USA, Sydstaterne, 1863
Borgerkrigen (1861-1865) raser stadig. De store plantageejendomme tæt på Mississippi bliver snart brændt ned, men de små ejendomme, som Lananette, hvor Agnes og Zabo holder til, er mindre udsatte, for jorden er for blød til tunge kanoner. Det er farligt at flytte sig i krig, men Zabo vil gerne mod vest og Agnes giver villigt efter. Zabo har alligevel set for sig at krigen er tabt for sydstaterne og at en arv bestående af ejerskab af slaver ikke er noget værd.
De drager med båd ned ad floden og lader Bayou Maringouin bag sig. Foran er Atchafalaya-bækkenet, som vækker minder hos Agnes. Hun fødte en lille pige og for at beskytte hende, finder hun på en historie om at barnet er hendes brors med en negerslavinde. De blev begge "dræbt" i oprøret på Saint-Domingue og nu har Agnes overtaget datteren. Historien bliver næsten købt af myndighederne, men da "moderen" ikke kan bevises at have været fri, bliver barnet behandlet som Agnes ejendom og ikke som hendes niece. Agnes stifter bekendtskab med Bastien, der er pelsjæger i området og i nærheden bor familien Lanternace, Toinette og Charles-Antoine, der er hårrejsende dumme at høre på. Toinette er datter af Louis Murrait, så derfor har de kontakt, men Charles-Antoine har en meget anstrengende form for humor.
Agnes skyder en bjørn, der ellers havde ædt en indianerdreng fra Houma-stammen. Drengens far er ikke begejstret, for nu står han i gæld til hende. Agnes får bygget en hytte, hvor hun kan være og tegne. Hun sælger tegninger og portrætter og får gode penge for dem. Indianerne passer uset på hende og der dukker et mageløst geværetui op. Mary vokser op imens, men er langsom til at lære at tale. Agnes tager Mary med ud til hytten og her begynder hun at tale. Indianeren Hachunchuba redder dem fra en slange og indfrier på den måde sin gæld.
Louis' søn, Jean, er læge og melankolsk enkemand, men er begyndt at kunne lide Agnes. I Frankrig er det nu år III efter revolutionskalenderen. Den 8, december 1894 ankommer Louis og Agnes til New Orleans midt i en stor ildebrand, The Great New Orleans Fire, der ødelægger over 200 huse. Agnes hjælper til og tager så tilbage til Murrait-plantagen.
Branden får byens ledelse til at indføre byggereglementer, så det ikke gentager sig. Men det bliver dyrt at genopbygge og Jean tager derfor til Europa for at skaffe penge fra familiens ejendom der. Imens tager Agnes Mary med ud til Maringouins hytten. Bastien tager også med og viser Mary mange ting, fx en alligatorskildpadde, som han laver suppe af.
Jean vender endelig hjem og Agnes møder ham i New Orleans og de hygger sig i den genopførte konsultation. Glæden bliver kort for der kommer bud om at Louis er meget syg. Faktisk er det værre end det. Charles-Antoine var kommet for at låne penge til sin spillegæld og Louis havde sagt nej. Det fik så Charles-Antoine til at sælge Lisette og Mary til en slavehandler. Da Louis opdagede det og ville købe pigerne tilbage, stak slavehandleren ham ned.
Agnes hopper på en hest og rider mod floden, hvor slavehandlerens båd lige har lagt fra. Jean er lige i hælene med flere heste og geværer. Mary hopper over bord fra slavehandlerens båd og svømmer mod Agnes, der har drevet sin hest ud i floden.
Slavehandleren skyder mod dem og rammer Agnes, men bliver selv skudt af Jean.
Louis dør af sit sår. Agnes kommer først til sig selv otte dage senere og såret er flere år om at hele. Charles-Antoine døde sovende, druknet i sit fuldemandsbræk. Men Mary druknede og liget blev aldrig fundet.
Jean giftede sig med Agnes og de boede i Rue Bourbon indtil slaget ved Chalmette (8. januar 1815), hvor han blev dræbt af englænderne. Deres søn Adrien overtog klinikken, indtil han døde af gul feber i 1853.
Agnes fortæller også Zebo noget andet, nemlig at Mary havde negerslaven Congo som far. Og at han som afsked gav hende to amuletter. En til gravide kvinder og en for et langt liv. Agnes siger at hun ikke tror på dem og giver dem derefter videre til Zebo.
Agnes bliver siddende i regnen og kigger ud på floden og vandet, som hvordan det så end løber, altid vender tilbage til havet og blander sig med bølgerne, hvor hun venter tålmodigt, hendes lille pige fra Kaimantræet.
Næste dag er floden steget og Agnes er væk. Hendes tøj og ting ligger pænt foldet sammen. Zebo og hendes kæreste ror væk og er heldige at støde på en slavinde, Betty, der er flygtet fra soldater, der har slået hendes herre ihjel. Han var forresten også far til hendes lille pige Liza.
Betty og Liza blev hos Zebo og hendes mand, indtil slaveriet blev ophævet.

Snip, Snap, Snude og så endte den familiehistorie, i alt fald for denne omgang.
Glimrende historie sat ind i de historiske rammer med borgerkrig, fransk revolution og slaveriets ophævelse. ( )

USA, Sydstaterne, 1862
Det er 25 år siden bind 5 i Vindens Passagerer. Borgerkrigen (1861-1865) får nordstaterne til at sende en flåde op ad floden og USS Essex forårsager sorg og død.
Et år senere ser vi Isabeau Murrait, kaldet Zabo, forlade New Orleans, Louisiana og begive sig med tjeneren Cornelius nordpå. Han bliver såret i foden og de tilbringer et par dage ved en præst, som for seksten år siden blev sendt i eksil af kirken i Lyon og endte i Louisiana. Hun får en pakke med, som hun skal aflevere til en Quentin Coustans og får til gengæld en passerseddel, så hun kan komme frem. Hun tager omkring familieplantagen, der ligger i ruiner og har friattester med til de to husslaver fra moderen, som døde for en måned siden i New Orleans.
Hun afleverer pakken til Quentin, som viser hende at det er fotografiske glasplader. Han er gæstfri og hun bliver taget med til et selskab i huset, hvor nordstatssoldaterne holder til. Næste dag drager de videre gennem det borgerkrigsplagede land, hvor der ikke er ret langt mellem ligene.
Zabo har en ny opfindelse med: en revolver med ni skud. De overnatter uden problemer og næste dag tager de videre i den hensigt at skilles når de når floden. Hun skal til Baton Rouge, men inden når så langt, løber de på et par banditter. Hun får den ene med sin Bowie kniv. Et par nordstatssoldater blander sig også og det ender med at både banditter og soldater dør. Den ene nordstatssoldat har et repetergevær, som er en ny opfindelse. Borgerkrigen raser, på tre uger har Ghersons styrker spredt Pembertons hær, ødelagt Sydstaternes levnedsmidler, vogne, jernbaner og spredt skræk og rædsel i Mississippi.
De bestemmer sig for at følges til Baton Rouge og her møder de en Isa de Marnaye, som Zabos onkel Jean-Paul Coustans kendte omkring 1830. Isa var det navn, hun brugte, men faktisk hedder hun Agnès de Roselande og hun er nu 98 år gammel.
Agnes var gift med Jean, hvis far Louis Murrait var en berømt naturforsker. Jean havde en teori om at gul feber blev overført af myg, men den teori fik han kun hån for.
Agnes har skrevet sine erindringer og tager os i tankerne tilbage til julen 1787 hvor hun var ved Claire de Magnan og Louis Murrait kom på besøg.
Der er revolution i Frankrig og folk begynder at snakke om at ophæve slaveriet. I august 1791 er Agnes ude at ride og tegne, men hun farer lidt vild og bliver reddet af en ung kvinde, der viser vej mod Kaimantræet og fortæller at mange vil samles der. Hun overværer skjult et møde, hvor slaverne aftaler oprør og hun flygter derfra. Nogle følger efter og hun bliver voldtaget og efterladt som død. Hun kommer halvt til sig selv og flakker rundt til hun er heldig at støde på et hus, hvor en negerslave hun kender bor. Negerslaverne gør oprør mens Agnes kommer sig. Senere flygter de to slaver og Agnes og de er svineheldige at støde på en deling franske soldater, da de når et stykke væk. Agnes kommer tilbage til Claire, som lige har solgt to slaver og derfor kan betale Agnes hendes atten måneders løn. Så i november 1791 tager Agnes til Louisiana. Hun venter meget uvilligt et barn ovenpå voldtægten. Men det er faktisk en måned for tidligt, som Zabo kan regne ud. Den 8. april 1792 får hun de første veer.

Ganske medrivende historie, når man har læst de første fem bind og aldrig regnede med en fortsættelse. Både Zabo og Agnes er stærke kvinder, der ikke nemt giver op for noget som helst. ( )

I stedet for at fortsætte hvor Sort som ibenholt sluttede, starter historien i Louisiana under den amerikanske borgerkrig. Den unge Isabeau – kaldet Zabo – er på flugt ud af New Orleans, og det fører ud i Mississippi-deltaets sumpe. Her opsøger hun sin oldemor Isa på den farm hun har boet på i en menneskealder. Isa er næsten hundrede år gammel. Slutningen nærmer sig, men hun er stadig sin egen. Som en sidste handling fortæller hun om sin færd fra Haiti til Louisiana – en skæbne, der er uløseligt knyttet til det barn, der har givet albummene navn.

Der er mere end navnesammenfald mellem de to kvinder. De er begge styret af en ubændig trang til frihed, både når det gælder forholdet til mænd og i forhold til samfundets normer i almindelighed. Men det giver de nye album en fin dobbelthed, at vi både ser historien fra den unge oprørers side og gennem den gamle Isas refleksioner. Det bliver mere end nogen sinde tydeligt, at der er en pris at betale, når man går den anden vej.

Barn af Kaiman-træet er et værk, der viser både Bourgeons og tegneseriemediets udvikling. Han er blevet en mere moden kunstner, der udtrykker sig i kompleks fortælling og uden at overlæsse historien med ramasjang, sådan som der var lidt tendens til i de første bind. Men det skyldes selvfølgelig også, at han har fået den plads, han har brug for. Det er blevet helt almindeligt, at graphic novels er lige så tykke som bøger, og de snærende begrænsninger i 48 eller 64 siders formatet er væk.

Tegningerne er fantastiske, og også her har Bourgeon udviklet sig. Hans personer er tegnet tydeligere op med tykke streger, så de går lidt i retning af malerier. Det er jeg måske ikke så begejstret for, men til gengæld har han nu pladsen til at lave nogle helt igennem fantastiske naturtegninger fra sumpene. Jeg var dybt betaget, og selvom man let vænner sig til hans eminente evne til at tegne historiske genstande korrekt, så er det alligevel imponerende.

Det er sjældent at den sene opfølger overgår originalen, men det synes jeg faktisk er tilfældet her. Barn af Kaimantræet er det mest helstøbte album i en flot og original serie, der hylder kroppen, kvinden og kampen for frihed. ( )