Indeholder "Den lille synd", "Kongen morer sig", "Elskovs fortvivlelse", "Lykken er altid af hunkøn", "Den angrende Berthe", "Tre åbenmundede Pilgrimme", "Da Frans den Første måtte faste".

"Den lille synd" handler om en gammel mand, Bruyn, der gifter sig med en ung uskyldig pige, Blanche. Men det varer ikke længe før hun undrer sig over at hun ikke er med barn og så må han jo tilstå sin impotens og prøve at vogte hustruens dyd. Det går dog ikke i længden og en ung page Réné bliver brugt som redskab, idet hustruen kun vil begå den lille synd, det er at blive taget uden egen vilje, når man sover. Hun får et barn, pagen flygter med rette af frygt for mandens vrede og han vender først hjem, da manden er død og ved budskabet dør også den unge hustru. Om det er glæde eller sorg, der volder døden, melder historien ikke om.
"Kongen morer sig" handler om kong Ludvig den Ellevte og nogle grove spøgefuldheder han har lavet i sin tid. Fx legen "kys min rumpe" hvor gæsterne kan vinde en formue ved at sige "kys min rumpe" tre gange med alvorlige mine. Spøgefuldheder opfindes tit sammen med elskerinden Nocolle Beaupertuys, som fx finder på at nøde nogle gæster til at spise sig bugen fuld, derefter hælde vin på dem med afføringsmiddel i og blokere "hemmeligheden", så de ender med at skide i bukserne allesammen. En anden spøg er at lægge en hængt mand i sengen hos en indestængt gammeljomfru. Hun får ham faktisk livet op igen og det ender med bryllup.
"Elskovs fortvivlelse" handler om en ung kunstner Angelo Cappara, der arbejder som billedhugger for kong Charles den Ottende på slottet i Amboise. Her holdes han for nar af en af de gifte kvinder og det ender med at han snitter en luns af hendes ene kind og går i kloster.
"Lykken er altid af hunkøn" handler om en siciliansk ridder, Pezaro og en fransk ridder Gautier af Montsoreau, som slår følge til kong Leufroid og hans spanske dronning. Franskmanden er veludstyret og da damerne regerer ved hoffet, så lover han Pezaro at han snart vil herske over alt og alle. Allerede samme aften har Gautier dronningen til bords og indleder et stormløb. Det lykkes og snart har han dronningen i sin magt. Pezaro får tilsvarende med list kongen i sin lomme og de to stiger til magtens tinder, mens de foregiver fjendskab og samtidigt udveksler gode ideer. Efter en tre til fire år beslutter Pezaro sig for at skille sig af med Gautier, men det bliver bagslag og han kommer selv op at dingle i galgen. Gautier vender tilbage til Touraine belæsset med rige gaver og lever godt og længe, men tier om sine oplevelser på Sicilien.
"Den angrende Berthe" handler om Imbert de Bastarnay, der ikke stoler på kvindfolk og derfor er inkarneret ungkarl, sjældent skifter tøj, men indeni er fyldt af hjerte, forstand og andre dyder, der ikke kræver vask. Da han fylder halvtreds, vil han gifte sig for at få en arving. Han bliver forgabet i Berthe af Rouhan, gifter sig med hende og hun bliver gravid i brudesengen og får en søn. Imbert har ingen sans for finføleri og da han efter seks år mener at det må være på tide med en arving mere, buser han på igen, selv om hans ammunition er ved at være brugt. Det har altså ingen held og Berthe synes at det er et både strengt og kedsommeligt arbejde at få lavet et barn på sig. Hun er nu 21 og de bliver indbudt af kongen. Hun vækker jubel (og dermed misundelse) mens "den lådne bavian" ikke finder mange nye venner. En intrigant hofdame udvirker at en "Sylvia de Rouhan" holder Berthe med selvskab, mens Imbert drager i felten. "Sylvia" er en ung mand, ridder Jehan af Sacchez og knapt fyldt tyve. Det går som det nu må gå og Berthe bliver gravid inden Jehan forlader hende og går i kloster. Kun en dag om året kommer munken på besøg for at se sin søn, som Imbert tror er hans. Da sønnen er tolv, fortæller en kammerpige Imbert sandheden for selv at slippe ud af en knibe. Han forsøger at dræbe Berthe og elskeren, der nu er blevet prior i klosteret, sammen med sønnen, men det mislykkes delvis. Elskeren dør efter at have bragt modgift til Berthe og drengen legede i stedet for at spise af maden, så han slap helt. Berthe og drengen forlader så Imbert, hvilket han bliver meget ked af, men intet kan gøre ved. Et år senere er drengen blevet større og er nu en ung ridder, der under borgerkrigen kommer Imbert til hjælp og redder dennes liv. Imidlertid bliver han selv såret og dør, hvilket får hans moders hjerte til at briste. Oldingen selv dør også kort efter, så moralen er at ægtemænd bør optræde såre hensynsfuldt overfor deres fruers elskere.
"Tre åbenmundede Pilgrimme" handler om tre pilgrimme, der er taget til Avignon for at opsøge paven, men Avignon er alt enke efter paven, der er taget til Rom. De har rige gaver med til kirken, men kropigen og krokonen giver dem sengevarmen og til gengæld har kropigen den kostbare ring på dagen efter og krokonen har både guldkæde om halsen og perler i sine øren. Pilgrimene vender hjem med uforrettet sag og tomme lommer og moralen er at man ikke bør snakke over sig på kroen.
"Da Frans den Første måtte faste" handler om kong Frans den Første, bror til Marguerite af Navarra, som er kommet i fangenskab i Madrid i Spanien. Kejser Karl den Femte lader fangevogterne forstå at lidt morskab må Frans godt få, så efter en lang "faste" slipper kaptajn Don Hijos de Lara y Lopez Bara di Ponto en smuk donna ind til kongen, men han giver hende middelkarakter. Som sidste udvej sender kaptajnen så en virkelig skønhed, der underholder kongen hele natten. Kongen kvitterer med at gøre kaptajnen til Baron af Ville-aux Dames og Lara y Lopex bliver til den franske slægt Larray. Det var jo udmærket, for bemeldte skønhed var kaptajnens egen hustru!

Udmærkede små bagateller af historier ( )