This is not my favorite book by Philip Roth, an author whom I greatly admire. The book examines set in 1980's Israel, examines the conflict between the Israeli's and Palestinians. Roth created a doppelganger, in order to more fully explore both sides of a contentious issue. His double is purporting to be him, and is supporting a theory of "diasporism", that is; the Jewish people are safer and more fully embracing life if they return to Europe. By creating a body double, Roth presents his ambivalence regarding the formation and settlement of Israel by the Jewish people and the state of Israeli- Arab relations. The book has been described as "comic" and hilarious. I found the manic tone exhausting. ( )

Philip Roth har aldrig lagt skjul på, at han er jøde, og han har gennem sit forfatterskab været optaget af, hvad det vil sige at være jøde i dag – og måske særligt, af at være jøde i Amerika. Det var fremtrædende i Komplottet mod Amerika, det lå som en undertone i Portnoys genvordigheder, og det er også omdrejningspunktet for Operation Shylock fra 1993.

Historien tager sin begyndelse, da fortælleren, forfatteren Philip Roth, bliver kontaktet af bekendte i Israel, der kan fortælle, at han er i Israel, hvor han dels overværer retssagen mod folkemorderen Ivan Demjanjuk, dels udbreder sig om sine planer for ”diasporismen”, der i modsætning til zionismen har som formål at hjælpe de israelske jøder til at flytte tilbage til Europa. Bagved ligger en antagelse om, at jødernes identitet og kvalitet ikke er knyttet til staten Israel, men at det særligt jødiske tværtimod er knyttet til oplevelsen af eksil, og at den moderne jødiske kultur er fremelsket på jiddisch i Centraleuropa.

Fortælleren er overrasket, fordi han jo IKKE er i Israel. Først bliver han nysgerrig og ringer under falsk navn til hotellet i Jerusalem, så bliver han rasende, men i stedet for at anmelde forholdet rejser han selv til Jerusalem, hvor han skal interviewe den israelske forfatter Aharon Appelfeld. Her mødes de to udgaver af Philip Roth – den anden ligner ham til forveksling og hævder, at han er født og opvokset med samme navn – og selvom Roth (den rigtige) ikke lader sig rekruttere til diasporismen, så lykkes det ham heller ikke at sætte en stopper for dobbeltgængeren.

Tværtimod bliver han involveret i nye forvekslinger. Han møder sin gamle ven George, der er palæstinenser og nu er vendt tilbage til Ramallah, hvor den første intifada er i gang, og efter sammenstød ved grænsekontrollen, begynder Mossad også at lure i periferien. Hele tiden må han spørge sig selv, hvad der egentlig foregår – og det faktum, at han lige har lidt af medicinforgiftning og hallucinationer, gør det ikke nemmere at skelne mellem fantasi og virkelighed.

Som så mange andre dobbeltgængerfortællinger – Roth henviser direkte til Dostojevskijs bog Dobbeltgængeren - handler Operation Shylock om identitet. Det er fristende at tolke den anden Roth, som et billede på forfatterens egen splittelse. Selvom Israel er blevet en sikker hjemstavn efter Holocaust, er det svært at benægte undertrykkelsen af palæstinenserne, og selvom zionismens længsel efter en jødisk stat nu er opfyldt, så har det måske født længslen tilbage til rollen som kosmopolitisk minoritet.

Men det handler også om identitet på anden vis. Den anklagede Demjanjuk hævder ikke at være identisk med den sadistiske lejrvagt Ivan den Grusomme, og på fyrre års afstand, hvor han har levet som en ganske almindelig fabriksarbejder i Cleveland, er det måske heller ikke så let at sige. Dertil kommer de mange løgnehistorier og falske identiteter i spionagespillet mellem Mossad og PLO, og det afgørende spørgsmål for ikke bare israelske statsborgere men også for jøder i andre lande: Hvis Israel eller Mossad beder om hjælp, kan man så moralsk forsvare at sige nej?

Tankevækkende er det, hvor flittigt bogen udtaler sig om ’jøder’ og ’jøderne’, som om det var en entydig gruppe med fælles karaktertræk. Det ville en ikke-jødisk forfatter næppe være sluppet godt fra, og på dette punkt virker teksten både gammeldags og irriterende nutidig. Identitetspolitikken er muligvis mere udtalt end nogensinde, men den er bestemt ikke ny. Det gør dog ikke så meget, for bogen er både elementært spændende og rablende velskrevet. Tag f.eks. denne tirade:

”Fordi der ikke kun er tale om splittelse mellem jøde og jøde – men også om splittelse hos den enkelte jøde. Kan man forestille sig nogen mere mangfoldig personlighed i verden? Og jeg taler ikke kun om splittelse. Splittelsen er ingenting. Selv goyim er splittede. Men inden i enhver jøde findes der en vandaliserende jødisk pøbel. Den gode jøde og den onde jøde. Den gamle jøde og den nye jøde. Jødeelskeren og jødehaderen. En ven af goyim, en fjende af goyim. Den arrogante jøde og den sårede jøde. Den fromme jøde og den slyngelagtige jøde. Den grove jøde og den venlige jøde. Den trodsige jøde og den forsonlige jøde. Den jødiske jøde og den afjødificerede jøde. Behøver jeg fortsætte?” (s. 313)

Beskrivelsen passer på Roth selv, eller i hvert fald på den romanfigur med samme navn, som har skrevet om. Bogen igennem trækkes han mere eller mindre frivilligt i den ene og den anden retning, og som læser er det rasende interessant at være med på rejsen. ( )

3.5 stars.

So... I read this pretty fast, since it was a required read for my crazy-shit class, and I didn't realize I had to finish it until one day before (and I was then only 70-ish pages in...).

And it was a pretty cool read, I have to say. The best thing about it was how it maintained my interest throughout. I found myself continuing to read not only because I had to, but because I genuinely wanted to know what the fuck was going on (not that I actually got any concrete answers. Heh-heh.) I think that's always a big factor in the goodness of any kind of book.

As I expected, this book focused on many of the themes we've been dealing with in class: Doubles, materiality, and paratext to name a few. I'm not going to go into any of this because we've only just begun discussing this book and also because this is the kind of book that you have to go into blind and just let yourself be manipulated freely.

So, yeah. A very decent read. ( )

Zoals steeds schrijft Philip Roth een intrigerend boek vol dubbelzinnigheid.Deze keer is echter voorafgaande studie nodig/nuttig betreffende de Joods-Palestijnse kwestie om ten volle van het boek te kunnen genieten...Deze studie heb ik niet uitgevoerd, waardoor ik zonder twijfel een deel van de waarde van het verhaal zal gemist hebben... ( )

I don't know how to rate this.

I've spent a lot of time railing about Roth but every seven years or so, I read one of his novels and they are brilliant. And then I feel a little sick inside.

This was no exception. It pushed every button I have and then some.