J. Robert Oppenheimer (1904–1967)

This is a collection of eight lectures delivered between 1946 and 1955. They are a record of the change and growth over 10 years in the thinking of one of the outstanding scholars of his generation. The entire book is thus an illustration of its central statement of the values to society of the open mind. Here is the author's definition of his belief in this: :An indispensable, perhaps the indispensable, element in giving meaning to the dignity of man, and in the making possible the taking of decision on the basis of honest conviction, is the openness of men's minds, and the openness of whatever media there are for communion between men, free of restraint, free of repression, and free even of that most pervasive of all restraints, that of status and hierarchy.… (plus d'informations)

Indeholder "Forord", "I. Rum og tid", "II. Atom og felt", "III. Krigen og nationerne".

"Forord" handler om at det er tre forelæsninger holdt af Oppenheimer og at bogen er en redigeret udgave af båndoptagelser af dem. Professor i teoretisk fysik ved McMaster University, Hamilton, Ontario, M. A. Preston.
"I. Rum og tid" handler om udviklingen af vor viden. Fra Galilei til Maxwell. Fra Aristoteles til Newton til Einstein. Hvis lys har en endelig hastighed, kan vi ikke tale om samtidighed og rækkefølge på alle begivenheder, for nogle vil se ud til at ske i rækkefølgen A B, eller rækkefølgen B A, afhængigt af hvor man befinder sig relativt til de to begivenheder. Det har vidtgående konsekvenser og Einstein indser en masse af dem.
"II. Atom og felt" handler om kvanteteorien. Det er en hjernevrider for Planck at opdage at energi kommer i små pakker, men en masse fænomener som hulrumsstråling, atomernes stabilitet og lysudsendelse kan kun forklares på den måde.
"III. Krigen og nationerne" handler om at atombomber stiller krav om åbenhed og samarbejde.

Oversættelsen er ikke helt god eller også er sproget faktisk knudret? Her er fx en sætning om Einsteins almene relativitetsteori: "Vi vil måske i lang tid ønske, at vi kendte en fysiker, der ikke troede, at den er et endog meget, meget godt gætteværk, men jeg har aldrig mødt nogen, og der er ikke skygge af bevis mod den".

Professor Julius Robert Oppenheimer fik konstateret strubekræft i 1965 og døde i 1967 som 62-årig. Denne her forelæsningsrække har et par ting, jeg ikke havde tænkt over, fx at sort hulrumsstråling har noget med kvantepakker at gøre. Den ultraviolette katastrofe. Og at alle brintatomer ser ud til at være helt ens og ret uforstyrrelige i grundtilstanden.… (plus d'informations)