Zenia Johnsen

Jeg kender en, der hedder Zenia, som engang faldt og slog hovedet og fik rystet sin hjerne. Det er der ikke ret meget godt ved. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Hvilket kommer til udtryk i denne lille poetiske perle af en bog, som næppe var blevet til, hvis ikke Zenia havde slået sin hjerne.