Well, I liked this better than Finney's 'Time and Again.' It has the same sort of wistful nostalgia for the past, which borders on sappy. But I really liked the portrayal of Grand Central (still totally recognizable today), and the idea of getting lost and finding the stairwell down to another level... ( )

Indeholder "Tredje niveau", "Sådan nogle interessante naboer", "Jeg er bange", "Fætter Lens vidunderlige adjektivkar", "Om folk, der forsvinder", "Noget i en sky", "I menneskenes liv er flod og ebbe ...", "Bag nyhederne", "Hold op med at baske rundt med de hænder", "En håndfuld forår", "En chance til", "Indholdet af den døde mands lommer".

"Tredje niveau" handler om Charlie på 31, en almindelig kontormedarbejder. En dag går han vild på Central Station, undergrundsbanen i New York, og havde på tredje niveau, hvor verden ser ud til at være på 1894 niveau. Han forsøger at købe en billet, men hans penge er jo ikke gyldige. Han tager hjem og fortæller sin kone Louisa og sin psykolog Sam om oplevelsen. Men da han har fået købt nogle gamle pengesedler, kan han ikke finde nedgangen igen. Men hans psykolog ser ud til at have fundet den, for Charlie finder et gammelt brev fra ham, sendt til Charlies bedstefar den attende juni 1894 som en førstedagskuvert.
"Sådan nogle interessante naboer" handler om et par Al og Nell Lewis, der får nye naboer, Ted og Ann Hellenbek. Naboerne har købt alt fra nyt, men deres forklaringer på det matcher ikke helt og de opfører sig af og til lidt sært. Fx går Ann badus ind i en dør og ser ud til at være vokset op med at dørene selv åbner? Ted har købt bøger og morer sig over at man kan købe en førsteudgave til 3 dollars, som om 140 år måske er fem til otte tusind dollars værd. De to par bliver gode venner og kører ture om søndagen og tager på skovture og den slags. Ted er opfinder og har lige solgt en sikkerhedsclips for 1500 dollars til et ståltrådsfirma. Han har også en laserafstandsmåler på tegnebrættet. Al fortæller at han lige har læst en Ray Bradbury novelle hvor et par prøver at gemme sig i fortiden, men bliver snuppet af det hemmelige politi fra fremtiden. Ted viser en historie, han selv har skrevet. Den beskriver hvordan fremkomsten af TidsRejse maskiner simpelthen får dem gjort udbredt til alt og alle i den skræmmende fremtidige verden. Senere fortæller Ted hvordan det så senere går. Næsten alle smutter fra den verden, hvor det hele går op i krig. Så verden stopper op ved afgrunden og rænker sig om og vender rundt og efterlader en tom Jord med fugle og insekter, vind, regn og rustne våben. Senere flytter Ted og Ann dog igen og bliver erstattet af en mere kedelig familie.
"Jeg er bange" handler om en gråhåret 66-årig mand, der er begyndt at samle på historier, der tyder på at tiden er ved at gå i stykker. Han kobler det til at mange længes efter fortiden. Og bliver bange på vegne af alle de yngre mennesker.
"Fætter Lens vidunderlige adjektivkar" handler om et lille kar, der kan opsuge tillægsord og jo tættere på papiret, jo flere opsuger det. Meget sjovt med en analog variant over de værktøjer, man kan bruge på digitale tekster. Når karret er fyldt kan man jo tage det med hen et sted og tømme det. På den måde kan det også komme ind i folks talestrøm. Men nogle steder gør det ingen forskel, fx tæt på politikere.
"Om folk, der forsvinder" handler om Charley Ewell, der har fået et tip om et rejsebureau, der tilbyder en særlig rejse, men kun til dem, de selv har kigget ud. Charley går op til dem og lægger kortene på bordet: Han vil gerne væk! Han får en brochure: Besøg det fortryllende Verna! Brochuren viser et stort landskab, som ser ud som USA må have set ud for snart to hundrede år siden, da landet var nyt. Og folk har det godt der. Ingen stress og jag og intet hårdt arbejde. Charley lægger alle sine penge og får en billet - Enkeltrejse til VERNA - Kan ikke overdrages - Kun enkeltrejse. Men undervejs kommer han til at tvivle og tænker at det er et fupnummer. Så han kommer ikke med. Og da han går ind i rejsebureauet, får han bare pengene retur uden kommentarer. Og han vil aldrig få tilbuddet igen, ved han, for han prøver ihærdigt.
"Noget i en sky" handler om marinesoldaten Charles Blaine - Charley -, der ikke er ret høj eller ret stor. En lille sky fordrejer lyden, når han snakker i telefon med pigen Annie Beasely. Den virker også den anden vej, så de forestiller sig begge to den anden på en ret urealistisk vis. De kender ikke hinanden, men aftaler at mødes på Penn stationen. Det lykkes faktisk for dem at mødes og finde hinanden. Og det er nok ikke så galt.
"I menneskenes liv er flod og ebbe ..." handler om en ung mand, der er ansat i McCreedy & Cluett, der laver konfekture og hostesaft. Han er gift med Louisa og spekulerer over om han kan vippe salgschefen Tom Haymes af pinden. Og så har han forresten inde i deres lejlighed midt om natten set et spøgelse. En kraftig ca tresårig mand i badekåbe og med briller på. Måske den tidligere lejer af lejligheden? En Harris L. Gruener? Han finder faktisk Gruener, der fortæller at han, da han boede i lejligheden, grublede over om han skulle begå selvmord. Men senere prøver manden igen at få fat på Gruener og denne gang får han at vide at Gruner døde for tolv år siden. Til gengæld er der to børnebørn efter Gruener og ikke kun et. Man kan vælge om det er flod eller ebbe, man går efter i sit liv.
"Bag nyhederne" handler om bladet Clarion, som ejes, redigeres og udgives af Johnny Deutsch på 33. Han morer sig med at skrive en historie om politimester Wendall F. Quayle, der angivet er blevet spist af et kobbel ulve. Han bliver drillet med at det er noget pjat og skriver i stedet en artikel om at en hund har snuppet Quayles buksebag. Så plumper han en gammel klump typemetal, han har brugt som brevvægt ned i typekarret og går en tur. Hans - for sjov - artikel bliver trykt, men historien viser sig at gå i opfyldelse. Han eksperimenterer med at skrive om at han går i byen med Miriam Zeebley og at Quayle har fåresyge afløst af skoldkopper. Begge dele går i opfyldelse. Det ser ud til at helt umulige forudsigelser ikke sker, men alt indenfor det sandsynlige gør. Han forsøger også at blande sig i det landspolitiske, men hans sekretær frk Gerraghty vil ikke have det. Hun går i arkivet og finder eksempler på at Johnnys far gjorde lige så dumme ting. Børskrakket i 1929, Japans invasion af Manchuriet og Hitlers magtovertagelse. Johnny smider typemetallet ud, men først efter at have sat en sidste notits. Om Miriam Deutsch, der har født en datter.
"Hold op med at baske rundt med de hænder" handler om et par nordstatsfollk, en tidsmaskine og ideen om flyvemaskiner i 1864. De låner en maskine i Smithsonian Institute og bruger den til at finde Robert Lee og hans hovedkvarter med i juni 1864. Bortset fra at det går galt og at de ikke ændrer historien alligevel. Flyvemaskinen bliver leveret tilbage og Lee og generalen er enige om at luftkrig er noget djævelskab, så ingen af dem siger noget.
"En håndfuld forår" handler om Louise Huppfelt og Ralph Schultz. De læser begge en pladderromantisk novelle i et ugeblad om opskriften på kærlighed. Der indgår en håndfuld forår. Sideløbende med novellen lever de to faktisk et rigtigt liv og en dag mødes de tilfældigt. Det møde er dog ret kikset, men de tænker begge at det kunne have været godt, hvis det ikke var kikset. Og faktisk finder de ud af det, næste gang de mødes tilfældigt.
"En chance til" handler om en ung mand, der i 1957 køber en næsten ødelagt Jordan Playboy veteranbil fra 1923. Den har været i en alvorlig trafikulykke og det unge par i bilen blev dræbt dengang. Han bruger fire måneder på at restaurere den til den oprindelige stand inklusive de gamle nummerplader og kører en aftentur ad en sjældent brugt vej. På en eller anden måde havner han i 1923. Han sætter bilen, der lige ruller et par centimeter baglæns og stopper i en lille fordybning, som det virker til at den lige passer med. Han går en tur, men hører så bilen starte og køre væk. Han prøver at vinke til føreren, der nok lægger mærke til ham, men blot lige linder på speederfoden, inden han og hans kæreste kører væk. Den unge mand går hele vejen tilbage og da han kommer hjem er han i nutiden. Senere får han en kæreste, Helen McCauley, som han fortæller om sin kærlighed til en Jordan Playboy fra 1923 og hendes far har sådan en stående i laden. Faderen kan faktisk huske at de var lige ved at køre galt i den engang, men heldigvis var lige nogle få sekunder forsinkede. Den unge mand checker nummerpladerne og det er de samme som på den bil han restaurerede, så bilen fik en chance til og i anden omgang skete der ikke nogen ulykke og det unge par i bilen giftede sig og fik datteren Helen.
"Indholdet af den døde mands lommer" handler om Tom Benecke, der er gift med Clare og har lavet en ret grundig research på en ide, han vil forsøge at interessere ledelsen af det firma, han er ansat i, i. Clare er en tur hjemmefra, da hans papir blæser ud af vinduet og lægger sig fast på gesimsen udenfor, et godt stykke uden for rækkevidde. Gesimsen er bred, men der er elleve etager ned. Han går ud og får også fat i papiret, men kommer så til at kigge ned og bliver lammet af skræk. Han lykkes dog med at komme tilbage til vinduet, hvor han startede, men det binder og han kan ikke åbne det udefra. Det lykkes ham til sidst at smadre glasset og komme ind. Han har indset at det var dumt at sætte livet på spil for et stykke papir og lader det flagre ud af vinduet igen og går hen for at hente sin kone.

Der er lidt meget "Det var nu bedre i gamle dage" over den her novellesamling. ( )

http://home.comcast.net/~tonydal/wiseguy_reviews.htm ( )