Lise Nørgaard (1917–2023)

Danmark, Nordsjælland, Kærminde strand, 1980
Indeholder kapitlerne "1. Poppelmordet", "2. Uddrivelsen", "3. Fremmede fugle", "4. Nye tider", "5. Andre skikke", "6. Stjernedage", "7. Dagen derpå", "8. Gøglerne".

En tømrermester, A. P. Jensen, har set lyset omkring år 1900 og køber et stort areal ned til fjorden med elendig sandjord. Han udstykker til sommerhuse og tjener kassen. Sønnen Magnus læser til arkitekt og laver efternavnet om til Jebbe, da han bliver professor. Sønnesønnen Anders Jebbe er også arkitekt og ejer det største sommerhus foruden at han har arvet en betragtelig virksomhed og formue. Han og konen Ulla er vældigt revolutionære og kører i taxa til mange demonstrationer og støtter først Sovjet og så Kina. Børnene hedder Gry og Mikhail (kaldet Mik). Naboerne på den lille stump vej, der hedder A. P. Jensens vej er en skotøjsfabrikant Hugo Have (med kone Yvonne og en datter Tilde), en isenkramgrosserer Orla Jansen (konen, Kamma, sønnen Ebbe og hunden Oscar), montør Willy Aagesen (med kone Erna og to tvillingedrenge Kim og Brian), tandtekniker Egon Bratt (og konen Gudrun), overlæge Børge Bertelsen (og hans kone Merete og datter Ilse og af og til hans mor Emilie på snart 90). Der er også en gnaven lokal købmand, Albertsen, hans kone Tora og sønnen Ejnart.
Jebbes har en stor sølvpoppel stående, som tager Bertelsens og Jansens udsigt. Efter nogle diskussioner, tager Merete Bertelsen hævn over poplen og myrder den med et kobbersøm.
Sommeren efter giver den udgåede poppel anledning til almindeligt fjendskab og Jansen ender med at hælde et dusin mus gennem brevsprækken til Bertelsens sommerhus efter at det er lukket ned for vinteren. Bertelsens køber sommerhus i Frankrig og lejer det nordsjællandske ud til nogle tyskere, der gør det rent fra kælder til kvist.
Gry er 22 år og ret træt af navnlig moderen, så hun stikker af og gifter sig med en amerikaner, Samuel. Ulla er trist til mode, men bliver trøstet af et nyt hold lejere i Jebbes sommerhus, Leonie og Albert Carleson. De nye sætter fut i sagerne og får humøret sat mange streger i vejret, egentlig mest ved at tale pænt til andre og være positive og rare. At de er smarte i tøjet og holder sig godt og ser ud til at være udlandsdanskere med forbindelser i de højere cirkler hjælper også.
Der står stor glans om Carlesons, eller de Carleson, som der står på brevene til dem. Historien om den 18-årige Leonie og den 23-årige Albert, der kom på en hvid hest og med et fuldt orkester for at vinde hendes gunst, får alle de andre fruer til ønske at det var dem. Mik dukker op i den båd, som han har fået som studentergave, og bliver igen gode venner med Tilde. Afslutningen på sommeren i sommerhuskvarteret er en stor fest med lancierdans og fyrværkeri og vejen hedder nu Stjernevej. Lejerne pakker og tager hjem, men hvor mon det egentlig er? Tilde og Mik stikker til søs og tager til København, hvor han har en lejlighed. Den er godt nok slumstormet af nogle ret fjerne bekendte, men de bliver hurtigt værfet ud af Tilde.
Erna Aagesen har et ærinde i København og løber på Leonie Carleson, der demonstrerer pulversuppe i et stormagasin. Erna får et flip og skælder vældigt ud, helt uden at overveje at ingen nogensinde har bildt hende noget ind, men at hun selv har digtet alt muligt om hvor fine Carlesons var. Den eneste med en fornuftig reaktion er Orla Jansen, som hele tiden har vidst at de var cirkusartister, for han har set dem flere gange i sin ungdom. Carlesons har ikke så mange penge at gøre godt med, men de svarer enhver sit og er godt tilfredse. I deres bagage er to store ulykker. Deres eneste barn døde som ti-årig af polio og Albert har været livsfarligt forbrændt, men det er ikke noget, de går og ruger over.

De 'fine' folk i sommerhuskvarteret falder hurtigt tilbage i de gamle baner. Bertelsens sælger deres sommerhus til en kommunesekretær og kort efter bliver vejen asfalteret og får gadebelysning, så man ikke kan se stjernerne om aftenen. Vejen bliver igen A. P. Jensens vej.

Lise Nørgaard rister et sommerhuskvarter og beboerne over en sagte ild. Unge mennesker med hang til vand og sæbe, samt folk, der er sig selv, har hendes sympati. Medløbere og usikre folk, der løber efter ugebladsmoden, har det kun i begrænset omfang.… (plus d'informations)

Indeholder kapitlerne "Hestetorvet", "To slægter", "Klostervang", "Algade", "Skovbovængets Alle", "Nede i hullet".

"Hestetorvet" handler om barndommen. Faderen Alexander Harry Jensen ville have en søn, så at de to første børn var piger, var en streg i regningen. Lise var den ældste, så kom Gerda 17 måneder efter og så Kai 13 måneder senere. Navnene Elise, Gerda og Kai er taget fra H. C. Andersens eventyr, De vilde Svaner og Snedronningen. I november 1919 er Lise knap 2 1/2 år og faderen flytter sin købmandsforretning fra Hestetorvet og laver den til en engros-forretning i stedet. Moderen har et modemagasin (var 23 da hun fik egen virksomhed) og bidrager væsentligt til husholdningen med indtægterne fra den. Børnene passes af deres moster, kaldet Bob, mens forældrene har travlt med forretningerne.
"To slægter" handler om at faderens familie er handelsfolk og har penge. Lises holstenske oldemor ejede fx flere ejendomme på Christianshavn og Amager. Harrys far og mor havde syv børn og gik fra sparsommelighed til velstand, da hans farmor døde. Hans mor elskede han over alt på jord, men hun døde ti år før Lise blev født. Farfaren Gottlieb døde i 1914, tre år før Lise blev født, men blev yderst sjældent omtalt i familien fordi han efter konens død fandt sammen med hendes sygeplejerske og fik et barn med hende. Farmoderens ånd og hensyn til takt og tone blev videreført i Lises barndomshjem. Dog ikke rigtigt af Lise.
Moderen Olga kom af mere beskedne kår men hun fremhævede alligevel Tønder-slægten som særlig fin, velbegavet og smuk. Dog ikke rigtigt mht Lise. Morfaderen havde 9 børn og ville gerne styre dem i et og alt længe efter at de var flyttet hjemmefra. Han styrer også konen og de flytter fx i et nyt hus i 1923, hvor han har sørget for at der slet ingen nymodens hjælpemidler er. Han er dog på andre måder bemærkelsesværdig. Fx har han uden at blinke kautioneret for et lån, så Harry kunne starte grossistvirksomhed. Til gengæld er Harry resten af livet både ham og den anden kautionist behjælpelig med alt uden forbehold. Lånet bliver afslået i Roskilde Bank, hvorefter de flytter alt over i Roskilde Landbobank. I løbet af få år er Harry bankens største kunde og kommer i bestyrelsen og bliver dens formand i mere end 25 år. Lise driller ham med at alle i bestyrelsen er mænd, og at hun fra skoletiden ved at de er intellektuelt mindre bemidlede end deres søstre.
Lise lærer hurtigt at elske havet
"Klostervang" handler om at familien flytter i et tofamiliehus, hvilket faderen ellers har forsvoret skulle være en god ide. Det gør nu fint, men Lise og Gerda er nu store nok til at gøre Knold og Tot rangen stridig mht at finde på gale streger helt uden at anstrenge sig. Gerda er englebarnet, der hugger ting og laver utrolige skarnsstreger som fx at spise en hestepære uden at komme i problemer, mens Lise bliver beskidt bare af at kigge på. Forældrene forsøger med tæv og formaninger og stuearrest at holde en vis form for disciplin, men det modarbejdes af at de ikke siger tingene lige ud. I Roskilde går mange af Gustav Wied's modeller stadig rundt. Luksusbugene fx. Der er også søstene Clara og Hertha, der er som taget ud af "Skærmydsler". Børnenes legetøj bliver gemt i et stort skab Panoptikon, så de kun får små portioner at lege med ad gangen. Kai udvikler sig til noget andet end forældrene havde håbet på. Han har arvet absolut gehør og musikalitet, men har ellers en fin evne til at forsvinde for så at dukke op i meget snavset tilstand, så måltiderne bliver mere og mere forskudt, hvilket generer faderen voldsomt.
Lises skolestart nærmer sig. Hun taler roskyldsk, dvs roskildesk dialekt og det lyder ikke kønt i forældrenes øren. Hun lærer hurtigt at læse og skrive. Og får sine egne meninger om skolen og lærerne. En frk. Rosquist er specielt dum og Lise, Gerda og Kai forsøger faktisk et attentat på hende.
Lises forældre fortsætter med at lave skrøner i stedet for at sige sandheden, så Lise får af og til en åbenbaring, når hun snakker med sine fætre. Faderen tåler ikke snak om sygdom, men hvis han selv er syg, så ter han sig som om det er et dødsleje. Moderen lader som om hun besvimer, når hun ikke vil diskutere mere med børnene. Det går over da Gerda hælder vand på hende for at få hende til live igen. Moderen ejer ikke selvironi og mener selv at hun er perfekt!
En husgerningslærerinde frk Biegler deler karakterer ud efter hvor godt hun kan lide (eller kue) eleverne og ikke efter fortjeneste. Det opdager Lises mor nemt, for det er hende, der har syet Lise afleveringsstykker færdige og de er perfekte, men kan kun trække et mg-. Frk Biegler er efter Lise i flere år, men en dag går det galt, fordi hun hænger Lise ud for at være løgner og hiver hende i øret. Men forældrene ved at det er rigtigt nok og forresten har Lise et dårligt øre, så ... Skolens leder, frk Lønholt stryger Olga med hårene og truer samtidigt underforstået med at lade det gå ud over Gerda, hvis Lise bliver taget ud af skolen i utide! Men Lise får fred for frk Biegler og holder til gengæld op med at bede aftenbøn om at skolen flager på halv stang for hende næste dag!
"Algade" handler om ferieophold ved moster Thyra og onkel Peter. Lise bliver så velfodret at hun er helt firkantet og tøjet sidder som et pølseskind på hende. Olga bliver forfærdet, men får dog Lise slanket i facon igen på nogle få måneder. Da det bliver Gerdas tur og hun kommer tilbage, forlanger hun rundstykker som i Fredericia. Det falder ikke i god jord. Nogle få år efter dør Gamle Møller, dvs den ene af deres lejere. Konen flytter og Harry får et godt tilbud på huset, så alle flytter. Harrys favoritforbandelse over ungerne er at de kan komme ud og tjene bønder. Hverken han eller deres pige i huset kan forstille sig noget værre. Efter et par år i venteposition i en lejet lejlighed, finder moderen et perfekt hus, som hun køber til familien for sine egne penge. 42000 kr kontant i 1926! Imens er Lise blevet ni år og ved at få øjnene op for forskellene på fattige og rige.
"Skovbovængets Alle" handler om det nye hus. Fjorten værelser på tre etager i hvert fald inden de begynder at bygge om. Olga er fabelagtig som arbejdsgiver både i modebutikken og for håndværkere og havemænd. En af havemændene Vilrik var ellers på Sct. Hans. Faderen kommer med tilfældigt kitsch, mens moderen bestiller unika mahognimøbler i mesterkvalitet. Moderen løser også andre problemer, fx med lygtepæle og høje træer og soldater der blæser falsk på trompet. Til gengæld ikke med Kai, der hverken kan lære noder eller ret mange skolekundskaber. Han spiller dog fint efter gehør, men skolegangen går ham på og han er også oppe at toppes med Gerda og Lise. De vokser og kommer også i tivoli, hvor Lise starter med Rotationen (dvs noget lignende Kannibalgryderne i Djurs Sommerland) og brækker sig ud over alt og alle.
Det nye hus er skueplads for mange selskaber. Lise kommer til at sabotere et af dem ved at lege med gips, nedkalde faderens vrede og hælde gipsen i køkkenvasken, hvor den stivner i løbet af nul komma fem. Lise undrer sig over at moderen lader sig fedte ind i borgerdamernes klamme selskab. En ung enke efter en af familiens mænd flytter ind med sit barn og sætter fut i hele byen.
Roskilde pumper i disse år både kloakvand og spildevand fra garverier lige ud i fjorden. Byens embedslæge er en kvinde, frk Glud og hun siger sin mening, hvilket ikke passer borgerskabet. Lise er 12 år og tager stilling på frk Gluds side. For første gang direkte parti mod det borgerskab, der omgiver hende til hverdag. Lise og Kai tager en båd og fisker en stor portion vandmænd, som de forsøger at udvinde tørstof af i køkkenet. Det brænder på og lugter virkelig dårligt. En lokal boghandler får børnene til at flytte den lokale bæks udløb mod at hver får en kæmpeis. Alle er glade og bækken holder sig stadig tres år efter det nye løb.
Pigeskolen er et perfekt miljø for mobbere og Lise får omgående dyb afsky for dem. Hun kommer på Katedralskolen i 3. mellem B og har et godt øje til lærere, der mobber elever, specielt fordi eleverne på Katedralen faktisk meget sjældent mobber hinanden. Lise har mange beundrende drenge omkring sig i skoletiden (hun har en hund i hver by, som faderen udtrykker det). Faderen behandler alle ens, men vil dog helst undgå socialdemokrater og brugsuddelere. Lise og de andre i klassen bliver konfirmeret af Roskildes domprovst, der er kedelig, kolerisk og alt andet end et mønster for kristenheden. Kai kommer på Stenhus Kostskole, hvor lærerne finder ud af at han er ordblind og får ham kureret for det, så han i attenårsalderen læser og skriver fejlfrit som sine to søstre. Lise fortsætter i Roskilde Katedralskole, hvor vagtskiftet mellem rektor Boetius (et renæssancemenneske med sans for bordets glæder) og rektor Leuritzen (en asket med en stor børneflok) giver mulighed for at notere sig effekten af frokosten på fremmødte censorer. Lise bliver aldrig student, for hun beskuer sine mulige klassekammerater i 1. g og vender om i døren. Faderen får en prop, men lader hende søbe sine egne kål og få en realeksamen, men ingen studentereksamen. Lises stædighed vinder over hendes ellers gode forstand. Olga fyrer sin søster som husholderske, afhænder sin forretning og overtager selv husførelsen. Alt sammen for at tækkes sin mand Harry. Lise er rasende. Hun ytrer ønske om at blive journalist, men faderen sender hende på translatørskole i stedet. Moderen sørger til gengæld for at ingen af hendes to piger kommer til at se smarte ud i tøjet.
"Nede i hullet" handler om at 'Elise Tønder Jensen' bliver sendt på Sorø Husholdningsskole, der ledes af en frk Vestergaard, der ligner en stor fed tudse og er en snob af underholdende dimensioner. Kursisterne bor stuvet sammen to og to, eller fire og fire på små værelser, som Lise Nørgaard ikke ville have budt tjenestefolkene derhjemme. Maden (som de selv skal lave) er uspiselig tung og fyldt med mel. Til gengæld er drenge strengt forbudt, hvilket selvfølgelig gør dem mere spændende. Efter endt værnepligt på husholdningsskolen får Lise presset sin far, så han får Roskilde Dagblad til at tage hende som elev. Faderens plan er at hun sikkert højst holder 14 dage, men i stedet bliver det over 50 år.

Der er masser af gode historier og det hele er kvikt fortalt og både sympatier og det modsatte skinner tydeligt igennem. Lise bliver udsat for lidt af hvert, fordi hun vil være kvinde i et mandeerhverv. På den tid var fx sygeplejerske et "kald" og man måtte ikke være gift samtidig. Bogen her beskriver et kønsrollemønster som fra en anden planet.
Lise har helt fra barnsben sine øjne og hjerne med sig og fortæller så det er en lyst. Familiens skøre sider hænges til tørre, så man kommer til at tænke på Gerald Durrell. Afsnittet om Roskilde fjord og bønder, der forurener er meget apropos at læse her en lørdag morgen, hvor Eva Kjer Hansen har fundet ud af at hun da gerne vil gå af som minister efter at have malet et skønmaleri over bøndernes kvælstofudledninger.… (plus d'informations)

Indeholder kapitlerne "Mesterlæren", "Sære tider", "Langs hullets rand", "Rådhuspladsen", "De sidste hurdler", "Du store verden", "Så længe det varede", "Nye trapper", "Resten af livet".

"Mesterlæren" handler om tiden som elev på Roskilde Dagblad under redaktøren I. A. Hansen. Der er to lokale banker, så hele byen er delt i to. I. A. Hansen er på hold med H: H. Stigaard og Landbobanken. Den anden bank er Roskilde Bank.
"Sære tider" handler om tiden fra 1937 og frem. I. A. Hansen er en glimrende læremester, men har selv et pudsigt liv. Da hans kone Augusta dør, gifter han sig med en heks, der forpester hans liv og død. En vis hævn er der dog i at han har pantsat avisen til dens gamle faktor Lars Berthelsen, så han rykker ind og den ellers bjergsomme enke "Kald-mig-Margaret" rykker ud. Berthelsen har Bondestandens Sparekasse som bank, så den gamle tvedeling af byen slår revner. Lise bliver også lige gift med Mogens Flindt Nielsen, hvilket udløser en mindre formue fra hendes far. Den er dog øremærket til indkøb ved lokale handlende og Lise har smag for enkle møbler og ditto indretning, så det strider fx imod svigermoderens tilbøjeligheder. Grimme puder, lysekroner, osv bliver brugt i krigen. Den rigtige krig rykker også nærmere og Lise har selv på rejser i Tyskland set, hvor grimt nazisterne ter sig.
"Langs hullets rand" handler om det hul, hvor kvinder bliver suget ned af børn og ægtefællers krav. Lise kredser om randen, men undgår malstrømmen. Hun får sønnen Christian og tvillingerne Anne og Bente. Hun er også ved at få svip indtil hun beslutter sig for at arbejde igen og bruge pengene på hjælp i hus og have. Det går lige op, men er en meget bedre ordning. Besættelsen koster også blandt bladets personale, men en dag giver tyskerne op og livet kan gå videre. Lise får en pige mere, Dorte, hvilket Chriatian begræder højlydt. I oktober 1946 får hun et bijob som Allied Correspondent i Hamburg. Alt er smadret. Oprydningen er dog i fuld gang og sågar et modeshow med Leni Riefenstahl som dommer er der gang i. Vel hjemme igen får hun tilbudt job ved Politiken til 1400 kr om måneden og hun tager sig sammen til at fortælle sin mand Mogens at hun vil skilles.
"Rådhuspladsen" handler om Politikens bladhus, hvor ting styres af traditioner og interne magtkampe. Et par af de ansatte hedder Paul Hammerich og Jens Nørgaard. Ret underholdende bagateller, som fx at frk Esther Gøthe sætter en fødselsmeddelelse i avisen, som faktisk handler om en kat, hun har taget til sig. Gøthes modereportager er også ret indforståede, men pyt med det åbenbart.
"De sidste hurdler" handler om boligsituationen, hvor folk kan tjene godt på at udleje et enkelt eller to møblerede værelser. Det tager noget tid ovenpå skilsmissen, før Mogens og Lise er etableret hver for sig. Mogens Einar Flindt Nielsen gifter sig igen, hvilket kun holder kort tid, men senere finder han sammen med en enke og de får seks gode år sammen, før han dør i januar 1983, 68 år gammel. Hun gifter sig med Jens Nørgaard i 1951 og han dør i august 1984. Gode veninder som Eva Bendix har gennem årene holdt kontakt og brevene fylder nemt et ringbind.
"Du store verden" handler om en delegation på ti danske kvinder på rejse i 1954 i Sovjet arrangeret af Sovjets Antifascistiske Kvindeforbund - Alles in Ordnung ... nein? En hilsen fra danske kvider (fejlskrivning af kvinder). Amatøragtigt forsøg på at kompromittere dem. Senere er det modereportager, der bliver slagmarken. Bryllup i Athen og spillet bag kulisserne. Japan og latterlig mandsdomineret kultur. Amerikanske senatorers "journalist"-koner.
"Så længe det varede" handler om tiden i Politiken. Mere eller mindre rablende episoder og medarbejdere. En latterlig redaktør Arne Ejbye-Ernst får Lise Nørgaard til at sige op og søge nye græsgange.
"Nye trapper" handler om at gå fra Politikens hus til Gutenberghus, hvor der hersker et kastesystem, frit efter det indiske koncept. Ugebladet Hjemmet lider under en række skiftende redaktører, Paul Hammerich, Victor Andreasen, Mogens Fønss, Lise Nørgaard, Kaj Dorph-Petersen. Lidt om Matador, Glistrup og livet indtil de tres.
"Resten af livet" handler om at undgå ladegårdsmentalitet og slippe fri af alt muligt ragelse, inden det tager livet af en. Hendes familie på begge sider har et lyst sind og konkurrencementalitet, så rigtigt mange af dem bliver tudsegamle. Lises egen mand Jens Nørgaard blev kun 66.

Der er masser af gode historier og det hele er kvikt fortalt og både sympatier og det modsatte skinner tydeligt igennem. Lise bliver udsat for lidt af hvert, fordi hun er kvinde i et mandeerhverv.… (plus d'informations)