Percy F. Westerman (1876–1959)

England og Danmark og Nordsøen, ca 1935

Indeholder "1. Med Kurs mod Østersøen", "2. For Vind og Vejr", "3. Sorte Flick gør et Forslag", "4. Fremtidige Sørøvere", "5. Catamarcas Erobring", "6.", "7. Reddet", "8. Ufrivillige Gæster", "9. En Afsløring", "10. 'Sneyd' ohøj", "11. Byttet fordeles", "12. En uhyggelig Nat", "12. Jaget", "13. Den indefrosne Hvalfanger", "14. Oliedepotet i Disko Bugten", "15. Smuglerskibet", "16.", "17. Gengældelse", "18. Kidnapped", "19. Lykkens Hjul", "20. Ladt i Stikken", "21. 'Falken' vender tilbage", "22. Dokumentet", "23. Sprængt i Luften".

De to 17-årige Leslie Porteous og hans ven Stanley Selwyn har en fire tons kutter "Puffin", som de sejler rundt med. Den er seks meter lang, men der er ikke motor i den, hvilket af og til er irriterende, men de har ikke lige råd til en. I stedet gør de en dyd ud af nødvendigheden og hævder at det er meget bedre at sejle uden motorhjælp.
Leslies far, Albert Porteous, har lige trukket sig tilbage fra flåden som viceadmiral og har en god forståelse med sin søn. Han stikker knægten en pæn gang lommepenge til en god tur inden denne skal starte på et kontorjob om tre uger. Leslie og Stanley pakker kutteren og har planer om at sejle til Danmark. Stanleys far er læge, så han lægger bil til, så Stanley kan have udstyr med. De tager afsted, men allerede den første nat går det galt. Først taber de jollen, som de har på slæb i en stikline og så blæser de op, så masten knækker og skibet springer læk. Lækken er umulig at få proppet til og vejret bliver hårdede, så de ender i vandet, da "Puffin" går ned.
Heldigvis dukker en ubåd op og tager dem om bord. Kaptajnen på ubåden er en Thomas Flick, som har været i flåden, men fik et blødt punkt og gjorde sig helt umulig der. Han har efter en række lyssky affærer fået en ide om at blive en moderne pirat i alt fald for en tid. Han bærer nag til Albert Porteus og tænker at det er en fin ide at have hans søn ombord. Ubåden hedder "Catamarca" og er kapret på sin første tur fra værftet til Portsmouth. Den er købt af den guavilianske regering, men de fik ikke anden glæde end sort ud af den handling. Kaptajn Flick narrede besætningen på ubåden ved at fingere en kedelulykke og derved lokke ubåden til at komme til hjælp. Så blev besætningen holdt op med maskingeværer og tvunget til at overgive sig. De blev sat ombord på Flicks skib, "Ridgebarrow", der får et nyt navn "Dals, Hardanger" malet på siden. Så får de ordre til at sejle øst, nordøst til de får besked på andet. De parerer ordre, for de tror at ubåden følger dem og vil sænke dem, hvis de afviger fra kursen. I praksis er de prisgivet, for Flick har anbragt en tidsbombe i lasten. Catamarca får navneforandring til "Falken" og sætter kurs efter at kunne opsnappe et fragtskib, som Flick har kig på. Undervejs har et par arbejdsomme nittere Boggs og Noggs den opgave at camouflere ubåden som et fragtskib. Fragtskibet "Sneyd" bliver opbragt og dens last af guld bliver konfiskeret, idet Flick lader som om Falken er et fransk marinefartøj og der er udbrudt krig mellem Tyskland og Frankrig. Sneyd får ordre til at fortsætte til tysk havn, hvilket Flick ser som en pragtfuld spøg. Byttet kommer ombord på Catamarca og besætningen får hvert en mindre forskud udbetalt i guld. Leslie og Stanley får også del i det som en slags blodpenge? Flick er lidt underlig, men bestemt ikke dum. Senere sejler de neddykket et stykke for ikke at give eventuelle forfølgere alt for let spil. De sejler hovedkuls ind i en spermacethval og ved kollisionen bliver en af besætningen en Saul Samson dræbt, mens han er inde i drengenes kahyt. Flick griber chancen for at hænge drengene op på hans død, men den forpurres af Boggs og Noggs. Samtidig dukker en krydser op, så Flick må lade ubåden dykke ned i al hast. Boggs og Noggs udnytter forvirringen og hopper af. De bliver samlet op af krydseren, hvilket Flick bliver rasende over, men ikke kan gøre noget ved.
I stedet stikker ubåden af og sætter kurs mod Disko-bugten, hvor de plyndrer et oliedepot og får fyldt lagrene. De redder også en canadisk hvalfangerbåd Stormcock af Peterhead ud fra en kedelig situation. Hvalfangerne har siddet fanget i isen i ni måneder og er døden nær, men Flicks styrmand Nobby Clark har indgående kendskab til eksplosiver og bruger nogle af ubådens dybvandsbomber til at sprænge en sejlrende.
Ubåden sætter kurs mod det karibiske hav og støder undervejs på en fransk smuglerskib, L'Abeille. De border det og skyder kaptajnen. Proviant og spiritus bliver bragt ombord i ubåden. En af den kanadiske flådes inspektionsskibe "Beaver" dukker op, så Flick må lade ubåden dykke ned igen, men han sender L'Abeille i dybet med en torpedo. Under angrebet på L'Abeille blev en anden af Flicks mænd, Woodgate, ramt og Beaver samler hans lig op og man begynder at holde udkig efter en undervandsbåd, der er camoufleret som en lastdamper. Men det er Flick ulykkeligt uvidende om. Mest fordi Flick er heldig når de frem til den amerikanske østkyst udfor Carolina. En nat har drengene mod ordre lusket sig op på dækket og får øje på en svømmende mand. De alarmerer førstestyrmanden, Nobby Clark, og får reddet manden. Han hedder Andrew Rouse og er kanadier. Han er spritsmugler og ideen er at sejle skibe med sprit tæt på kysten og så omlade til en hurtig motorbåd. Desværre er det ikke bare toldvæsenet, der ligger på lur efter dem, men også nogle hensynsløse "Hi-Jackers". De to skibe Annabel og Floribel afgik fra Nassau som planlagt, men Annabel blev fuppet til at lave rendez-vous med en båd med Hi-Jackers. De overmandede og bandt mandskabet og sænkede Annabel. Rouse og to andre var kommet fri af deres reb inden skibet sank, men kun Rouse var heldig at blive reddet. Flick lytter til hans historie og hævner sig på Hi-Jackerne. Derefter finder de Floribel og får Rouse sat ombord på det.
Ideen med camouflage på ubåden er ikke god længere efter at flåden har fået underretninger om den fra Noggs og Boggs, så i stedet maler de K-4 på tårnet og udgiver sig for at være en amerikansk ubåd. De får kidnappet en senator van Schuyler på ca 45 år og får ham overtalt til at skrive en check på 1.5 million dollars som løsesum for ham og hans to venner. Mr Hartmann, som er en af de to venner, bliver sat i land for at veksle checken til kontanter. Hartmann kommer tilbage efter tre dage, men med den dårlige besked at van Schuyler er gået fallit på grund af et børskrak. Et flådeskib dukker op, så ubåden dykker igen lidt hurtigt. Denne gang er det Leslie og Stanley, der bruger episoden til at stå af i rum sø. Det bliver samlet op af en skonnert med tre sorte som besætning og bananer i lasten. Flådeskibet checker de to drenges forklaring og vil gerne stå for den videre transport (sikkert fordi der er en dusør på 1000 pund for at bringe de to tilbage), men de takker nej. Skonnerten er hjemmehørende i Nassau og hedder "Mary Ann" og til drengenes overraskelse bliver den prajet fra ubåden og Flick kommer overbord med et brev. Han har hørt i radioen at de to lande Guavilia og Vahilia har erklæret hinanden krig og da Guavilia har krigsskibet "Independentia", ser de ud til at være de overlegne i den konflikt. Flick har skrevet brevet til den kommanderende admiral over den vestindiske eskadre, men drengene må gerne læse det.
Her står at Flick vil blande sig i krigen ved at angribe Independentia og derefter ophøre med at lege sørøver.
Flick holder ord og Independentia bliver sænket. Det resulterer kort efter i fredsslutning mellem de to republikker og Flick søger ind til kysten ved Vahilia. Her ser han om regeringen er villig til at give frit lejde og måske en admiralstitel og en sum penge for ubåden. En viceadmiral Rosario og en kaptajn Flores dukker op, men Flick har sat sin besætning ombord på en lille kystdamper med samt deres andel af byttet, så han er alene på ubåden. Rosario meddeler ham at han er under arrest og vil blive sat under anklage for sørøveri. Det er et lidt dumt træk, for Flick har anbragt en bombe i ubåden og både den og Rosarios torpedobåd bliver sænket. De gode svømmere blandt matroserne når i land og kan berette om Sorte Flick og Catamarca alias Falken og deres endeligt.

Lidt besynderlig kapitelopdeling med to kapitler med nummer 12 og to andre kapitler uden titel. Historien er en road movie, hvor ubåden hopper rundt i geografien og kommer ud for farlige og spændende ting. Vi mangler lige Loch Ness uhyret, men ellers får fortællingen ikke for lidt. Flick er en lidt fordrejet udgave af kaptajn Nemo. Her i landet har vi jo også haft en skør ubådskaptajn, så måske ligger det til faget. "UC3 Nautilus" er heller ikke mere, men den nåede dog at blive bjærget (12 august 2017) inden den blev skåret op og skrottet (december 2018).… (plus d'informations)

England, ca 1925
Indeholder "1. Afmønstret", "2. En overraskende Opdagelse", "3. Onkel Brian", "4. Don Ramon Diaz", "5. Truslen", "6. Flyvebaaden", "7. Peters første Flyvetur", "8. Onkel Brians Hemmelighed", "9. Straalerne prøves", "10. Flugten planlægges", "11. Op ad Rio Guaya", "12. Under Observation", "13. Strandet", "14. En ny Befordring", "15. Cavendish bliver udkommanderet", "16. Det forklædte Skib", "17. To imod En", "18. Destroyere paa Jagt", "19. De fjendtlige Flyvebaade", "20. I Admiralitetet", "21. Hydroaeroplan og Undervandsbaad", "22. Flaaden udkommanderes", "23. Slagets Gang", "24. Den rioguayanske Luftflaades Endeligt", "25. Peter gaar i land", "26. Den uoverstigelige Mur".

H.M.S. Baffin er en let krydser på 9000 tons bevæbnet med 7 5-tommers og 12 3-tommers kanoner og med en topfart på 30 knob. Søløjtnant Peter Corbold på 29 år er glad for sit job og ikke så glad for udsigterne til at den engelske flåde skal reduceres. Hans kammerat søløjtnant Havelock de Vere Cavendish er også med på togtet som slutter med at Baffin bliver lagt op i Portmouth og mandskabet afmønstret og splittet for alle vinde. Peter tager til Rioguay, hvor hans onkel Brian Strong er bosat. Rioguay støder op til republikkerne San Valodar og San Benito på en meget heldig måde, så Rioguay har adgang til havet, men evt angribere vil komme til at krænke San Valodar og San Benito og derved udløse Monroe doktrinens sanktioner mod dem. Peter bliver forbløffet over at se hvor veludviklet landet er og hans onkel fortæller ham under fire øjne at Rioguay lægger skumle planer. Desværre er Brian selv kommet til at hjælpe dem ved at konstruere fly til dem. En Don Ramon Diaz opsøger Brian og prøver at drille Peter ved at spørge hvem der vandt Jyllandsslaget. Admiral Jellicoe eller von Scheer? Peter behersker sig og glider af på spørgsmålet. Da Don Ramon er gået igen, fortæller Brian Peter at Rioguay efter hans mening opruster med henblik på at angribe England.
Brevcensur og lignende tiltag gør det umuligt at advare englænderne og mon de egentlig ville lytte efter? Brian har måske fundet et snedigt våben mod Rioguays luftvåben, men det er jo umuligt at vide uden en test. Han får Peter til at tage flyvetimer og han viser sig at have talent for det. Våbnet virker ved at rette en elektromagnetisk stråle mod flyet og lamme magneterne, så motoren går ud. De skiller våbnet ad og gemmer de vigtigste dele i deres bagage til en ferietur op ad floden. I virkeligheden har de planlagt at stikke af, men Don Ramon Diaz har luret dem og saboteret deres udstyr. Han sender også en flyvebåd efter dem for at lade dem forsvinde, men i stedet får de ram på flyvebådens pilot og overtager dem og flyver ud af landet. Mens de med en vis hast begiver sig til England, er Peters gamle ven Cavendish blevet hyret igen og er med på et camoufleret krigsskib, der forklædt som handelsskib skal forsøge at finde ud af hvorfor engelske handelsskibe forsvinder i et område tæt på Rioguay. Det lykkes over al forventning, for de bliver torpederet af en u-båd og overfaldet af et forklædt rioguayansk krigsskib. Det kommer til ret hård kamp og både ubåde og de to involverede krigsskibe synker. Mere bekymrende er det at engelske flyvemaskiner ikke kan komme ret tæt på rioguayanerne uden at motorerne sætter ud.
Vel hjemme i England hører Brian Strong og Peter Corbold om noget af dette og sætter sig i forbindelse med admiraliteten. Her hasteudruster man en flåde med Strongs våben og drager i krig. Den rioguayanske flåde og luftvåben får bank og det udløser revolution i Rioguay, hvor præsident Jaime Samuda bliver dræbt. Fredsbetingelserne kan dikteres af England, men er relativt milde. Alle er glade og Strong får lavet et modvåben til sine egne stråler. Han er dog enig med Peter i at det er en god ide at smide den opfindelse ud på dybt vand.

Udmærket drengebog, hvor krig bliver beskrevet relativt realistisk og folk både dør og får revet ben af. Holdninger til ikke-englændere er dog tydeligt præget af imperietænkning og det er nu bedst med nogle slagskibe til at styrke diplomatiet.… (plus d'informations)

England, ca 1925

Indeholder "1. En Opgave for Løjtnant Holmsby", "2. F. O. 445", "3. Mysteriet vokser", "4. Reginald Holmsby er uheldig", "5. Den anden Nat i Penkerris", "6. Den tredie Nat", "7. Don Miguel O'Rourke", "8. En moderne Troldmand", "9. Amfibie", "10. Besøget om Bord", "11. Holmsby faar sin Vilje", "12. Orkanen", "13. Aeroplanerne fra Talpico", "14. Et Fald fra Skyerne", "15. 'Vi har stadig Undervandsbaaden!'", "16. Don Miguel Rykker i Felten", "17. Præsidentens Triumf", "18. Forræderi i Luften", "19. Præsidentens korte Fangenskab", "20. Et Hævntogt", "21. Amfibie vender tilbage til England", "22. Flaget fires ned".

???… (plus d'informations)