Øvig Classic! Og det er godt. Vedkommende, interessant, velskrevet, tankevækkende. BZ handler lige så meget om Øvigs metode og mas med at få en fod ind i miljøet, hvilket viser sig at være sværere end at besætte et hus i firserne!, som at få beskrevet BZ-tiden mellem 1981 og 1990. Heldigvis får Øvig langsomt og med besvær 50-100 fra miljøet i tale, for ellers var det ikke blevet til en bog om andet end forfatterens fortrædeligheder. Man forstår at BZ-miljøet lukker sig om sig selv, og for de enkelte individer, et pres for ikke at bryde musketer-eden om tavshed. Frygten beskrives af de der tør, at man risikerer sit venskab og medlemskab af det der både kaldes “familie, klan og loge”.
Øvig fastholder læseren i et velskrevet twist mellem de to spor, og jeg mistede aldrig lysten til at læse videre. At det stadig er en bog med de mangler, der forårsages af de mange personer, der springer fra som kilder eller vidner fra de ti års BZ-historie kan ikke lastes Øvig, men miljøet. ( )