Photo de l'auteur

Leonard Wibberley (1915–1983)

Auteur de The Mouse that Roared

117+ oeuvres 2,772 utilisateurs 68 critiques 2 Favoris

A propos de l'auteur

Crédit image: Leonard Wibberley, 9 April 1915- 22 November 1983.

Séries

Œuvres de Leonard Wibberley

The Mouse that Roared (1955) — Auteur — 802 exemplaires
The Mouse on the Moon (1962) 293 exemplaires
John Treegate's Musket (1959) 176 exemplaires
The Mouse on Wall Street (1969) 95 exemplaires
Treegate's Raiders (1960) 90 exemplaires
Sea Captain from Salem (1961) 89 exemplaires
Peter Treegate's War (1960) 86 exemplaires
Flint's Island (1972) 78 exemplaires
The Mouse That Saved the West (1981) 53 exemplaires
Beware of the Mouse (1958) 51 exemplaires
Red Pawns (1973) 46 exemplaires
Leopard's Prey (1971) 39 exemplaires
The Centurion (1966) 31 exemplaires
The Seven Hills (1973) 30 exemplaires
The Epics of Everest (1954) 28 exemplaires
The Last Battle (1976) 27 exemplaires
John Barry, Father of the Navy (1957) 26 exemplaires
The Quest of Excalibur (1959) 23 exemplaires
Encounter near Venus (1967) 21 exemplaires
Voyage by bus (1971) 21 exemplaires
The Crime of Martin Coverly (1980) 20 exemplaires
The Saint Maker (1959) 19 exemplaires
A Feast of Freedom (1964) 18 exemplaires
Eusebius The Phoenician (1969) 17 exemplaires
Guarneri: story of a genius (1974) 17 exemplaires
Deliver Us from Wolves (1963) 16 exemplaires
The King's Beard (1965) 14 exemplaires
McGillicuddy McGotham (1966) 14 exemplaires
Mrs. Searwood's Secret Weapon (1954) 13 exemplaires
Attar of the Ice Valley (1968) 12 exemplaires
The Hands of Cormac Joyce (1960) 11 exemplaires
Quest of the Otter (1963) 11 exemplaires
Out of the Depths (1966) 11 exemplaires
The Mouse on the Moon [1963 film] (1963) — Book — 11 exemplaires
The wound of Peter Wayne (2010) 11 exemplaires
Black Tiger at Indianapolis (1964) 11 exemplaires
Homeward to Ithaka (1978) 10 exemplaires
Secret of the Doubting Saint (1961) 10 exemplaires
Meeting with a great beast (1971) 10 exemplaires
Adventures of an Elephant Boy (1968) 10 exemplaires
Journey to Untor (1970) 9 exemplaires
The Black Tiger (1956) 9 exemplaires
The life of Winston Churchill (1956) 9 exemplaires
Flowers by request (1964) 8 exemplaires
A Pact with Satan (1960) 8 exemplaires
Last Stand of Father Felix, The (1974) 8 exemplaires
Mexican Road Race (1957) 8 exemplaires
One in four (1976) 7 exemplaires
Perilous gold (1978) 7 exemplaires
Stranger at Killknock (1961) 7 exemplaires
Black Tiger at Le Mans (1966) 7 exemplaires
Hound of the Sea (1969) 7 exemplaires
Take me to your president (2007) 7 exemplaires
The devil to play (1974) 6 exemplaires
Little League family (1978) 6 exemplaires
A Corner of Paradise (1977) 5 exemplaires
A car called Camellia (1970) 4 exemplaires
Black Tiger at Bonneville (1960) 4 exemplaires
The Island of the Angels (1970) 4 exemplaires
The Road From Toomi 3 exemplaires
Yesterday's land 2 exemplaires
The Mouse That Roared 2 exemplaires
Deadmen's Cave (1954) 2 exemplaires
The Ann and Hope mutiny (1966) 1 exemplaire
Something to read, (2020) 1 exemplaire
The Time of the Lamb (1961) 1 exemplaire
Beyond Hawaii (1970) 1 exemplaire
KÜKREYEN FARE 1 exemplaire
South Swell 1 exemplaire
Dawn in the Trees, A 1 exemplaire

Oeuvres associées

Étiqueté

Partage des connaissances

Membres

Critiques

This is a novel told largely from the point of view of Longinus, the centurion who is ordered to administer the crucifixion of Jesus of Nazareth. This is a tough assignment for him as he has developed some sympathy for Christ, who had saved his Celtic servant Ruafocus from a fatal disease. The story is told in quite a straightforward but quite gripping way, from the first rumours of Jesus preaching, at which time he is just one among many Jewish preachers, to his becoming more and more popular, as stories of his miracles attract more and more witnesses, who cannot all just be dismissed as credulous. It is easy to see how Jesus was increasingly perceived as a threat to the Roman authorities, preaching what sounded like sedition but in a completely non-violent way, and to the local Jewish leadership, especially the Pharisees, performing miracles but acting unofficially outside the limits of Jewish authority. As the author says: "First, he did not preach only in the Temple but more often in the open whenever a crowd had gathered around him. Second, he never dealt with the Law, but talked about their daily lives and their Father in Heaven who looked after them so that they could feel his presence in the mountains and fields and valleys. Again he used no subtleties, but spoke directly so that there was no hidden meaning in his words. And finally he made up little stories, about planting seeds or harvesting grain or going on a journey, or losing a coin, or lighting a lamp, or building a house, all of which applied directly to their own lives." Yet, strangely, after he is condemned to crucifixion, the crowds overwhelmingly mock and deride him. A moving novel, whatever one's religious views - not for no reason has the story of Jesus been called the greatest story ever told.… (plus d'informations)
 
Signalé
john257hopper | Apr 11, 2023 |
Patrick O'Connor is a pseudonym for Leonard Wibberley, a popular author of adult and children's books in the 1950s. His work is hard to find nowadays; too bad, because I remember enjoying many of his stories.
I remember liking this book so much that when my high school English teacher required that we compare our favorite book to the one we had to write a book report for, I compared The Last Temptation of Christ to this book: it's more exciting, although Kazantzakis' book is more complex.… (plus d'informations)
 
Signalé
raizel | Oct 23, 2022 |
Incredibly funny, although it gets a little preachy 3/4 of the way through. Best satire since my last Vonnegut novel.
 
Signalé
eatonphil | 14 autres critiques | May 8, 2022 |
En ø i det karibiske hav, 1760
Briggen Jane er et handelsskib, men relativt velbevæbnet, for det er urolige tider. Efter to ugers hård storm er de slået helt ud af kurs og ved ikke hvor de præcist er henne. Den 31 august 1760 får de en ø i sigte. Kaptajn Edward Samuels, førstestyrmand mr Arrow, andenstyrmand mr Peasbody og sailing master mr Hogan observerer øen, men geografien passer ikke på nogle af deres søkort. Arrow genkender den, da de kommer tættere på. Flint's Ø. Arrow har efter eget udsagn aldrig været på øen, men på en tur for år tilbage har han haft lejlighed til at studere et kort over øen og nu genkender han den og kan nok af geografien til at de kommer sikkert tæt på øen og kan ankre op. Skibstømreren Smigley går i land med nogle folk, men finder ikke en stump træ, der kan bruges til andet end fyrsvamp. Fortælleren er sømanden Tom Whelan på sytten.
Tom og Arrow går i land igen, for Arrow har en ide til at finde brugeligt træ: den gamle palisade. Arrow holder sig helt fra alkohol, men ellers kender ingen af de andre noget til ham og hans fortid. De finder palisaden og den er i en sørgelig tilstand, men hjørnestolperne kan godt bruges. Arrow sender Tom i forvejen, men der går en halv time og mere uden at Arrow dukker op. Der lyder et skud og da Tom iler tilbage til palisaden, finder han Arrow død af et skudsår. En mand giver sig til kende og beder Tom om ikke at være alt for mistænksom overfor ham. Han hedder Long John Silver og humper rundt på et træben og hans påklædning er mildest talt slidt.
Tom ror sig selv og Arrow tilbage til skibet og kaptajnen lytter til Silvers historie. Silver fortæller at han har været strandet på øen i fire år og at han undervejs har fundet Flints skat. Den er kolossalt stor. Silver og kaptajn Samuels indgår en aftale om at dele skatten, så Silver får noget, kaptajnen får noget, rederne får noget og mandskabet ombord får noget. De bruger flere dage på at læsse skatten om bord. Silver er handikappet af sit træben, så han bruger i stedet tiden på at samle frugt på lange ture alene rundt på søen. Bådsmanden Hodge og Tom diskuterer om Silver mon gør andet? De finder en nyligt afbrækket sværdspids tænker at der har været flere på øen sammen med Silver. Måske er de der stadig og pønser på noget, når skatten er blevet bragt om bord? Hodge og Tom skynder sig tilbage til Jane, men opdager til deres rædsel at der nu vejer et sørøverflag over den. Silver og hans folk har erobret skibet, men ikke uden tab. Silver håber at kunne overtale nogle af Janes mandskab til at skifte side, så de kan blive tæt på fuldtallige. I stedet lykkes det Hodge og Tom at befri Samuels og hans mænd, der ellers er bundne og holdt fangen i en hule på øen. Det lykkes også at erobre Jane tilbage, men igen med tab på begge sider. Jane bliver også udsat for en grundstødning undervejs i slagsmålet og springer læk, men ikke mere end at de let kan holde det pumpet væk. Fire af mændene blev hårdt såret, så kaptajn Samuels vil egentlig lave dem blive på øen og så sende hjælp, når Jane når en venligtsindet havn. Men han lader sig overtale af de fire til at tage dem med om bord, selv om der dårligt kan afses nogen til at passe dem.
Efter nogen diskussion lader kaptajnen også Silver få lov at passe sit gamle job som skibskok, indtil de kommer i land igen. De løber ind i en frygtelig storm og lækken i skibet bliver værre. Da vejret bliver roligere, får skibstømreren og Tom rigget et stor lap til af sejldug og maling og får reduceret lækket en del. Der skal dog stadig pumpes en hel del og Tom opdager at det er deres lager af ferskvand, der er rendt ud. Han mistænker Silver for at stå bag, men der er ingen beviser på noget som helst lusk. Samuels bliver lige så stille udmanøvreret af Silver og en aften bryder mytteriet ud i lys lue. Kaptajn Samuels, Hodge, Tom og skibstømreren Smigley bliver sat i en stor jolle, kaldet en yawl, og får som eneste gave at Green smider en middelstor sølvbarre ned fra skibet. De er heldige at den ikke slår hul i bunden, men det var nok ikke venligt ment.
Jane sætter sejl og forsvinder. De tre i jollen klarer sig i land, men det er ikke nogen rar tur. Smigley sørger for at holde den sammen ved at låne søm, hvor de kan undværes og sætte dem i, hvor de kan forstærke lidt. Han begræder tabet af sin yndlingssav som var lavet i Sheffield. Men det lykkes at komme i land i Marystown i Georgia, som er en britisk koloni på den tid. Borgmesteren mr Wedcock giver sine anbefalinger og kaptajn Samuels kommer efter en tre ugers rejse tilbage med en slup, der er skonnertrigget og bestykket med fire ottepundere. Den bærer navnet Gedehamsen og de sætter ud for at forfølge Jane og navnlig Lange John Silver. De følger et spor langs Florida Keys og samler undervejs en af mytteristerne ved navn Green op. Han er stukket af fra Silver. Han havde regnet med at blive en af skibsofficererne, men sådan gik det ikke. Han kan fortælle at Silver har sat kurs mod Hispaniola, men vil lægge bi ved Hajøen undervejs. Måske for at begrave skatten der? Og måske vil han brænde skibet af og ro i land som eneste overlevende? De indhenter faktisk Jane, men denne kan sejle hurtigere end Gedehamse og stikker fra dem igen. Silver sprænger Jane i luften og forsvinder i en båd. Gedehamsen går tilbage til Hajøen og samler en fem-seks mand op, der er ladt tilbage i stikken af Silver. Silver var i selskab med to af sine mænd, men de forsvandt sikkert også, da Jane gik op i røg. Samuels tager mændene med, men har til hensigt at få dem dømt og hængt. Det bliver modarbejdet af en dr Weiger, de mødte i Marystown. Han engagerer en sagfører, der får retssagen kendt ugyldig og mændene slipper med skrækken. Den enorme skat og de fire kister med juveler er svundet ind til den sølle sølvbarre, de fik med i jollen.
Den bliver solgt og Toms del af det er to et halvt pund sterling. Tom snakker med graveren, mr Tedguard, fra kirken i Salem og denne har en god ide. Der er et stykke jord til græsning for en ged til salg fra kirkegården, for Flint begravede en af sine mænd der for mange år siden og ingen har villet bruge jordstykket siden.
Som sagt så gjort. Tom køber stykket og nogle uger senere kommer kaptajn Samuels forbi. Og han bemærker at selv de døde var redskaber i Flints hånd.
Det giver Tom en ide og de graver der, hvor sørøveren angiveligt var stedt til hvile. I stedet for et formuldet lig, finder de en skat. Den bliver vurderet til hundrede tusind pund sterling og selv efter at udgifter og afgifter til kronen er betalt er der rigeligt til at dele med det loyale mandskab fra Jane. Og Smigley får en ny sav.
Smigley begræder tabet af de fire egetræskister, som skatten på Flints Ø havde ligget i. Dem ser vi aldrig mage til mere.

I et forord fortæller forfatteren at han har ventet på en fortsættelse af Robert Louis Stevenson: Skatteøen, siden han var barn. Og hvis det skal blive til noget, så har han indset at han selv må gøre det og at hans tid så småt er ved at ebbe ud, så derfor har han skrevet denne bog for at finde ud af hvad der siden hændte. Han døde i 1983, små ti år efter at han skrev bogen, så han havde god tid, men det kunne han jo ikke vide. Som Skatteøen er engelsk i bund og grund, så er Kaptajn Flints ø amerikansk i og med at personerne kommer fra Salem i hvad der dengang var en engelsk koloni.
… (plus d'informations)
 
Signalé
bnielsen | 1 autre critique | Feb 17, 2022 |

Listes

Prix et récompenses

Vous aimerez peut-être aussi

Auteurs associés

Statistiques

Œuvres
117
Aussi par
12
Membres
2,772
Popularité
#9,261
Évaluation
½ 3.7
Critiques
68
ISBN
131
Langues
6
Favoris
2

Tableaux et graphiques