Ein Thriller. Fast im Stil des magischen Realismus, dazu zu wenig märchenhaft, aber doch mit übernatürlichen Elementen. Überzeugendes Psychogramm einer hochbegabten Familie mit vielen Einzelheiten, die tief in die Charaktere eindringen, vor allem natürlich in den der Ich-Erzählerin. Starker Stil, kurze Sätze, neutrale bis gefühllose Schilderung hochdramatischer Szenen.
Das Buch vereint so viel in sich, dass es kaum möglich scheint, das alles überzeugend in einem Roman unterzubringen, der ein rundes Ganzes ergibt. Peter Høeg ist es gelungen.
Ein hervorragendes Buch, sehr spannend, vor allem im ersten Teil auch sehr humorvoll, kaum vergleichbar mit irgendeinem anderen, das ich bisher gelesen habe.
Leider ist die deutsche Übersetzung nicht überall gelungen; immer wieder unterlaufen Peter Urban-Halle schiefe oder falsche Begriffe im Deutschen. Nicht so oft, dass es wirklich störend wird, aber oft genug, dass ich wünschte, ich könnte den Titel im dänischen Original lesen.
Insgesamt eines der besten Bücher, die ich in letzter Zeit gelesen habe. Klare Empfehlung! ( )

Jeg har fulgt Peter Høegs forfatterskab fra starten af 1990’erne, og det der startede som ubegrænset begejstring er efterhånden kølnet til skepsis. Hans romaner siden det store gennembrud (Den stille pige, Elefantpassernes børn og nu Effekten af Susan) har føltes som opkog på Høegs velkendte civilisationskritik, der ikke for alvor bringer noget nyt til forfatterskabet, og som måske endda på nogle områder bliver til klichéfyldt kritik af en konspiratorisk magt, der er tilstede alle steder, men som dog i sidste ende må bøje sig for de marginaliserede hovedpersoners genialitet.

Nu skal man selvfølgelig passe på ikke at lade læsningen styre af sine egne forventninger til, hvad en forfatter burde skrive. Så lad os se på, hvad der egentlig er på spil i Effekten af Susan. Hovedpersonen er Susan Svendsen, der er eksperimentel fysiker, gift med komponisten Laban Svendsen og mor til teenage-tvillingerne Harald og Thit. Vi møder familien, da de netop er blevet reddet ud af forskellige uheldige situationer rundt omkring i Asien, som potentielt kan sende dem i fængsel for livstid. Redningsmanden er en grå eminence-type ved navn Thorkild Hegn, og hjælpen har en pris: Susan skal finde frem til Magrethe Spliid og referatet fra det sidste møde i Fremtidskommissionen.

Susan har et særligt talent: Hun kan fremkalde oprigtighed. Det har været genstanden for hendes egen forskning – spændende men måske ikke eksperimentel fysisk i traditionel forstand – og det er en nyttig egenskab, når man skal afsløre hemmeligheder. Det er et talent, som Laban og børnene også har en flig af, og når familien er samlet om et ”offer” er det meget svært at stå i mod. Susan har selvfølgelig også en kompliceret fortid med en far, der har været forsvundet siden barndommen, en mor, der er balletunderviser på det kongelige teater, en fortid som anbragt på institution og en mystisk protegé ved navn Andrea Fink, der har fået – eller burde have fået – nobelprisen i fysik og bor i en æresbolig ved Carlsberg.

Susan kommer efterhånden på sporet af fremtidskommissionen, men det er ikke kun Thorkild Hegn, der følger med fra sidelinjen. Under et besøg hos Magrethe Spliid hos Forsvarets Efterretningstjeneste bliver Susan og Harald udsat for et mordforsøg, og mens de langsomt afklarer den mystiske kommissions arbejde, rykker de farlige modstandere tættere og tættere på.
Opklaringen af sagen er et dyk ned i et skygge-Danmark, hvor magtfulde kræfter driver deres spil på kanten af det officielle samfund, og hvor spørgsmålet mest er, hvor langt op råddenskaben strækker sig.

Det er klassisk thrillermateriale, og Høeg skriver thrillere på sin helt egen måde. Sproget er spændende, opklaringen er original og selvom hovedpersonernes superevner er trættende, så har jeg vænnet mig til dem. Til gengæld var det irriterende, at alt skal bindes sammen med Susans personlige historie, der giver indtryk af, at historiens gang i sidste ende er resultatet af en elitær fætter-kusine fest. ( )

The saving grace of this book is the strangeness of the characters. The main character, Susan, should have annoyed me to no end, but she is also very interesting. Her family is completely dysfunctional, and there are all completely egomaniac, but it keeps the story very interesting.

That said, this book is still only barely 3 stars for me. The plot itself started out good, but kind of degrades into the absurd toward the end. There is a certain amount of suspension of disbelief necessary to accept the 'effect' from the title as science, but that is not the problem. The problem is that the 'scientific' ideas that the author wants to sell are very… naive and that the scientist, especially Susan, are not credible. I have met many types of scientist in many fields and just, no.

Slight spoiler:

In my opinion it was completely unnecessary to give Susan a rape story as a background. It had no effect on the story expect having her family throw sarcastic rape jokes into her face at later points, which she accepts. Wtf? Can't female characters be weird, mean or strange without that 'reason'. ( )

Das Buch hat mich nicht gepackt, und ich habe nicht verstanden, worum es eigentlich gehen soll. Susan und ihr Ex-Mann Laban und ihre Kinder Thit und Harald haben die besondere Fähigkeit, Menschen zur quasi bedingungslosen Aufrichtigkeit zu bringen. Das mach sie interessant für Polizei und Geheimdienste. Außerdem ist sie hochtalentierte Physikerin und er ist berühmter Komponist. Und vor allem Susan leidet unter ihrer lakonisch-melancholischen pseudosuperrationalen Sicht auf die schlechte Welt. Sie bekommen alle vier irgendwelche Probleme in Asien, werden von irgendeiner dänischen Geheimorganisation nach Dänemark zurückgeholt, um irgendein wahnsinnig supergeheimes Staatsgeheimnis zu lüften.

Gähn.

Besonders anstrengend finde ich, dass das ganze Buch im Präsenz und in kurzen Sätzen geschrieben ist und alle drei Absätze irgend ein kleiner Exkurs über ein technisches oder kulturelles Detail stattfindet.

Von "Fräulein Smillas Gespür für Schnee" war ich begeistert. Diesen Roman von Peter Hoeg finde ich richtig misslungen. ( )

I usually avoid books labelled as thrillers, but this is Peter Hoeg, so it can not be an ordinary thriller, can it?

Susan, a quantum physicist, has special abilities—like Høeg’s Smilla in Smilla’s Sense of Snow and Kaspar in The Quiet Girl. In this case, she “inspires candor,” and those in her presence feel the need to confess their secrets to her. Her entire family—her famous composer husband (who also is gifted) and their precocious teenaged children—together are something to be reckoned with.

The story begins with the family being pulled out of Burma and or India following some trouble that would imprison them for a long time. But, in return for this rescue Susan is expected to use “the effect” to find out what the last report from a mysterious group called “The Future Committee” says. The now defunct commission had been made up of brilliant, youthful minds who were able to predict future events. Susan agrees under great duress. But someone else seems also to be interested in that same report. Thus begins a non-stop, breathless run through science labs, underground archives and renovated cathedrals with this intelligent, resourceful, innovative and often ferocious scientist. And as the futuristic story becomes more and more incredible, the reader can only laugh and hang on. There are flaws in this book, yes; but I love Peter Høeg’s brain and this was just what I needed to ring in the new year. ( )