Indeholder "Introduktion", "De Dødes Sjæle, 1827", "Alene, 1829", "Byen i Havet, 1831", "Den Sovende, 1831", "Stævnemødet, 1834", "Berenice, 1835", "Morella, 1835", "Skygge, 1835", "Huset Ushers Fald, 1839", "Manden i Mængden, 1840", "Mordene i Rue Morgue, 1841", "Den Røde Døds Maske, 1842", "Den Erobrende Orm, 1843", "Levende Begravet, 1844", "Ravnen, 1845", "Amontillado-Fadet, 1846", "Forsidegalleri".

"Introduktion" handler om Det makabres mestre: Edgar Allan Poe og Richard Corben og er skrevet af M. Thomas Inge. Mange, mange tegnere har ladet sig inspirere af Poe, men kun Corben har brugt så stor en del af sit livsværk på Poes digte og fortællinger.
"De Dødes Sjæle" er et digt om hvordan de dødes sjæle hænger stille over kirkegården uden at der sker noget.
"Alene" handler om Solomon, der elsker Liea. Men han har en slags vågen drøm, hvor han ser alle som døde. Hvad sker der?
"Byen i Havet" handler om en skibskaptajn, der har ladet 30 tons gods gå overbord for at redde skibet. Fair nok, men det var altså negerslaver, så han ender i helvede.
"Den Sovende" handler om Angus og Irene. Han har giftet sig med hende for hendes penges skyld og nu vil hun skilles. Han besnærer deres stuepige Amelia til at myrde Irene. Og bagefter skubber han Amelia ned ad trappen og knækker halsen på hende. Men Irene længes efter at han skal slutte sig til ham og henter ham.
"Stævnemødet" handler om en selvmordspagt mellem en gift kvinde - Afrodite gift med Marquis Mentoni - og en anden mand, Roman. Pagten bærer frugt.
"Berenice" handler om Berenice der er fortællerens - Egaeus - kusine - hun dør tilsyneladende men er måske kun skindød og hvorfor har fortælleren en tandlægetang og en pose tænder på sig.
"Morella" handler om Myron Osborn, der er gift med Morella, men hader hende. Hun er en heks og får et anfald og dør, men fortæller ham inden at hun har sendt bud efter sin datter Orella. Denne kommer og hun ligner Morella på en prik og forfører ham med det samme. Der kommer gæster og han introducerer hende, men kommer til at kalde hende Morella i stedet for Orella. Hun dør på stedet og han bliver sindssyg og begår selvmord.
"Skygge" handler om nogle soldater, der har gjort grusomme ting, men nu er samlet og hygger sig med en lille fest, mens mørket hersker udenfor. Zoilus ligger død på et leje som hædersgæst. Men skyggerne nærmer sig og dræber dem allesammen.
"Huset Ushers Fald" handler om et hus der falder sammen som symbol på beboernes mentale skrøbelighed - Roderick Usher er sidste led på en lang skrøbelig familie - og de er kommet til at begrave Lady Madeleine levende.
"Manden i Mængden" handler om en mand der følger efter en mand, han har set i mængden, og finder ud hvordan ren ondskab ser ud.
"Mordene i Rue Morgue" handler om Monsieur C. August Dupin der opklarer mord begået af en orangutang.
"Den Røde Døds Maske" handler om Pesten, der angriber hoffet under et maskebal.
"Den Erobrende Orm" handler om oberst Mann, der slår sin kone Abigail og hendes elsker James ihjel. Forinden er deres butler død en uhyggelig død ved at blive ædt levende af nogle store kødædende orme. De sætter også en stopper for oberst Mann og hans venner og et par, der optræder med dukker.
"Levende Begravet" handler om en mand, der bliver kureret for sin angst for at blive levende begravet ved fejlagtigt at tro at han er blevet levende begravet.
"Ravnen" handler om en ravn, der forstyrrer en mand ved nattetide og foruroliger ham ved at svare "nevermore" på alle hans spørgsmål.
"Amontillado-Fadet" handler om Montresor, der tager en grusom hævn over Fortunato - nemo me impune lacessit.
"Forsidegalleri" viser forsiderne fra nogle af de hæfter, der her er samlet.

Glimrende fortællinger, som i flere tilfælde er mere skræmmende i denne tegneserieversion end som fortælling. Tegnestilen giver mindelser om det gamle tegneserieblad "Gru", hvor fætter Maddike var gennemgående fortæller. Corben giver flere af historierne et drej. Fx har Montresor helt glemt, hvad Fortunato skulle have fornærmet ham med. Berenice kommer tilbage fra graven og slår Egaeus ihjel med en spade, så hans tænder ligger spredt om liget. Ravnen forstyrrer en mand, der er ved at have det rart med en Lenore. Den Røde Død stopper kongen, der ellers hellere vil feste end bedre kårene for pøblen. Orangutangen sætter en stopper for den sadistiske sømand, der har holdt den fangen og pint den. Levende Begravet drejer historien ved at han heller ikke overlever bådturen. Stævnemødet handler om Afrodite Mentoni og Roman, der elsker hinanden, men først finder sammen i døden. ( )

A renowned comic book author and illustrator collects his adaptations of fifteen Poe tales and poems. He usually sticks to the plot of the originals. I wish he’d used more quotes from them. He is a good writer but of course it is his art, drawing and coloring, that is unforgettable. The background is traditional Gothic. The characters are his very much his own, creatures that resemble either human/rodent hybrids or tall people with heads shaped like Easter Island statues or Frankenstein’s monster after a visit to a stylist, with expressions full of fear and dread and pain and wrath. He has a recurring character, Mag the Hag, who introduces, comments on, and ends the tails with a dose of modern sensibility to otherwise nineteenth century material. A great example of comic book horror art. ( )