden. Han styrter ned for at redde hende, men i mellemtiden smutter hun ind og låser døren for ham. Da han faktisk har drukket godt, vælger naboerne at tro hende der brokker over hans fuldskab mere end ham der brokker over hendes eventyr. Naboerne giver ham et lag bank og tager konen til sig. Han bliver nødt til at bede om godt vejr og forpligtige sig til aldrig mere at være skinsyg. Men prygl skulle der altså til, og prygl fik han. Leve elskov, og bort med lænker og anden dårligdom!
"Den skinsyge som skriftefader" handler om en rig købmand i Rimini, som har en køn hustru, men er skrækketligt skinsyg uden grund. Hellere end at lide ufortjent bestemmer konen sig for at bruge naboen Filippo til at give manden horn. Hun finder en sprække i væggen og får forbindelse til Filippo, men nærmere end at holde hånd kan de ikke komme. Til jul beder hun manden om lov til at skrifte og han bliver straks jaloux på præsten. Og selvfølgelig på hende, så han bestikker præsten til at lade ham overtage jobbet som skriftefader. Konen genkender ham selvfølgelig og skrifter så at hun har en affære med en præst, der hver nat ved besværgelser åbner lukkede døre, får manden til at sove og sover hos hende. Det får den jaloux mand til hver nat at holde vagt ved fordøren, mens elskeren sniger sig over taget og hygger sig uforstyrret med konen. Da manden til sidst konfronterer konen, siger hun at alt var sandt. Han havde forklædt sig som præst, så hun sagde at hun elskede en præst og i hans eget hus kunne han jo åbne alle døre og sove med konen. Kort sagt kun hans egen jalouisi fik ham til at se syner. Manden forstod nu at han ikke behøvede at være jaloux og fremover kunne konen derfor nyde elskerens selskab når hun ville.
"Den dobbelte list" handler om en ung frue, der bliver belejret både af en frastødende og indbildsk ridder ved navn messer Lambertuccio og af en yngling Lionetto. En dag, da hendes mand ikke er hjemme, dukker Lionetto op og bliver budt indenfor i soveværelset. Kort efter dukker ridderen op og da fruen ikke vil afsløre Lionetto, får hun Lionetto til at gemme sig og lukker ridderen ind. Knapt er han kommet indenfor og er begyndt at gøre tilnærmelser, før pigen melder at manden uventet er kommet tilbage. Fruen tænker hurtigt og sender ridderen af sted først med løftet kniv, et morderisk udtryk i øjnene og ordene 'Jeg skal nok få ram på ham'. Manden undrer sig og konen forklarer så at en ukendt ung mand kom løbende og søgte ly hos hende minuttet før ridderen kom stormende for at myrde ham. Hun benægtede at drengen var i hendes hus og sendte ridderen bort med uforrettet mordlyst. Manden roser konen og hjælper den unge mand hjem i sikkerhed for ridderen.
"Den tilfredse hanrej" handler om en ung adelsmand Lodovico, der hører om Egàno de Galluzzi fra Bologna og navnlig om hans hustru madonna Beatrice, der er en stor skønhed. Han tager navnet Anichino og rejser til Bologna og bliver tjener ved Egàno og gør sit job til perfektion, så han snart er den højest betroede tjener og nyder Egànos fulde tillid. Han spiller skak med Beatrice og lader hende vinde, hvilket hun er meget glad for. Han betror hende sin kærlighed og hun falder for første hug. Om natten kommer han til hendes soveværelse, hvor hun ligger sammen med Egàno. Hun sætter ham en skræk i livet ved at gribe hans hånd og vække Egàno i mørket. Her tilstår hun at tjeneren Anichino har stillet hende et uanstændigt forslag og nu venter hende i haven ved den store pinie. Hun foreslår Egàno at tage hendes natdragt på og gå ned i haven for at gribe Anichino på fersk gerning, hvilket han skynder sig at gøre. Imens han er væk, muntrer hun sig med Anichino og sender ham derefter ned i haven for at give "hende" en dragt prygl og en gang skældud for at have villet bedrage manden. Som sagt så gjort og Anichino er ovenpå den list en endnu mere betroet tjener.
"Sismondas tråd" handler om den rige købmand Arriguccio Berlinghieri, der er gift med den adelige donna Sismonda. Arriguccio er meget ude og forsømmer sin Sismonda, der til gengæld finder en yngling Ruberto, der kan hjælpe hende. Arriguccio aner uråd og bliver meget skinsyg, men sover tungt, når han endelig sover, så Sismonda binder en snor om sin storetå og lader snoren hænge ud af vinduet, så Ruberto ved at trække i den, kan se om der er klar bane. Det går fint en tid, men en nat opdager manden snoren og forfølger Ruberto, der dog slipper fri. Tilbage i soveværelset banker manden Sismonda og skærer hendes hår af, eller det tror han da, for konen har byttet plads med tjenestepigen, der for god betaling tager imod tævene. Senere samme nat klager Arriguccio til Sismondas brødre og beder dem straffe hende efter fortjeneste. Da hun er uskadt og hans ord derfor mildest talt ikke står til troende, falder det hele tilbage på ham. Sismondas familie tilgiver ham for denne gang mod at han aldrig mere fremturer med den slags nonsens. Dvs Sismonda har nu helt frit spil.
"Det forheksede pæretræ" handler om den rige og gamle adelsmand Nikostratos, der har en ung kone, Lydia, og en ung og smuk tjener Pyrrhos. Lydia bliver dybt forelsket i Pyrrhos og de spiller Nikostratos et puds ved at forlyste sig, mens han ser på fra et pæretræ. Derefter bilder de ham ind at det er pæretræet, der er forhekset.
"Den pengegriske" handler om soldaten Wolfhard, der låner en stor sum penge af Gasparruolo Cagastraccio, fordi dennes kone har forlangt penge for at være sammen med ham. Han giver så pengene til konen i vidners påhør. Hun tæller pengene og er godt tilfreds, så hun lader Wolfhard komme til sig både denne nat og mange andre. Da manden kommer tilbage, siger Wolfhard i vidners påhør at han allerede har betalt pengene tilbage, men gav dem til konen, da Gasparruolo ikke var hjemme. Konen må bekræfte og aflevere pengene, hvad der jo ikke havde været hendes mening. Men Wolfhard nød kløgtigt hendes gunst gratis.
"Præsten fra Varlungo" handler om en præst, der vil i bukserne på Bentivegno del Mazzos kone, Monna Belcolore. Hun forlanger dog penge for det og i mangel på dette sætter han sin pæne kappe i pant. Efterfølgende finder han på en list, så han får kappen igen og Monna må nøjes med nyt pergament til sin tamburin og en bjælde som kompensation. Hun lader ham nu smage den forbudne frugt tit og ofte, så hun bærer ikke nag.
"Calandrino og heliotropen" handler om bonden Calandrino, der ikke er ret klog. Tommaso del Saggio er mester for at spille ham et puds, idet han bilder ham ind at en særlig sten, en heliotrop, kan gøre ham usynlig - eller rettere "hvis du bærer den på dig, kan ingen se dig, hvor du ikke er". Calandrino slæber sig en masse sten til, hvorefter hans "venner" Bruno og Buffalmacco lader som om de ikke kan se ham. Han slæber stenene hjem til konen Monna Tessa og giver hende bank, da hun nemt kan se ham. For kvinderne kan jo få alting til at tabe kræfterne. Bruno og Buffalmacco får ham dog forliget med konen igen, så helt skurkagtige er de dog ikke.
"Provsten i Fieole" handler om provsten i Fiesole, som elsker en enke Monna Vanna og plager for at komme i seng med hende. Hun aftaler med sine brødre og med sin ret grimme tjenestepige Ciutazza at spille ham et puds, så han ender i seng med Ciutazza og bliver vækket af bispen, som skammer ham ud og pålægger ham en streng bod over fyrretyve dage. Værst er dog gadedrengene, der skoser ham i meget længere tid.
"Calandrinos svin" handler om bonden Calandrino, der ikke er ret klog. Hans to "venner" Bruno og Buffalmacco hugger et svin fra ham ved at drikke ham grundigt fuld først. Da han vågner og svinet er væk, påpeger de at det må være en af naboerne, der har hugget det, for "folk er vel ikke kommet fra Indien for at stjæle det". Alternativt at han selv har solgt det for at få penge konen ikke kan kontrollere. De hjælper ham med en tyvetest, der desværre omhyggeligt udpeger ham selv, så de endda kan afpresse ham et par kapuner for ikke at sladre til konen.
"Hanrejen i kassen" handler om to velhavende unge mænd i Siena, Spinelloccio Tanena og Zeppa di Mino. De er gode venner. De har begge smukke koner og kommer frit i hinandens hjem. Spinelloccio bliver så gode venner med Zeppas kone at de begynder at ligge sammen og det går fint en tid lang. En dag kommer Spinelloccio dog til Zeppas hus, hvor konen er hjemme og faktisk også manden, men det ved konen ikke. Zeppa ser de to gå ind i soveværelset og låse døren og det bliver han meget brøstholden over. Han vil dog gerne have en raffineret hævn, så han venter til Spinelloccio er gået igen. Så truer han konen med bål og brand, hvis hun ikke hjælper ham og det går hun ind på. Næste gang Spinelloccio er på færde, kommer Zeppa uventet hjem og konen skjuler Spinelloccio i en kiste, låser den og går. Zeppa får hende til at hente Spinelloccios kone og da hun kommer, fortæller han hende hvordan landet ligger og at hvis hun ikke føjer ham, vil han lade det komme Spinelloccio til skade. Hun indvilger og de hygger sig gevaldigt ovenpå kisten med Spinelloccio skjult indeni. Zeppa har også lovet Spinelloccios kone en dyr og smuk juvel, men hun bliver overrasket da det viser sig at være Spinelloccio selv. Da han bliver lukket ud, erkender han at de nu er lige gode om det og synes at de jo kan fortsætte med det. Fra da af havde hver af konerne to mænd, og hver af mændene to koner, og kævl eller kurrer på tråden var der aldrig tale om mere.
"Nonnesløret" handler om en abbedisse, der egentlig vil straffe en nonne, der er fundet i seng med en mand, men da hun selv er kommet til at tage et par mandebukser på i stedet for sit nonneslør, skifter hun mening.
"Calandrinos svangerskab" handler om Calandrino, der ikke er ret klog. Han har arvet nogle penge, men vil ikke give ud på sine venner, Bruno, Buffalmacco og Nello, så de bilder ham ind at han er gravid og han kun kan reddes med en sundhedsdrik, som er lidt halvdyr og er kogt på kappuner (som vennerne og lægen selvfølgelig spiser). Calandrino giver konen skylden for at han er blevet gravid, for hun vil altid være øverst.
"Calandrinos forelskelse" handler om Calandrino, der ikke er ret klog. Niccolo Comacchini er rig og har hyret Bruno og Buffalmacco til at dekorere hans nye hus. De hyrer Nello og Calandrino til at hjælpe og en dag ser Calandrino et pigebarn Niccolosa, som en Filippo, der er søn af Niccolo, har taget med til huset for at hygge sig med nogle dage. Hun lægger mærke til ham, fordi han er en sjov fisk, men han bilder sig ind at hun er forelsket i ham. Bruno og Buffalmacco ser hurtigt chancen til at lave grin med ham og bag hans ryg aftaler de et og andet. De får ham til at skaffe mærkelige ingredienser til en talisman, som skal give ham kontrol over hende. Imens går Nello til Calandrinos kone og minder hende om de tæv, han gav hende for heliotropen. Og han fortæller at Calandrino har noget for med en billig tøs. Som beregnet dukker hun op, lige som Calandrino skal til at kysse Niccolosa og i stedet for kys får han tæv i rigeligt mål foruden skældud i lange baner.
"Hoppen" handler om Don Pietro, der har en smuk kone og en lille forstand. Don Gianni bilder ham ind at han kan forvandle konen til en hoppe, men det kræver at Don Pietro kan holde mund under processen, der afsluttes med at Don Gianni skal sætte hale på hoppen. Don Pietro kan dog ikke lide den måde halen skal sættes på med, så desværre går det ikke.
"Griselda" handler om Gualtieri, markgreve af Saluzzo der bliver presset til at gifte sig og derfor i trods ægter et fattigt pigebarn, der bliver ham en god hustru. Imidlertid finder han på at prøve hende ved at behandle hende meget dårligt. Fx fjerner han først deres spæde datter og nogen tid efter deres spæde søn. Han lader sig også skille fra hende. Og siden lader han som om han vil ægte en datter af en greve og sender bud efter Griselda for at gøre huset klar til den nye kone. Det gør hun uden at kny og han tager hende derfor tilbage og lever lykkeligt med hende i mange år. Alle mener at han har handlet klogt, men at de prøver han har udsat Griselda for, var alt for hårde.
"Forfatterens slutning" handler om at han med Guds hjælp er nået til vejs ende og at han imødegår kritik om at lade kvinder sige og høre uanstændige ting ved argumentet om at der ikke gives noget så uanstændigt, at det, fortalt med anstændige ord, skulle være anstødeligt for nogen. Og at folk i almindelighed selv bruger ord som spalte og kile, hul og pløk, morter og støder, når de taler om disse emner. Og den, der læser disse fortællinger, må gerne lade dem være ulæste, som er anstødelige for ham, og kun læse dem, der glæder ham. For ikke at skuffe nogen bærer de indskrevne på deres pande, hvad de holder skjult i deres skød.
Med andre ord, så har Boccacio kun smil til overs for skinhellig kritik og forsøg på censur.

Fortællingerne er ganske underholdende hver på sin måde og som regel narrer den fiffige den mindre fiffige. Jeg er dog ikke begejstret for den nyere oversættelse. ( )