AccueilGroupesDiscussionsPlusTendances
Site de recherche
Ce site utilise des cookies pour fournir nos services, optimiser les performances, pour les analyses, et (si vous n'êtes pas connecté) pour les publicités. En utilisant Librarything, vous reconnaissez avoir lu et compris nos conditions générales d'utilisation et de services. Votre utilisation du site et de ses services vaut acceptation de ces conditions et termes.

Résultats trouvés sur Google Books

Cliquer sur une vignette pour aller sur Google Books.

Chargement...

Härskarna

par Niels E. Nielsen

MembresCritiquesPopularitéÉvaluation moyenneDiscussions
1011,842,165 (3.25)Aucun
Aucun
Chargement...

Inscrivez-vous à LibraryThing pour découvrir si vous aimerez ce livre

Actuellement, il n'y a pas de discussions au sujet de ce livre.

Jorden, ca år 2050
I universitetsbyen San Ysabel har studenten Esau More mødt den anderledes og smukke og stærke Vega og de er blevet kærester. En aften overtaler han hende til at tage med ned på havnen, hvor han har en eller anden naiv ide om at blive gode venner med sømændene, der sejler over til øen Cap Sheba.
Det går helt galt og de genkender Vega som en af de skabninger, der lever på øen som efterladte rester fra en satsning på rumrejser til stjernerne. Skabningerne hedder saranerne, for de er skabt ved kloning af celler fra en lille sejlerpige, Sara. Saranerne er meget mangfoldige i ydre og Vega er fx skabt som prototype på en pilot til stjerneskibene. Der er flere af hver slags, så hun er fx Vega epsilon.
Men tilbage til skibet, hvor sømændene Mazzoli, Zack og McDaniel overfalder Vega og brænder hende på armen for at checke at hun ikke er af ren menneskeafstamning. Hun slår igen og dræber Mazzoli og Zack for hendes arme og ben er selvstændige datastyrede proteser i symbiose med hendes krop og nervesystem og ret overlegne i kamp.
Vega og Esau flygter fra San Ysabels politi og autonome dræberrobotter til Cap Sheba. Her må de krydse glasørkenen, som er skabt af stjerneskibenes udstødningsgas. Det lykkes med nød og næppe, fordi de får hjælp af nogle af Cap Shebas skabninger, heriblandt mesterlægen Malek. San Ysabels hersker geoarkonten stiller Cap Sheba et ultimatum om at udlevere Vega og Esau eller bliver isoleret og stille sulte ihjel. Saranerne har egentlig levet i relativ frihed i mange år, men Mazzoli har på det seneste tyranniseret og skændet dem. De børn der er blevet født, har Mazzoli også bortført og ladet dø. De enkelte skabninger er beregnet til bestemte arbejder, Stråleren, Kryberen, Ilddanseren, Råberen. Råberen kan fjernkommunikere med de Fjerne, dvs de udsendte saranere på stjerneskibene.
Det kommer til en konfrontation mellem Saranerne og indbyggerne i San Ysabel, da Esau fører saranernen ind i byen. Han har en idealistisk forestilling om at kunne forhandle med bystyret, men i stedet blive han fængslet og det kommer til kampe mellem byboerne og saranerne.
Det ender med at saranerne befrier Esau, men byboerne belejrer dem og har planer for at begrave dem levende i en stor udgravning, som bystyrets autonome maskiner stille og roligt udbygger. Byboerne sprænger også Råberens reaktortårn i luften, men forinden har han sendt et nødråb til De Fjerne.
En solvind blæser pludseligt store mængder støv fra Månen ned i Jordens atmosfære og mørket sænker sig over jorden. Geoarkonteren D'Oliver går tiggergang og beder Esau om at få saranerne til at fjerne mørket igen, da kulde er ved at tage livet af alle. Esau forklarer at de ikke længere kan få fat på De Fjerne, da Råberen jo er død. Desuden er der ingen beviser på sammenhæng mellem De Fjerne og månestøvet.
På bjerget Kithara opstår et lysskær og alle begiver sig derop. Saranerne har hjælp af Lynkasteren og kommer frem, hvor Esau og de andre fra San Ysabel bliver tilbage. Esau vælger side og bliver ved menneskene, mens Vega fortsætter med saranerne. Da Esau er ved at dø, kommer Vega og Marek dog tilbage og redder dem.
Saranerne vælger også side og bliver tilbage, selv om De Fjerne lokker med en form for frelse for jordisk bøvl. Til gengæld får saranerne De Fjerne til at løfte mørket.
Nogle intelligente skakspillende rotter, kaldet De Muntre Naboer, får det sidste ord, en lille skinger fnisen.

Hele historien har en em af bibelsk allegori. Man skal op på bjerget for at blive frelst og man skal tjene sit brød i sit ansigts sved. Man skal også have tillid til sin næste, for ellers går det slet ikke. ( )
  bnielsen | Jul 29, 2015 |
aucune critique | ajouter une critique

Appartient à la série éditoriale

Vous devez vous identifier pour modifier le Partage des connaissances.
Pour plus d'aide, voir la page Aide sur le Partage des connaissances [en anglais].
Titre canonique
Titre original
Titres alternatifs
Date de première publication
Personnes ou personnages
Lieux importants
Évènements importants
Films connexes
Épigraphe
Dédicace
Premiers mots
Citations
Derniers mots
Notice de désambigüisation
Directeur de publication
Courtes éloges de critiques
Langue d'origine
DDC/MDS canonique
LCC canonique

Références à cette œuvre sur des ressources externes.

Wikipédia en anglais

Aucun

Aucune description trouvée dans une bibliothèque

Description du livre
Résumé sous forme de haïku

Discussion en cours

Aucun

Couvertures populaires

Vos raccourcis

Évaluation

Moyenne: (3.25)
0.5
1
1.5
2
2.5
3 1
3.5 1
4
4.5
5

Est-ce vous ?

Devenez un(e) auteur LibraryThing.

 

À propos | Contact | LibraryThing.com | Respect de la vie privée et règles d'utilisation | Aide/FAQ | Blog | Boutique | APIs | TinyCat | Bibliothèques historiques | Critiques en avant-première | Partage des connaissances | 204,447,097 livres! | Barre supérieure: Toujours visible