Photo de l'auteur
13 oeuvres 30 utilisateurs 1 Critiques 1 Favoris

Œuvres de John Lindskog

Skide godt Egon! (1998) 7 exemplaires
Røvrendt (2006) 4 exemplaires
Simon (2006) 2 exemplaires
Spies : hans livs rejse (1986) 2 exemplaires
Dirch (2001) 1 exemplaire
Nødvendighedens lov (1995) 1 exemplaire
Spies : hans livs rejse (1986) 1 exemplaire
Olsen Banden for evigt (2017) 1 exemplaire

Étiqueté

Partage des connaissances

Date de naissance
1945
Sexe
male
Nationalité
Denmark

Membres

Critiques

Indeholder kapitlerne "Forfatterens forord", "Ondskaben", "1. kapitel. Søster og Osvald", "2. kapitel. Osvalds gennembrud", "3. kapitel. Barndommen på Søbakken", "4. kapitel. Cirkusrevyen og Sommer i Tyrol", "5. kapitel. Hverdag og fest på Søbakken", "6. kapitel. Besættelsestiden og Søsters hemmelighed", "7. kapitel. Frits på Det Kongelige Teater", "8. kapitel. Succes på Broadway - og Kongens Nytorv", "9. kapitel. Rekreation", "10. kapitel. Drama på Frederiksberg", "11. kapitel. Frits og kvinderne", "12. kapitel. Osvalds og Søsters sidste tid", "13. kapitel. Frits' opgør med sig selv", "14. kapitel. Sejren over Osvald", "15. kapitel. Et farvel", "Noter".

"Forfatterens forord" handler om bogen og om at den i vid udstrækning bygger på det materiale, som Frits i 2001 gav til sin daværende kæreste Oda Wiedbrecht. Og om hvordan Osvald og Søster levede i et dysfunktionelt ægteskab med Osvalds drikkeri og utroskab. Søster førte dagbog. Det er artige ting, der fortælles. Osvald var et utroligt selvisk menneske og det gik i den grad ud over Frits.
"Ondskaben" handler om et skænderi mellem en fuld Osvald og en ung Frits, der nær havde endt med at Frits havde kvalt Osvald, fordi denne kaldte Frits for en svækling og en mislykket mand.
"1. kapitel. Søster og Osvald" handler om Osvald Helmuth Herbert Pedersen, der blev født i 1894. Han kom i bagerlære, men hoppede snart til skuespil og Jydsk Folkescene, der dog ikke gav andet end sulteløn. Næste trin var Frederiksberg Morskabsteater, hvor Frederik Jensen var direktør. Jensen var også bøsse, så hans interesse for Osvald var gavnlig, men kostede også tjenester af seksuel art. Jensens meddirektør Anton Melbye fandt på at forkorte navnet til Osvald Helmuth og så gik det slag i slag. Han blev gift med en Alma Olsen fra Randers i 1918, men det holdt i syv år og så ikke mere, for han var hende konstant utro. I 1927 fik han øje på en korpige, Sylvira Dorthea Ditmarsine Vernegreen Jeppesen, også kaldet Søster. De blev gift og hun fik dermed fuldtidsstilling med at holde ham ud - på trods.
"2. kapitel. Osvalds gennembrud" handler om økonomiske genvordigheder, som "Ølhunden" og "Herlig én sommernat" og "Kom hjem, kom hjem" og navnlig "Prinsevisen" snart fjerner. Osvald og Søster køber hus, gifter sig og får sønnen Frits. Fødslen er dog ved at gå helt galt, så det bliver deres eneste barn og Søster taber det meste af håret og det kommer ikke tilbage.
"3. kapitel. Barndommen på Søbakken" handler om Frits i barndomshjemmet på Søbakken. Osvald og Søsters ægteskab knager gevaldigt i 1933-1937 og Frits mistrives på grund af det. Men han bliver også selvstændig og eftertænksom af det og fx vil han ikke have festivitas omkring sin konfirmation.
"4. kapitel. Cirkusrevyen og Sommer i Tyrol" handler om at Osvald tjener mange penge, men taber store beløb på et forsøg på at omplante cirkusrevyen. En rolle i Sommer i Tyrol bliver en eklatant fiasko. År senere har Frits en rolle i forestillingen og den bliver en succes.
"5. kapitel. Hverdag og fest på Søbakken" handler om den store selskabelighed i hjemmet og Søster, der lever op til forventningerne om at være den perfekte husmor, der kan servere middag for fremmede gæster, selv om Osvald stort set kommer med dem uden varsel.
"6. kapitel. Besættelsestiden og Søsters hemmelighed" handler om at Søster var aktiv i modstandskampen og Osvald blev i Danmark, selv om han stod farligt højt på clearinglisterne. Men Søster plejede en såret norsk læge og sød musik opstod. For en gangs var det hende, der var utro. I 1950 overvejer hun seriøst at forlade Osvald, men hun kan ikke nænne at slå lægens familie i stykker, så hun bliver.
"7. kapitel. Frits på Det Kongelige Teater" handler om at Frits vil være skuespiller. Osvald insisterer på en studentereksamen først, men efter den, er Frits skuespiller med hud og hår. I 1950 kommer han ind som skuespillerelev på Det Kongelige. Sammen med Birgitte Bruun (senere Price), Henning Moritzen og Ghita Nørby er han udset til at genindføre vaudevillerne på teatret. Søster giver ham en overdådig madpakke med, vel vidende at der bliver delt ud af den til værdigt trængende skuespilelever. Paul Reumert dukker i 1954 op i garderoben efter generalprøven på Den blå Pekingeser og udtaler stor ros: Nu kan jeg godt dø. Nu er De her! Frits går lidt til og fra Det Kongelige. Allé-scenen prøver han som direktør sammen med Helle Virkner og får succes, bare ikke økonomisk.
"8. kapitel. Succes på Broadway - og Kongens Nytorv" handler om Osvald og ABC-Teatret og Stig Lommer, omgivet af søde piger, der optræder uden det ene kostume efter det andet. Og en sang om Jens Krag, der sidder i New York (fordi hans kone Birgit Tengroth var overmåde jaloux og gjorde skandale).
"9. kapitel. Rekreation" handler om at Osvald for at lade batterierne op, tog en tur med DFDS's linjeskibe på Middelhavet. Nogle gange tørlagt, andre gange meget fugtigt. Og nogle gange med Muttemand, som var Søsters gamle skolekammerat og erklæret homoseksuel. I 1956 var den tiltrængt. Frits havde med kløgt og godt skuespil undgået værnepligt og indspillet "Den kloge Mand" sammen med Osvald.
"10. kapitel. Drama på Frederiksberg" handler om Pygmalion og en ond måde at ofre Jeanne Darville på for at få en forsikring udbetalt. Efter Ingeborg Brahms og Jeanne Darville bliver det Gerda Gilboe og det bliver en succes.
"11. kapitel. Frits og kvinderne" handler om Frits, der bliver gift med først Agneta Segerskog og derefter Jeanne Darville. Jeanne er en heks, men hendes udstråling har fortryllet Frits i en grad, så han er modbydelig mod Osvald og Søster. I januar 1964 får Frits et sammenbrud og ægteskabet ryger. Frits ryger hjem til mor. Han bliver gift igen, denne gang med Kirsten Frederiksen, og det holder til gengæld i 25 år, men dør i alkohol. De sidder i hver sin ende af huset i Charlottenlund og drikker. De bliver skilt og Frits giver Kirsten en økonomisk fordelagtig ordning, der har den dårlige virkning at tappe ham selv. Han kan stadig charme sig ind og Mette Zobel og Oda Wiedbrecht er inde i varmen inden han til sidst finder sammen med Birgitte Roslev. Men døden venter i stedet.
"12. kapitel. Osvalds og Søsters sidste tid" handler om at Osvald får konstateret mavekræft og efter flere år må give op. Han snakker med Frits om døden, men ikke helt nok til at de forliges.
"13. kapitel. Frits' opgør med sig selv" handler om Frits efter Søsters død. Succes på scenen og kaos privat. Han kom aldrig fri af forældrene.
"14. kapitel. Sejren over Osvald" handler om forestillingen "Rundt om Osvald" med Frits i rollen som Osvald og med hans egen søn Mikael Helmuth som instruktør. En film om Søster ville have afrundet det, men det nåede han ikke.
"15. kapitel. Et farvel" handler om urnenedsættelsen på Ordrup Kirkegård under ganske private forhold. Han døde af leversvigt, men nåede at snakke med alle sine fem børn. Han var med i masser af teaterstykker, film, tv-produktioner og radioteater-produktioner og havde fået et hav af priser og hædersbevisninger og nød respekt fra kollegaer og publikum. (Men han betalte også en høj pris. Et kolerisk temperament, stort appetit på damer og alkohol.) Først tog han flasken og så tog flasken ham.
"Noter" er ikke noter, men blot et navneregister. Men ganske rart til at finde tilbage i teksten med.

Bogen er en skræmmende beretning om Osvald Helmuth, hans kone Søster Helmuth og deres søn Frits Helmuth i en tåge af alkoholmisbrug, utroskab og dysfunktionelt familieliv. Frits ægteskab med Jeanette Darville hører heller ikke til succeshistorierne og han endte med at dø fra en skattegæld på en halv million og en kæreste, han egentlig ville have nået at gifte sig med.

Osvald Helmuth (14 juli 1896 - 18 marts 1966)
Søster Helmuth (7 september 1907 - 14 maj 1975)
Frits Helmuth (3 juli 1931 - 12 december 2004)

Titlen er taget fra en Osvald Helmuth vise: "Faders vilje".
… (plus d'informations)
 
Signalé
bnielsen | Aug 3, 2016 |

Statistiques

Œuvres
13
Membres
30
Popularité
#449,942
Évaluation
½ 3.6
Critiques
1
ISBN
21
Langues
1
Favoris
1