Agustina Bessa-Luís (1922–2019)

Først i 1997 overgik Macau til kinesisk styre efter mere end 400 års blandingskultur og kompliceret samliv. I dag er byen især kendt for et stort udbud af kasinoer, og de voldsomme protester mod kinesisk indblanding, der i disse måneder ses i Hong Kong, synes ikke at gøre sig gældende i samme omfang i Macau. Kvintessenten er en historie om de sidste år op til overdragelsen, men det er også en refleksion over århundreders kulturkontakt og en fejring af kinesisk kultur.

José Carlos er yngste søn af en rig slægt i Porto. En overgang flirtede nellikerevolutionen i 1974 med socialistiske ideer, og der blev givet tilladelse til husbesættelser af de riges ejendom, der ofte udviklede sig til rene plyndringer. At de til gengæld stak af med rovet og slog sig ned i Brasilien udgør den anden side af historien. Under alle omstændigheder mister José Carlos og hans søskende store dele af deres formue, og vælger hver sin vej frem i den nye verden. Bete holder fast i societystilen, Anselmo kæmper gennem retssystemet for at få formuen tilbage, Bruno blive en succesfuld musiker og Thomas begår selvmord.

José Carlos vil have hævn over den mand, der efter hans opfattelse har stået bag det formastelige dekret, nemlig en kaptajn der har haft en affære med Emilia Andrade og fået en datter ved navn Iluminada. Andrade-slægten tilhører den blandede elite i Macau, og da kaptajnen forlod hende, vendte Emilia hjem med datteren. José Carlos følger efter med en skummel plan i tankerne: Han vil forføre Iluminada og på den måde få sin hævn. Problemet er, at hun stadig er alt for ung.

Han må vente, og i mellemtiden underviser han på det lokale gymnasie og indynder sig hos familien Andrade. Inden længe er han dybt fascineret af Emilias mor, og da Iluminada bliver voksen, forelsker han sig i hende. Det var ikke planen, men efterhånden som han opsluges af Macaus kultur og historie fortoner den sig som en drøm.

Opdagelsen af Macau bliver også en indføring i byens betydning som brohoved mellem øst og vest, og den bliver et spring ind Kina, sådan som byen har været det for missionærer, ambassadører og handelsfolk op gennem historien. Han identificerer sig særligt med Matteo Ricci, den dygtige astronom og matematiker, der skabte sig en plads ved det kinesiske hof, blev ekspert i konfucianisme og (måske) mistede den inderlige katolske tro og evnen til at missionere.

Men det er kun en af mange stemmer. Sammen med Iluminada spekulerer han over mærkelige og uopklarede hændelser i den fælles historie, og han opdager Cao Xueqins klassiske roman Drømmen om den røde pavillon. Den er blevet sammenlignet med På sporet af den tabte tid og Tusind og en nat med sit væld af personer og episodiske stil. På samme måder cirkler romanen om centrale billeder og begivenheder, som ses fra nye vinkler, uddybes og efterprøves.

Kvintessensen giver et fascinerende indblik i Macaus historie, og gennem den blev jeg ret optaget af Matteo Ricci, kulturmøderne og kinesiske historie og kultur. Til gengæld var jeg ikke så vild med bogen som roman. José Carlos’ hævnmotiv virkede søgt, og undervejs mistede jeg interessen for ham og de fleste andre personer. Det var ikke dårligt, men efter endt læsning havde jeg mest lyst til fortsætte rejsen med faglitteratur.… (plus d'informations)

"A Brusca" corresponds to a project with a less systematized approach, with the eponymous title of the first tale, with its forty pages. These tales are linked by the title, which reproduces the name of a site, a ruralism in connection with the portuguese territory contemplated already in "Mundo Fechado" (Closed World) (first novel published in 1948), and especially from "A
Sibyl" (1954), for a whole line of novels.

Portuguese is a very plastic language, difficult and ceremonial, but also very surprising for being so baroque. I can feel this baroqueness in all of Agustina's fiction. Is it possible to fully translate it to other languages? To my knowledge Agustina has never been translated to English. I think only the novel "A Sibila" was translated into German ("Die Sybille")

How will Agustina sound in English and German?

An excerpt from the tale "A Provinciana" (A Woman from the Sticks/Eine Frau aus der Provinz) to check it.

"A provinciana, em qualquer nação ou continente, é ainda fonte de surpresas, medida de invenção, reserva de cultura - porque a cultura, senhoras e senhores, não é outra coisa senão a frescura de imaginar, quando os outros comemoram coisas passadas. A cultura não se constrange à moldura duma civilização. É livre, obstinada no seu risco e na sua experiência."

("The provincial, in any nation or continent, is still a source of surprises, a measure of invention, a reserve of culture - because culture, ladies and gentlemen, is nothing more than the freshness of imagining, when others celebrate past things. Culture is not constrained to the frame of reference of a particular civilization. It is free, stubborn in its risk and in its experience.")

("Eine Frau aus der Provinz, egal in welchem Land oder Kontinent, ist noch immer ein Anlass zu Überraschungen, ein Appell an die Phantasie, ein Hort der Kultur - denn Jultur, meine Damen und Herren, ist nichts anderes als die Frische Fähigkeit, sich etwas Neues vorzustellen, wenn andere an Vergangenem festhalten. Die kultur zwängt sich nicht in den Rahmen einer bestimmten Zivilisation. Sie ist unabhängig, eigensinnig in ihrem Wagemut und in ihrer Experimentierfreude.")

You be the judge. Was it possible to translate Agustina's barouqueness?

This collection of tales is not the best representation of Agustina's work, but it's still a fine addition to her fiction. I just wish more people would read her in Portuguese. Maybe the fact that the Portuguese Publishing House "Relógio D'Água" bought her entire back catalogue things will change, and we'll start seeing her work being translated into other languages, namely English and German.… (plus d'informations)