Hans Alfredson (1931–2017)

Sverige, ca 1990
Fortælleren holder nytårsaften med vennen Albin Winkelryd, en pensioneret kriminalkommissær og enkemand på 68 år. Albins ægteskab med Margit var barnløst, men denne aften fortæller han vennen om hans søn Johan på 48 år, der bor i England. Han fortæller at forholdet til Johans mor, Boel, kun varede kort tid, for hendes mor Helga slog en naboerske Signe ihjel, men det var faderen Arvid Andersson, der fik skylden og røg i fængsel og Boel bebrejdede Albin det, fordi han var ung politimand på det tidspunkt.
Boel giftede sig i stedet med en Mårten Lööw, men han døde inden han blev halvtreds og siden fik Boel kræft og døde også. Albin har kontakt med Johan, men ikke ret tit og ikke særligt tæt.
Kort efter at nytåret er skudt ind, dukker genbokonen Berit Solvén op og beder om råd og hjælp, for hun havde ventet sin 29-årige datter Pia hjem, men har intet hørt og kan ikke komme i kontakt med hende. Både Berit og Pia er enker og Pia har arvet en stor formue efter sin mand Göran, der døde på tragisk vis ombord på sin onkels båd. Onklen, Werner Schüll, bebrejder Pia at Göran døde af diabetisk koma. Werners søn er ikke meget bedre, for han forsøgte at komme i lag med Pia, selv om hun er oprevet over at Göran er syg.
Albin borer i sagen og kommer frem til at det er en Bengt S. Anderhög, der har dræbt Pia. Der kommer en retssag ud af det og Bengt tilstår undervejs og bliver dømt til forvaring på ubestemt tid på Säters lukkede afdeling.

Anden del starter med at der er jagt hos Kent Axelsson og Albin er med. Han ender med at blive skudt, men ikke af en af de andre jagtdeltagere og han dør heldigvis heller ikke af skuddet. Da han kommer til sig selv nogle dage efter er forfælleren og Albins søn der og de har i mellemtiden regnet ud at det er Pias mor, Berit Solvén, der har dræbt først Göran ved at skifte insulinen ud med saltvand og siden Pia med en økse i nakken.
Berit har spekuleret på børsen og det er gået galt. Hun har lånt penge af en træls lånehaj og er blevet mere og mere desperat. Måske har Pia fortalt at hun var 5 uger henne i en graviditet og så har Berit set pengene komme endnu længere uden for rækkevidde? Berit har ladet sommerhuset stå pivåbent, så liget er blevet dybfrosset og siden har hun sat varme på pr fjernstyring, så hun har fået det til at se ud som om Pia var død på et tidspunkt, hvor hun selv havde et alibi.

Berit flygter til udlandet med resterne af pengene, men overlader lejlighed og ting til bekendte. Albin vil forsøge at få sagen genoptaget.

I en bihistorie hører vi at Helga i sin tid fik en søn mere, der blev døbt Bengt Skyldfri Andersson. Det er den samme som Bengt S. Anderhög, så Albin er i familie med Bengt omend langt ude.
Set i bakspejlet kan Albin og Johan se en lang række indicier på Berits skyld, men navnlig Albin var ret langsom til at få mistanke til hende.

Udmærket krimi, selv om det ikke er nemt at tro at Berit virkelig ville slå sin egen datter ihjel.… (plus d'informations)

Indeholder "Kapitel 1. Hvori blandt andet fortælles om, hvordan man samler sig en lille bunke af alskens haveaffald", " (Hvordan man får sin kone til det. Børnene. Bunkens opbygning. Hvile)", "Kapitel 2. Hvori berettes om nytten af at afbrænde kviste, kvas, tørt græs og andet affald, samt de etiske synspunkter, som kan lægges til grund for denne syssel.", " (Social samhørighed. Eksempel for ungdommen. Motion. Podeknive. Driftsudløsning under kontrol. Suset i æbletræet. Druiden)", "Kapitel 3. Hvori berettes om praktiske kundskaber og afbrændingens æstetik", " (Havens vækster. Særlig vægt. Røgens indhold, æstetik. Arkitektur. Mogensen)", "Kapitel 4. Noget om egnede tidspunkter for afbrænding af skrald, kviste, gamle sko, frøposer, halm etc. i haver med mere", " (Kærlighedens kronometer. Kort over Norden. Forlængelse og forkortelse af tiden. Anmeldelse af bålafbrændinger. Misfarvning af sne)", "Kapitel 5. Hvori berettes om optændingsmidler med mere", " (Brændte tændstikker. Tændstikmuseet i Jönköping. Den Store Æske. Antændelse af havresuppe. Affald fra stinksvamp. Vindforholene. Jordforholdene. Trivselsforholdene. Blondiner)", "Kapitel 6. Her kan du læse lidt om den rette påklædning, og om hvordan man egentlig får ild på sådan en ting som en affaldsbunke. Og så naturligvis m de forskellige specialredskaber!", " (Vågen- og vakshed. Herman Bengtsson, Säffle. Golfbukser. Imprægnering af huden. Smudsigt undertøj. Affaldspapir. Pas på øjenbrynene!)", "Kapitel 7. Hvori berettes om de farer, som kan opstå dels for den, som udfører og overvåger afbrændingen af kviste, tørt græs og andet affald, dels for andre mennesker i hans nærhed, foruden alle døde genstande og træer, buske, græsplæner og husdyr etc.", " (Menneskeligt liv. Løvefængeren i Hamburg. Påklædningen. Øjnene. Sol og kuldioxyd. Specialpudder. Ledforskydning. Rynker og årer. Vanvid)", "Kapitel 8. Den med afbrændingen af tørre blade, kviste, afknækkede espalierstokke og andet affald forbundne fysiologi og teknik", " (Vandringen. Snævergang. Rocambole-stilen. Positioner. Lempning, støtning og jævning. Mnemotekniske kneb. Specialgreb)", "Kapitel 9. Som behandler såkaldt falsk afbrænding af græstotter, løv, koste og gamle riveskafter i et hjørne af haven", " (Samfundets love. Karakterdannelse. Elektriske bunker. Fantasikraft)", "Kapitel 10. Færdigtænkte tanker", " Aforismer om afbrænding af løv, ris, tæppelaser, gamle tørrestativstumper og deslige i et hjørne af haven", " (August, Oscar, Bret, Med flere)", "Kapitel 11. Et sammenfattende, småt filosoferende kapitel, som forsøger at være det absolut sidste i bogen", " (Frederik den store. Gødning af hjertet. Samfundet til Afbrænding af Græs, Løv etc. Årskontingentet. Postgirokontoen. Svensk affald)".

Svensk bog om alt for meget information og snak om et emne.… (plus d'informations)

I bokhyllorna märkta »historia«, liksom i populärhistoriska tidsskrifter, tycks i alla fall en tredjedel av utrymmet vara vikt åt andra världskriget. Det finns egentligen bara ett område där detta krig dominerar mer: i alternativhistoriska romaner. Inte konstigt, egentligen, eftersom det var en tid när världshistorien stod och svajade, dessutom under lång tid och med många moment. Man behöver inte ponera vad som hänt om Hitler vunnit för att det skall bli intressant; det går att göra mycket med mindre.

Som i Hans Alfredssons Attentatet i Pålsjö skog. Sagda attentat utförs av en liten grupp män, där berättarens pappa ingår. Gruppen träffas i början för att diskutera vad man kan göra för att stå emot Tyskland. Man radikaliseras, och till slut blir planen att slå till mot en av permittenttransporterna, med dynamit och kulsprutor. Det visar sig dock bli mer än bara ett attentat som Tyskland möjligen skulle kunna ignorera: på tåget befann sig en viss Eva Braun.

De trupper som skulle skickas till Kreta får istället vändas mot Sverige. Det tar inte lång tid, så är landet ockuperat, på samma sätt som Danmark och Norge. Judar förföljs, civilbefolkning far illa, Quislingar, rövslickare och översittare dyker upp. I de norrländska skogarna är några av de kvarvarande attentatsmännen medlemmar i en gerilla. Andra har återvänt hem när ingen lyckats lista ut att de medverkade i dådet. Någon hjälper Wallenberg smuggla judar till Island, en annan måste själv fly dit med familj. Ingen går omärkt ur kriget.

Det är kort sagt en jäkligt bra bok, där krigets djävulskap hemsöker flera personer på olika sätt. Samtidigt smyger den in vad som faktiskt hände: historien faller i stort sett in i igenkännbara mönster utanför Sverige. Ökenkriget går bättre och snabbare för de allierade när de fått behålla Kreta, och kriget tar därför slut ett halvår tidigare än annars. Likväl sker Stalingrad, Normandie, Arnheim, Ardennerna i samma ordning och med samma resultat som annars. Till slut står man där med i ett berättarnu under nittiotalet, när nynazister stövlar runt (och inte är det för att komma med någon sund EU-kritik)… (plus d'informations)

Ett ur dramatisk synpunkt stort problem med deckare av pusseltyp är att utgången är given på förhand: den mästerlige detektiven kommer sätta fast skurken (skurkarna), såvida inte dessa visar sig ha haft extremt förmildrande omständigheter. Även om Poirot någon enstaka gång inte meddelar myndigheterna den korrekta lösningen, eller Irene Adler lyckas få Holmes till remi, så vet man att åtminstone lagens anda kommer triumfera. Därför vore Lagens långa näsa ett välkommet korrektiv, om det inte varit för att den är lika ensidig den: här misslyckas istället ordningsmännen (vanligen ledda av den numera pensionerade kriminalkommisarie Albin Winkelryd) varje gång att sätta skurkarna bakom lås och bom, såvida inte dessa förrådes av sina egna.

Annars är det den vanliga typen av smarta kupper: fängelseflykter, infernaliska mord, stölder, och i ett fall ekonomiskt trixande. Delinkventerna kan vara förhärdade brottslingar eller ovilliga medhjälpare som ser sin chans, storförbrytare eller småtjuvar. Berättelserna utgår ibland från annat känt, även om det bara är till titeln: »Bokhandlaren som slutade i badet« och »Tio små negerbollar« är typiska. Vid annat tillfälle hamnar man i Costa Negra.

Det jag intagit var en ljudbok, så vissa delar har inte riktigt fastnat som de troligen skulle om det var en vanlig bok. Å andra sidan har jag fått lyssna på Hasse Alfredson i nästan fyra timmar, och det är inte fy skam det heller.… (plus d'informations)