Jeg er nået til andet bind ud af de ni, der skal give danske fans en luksusudgave af Blueberrys samlede eventyr. Serien var bl.a. eksponent for sammenhængende fortællinger, der strækker sig over flere albums, og de to første i dette bind afslutter den historie om indianerkrigene i årene efter den amerikanske borgerkrig, der startede med de hvides overfald på en Navajo-stamme i Fort Apache.

Blueberry har været i Mexiko for at finde beviser på apachernes uskyld i overfaldene på hvide nybyggere, og general Crook, der nu har fået kommandoen i krigen, er også interesseret i fred. Desværre har han klare ordrer om at angribe og afslutte konfrontationen med magt, så nye fredsforhandlinger forudsætter et mandat fra præsidenten. På de sidste sider af Ensomme ørn melder løjtnant Craig sig frivilligt til at ride gennem fjendens linjer og skaffe svar…

Dødens hovslag
Craig er på vej tilbage med telegram fra præsidenten, men det er ikke nemt at komme uset igennem. Indianerne er på sporet af ham, mens den kønne miss Dickson er ude af sig selv af bekymring og bebrejder Blueberry, der var ophavsmand til missionen. Han får lov til at ride Craig i møde, og selvom det lykkes at befri ham fra indianernes fangenskab, er det en kamp mod tiden at nå frem, for hæren har allerede fået march-ordre.

Heldigvis dukker hjælpen op fra uventet kant, nemlig i form af seriens mest sejlivede biperson. Den fordrukne guldgraver Jim McClure ankommer til fortet, hvor han kan berette, at Cochise har trukket hovedstyrken sydpå til Mexiko. Charlier havde ikke tiltænkt McClure nogen stor rolle i serien, men Giraud var så begejstret for det særprægede udseende, han fandt på, at han overtalte Charlier til at bruge ham noget mere. Og eftersom McClure hurtigt viste sig at være en populær komisk tilføjelse, blev han en fast del af serien herfra.

Nu er der fri bane til at forhandle med Cochise, hvis de altså kan finde ham. Blueberry tilbyder at opsøge løjtnant Crowe, der nu kæmper med indianerne, og bruge ham som mellemmand. McClure fungerer som guide, men de to følgesvende må snart indse, at ikke alle er interesserede i fred. Ensomme ørn vil have krig og hævn over Blueberry, og det er ikke den eneste udfordring. Da de først når til Mexiko støder de ind i en gruppe jay-hawks, dvs. sydstatssoldater, der nægtede at smide uniformen efter borgerkrigen og i stedet er flygtet sydpå. Det har ikke givet dem større begejstring for yankee’er.

Det store opgør
Handlingen starter, hvor Dødens hovslag sluttede. Crowe, McClure og Blueberry skal nå frem til Cochises lejr for at forhandle. Crowe sendes i forvejen, og Cochise er villig til at tale, men det er som nævnt ikke alle, der ønsker fred. Ensomme ørn angriber Crowe, da han skal overbringe budskabet til Blueberry, og det er ikke det eneste problem. Den mexikanske guvernør ser gerne en amerikansk-indiansk krig, der måske kan føre til generobring af Texas, og han er klar til at støtte den indianske side med moderne våben.

Sker det, vil det blive umuligt at holde de kampparate stammer i alliancen tilbage. Endnu engang starter et kapløb med tiden: Først skal våbenhandlen stoppes, dernæst skal Blueberry nå frem til Cochises lejr, inden de bryder op – og i horisonten lurer også det endelige opgør med Ensomme ørn.

Manden med sølvstjernen
Som nævnt er Blueberry kendt for komplekse fortællinger, der strækker sig over flere albums, men der er også undtagelser. En af dem er Manden med Sølvstjernen, som samtidig er en af de Blueberry-historier, hvor inspirationen fra biografernes westerns er tydeligst. En handlekraftig mand, der med et par enkelte medhjælpere sætter sig op mod overmagten og bringer lov og orden tilbage til en lille by? Jo, den historie er set før.

McClure kommer til en lille flække, hvor brødrene Bass med deres bande af revolvermænd er godt i gang med at ødelægge den sociale orden. To sheriffer er allerede gået bort i en tidlig alder, og da den nuværende skal gennemtvinge et forbud mod at de viser sig i byen, er der ingen til at bakke ham op. Nu har Silver Creek tre døde sheriffer og alt synes tabt, indtil McClure får en god ide. De kunne jo bede Blueberry om at påtage sig opgaven, indtil US Marshalls har tid til at tage over…

Det vil han gerne, og det lykkes da også at samle et par vicesheriffer omkring sig. McClure gør det kun modvilligt, men den unge Dusty har sit eget regnskab at gøre op med brødene Bass. Nå, ja, så er der selvfølgelig også den smukke lærerinde miss Marsh, der har mere rygrad end de fleste mænd i byen. Blueberrys finder det lattervækkende – mere moderne er han heller ikke - men i sidste ende gør hun alligevel et stort indtryk på ham.

Bogen indledes med en udmærket introduktion af José-Louis Boucquet, der dykker ned i den store betydning, som en rejse til det vestlige USA fik for Charlier, der ikke tidligere havde haft planer om at skrive en westernserie. Han dykker også ned i den krise, som Giraud kom i efter flere år med det ubønhørlige pres, det er at uge ud og uge ind at levere til et seriemagasin. Han stak simpelthen af til Amerika, rejste rundt og eksperimenterede med psykedeliske svampe et par måneder, hvor vennen og læremesteren Jéje måtte træde til som vikar.

Andet bind lever fint op til det første binds fortællemæssige kvaliteter, særligt i den lange cyklus om indianerkrigene. McClure er en fantastisk karakter, der giver Charlier mulighed for at integrere humoristiske elementer i historierne, og det er som om det også forløser billedsiden, hvor Giraud for alvor er ved at finde sig selv. Svampene og opfindelsen af alteregoet Moebius kan selvfølgelig også have noget med det at gøre. ( )

La primera aventura de Blueberry apareció en 1963, escrita por Jean-Michel Charlier y dibujada por Jean Giraud (Moebius), que se inspiró en el actor Jean-Paul Belmondo para caracterizar al teniente de la Guerra de Secesión americana. Años después, Blueberry es indiscutiblemente una de las cimas de la historia del cómic.

Con esta serie de ediciones integrales, ponemos por primera vez al alcance del público la colección en su orden cronológico y recuperamos sus colores originales, tal y como aparecieron por primera vez en la revista Pilote. Este segundo integral contiene los siguientes títulos: El jinete perdido, La pista de los navajos y El hombre de la estrella de plata.